Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/18302@1990-04-30/da

Indhold

1. Indledning

Indledning

Fradragsret for indgående moms

Generelt

Fuld fradragsret

Eksempler på fradragsberettigede indkøb

Delvis fradragsret

Blandet anvendelse

Almindelige regler

Opgørelse af omsætningsbeløb

Foreløbig opgørelse af fradragsretten

Privat anvendelse mv

Almindelige regler

Tilkørselsveje

Medarbejdertelefoner

Fast ejendom

Opførelse af bygninger

Reparation og vedligeholdelse mv af bygninger

Lokaler mv, der bruges blandet

Anden fast ejendom end bygninger

Motorkøretøjer

Motorkøretøjer generelt

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Rustvogne

Rutebiler og bybusser

Andre regler, der knytter sig til fradragsretten for anskaffelse og drift

Sektorisk opdeling

Vognmandsvirksomheder

Andre virksomheder

Ingen fradragsret

Indkøb, der ikke vedrører den registrerede virksomhed

Særlige indkøb

a. Kost

b. Bolig

c. Naturalaflønning

d. Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv

e. Repræsentation og gaver

f. Hotelophold

g. Personmotorkøretøjer

Eksempler på ikke-fradragsberettigede indkøb

Delvis (evt. ingen) fradragsret eller fuld fradragsret mod betaling af moms ved udtagelse

Investeringsgoder

Generelt

Begrebet investeringsgoder

Regulering af indgående moms

Reguleringsprincippet

Reguleringsperiode

Reguleringssituationer

Fritagelse for regulering

Almindeligt salg

Tvangsauktionssalg

Mindre udsving i fradragsprocenten

Overdragelse af reguleringsforpligtelse

Sikkerhedsstillelse

Opgørelse af reguleringsbeløb

Almindelige regler

Overtagne reguleringsforpligtelser

Opgørelsestidspunkt mv

Eksempler på beregning af reguleringsbeløb

Skader og erstatninger

Transportskader

Forsendelser på afsenderens risiko

Forsendelser på modtagerens risiko

Forsendelser på transportvirksomheders risiko

Andre skader

Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer mv

Skader udbedret af skadelidte virksomheder

Skader forvoldt af registrerede virksomheder

Erstatninger

Forsikringsselskabers forhold ved udbetaling af erstatninger

Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler mv

Sælgers tilbagetagelse

Sælgerens stilling

Køberens stilling

Konkursboer o lign

Finansieringsselskabers tilbagetagelse

Finansieringsselskabets stilling

Køberens stilling

Konkursboer o lign

Opgørelse af indgående moms

Periodisering

Dokumentation mv

Tab på forudbetalinger

Afgørelser

Advokatsalær ved kapitalforhøjelse

Advokatsalær i konkursboer mv

Opdeling af vederlaget

Dødsboer

Afmeldte virksomheder

Alternative energianlæg

Ejendomsmæglerhonorar mv

Elbesparelsesprojekt

Etablering og omdannelser

Fast ejendom/bolig

Udstillingslokale i kælder

Gokarts

Hvervepræmier

Højskoler m fl

Inkassosalær

Kunstgenstande og malerier

Landsdelsorkestre

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Leje af parkeringsplads mv

Lystfartøjer, der anvendes til kapsejlads

Omkostninger i forbindelse med inddrivelse af udestående fordringer

Omkostninger ved udlejning af bankbokse

Omkostninger ved udstykning og salg af landbrugsjord

Privat velgørenhed (Hunde - og katteplejehjem)

Skovejeres indkøb og udlevering af farvet benzin

Spillerbeklædning og sportsrekvisitter

Væddeløbsbane

Ædelmetaller og ædelstene

Ægte tæpper

Indledning

Bestemmelserne i lovens § 15 og 16 om virksomhedernes momstilsvar må siges at indeholde lovens hovedprincip, hvorefter der skal betales moms af den merværdi, som opstår i virksomheden.

Virksomhederne skal således for hver momsperiode indbetale forskellen mellem den udgående og den indgående moms (momstilsvaret). Hvis den indgående moms i en momsperiode overstiger den udgående moms, udbetales forskellen til virksomheden. Se kap AFREGNING.

Den udgående moms (salgsmoms) i en momsperiode er momsen af virksomhedens momspligtige omsætning i perioden. De nærmere regler herom er indeholdt i kap OMSÆTNING.

Den indgående moms (købsmoms) i en momsperiode er den moms, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører, samt den moms, der efter § 29 hviler på de varer, som virksomheden i perioden har indført fra udlandet, dog med de begrænsninger, der følger af bestemmelserne om virksomhedens fradragsret for indgående moms.

De nærmere regler, der knytter sig til disse bestemmelser, er beskrevet i de følgende afsnit - herunder reglerne i bekendtgørelserne om delvis fradragsret og om regulering af indgående moms for investeringsgoder.

Visse specielle eller særlig komplicerede områder er samlet i kap SPEC AFG. Kapitlet indeholder en samlet beskrivelse af de momsmæssige regler, herunder af reglerne om fradragsret for indgående moms. Det gælder følgende områder:

- Alternative energianlæg

- Busmoms

- Byggemoms

- Kirkegårdsdrift

- Køreskoler

- Marketenderier/kantiner

- Motorkøretøjer

- Offentlige institutioner

- Rideskoler og rideklubber

- Rutebilejere og rutebilstationer

- Stutterivirksomhed mv

- Udlejning af fast ejendom.

Reglerne om fradragsret mv inden for disse områder er i de følgende afsnit normalt kun beskrevet i hovedtræk og med henvisning til kap SPEC AFG.

Distriktstoldkamrene er bemyndiget til at træffe afgørelser i alle spørgsmål vedrørende virksomhedernes momstilsvar på grundlag af loven, bekendtgørelserne og de bestemmelser, der er optaget i kapitlet.

Fradragsret for indgående moms

Generelt

Den indgående moms (købsmoms) er den merværdiafgift, der hviler på virksomhedens indkøb mv af varer og momspligtige ydelser til brug for virksomheden.

Momsen af de forskellige indkøb kan som en hovedregel medregnes til den indgående moms i samme omfang, som indkøbene vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, dvs både den omsætning, hvoraf der skal betales moms, og den omsætning, for hvilken der i medfør af lovens § 12 ikke skal beregnes moms (eksport mv).

I lovens § 16, stk 3, er der imidlertid nævnt forskellige indkøb, for hvilke momsen ikke kan medregnes til den indgående moms, selv om de helt eller delvis må anses for at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Der må således sondres mellem tre former for fradragsret, nemlig

- fuld fradragsret, fx varer indkøbt til videresalg og maskiner til brug ved en produktion,

- delvis fradragsret, fx telefon, der både bruges erhvervsmæssigt af firmaet og af indehaveren privat, eller som bruges af en virksomhed, fx et advokatkontor, der både har omsætning af varer og momspligtige ydelser og omsætning af momsfri ydelser,

- ingen fradragsret, dvs indkøb, der slet ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, eller som vedrører formål som nævnt i lovens § 16, stk 3.

Fuld fradragsret

Momsen af indkøb, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, kan - med de begrænsninger som følger af lovens § 16, stk 3 - fuldt ud medregnes til den indgående moms, jf lovens § 16, stk 1.

Dette gælder også indkøb til den nævnte anvendelse, som foretages af virksomheder, der tillige omsætter momsfri ydelser.

I det følgende afsnit er nævnt en række eksempler på indkøb, for hvilke virksomheden har fuld fradragsret, når de pågældende indkøb udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Moms af indkøb, som kun delvis skal anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, kan medregnes til den indgående moms efter reglerne i afsnittet »Delvis fradragsret«.

I de tilfælde, hvor reglerne om fradragsret er beskrevet mere udførligt i andre afsnit, er der henvist hertil.

Eksempler på fradragsberettigede indkøb

Advokatsalærer, se afsnittet »Afgørelser«.

Alternative energianlæg, herunder vindmøller, se afsnittet »Afgørelser«.

Arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som anvendes af personalet under arbejde for virksomheden.

For benklæder, skjorter, slips og pullovers gælder følgende betingelser:

- tøjet er anskaffet af virksomheden og forbliver dennes ejendom,

- tøjet (eventuelt kun pulloveren) er forsynet med virksomhedens logo,

- det er pålagt virksomhedens medarbejdere at bære tøjet ved enhver lejlighed, hvor de skal repræsentere virksomheden udadtil,

- tøjet må ikke anvendes uden for arbejdstiden, og

- medarbejderne skal aflevere tøjet, hvis stillingen fratrædes.

Arbejdstøj til ejerens eget brug, når der uden vederlag stilles tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed, eller - såfremt der ikke beskæftiges fremmed arbejdskraft - når det er sædvane i branchen, at der stilles tilsvarende arbejdstøj til personalets rådighed. Det er en forudsætning, at de pågældende beklædningsgenstande karakteriserer sig som arbejdstøj.

Det er ikke sædvane i almindelig landbrugsvirksomhed, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet.

Arbejdstøj til indehaver og personale til speciel brug i SPF stalde (specific patogen free), som er undergivet særlige krav til hygiejnen.

Biltelefon (også til personmotorkøretøjer), når telefonen kan anses som et driftsmiddel, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Blomster til udsmykning af restauranter og frisørsaloner samt blomster, der anvendes til staffage ved cykelrytteres æresrunder ved afvikling af professionelle cykelarrangementer.

Byggemodning af arealer, der skal benyttes til opførelse af bygninger mv til virksomhedens eget brug.

Til den indgående moms kan derimod ikke medregnes moms vedrørende byggemodning af arealer, der er bestemt til salg, ligesom der ikke kan medregnes moms af byggemodning på en grund, som en virksomhed køber, og på hvilken der allerede er foretaget byggemodning.

For så vidt angår bygninger, der er bestemt til salg eller udlejning til erhvervsmæssig anvendelse, se dog kap SPEC AFG. Med hensyn til fradragsret for omkostninger ved udstykning af landbrugsjord, se afsnittet »Afgørelser«.

Campingvogne, der udelukkende anvendes som kontor.

Ejendomsmæglerhonorarer vedrørende erhvervsbygninger mv, se afsnittet »Afgørelser«.

El- og gasværkers demonstrationslokaler for husholdningsapparater og lignende, herunder også indkøb af levnedsmidler, som benyttes ved demonstration af apparaterne og derefter udleveres som smagsprøver til deltagerne i demonstrationen.

Fagblade og faglitteratur inden for virksomhedens område, herunder tidsskrifter mv til redaktionelt brug for dagblade.

Gadebelysningsudgifter (både anlæg og drift), der afholdes af kommunale eller private elforsyninger og transformerforeninger gennem indtægterne fra virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser.

Genstande af ringe værdi, fx mindre legetøjsgenstande, der indlægges i varepakninger.

Gratisvarer i form af »burgers«, pommes frites, kaffe mv, som en burgerbar udleverer gratis til kunderne betinget af køb af et af virksomhedens produkter. Ved køb af en burger udleveres en ekstra burger gratis, og gratis pommes frites eller kaffe udleveres i forbindelse med salg af andre af virksomhedens produkter. Samtlige varer udleveres i engangsemballage, som er forsynet med virksomhedens bomærke.

De udleverede gratisvarer kan anses som rabatter, der ubetinget er ydet i forbindelse med levering af et af virksomhedens produkter. Gratisvarerne udgør således en integreret del af den samlede leverance og skal derfor ikke selvstændigt indregnes i den momspligtige værdi/omsætning.

Kaffe, som udskænkes af et solcenter til dets kunder, kan også anses som en del af leverancen (solbehandlingen).

»Hvervepræmier«, se afsnittet »Afgørelser«.

Håndbøger, der indeholder tekniske/faglige redegørelser samt en omtale af virksomhedens produkter, og som udleveres gratis til virksomhedens kunder samt til andre inden for den pågældende branche.

Inkassosalærer, se afsnittet »Afgørelser«.

Inventar, køkkenudstyr, service, rengøringsmidler mv til registrerede virksomheders marketenderier eller frokoststuer, samt opførelse og vedligeholdelse af lokaler til nævnte anvendelse. Der er derimod ikke fradragsret i ikke-momspligtige virksomheder (banker og forsikringsselskaber m fl). Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG.

Kunstgenstande og malerier, se afsnittet »Afgørelser«.

Køretøjer (fx anskaffelse og drift af vare- og lastmotorkøretøjer, knallerter og cykler), der udelukkende anvendes i forbindelse med omsætningen af varer og momspligtige ydelser. Se i øvrigt afsnittet »Køretøjer«.

Lavenergipærer til elbesparelsesprojekt, se afsnittet »Afgørelser«.

Lystfartøjer (anskaffelse og drift) til anvendelse til kapsejlads. Se afsnittet »Afgørelser«.

Lystfartøjer (anskaffelse og drift) til udlejning. Se også kap VÆRDI.

Lærebøger og andet undervisningsmateriale vedrørende uddannelse af lærlinge (herunder kørekort til fx mekanikerlærlinge) eller anden faglig uddannelse, der kan anses for at vedrøre virksomhedens momspligtige omsætning og som betales af virksomheden. Bøgerne forbliver virksomhedens ejendom.

Nedrivning af bygninger i det omfang der ville være fradragsret for omkostninger til drift og vedligeholdelse mv. Dette gælder, selv om det frigjorte areal agtes solgt, anvendt til boligbyggeri eller til andet formål, for hvilket der ikke er fradragsret.

Der er derimod ikke fradragsret for omkostninger til eventuel efterfølgende byggemodning i ovennævnte tilfælde.

Omklædnings- og baderum for personalet.

Parkeringsplads, se afsnittet »Afgørelser«.

Personale- og kundeblade, som udgives af virksomheden.

Reklameartikler af ringe værdi, der udleveres gratis til virksomhedens kunder.

Som reklameartikler anses varer til en indkøbs- eller fremstillingspris på højst 100 kr, excl moms, som en virksomhed vederlagsfrit udleverer til sine kunder eller potentielle kunder. Varerne skal på en iøjnefaldende måde være forsynet med virksomhedens navn eller logo, således at de af den grund må antages at have mistet betydningen som handelsobjekter

Før 1 januar 1986 var beløbsgrænsen for disse reklameartikler 50 kr, excl moms.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at vin i sædvanlige flasker, som er påsat en etiket påtrykt selskabets navn og bestemt til gratis udlevering til selskabets kunder, ikke kan anses som reklameartikler, men er repræsentation eller gaver. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om typiske repræsentationsydelser beregnet til konsumption.

Se også afsnittet »Ingen fradragsret - særlige indkøb - punkt e: Repræsentation og gaver«.

Reklametryksager mv til brug i forbindelse med sælger- eller forbrugerkonkurrencer.

Revisionshonorarer, se også afsnittet »Afgørelser«.

Sikkerhedsudstyr, herunder brandslukningsudstyr, inventar og instrumenter til skadestuer samt forbindsstoffer.

Sportsbeklædning (bluser, trøjer, træningsdragter o lign) - samt eventuel betaling for vask og reparation af dette - som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere.

Sportsbeklædning, som virksomheden udleverer til eget personale, såfremt sportsbeklædningen fortsat tilhører virksomheden.

Sportsbeklædning, som en importør/forhandler af de omhandlede varer vederlagsfrit tilsvarende leverer til en sportsorganisation mod, at denne til gengæld forpligter sig til i en vis periode ikke at anvende tilsvarende beklædning af andre fabrikater. Beklædningen behøver ikke at være forsynet med anden reklame end det for det pågældende fabrikat almindelige varemærke.

Svømmebassiner i momspligtige virksomheder, fx hoteller, feriecentre og campingpladser, når gæsterne har fri adgang til at benytte faciliteterne. Såfremt der opkræves særskilt betaling, kan omkostningerne vedrørende anlæg, drift og vedligeholdelse ikke medregnes til den indgående moms, idet der herefter sker afsætning af en ydelse, der er undtaget fra momspligten, jf kap AFGIFTSPLIGT.

TV- og videoapparater indkøbt til danske fiskerfartøjer, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri.

Ugeblade og tidsskrifter til fremlæggelse i virksomheden som led i kundeservice, fx i frisørsaloner.

Varer af ringe værdi (indkøbs- eller fremstillingspris på højst 100 kr, excl moms), der udleveres gratis til kundekredsen i forbindelse med salgskampagner (fx benzinforhandleres udlevering af appelsindrikke i engangsemballage med reklamepåtryk), eller i forbindelse med kunde- og servicekurser mv (fx lightere, lommeknive og visitkortmapper).

Se også afsnittet »Ingen fradragsret« (Gaver).

Vareprøver. En opskriftskassette med tilhørende skillekort samt et antal spisekort (madopskrifter), som virksomheden gratis i forbindelse med reklamefremstød sender til kundeemner, der har reflekteret på en adresseløs forsendelse, som virksomheden har udsendt, er anset som en vareprøve.

Veje, der udelukkende anvendes ved færdsel til og fra en landbrugsejendoms jorder, samt veje, der udelukkende benyttes som tilkørselsveje til en landbrugsvirksomheds driftsbygninger.

Ædelmetaller og ædelstene mv, hvis virksomheden driver almindelig handel med sådanne varer. Se også afsnittet »Afgørelser«.

Ægte tæpper, dog kun i visse tilfælde. Se afsnittet »Afgørelser«.

Delvis fradragsret

Efter lovens § 16, stk 2, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler, hvorefter der til den indgående moms kan medregnes nærmere fastsatte andele af momsen på indkøb mv, som ikke udelukkende vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser.

Sådanne bestemmelser er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om delvis fradragsret for merværdiafgift, jf kap 2.

Bestemmelserne giver i princippet virksomhederne mulighed for fradragsret i samme omfang, som »anvendelsen« af indkøbet vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Reglerne om delvis fradragsret er således kun rele

vante, når et givet indkøb i et vist omfang, men ikke fuldt ud, vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter og ikke er omfattet af lovens § 16, stk 3.

Der er dog i bekendtgørelsen fastsat særlige regler for indkøb mv af fx vare- og lastmotorkøretøjer. Disse regler må betragtes som forenklingsforanstaltninger, hvilket indebærer, at fradragsretten for sådanne indkøb ikke behøver at stå i forhold til den faktiske anvendelse.

Ved opgørelse af delvis fradragsret anvendes forskellige fremgangsmåder, der retter sig efter anvendelsen samt arten af det pågældende indkøb.

Der må herefter skelnes mellem

- indkøb til blandet anvendelse i virksomheder der har såvel momspligtige som momsfri aktiviteter

- indkøb til delvis privat anvendelse

- indkøb af fast ejendom - dvs opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse

- indkøb af motorkøretøjer (vare- og lastmotorkøretøjer indtil 3 tons totalvægt samt rutebiler og turistbusser).

Blandet anvendelse

Almindelige regler

Ved blandet anvendelse forstås, at det pågældende indkøb anvendes såvel i forbindelse med den registreringspligtige del som den ikke registreringspligtige del af virksomheden, dvs at indkøbet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. (Hvis indkøbet tillige anvendes privat, se afsnittet »Privat anvendelse mv«).

Momsen af indkøb til blandet anvendelse kan efter bekendtgørelsens § 1, stk 3, medregnes til den indgående moms med den andel, der svarer til forholdet mellem omsætningen (excl moms) af varer og momspligtige ydelser og virksomhedens samlede omsætning (excl moms) i det pågældende regnskabsår.

Ved omsætning af varer og momspligtige ydelser forstås den omsætning, hvoraf der efter lovens § 11 skal beregnes moms, samt den omsætning, der i henhold til lovens § 12, stk 1-3 (bl.a. eksport, reparation og salg af visse skibe og fly, salg af aviser) kan holdes uden for den momspligtige omsætning.

Momsfri salg af personbiler mv efter lovens § 12, stk 4, samt hel eller delvis overdragelse af virksomheden uden moms efter lovens § 12, stk 5, skal således ikke påvirke fradragsretten.

Ved samlet omsætning forstås omsætningen af varer og momspligtige ydelser med tillæg af (anden) omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms, jf lovens §§ 2-4.

Eksempel på beregning af delvis fradragsret:

a. Momspligtig omsætning (excl moms) 500 000 kr

b. Eksportomsætning 100 000 kr

c. Momsfri omsætning 400 000 kr ------------

Samlet omsætning 1 000 000 kr

Fradragsretten for indkøb til blandet anvendelse vil i denne virksomhed således udgøre:

600 000 (a+b) gange 100 -------------------------- = 60 % 1 000 000 (a+b+c)

Som eksempler på virksomheder mv, hvor der som oftest vil skulle ske beregning af delvis fradragsret, kan nævnes advokater, bedemænd, ejendomsmæglere, flyveskoler, køreskoler og rutebilvognmænd.

Opgørelse af omsætningsbeløb

Det er som hovedregel virksomhedens samlede indtægter, der skal medregnes ved opgørelsen af den samlede omsætning til brug for beregningen af delvis fradragsret for indgående moms, men der er dog mulighed for at holde visse indtægter uden for opgørelsen. I det følgende er der nærmere gjort rede for retningslinierne herfor:

1. Renter

Virksomheder, der ikke driver finansieringsvirksomhed mv sideløbende med de momspligtige aktiviteter, kan holde renter, kursavancer/kurstab og evt andre indtægter ved pengetransaktioner uden for den samlede omsætning, såfremt disse aktiviteter kan siges at være af helt underordnet betydning eller direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter.

Reglerne skal ses på baggrund af artikel 19, stk 1, i 6. momsdirektiv, hvoraf fremgår, at pro ratasatsen (fradragsprocenten) fremkommer ved, at der opstilles en brøk, som

- i tælleren har den samlede størrelse af den årlige omsætning uden moms i forbindelse med transaktioner, for hvilke der er fradragsret

- i nævneren har den samlede størrelse af den årlige omsætning uden moms i forbindelse med de transaktioner, som er opført i tælleren, samt i forbindelse med transaktioner, for hvilke der ikke er fradragsret.

Artikel 19, stk 2, indeholder et fortolkningsbidrag til afgørelsen af spørgsmålet om renteindtægters medregning i den samlede omsætning. Det fremgår af denne bestemmelse, at der ved opgørelsen af den samlede omsætning ses bort fra omsætning, som hidrører fra

- transaktioner, som er omhandlet i artikel 13, punkt B, litra d (en række transaktioner vedrørende långivning, sikkerhedsstillelse, anbringelse af midler, omveksling af valuta mv), når der er tale om bitransaktioner

- bitransaktioner vedrørende fast ejendom og finansielle spørgsmål.

Momsnævnet har i et par tilfælde behandlet spørgsmålet om renters indvirkning på fradragsretten.

Eksempel 1:

Et selskab importerer lastbiler. Bilerne sælges dels til andre autoforhandlere, dels til vognmænd m fl fra selskabets egen detailafdeling. Selskabet har desuden værksted for reparation og klargøring af lastbiler samt salg af reservedele og - i mindre omfang - leasing.

Udover disse aktiviteter driver selskabet også finansieringsvirksomhed med diskontering af købekontrakter, idet autoforhandlere, der køber lastbiler hos selskabet, ved videresalget af bilerne til forbruger kan få finansieret den afbetalingskontrakt, der oprettes mellem forhandleren og forbrugere. Kontrakterne overdrages i de fleste tilfælde selskabet til eje.

Selskabet refinansierer købekontrakten hos dets bankforbindelse, og kontrakterne overdrages banken som sikkerhed for det oprettede lån. Banken modtager herefter indbetalingerne på kontrakterne og sender hver måned selskabet en liste, hvoraf fremgår, hvilke afdrag der er indgået, og hvilke kontrakter der er nødlidende.

Selskabet sender rykkerskrivelse vedrørende de nødlidende kontrakter og iværksætter i givet fald incasso mod køberen.

Nævnet traf afgørelse om, at en virksomhed i momsmæssig henseende sideløbende udøver finansieringsvirksomhed, når virksomheden får tiltransporteret fremmede fordringer. Med fremmede fordringer menes fordringer hidrørende fra kontrakter, som virksomheden ikke selv har indgået med kunden. Renteindtægter fra disse fordringer kan under ingen omstændigheder opfattes som værende afledt af momspligtige aktiviteter og vil derfor altid beskære en virksomheds fulde fradragsret.

Nævnet traf som følge heraf afgørelse om, at selskabet ikke kan indrømmes fuld fradragsret.

Eksempel 2:

Et selskabs aktiviteter består af momspligtig leasingvirksomhed og momsfri udlejning af en beboelsesejendom. Selskabets overskud fra disse aktiviteter dækker kun delvis de samlede udgifter til gager og driftsomkostninger. De væsentligste indtægter i selskabet er renteindtægter og kursgevinster fra sælgerpantebreve samt renteindtægter fra overskudslikviditet. Selskabet driver ikke finansieringsvirksomhed.

Selskabet har taget fuld fradragsret for momsen af indkøb, og momstilsvaret har konstant været negativt, også når der ses bort fra moms af indkøbt leasingudstyr. Når selskabets renteindtægter medregnes i den samlede omsætning, bliver fradragsretten mindre end 10 %.

Nævnet traf afgørelse om, at selskabet på grund af udlejningsejendommen ikke har fuld fradragsret for fællesomkostningerne. Nævnet fandt derimod, at der ikke er hjemmel til at lade en virksomheds finansielle indtægter (renter og kursgevinster mv) begrænse selskabets delvise fradragsret. Disse indtægter skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret.

I tilknytning til nævnsafgørelserne er opstillet efterfølgende retningslinjer for behandlingen af renteindtægter mv ved opgørelse af den samlede omsætning til brug ved beregningen af den delvise fradragsret:

A. Renteindtægter fra tiltransporterede (fremmede) fordringer i form af købe- og afbetalingskontrakter o lign skal altid medregnes i den samlede omsætning.

Det gælder, hvad enten fordringerne er overdraget til eje, til sikkerhed eller til eje med samtidig aftale om regres.

Det samme gælder renter mv fra virksomheder, der udlåner penge.

B. Renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af varer og momspligtige ydelser (egenproduktion), kan altid - uanset renteindtægternes størrelse - holdes uden for den samlede omsætning.

Det betyder, at renteindtægter, som efter momslovens § 7, stk 3, kan holdes uden for den momspligtige værdi, ikke skal påvirke virksomhedens fradragsret.

C. Renteindtægter fra indestående i pengeinstitutter mv samt renter og kursgevinster fra obligationer, aktier, pantebreve o lign kan holdes uden for den samlede omsætning i følgende omfang:

- Virksomheder, der ikke driver finansieringsvirksomhed sideløbende med de momspligtige aktiviteter, kan holde de omhandlede renteindtægter og kursgevinster uden for den samlede omsætning.

Det gælder fx renter fra pantebreve, som en ejendomsmægler, der også driver ejendomshandel, har udstedt i forbindelse med salg af egne ejendomme.

- Virksomheder, der driver finansieringsvirksomhed sideløbende med de momspligtige aktiviteter, kan holde renteindtægter og kursgevinster af nævnte art uden for den samlede omsætning, hvis renteindtægterne mv ikke overstiger 10 % af omsætningen af varer og momspligtige ydelser. Gør de det, skal renteindtægterne mv som hovedregel medregnes i den samlede omsætning. Hvis der består et åbenbart misforhold mellem fradragsretten efter disse retningslinier og de faktiske forhold i den pågældende virksomhed, kan renteindtægterne mv dog holdes uden for den samlede omsætning, selv om disse indtægter overstiger 10 %.

Virksomheder, der er frivillig registreret, behandles i relation til spørgsmålet om renteindtægters indvirkning på fradragsretten på samme måde som registrerede virksomheder.

En virksomhed, der er frivillig registreret for udlejning af fast ejendom, og som desuden har renteindtægter mv fra obligationer, pantebreve, aktier mv, skal således ikke medregne sådanne renteindtægter ved opgørelsen af den samlede omsætning.

2. Salg af driftsmidler og fast ejendom

Salg af større driftsmidler (maskiner, inventar mv med en salgspris over 50 000 kr) og fast ejendom, der har været anvendt i forbindelse med udøvelse af momspligtige aktiviteter, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret. Dette gælder også ved salg af en fast ejendom, der har været anvendt til udlejning, for hvilken udlejeren har været frivilligt registreret.

Bitransaktioner vedrørende fast ejendom skal ifølge 6. momsdirektiv ikke påvirke fradragsretten, se ovenfor under punkt 1. »Renter«.

Ved salg af fast ejendom, der ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, må det derfor vurderes, om salget kan betragtes som en bitransaktion.

Ved bitransaktion forstås et salg, der er:

- af helt underordnet betydning, eller

- direkte afledt af virksomhedens momspligtige aktiviteter, fx salg af en fast ejendom, der er modtaget i bytte for momspligtige leverancer, eller

- enkeltstående.

Der skal således ikke ske reduktion af fradragsretten ved en momsregistreret virksomheds enkeltstående salg af en fast ejendom, selv om ejendommen ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter.

Hvis der er tale om flere salg, må man se på salgsindtægterne fra ejendomshandlerne i forhold til størrelsen af virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser og på den tidsmæssige spredning mellem de enkelte køb og salg.

Denne vurdering skal tjene til at fastslå, om køb og salg af ejendomme har et sådant omfang, at det må karakteriseres som ejendomshandlervirksomhed. I så fald skal det totale ejendomssalg medregnes til den samlede omsætning ved opgørelsen af den delvise fradragsret.

3. Andre tilfælde

- Bestyrelseshonorarer mv

Advokater m fl's bestyrelseshonorarer, der skattemæssigt anses som B-indkomst, er momspligtige, og skal således medregnes i såvel omsætningen af varer og momspligtige ydelser som den samlede omsætning.

Bestyrelseshonorarer, der skattemæssigt anses som A-indkomst, er ikke momspligtige, og skal således principielt medregnes i den samlede omsætning. De omhandlede honorarer kan dog holdes uden for beregningen i det omfang, den enkelte advokat kan godtgøre, at de med hvervet forbundne ydelser ikke belaster advokatens kontorhold, fordi advokaten, fx som et led i bestyrelsesarbejdet, udfører sådanne hverv på hvervgiverens kontor.

Tilsvarende retningslinier kan anvendes for andre lignende faste honorarer, fx som medhjælper for anklagemyndigheden eller som sekretær, forretningsfører eller direktør for legater, fonds, stiftelser, organisationer og selskaber, samt for lønindtægter, der er indtjent i egentlige lønmodtagerforhold.

- Provision mv

Virksomheder, der udøver formidling, og som alene skal betale moms af provision mv for formidlingen, fx udlejningsbureauer, ejendomsmæglere og visse kunsthandlere, skal i omsætningsbeløbene alene medregne provision mv for disse ydelser. Salgsprisen for den leverance, der er formidlet, kan således ikke medregnes i omsætningsbeløbene.

- Rutebilvirksomheder

Honorarer, som rutebilvirksomheder modtager som betaling for udført kørsel mv for et amtskommunalt trafikselskab, skal medregnes i rutebilvirksomhedens samlede omsætning. Den del af betalingen, der vedrører fragt mv, skal medregnes i rutebilvirksomhedens momspligtige omsætning.

- Tilskud

Tilskud, hvoraf der skal betales moms, skal medregnes i omsætningsbeløbene.

Tilskud, hvoraf der ikke skal betales moms, fordi virksomheden ikke præsterer nogen modydelse - hverken direkte eller indirekte - skal ikke medregnes i den samlede omsætning.

Den momsmæssige stilling for tilskud er nærmere beskrevet i kap VÆRDI.

- Totalisator

Omsætningen fra spil på totalisator i forbindelse med væddeløb skal medregnes til den samlede omsætning. Der er ingen modregningsret for statsafgift og udbetalte gevinster

- Udlæg

Udlæg, der i overensstemmelse med reglerne i kap VÆRDI er holdt uden for momsberegningen, kan ikke medregnes i omsætningsbeløbene.

Foreløbig opgørelse af fradragsretten

Efter bekendtgørelsens § 1, stk 4, kan der ved beregningen af momstilsvaret for den enkelte momsperiode foretages en foreløbig opgørelse af den del af momsen på virksomhedens indkøb, der kan medregnes til den indgående moms. Denne opgørelse foretages på grundlag af omsætningen i det foregående regnskabsår. Efter regnskabsårets udløb foretages endelig regulering af momstilsvaret.

For nyetablerede virksomheder sker den foreløbige opgørelse i det første regnskabsår på grundlag af omsætningen i de enkelte momsperioder.

Privat anvendelse mv

Almindelige regler

Efter § 2, stk 1, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret kan moms af varer og ydelser, der indkøbes af en registreret virksomhed til anvendelse såvel i virksomheden som til privat brug eller til andet formål, der ikke vedrører virksomheden, medregnes til den indgående moms med den andel, som skønsmæssigt vedrører den registrerede virksomhed.

Der kan i sagens natur ikke fastsættes regler for, hvorledes et sådant skøn bør udøves, hvilket indebærer, at der ofte vil kunne opstå diskussion om rigtigheden af den af virksomheden foretagne skønsmæssige fordeling af momsen vedrørende indkøb til ovennævnte anvendelse. På denne baggrund - og for at sikre en vis ensartethed - er der i bekendtgørelsens § 2, stk 2, fastsat følgende:

- Ved toldvæsenets vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af momsen på virksomheden og på indehaverens private forbrug er foretaget på rimelig måde, vil den fordeling, som er godkendt af den pågældende ligningsmyndighed, normalt blive lagt til grund. Hvis der ikke ved skatteansættelsen er foretaget særskilt fordeling af udgifter til de omhandlede varer og ydelser, kan en af ligningsmyndigheden normalt anvendt fordeling lægges til grund.

Som typiske eksempler på indkøb til delvis privat anvendelse kan nævnes telefon, elektricitet og brændsel.

Fordelingen af momsen efter et skøn foretages også i tilfælde, hvor indkøbet er til brug for såvel virksomheden som andre formål, der ikke vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, eller for hvilke der ikke er fradragsret efter lovens § 16, stk 3. Det drejer sig om situationer, hvor der ikke er knyttet nogen almindelig omsætning til det pågældende ikke-fradragsberettigede formål.

Som eksempler herpå kan nævnes:

- Turistkontorers brochurer.

Brochurer, der udleveres gratis af et turistkontor til turister m fl. Brochuren indeholder beskrivelser af egnen og dens seværdigheder mv og oplysning om, at turistkontoret formidler udlejning af ferieboliger.

Brochuren vedrører således både turistkontorets momspligtige formidlingsvirksomhed og turistkontorets oplysningsvirksomhed, for hvilken der ikke forekommer nogen omsætning, og som i øvrigt er undtaget fra momspligten. Den betalte moms ved indkøb af sådanne brochurer må herefter fordeles efter et skøn. Fordelingen kan foretages på grundlag af den anvendte spalteplads til de nævnte aktiviteter.

- Olieindkøb.

En virksomhed indkøber olie, hvoraf en del anvendes til opvarmning af funktionærboliger, der ligger i tilknytning til virksomheden, og for hvilke virksomheden ikke har fradragsret, jf lovens § 16, stk 3. Ved fordelingen af momsen kan den af virksomheden opkrævede betaling lægges til grund, såfremt denne mindst svarer til det beløb, som ligningsmyndigheden anvender ved skatteansættelsen af den pågældende funktionær/bestyrer.

- Omrejsende tivolier.

Omrejsende tivolier afholder i forbindelse med byfester o lign (ofte velgørende arrangementer) udgifter, der kommer både tivoli og arrangør til gode.

Det drejer sig om udgifter til fx leje af telte, scene og toiletvogne samt udgifter til reklame, fyrværkeri og underholdning.

For at sikre et ensartet skøn er fradragsretten fastsat til 75 % for disse udgifter. Alternativt kan der tages fuldt fradrag, hvis minimum 25 % af udgiften viderefaktureres med moms til festarrangøren.

Som eksempel på en situation, hvor ikke blot den skattemæssige fordeling kan bruges som grundlag for opgørelse af fradragsretten kan nævnes en registreret rutebilvognmands abonnement på telefon, der anvendes såvel erhvervsmæssigt (momsfri personbefordring og momspligtig fragt mv) som privat. Fradragsretten opgøres i dette tilfælde ved først at reducere telefonudgiften med den (skattemæssigt ansatte) private andel, hvorefter momsen af den erhvervsmæssige andel fordeles på grundlag af virksomhedens omsætningstal, jf reglerne herom i afsnittet »Blandet anvendelse«.

Tilkørselsveje

Efter bekendtgørelsens § 2, stk 3, kan moms vedrørende vedligeholdelse af veje, der benyttes ved tilkørsel såvel til en registreret landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger som til virksomhedens driftsbygninger, medregnes til den indgående moms med to trediedele.

Reglen gælder således principielt kun landbrugsvirksomheder, men der vil ikke være noget til hinder for, at man vedrørende andre virksomheders tilkørselsveje udøver et tilsvarende skøn, jf bekendtgørelsens § 4.

Medarbejdertelefoner

Efter bekendtgørelsens § 2, stk 4, kan moms vedrørende anskaffelse og drift af telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, medregnes til den indgående moms med halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales af virksomheden.

I tilfælde, hvor virksomheden bagefter opkræver en del af regningsbeløbet hos medarbejderne, kan fradraget dog ikke overstige momsen af den af virksomheden faktisk afholdte udgift.

Fast ejendom

Opførelse af bygninger

Bekendtgørelsen om delvis fradragsret (§ 3, stk 1 og 2), indeholder bestemmelser om, hvorledes momsen vedrørende opførelse af bygninger - herunder tilbygninger - kan fordeles i de tilfælde, hvor bygningen foruden lokaler for den registrerede virksomhed tillige omfatter andre lokaler.

Herefter kan virksomheden til den indgående moms medregne den del af den samlede moms på bygninger, som svarer til

- forholdet mellem de byggeomkostninger, der skønnes at vedrøre de fradragsberettigede lokaler, og de samlede byggeomkostninger.

Såfremt lokalerne til de forskellige anvendelser er af samme standard, kan beregningen af den fradragsberettigede andel af momsen foretages på grundlag af

- forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Etagearealet af lokaler med skrå vægge i tagetager opgøres i overensstemmelse med bygningsreglementet af 1982 på grundlag af en frihøjde på 1,50 m målt fra gulvplan til ydersiden af tagbeklædningen. Skunkvæggenes placering har således ikke indflydelse på beregningen af arealet.

Til virksomhedens lokaler henregnes i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk 2, ikke

- lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Bestemmelsen må anses som en uddybning af lovens § 16, stk 3, punkt b, hvorefter der ikke er fradragsret for moms vedrørende anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver eller personale. Se også afsnittet »Ingen fradragsret«.

- lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er omfattet af bestemmelserne om frivillig registrering, jf bekendtgørelse om frivillig registrering for udlejning af fast ejendom.

Reparation og vedligeholdelse mv af bygninger

Bekendtgørelsen om delvis fradragsret (§ 3, stk 3 og 4) indeholder bestemmelser om fradragsret for moms af ombygnings-, reparations og vedligeholdelsesarbejder i bygninger, der indeholder såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede lokaler.

Herefter gælder følgende:

Moms af ovennævnte arbejder kan medregnes til den indgående moms i det omfang, arbejdet direkte vedrører virksomhedens fradragsberettigede lokaler. Det er en betingelse herfor, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Moms af ovennævnte arbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, fx udvendig vedligeholdelse, reparation eller udskiftning af bygningens varmeanlæg eller andre fællesinstallationer, kan medregnes til den indgående moms med en andel, som svarer til

- forholdet mellem etagearealet af de fradragsberettigede lokaler og bygningens samlede etageareal.

Lokaler mv, der bruges blandet

Såfremt en virksomheds lokaler anvendes såvel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser som i forbindelse med virksomhedens omsætning af momsfri ydelser (herunder eventuel omsætning af varer/ydelser, for hvilke virksomheden efter lovens §§ 3 og 4 er fritaget for at betale moms), må beregning af den fradragsberettigede andel af momsen vedrørende sådanne lokaler foretages på grundlag af et skøn.

Ved opførelse, ombygning, reparation eller vedligeholdelse af bygninger, der indeholder lokaler til forskellige anvendelser, foretages fordelingen af den samlede moms vedrørende arbejdet først efter de i foranstående afsnit beskrevne regler om beregning af fradrag for indgående moms ved opførelse mv af bygninger.

Hvis virksomheden anvender nogle af disse lokaler blandet, må virksomheden foretage en fordeling af den beregnede moms, som vedrører disse lokaler. Fordelingen må som nævnt foretages på grundlag af et skøn. Tilsvarende gælder eventuelt hele bygninger, der anvendes blandet, dvs hvor de enkelte lokaler ikke kan henføres udelukkende til virksomhedens momsfri, respektive momspligtige aktiviteter.

Den skønsmæssige fordeling af momsen vedrørende lokaler mv til blandet anvendelse vil normalt kunne foretages på grundlag af omsætningsfordelingen, jf afsnittet »Blandet anvendelse«. Som eksempel herpå kan nævnes vedligeholdelse af lokaler i en advokatvirksomhed, der har omsætning af såvel momspligtige som momsfrie ydelser.

Det er dog en forudsætning for at anvende omsætningstallene som grundlag for den skønsmæssige fordeling, at dette ikke medfører, at virksomheden herved opnår en fradragsret, som står i åbenbar misforhold til den faktiske anvendelse.

Fradraget vedrørede drift af lokaler i forsamlingshuse, idrætshaller m fl, der helt eller delvis finansieres ved tilskud fra det offentlige m fl eller anvendes til formål, som ikke vedrører forsamlingshuset m fl, skal opgøres på grundlag af et skøn over den faktiske anvendelse af lokalerne.

Ovennævnte regler om fradrag for indgående moms vedrørende lokaler mv til blandet brug anvendes ikke i følgende tilfælde:

For restaurationer, hoteller, forsamlingshuse, idrætshaller o lign gælder følgende:

Hvis virksomhedens momsfri omsætning ved udlejning af selskabslokaler, mødelokaler o lign højst udgør 2% af virksomhedens samlede årlige omsætning, excl moms, og hvis den momsfri lokaleleje ved eventuel udlejning til møde- og kursesarrangementer højst har udgjort 5% af den samlede betaling, excl moms, for det enkelte arrangement, skal der ikke ske reduktion af virksomhedens (fulde) fradragsret for købsmomsen. Se kap AFGIFTSPLIGT (Udlejning af selskabslokaler o lign.).

Hvis virksomheden kan dokumentere, at værdien af lokalelejen indgår i det samlede arrangement med mere end 5%, kan en større andel af den samlede betaling holdes uden for momsberegning, men så skal virksomhedens fradragsret begrænses efter de almindelige regler om beregning af delvis fradragsret i forbindelse med fast ejendom.

Hvis den momsfri omsætning ved lokaleudlejning ved regnskabsårets udløb har oversteget 2% af den samlede omsætning, kan virksomheden vælge enten at betale salgsmoms af den overskydende del af den momsfri omsætning eller at reducere købsmomsen efter de almindelige regler om delvis fradragsret. Hvis virksomheden vælger at reducere købsmomsen, skal den samlede momsfri omsætning medregnes ved beregning af den delvis fradragsret, dvs der skal også ske reduktion vedrørende de første 2%.

Idrætshaller. Ved lejlighedsvis anvendelse af idrætshaller til momspligtige arrangementet, fx koncerter, udstillinger etc., kan der indrømmes delvis fradragsret for moms vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af hallerne. Fradragsprocenten må fastsættes i hvert enkelt tilfælde, idet bl a følgende forhold må tages i betragtning:

- tidsforbruget til momsfri og momspligtige arrangementer

- omkostningsfordeling, hvorved bemærkes, at momspligtige aktiviteter ofte slider mere på bygningen og lægger beslag på en større del af driftsomkostningerne end de momsfri aktiviteter.

- omsætningen, som ofte vil være særlig stor i forbindelse med momspligtige aktiviteter.

Udlejning af reklameplads i idrætshaller giver alene adgang til fradrag for indgående moms af de omkostninger, der direkte vedrører reklameydelsen. Til disse omkostninger henregnes ikke udgifter vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af hallen.

Lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, kan ikke anses som lokaler til blandet anvendelse, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Dette gælder også almindelige carporte eller garager, der er opført i tilknytning til beboelsen. Se også afsnittet »Ingen fradragsret«.

Anden fast ejendom end bygninger

Moms vedrørende anlæg, reparation og vedligeholdelse mv af anden fast ejendom end bygninger, fx grunde og havne, medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler, jf § 4 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret.

Motorkøretøjer

Motorkøretøjer generelt

Moms vedrørende anskaffelse eller leje samt drift og vedligeholdelse af motorkøretøjer i registrerede virksomheder kan - med nedennævnte undtagelser - medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler om fradragsret.

Det vil sige at der med de begrænsninger, der følger af lovens § 16, stk 3, jf stk 6, (personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, incl fører), er

- fuld fradragsret for moms vedrørende motorkøretøjer, der udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, og

- delvis fradragsret for moms vedrørende motorkøretøjer, som ikke udelukkende anvendes i forbindelse med en virksomheds omsætning af varer og momspligtige ydelser, men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser (blandet anvendelse) eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers bopæl (privat anvendelse mv).

For vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, gælder nedenstående særlige regler, når køretøjerne ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Reglerne om fradragsret for varevogne og små lastvogne er udarbejdet på grundlag af momslovens § 16, stk 1 og 2, og § 5, stk 1, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift.

Stk. 1. § 5, stk 1, i bekendtgørelsen fastsætter, at moms, der vedrører anskaffelse af vare- og lastvogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, ikke kan medregnes til den indgående moms, medmindre køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afsætning af varer og momspligtige ydelser. Hvis køretøjet udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld fradrag for købsmomsen, jf momslovens § 16, stk. 1. Ved afgørelsen af, om der kan gives fradragsret for moms ved anskaffelse af de omhandlede vare- og lastvogne, må der foretages en nærmere vurdering af den faktiske anvendelse. Der må i denne forbindelse lægges vægt på, om - køretøjet benyttes til egentlig transport mellem virksomhedens faste forretningssted og den private bopæl, - køretøjet benyttes til anden privat kørsel, herunder kørsel i forbindelse med momsfri aktiviteter, - køretøjet benyttes til kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser, - der eksisterer en aftale mellem virksomheden og brugeren om benyttelsen af køretøjet, - køretøjet er forsynet med værktøj eller lignende (montørvogne), eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl med henblik på udkald til reparationsarbejder og lignende, - virksomheden har fuld skattemæssig afskrivning på køretøjet, og - brugeren beskattes for benyttelse af køretøjet. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses i almindelighed ikke som en kørsel, der vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Denne regel er dog lempet for så vidt angår kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted. Der henvises til afsnittet »Afgørelser« hvor konkrete tilfælde er beskrevet. Skiftende arbejdspladser Ved »skiftende arbejdspladser« forstås arbejde uden for virksomhedens faste forretningssted. Ved bedømmelsen af »skiftende arbejdspladser« skal der ikke lægges vægt på arbejdsperiodens længde det enkelte sted eller antallet af arbejdspladser, men derimod på den kendsgerning, at der er tale om forskellige arbejdssteder uden for virksomhedens faste registreringsadresse. Lejlighedsvis kørsel mellem bopæl og fast forretningssted for at supplere køretøjets lager af værktøj, afhentning af arbejdssedler, tegninger og lignende anses ikke for privat kørsel. Kørsel mellem bopæl og virksomhedens faste forretningssted som led i en vagtordning, hvor brugeren af køretøjet kan tilkaldes til reparation eller lignende hos kunder uden for almindelig arbejdstid, anses heller ikke som privat kørsel. Der er som oftest tale om såkaldte »rullende værksteder«, som anvendes i virksomhedens tjeneste uden for det faste forretningssted (montørvogne o lign.), og hvor køretøjets placering ved medarbejderens bopæl er begrundet i en rationel og effektiv drift. Regulering af indgående moms Hvis der skal ske regulering af indgående moms, fordi køretøjet ikke længere anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, skal reglerne i bekendtgørelsen om regulering af indgående merværdiafgift for investeringsgoder anvendes. Hvis der alene er tale om et konstateret enkeltstående tilfælde af privat anvendelse af køretøjet, kan der efter omstændighederne ses bort fra krav om regulering af den indgående moms. Udlejningsvirksomheder Disse virksomheder har fuld fradragsret for momsen vedrørende anskaffelse og drift af varevogne, der anvendes til udlejning. Såfremt en sådan varevogn tillige anvendes til andre formål, fx til indehaverens eller personalets private kørsel, skal der betales moms efter reglerne om udtagelse af de af virksomheden forhandlede ydelser til formål, for hvilke der ikke er fradragsret. Såfremt de pågældende køretøjer ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser (blandet anvendelse), men tillige til kørsel vedrørende virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser eller til indehaverens eller personalets private kørsel, herunder kørsel mellem virksomheden og den pågældende brugers private bopæl, eller til eventuelle andre formål, for hvilke virksomheden ikke har fradragsret, gælder følgende regler, jf § 5 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret: - Anskaffelse. Momsen af købsprisen kan hverken helt eller delvis medregnes til den indgående moms. - Leje. Momsen af lejen kan medregnes til den indgående moms med en trediedel. - Drift. Momsen af indkøb vedrørende de pågældende køretøjers drift kan fuldt ud medregnes til den indgående moms. Dette gælder også driftsomkostninger for lejede køretøjer. Det er dog en betingelse for fradragsretten for leje og drift af vare- og lastvogne, der bruges blandet, at virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser overstiger 10 000 kr årlig. Rustvogne Ovennævnte regler vil kunne anvendes tilsvarende for rustvogne, der er fritaget for registreringsafgift, og som foruden at anvendes til transport af kister i direkte tilknytning til bisættelser også anvendes til transport af blomster og kranse, urner o lign samt bårer og skamler. Dette indebærer, at moms ved anskaffelse af køretøjerne ikke kan medregnes til den indgående moms, og at moms vedrørende køretøjernes drift fuldt ud kan medregnes. Rutebiler og bybusser For rutebiler og bybusser, der er fritaget for registreringsafgift i henhold til § 2, stk 1, nr 5, i loven om registreringsafgift af motorkøretøjer mv, og som anvendes til godsbefordring eller udlejning af reklameplads, kan momsen vedrørende anskaffelse eller leje samt drift af køretøjerne delvis medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler for indkøb til blandet anvendelse. Se kap SPEC AFG »Busmoms«. Andre regler, der knytter sig til fradragsretten for anskaffelse og drift De foran nævnte bestemmelser finder anvendelse på køretøjer, der tilhører eller lejes af den pågældende registrerede virksomhed eller dennes indehaver, og som for så vidt angår indkøbte motorkøretøjer er indregistreret i virksomhedens eller indehaverens navn (herunder motorkøretøjer, der er indregistreret med en medarbejder som bruger). En registreret virksomhed har således ingen fradragsret for motorkøretøjer, der er indregistreret i en medarbejders navn. En registreret virksomhed har dog fradragsret for momsen på indkøb til driften af et motorkøretøj, som tilhører indehaverens ægtefælle og er indregistreret i dennes navn. Virksomheden har derimod ikke fradragsret for momsen af køretøjets købspris, uanset om denne afskrives over virksomhedens driftsregnskab. Reglerne om fradragsret for moms på indkøb til drift af køretøjer finder anvendelse på alle arter indkøb, som er nært knyttet til køretøjets drift, dvs også reparation og vedligeholdelse, herunder fx udskiftning af motor. Anskaffelse mv af biltelefon anses ikke som en omkostning, der er knyttet til køretøjet. Moms af sådanne omkostninger kan således medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler. Moms vedrørende opførelse mv af almindelige carporte og garager til virksomhedens person- og varemotorkøretøjer kan ikke medregnes til den indgående moms, når carporten eller garagen er opført i tilknytning til boligen. Med hensyn til, om der skal betales moms ved salg eller udtagelse af motorkøretøjer og om beregning af den momspligtige værdi, henvises til kap OMSÆTNING og kap VÆRDI. Der henvises endvidere til kap SPEC AFG, hvor der er givet en samlet beskrivelse af de momsmæssige regler for motorkøretøjer. Sektorisk opdeling Efter § 6 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret kan toldvæsenet tillade eller stille krav om, at den fradragsberettigede moms beregnes særskilt for en eller flere af virksomhedens sektorer (sektorisk opdeling). Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at fradragsretten kommer til at stå i et rimeligt forhold til den faktiske anvendelse af de pågældende indkøb. Der kan normalt ikke kræves eller gives tilladelse til sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft. Vognmandsvirksomheder Toldvæsenet vil kunne tillade/påbyde sektorisk opdeling af virksomheder inden for vognmandsbranchen, specielt kombinerede rutebil- og turistvognmandsvirksomheder. Der henvises til kap SPEC AFG »Busmoms«. Andre virksomheder Spørgsmål om eventuel anvendelse af bestemmelserne om sektorisk opdeling i andre virksomheder forelægges indtil videre for styrelsen med distriktstoldkamrets indstilling, herunder oplysning om hvilken økonomisk betydning, ændringen af fradragsretten vil få for virksomheden. Toldkamret vil dog i påkommende tilfælde kunne underrette virksomheden om, at man agter at indstille til styrelsen, at der sker sektorisk opdeling af virksomheden. Sektorisk opdeling vil i givet fald alene kunne ske på grundlag af en virksomheds aktivitetsområder. En virksomhed vil således ikke kunne pålægges sektorisk opdeling vedrørende indtægter hidrørende fra et bestemt driftsmiddel. Eksempelvis vil en privat jernbane, der udfører godstransport med såvel egentlige godsvogne som kombinerede person/godsvogne, ikke kunne pålægges at dele fragtindtægterne op på henholdsvis godsvogne og person/godsvogne. Ved vurderingen af, om der skal ske sektorisk opdeling vil der i et vist omfang blive lagt vægt på omfanget af den administrative byrde, der herved i givet fald pålægges virksomheden. For så vidt angår køreskoler er der truffet afgørelse om, at der indtil videre ikke skal stilles krav om sektorisk opdeling. Spørgsmålet var rejst på baggrund af, at virksomheden - en kombineret køreundervisnings-, turistvognmands- og udlejningsvirksomhed - som følge af ganske små indtægter vedrørende udlejning af en bus blev berettiget til et uforholdsmæssigt stort fradrag ved anskaffelse, service og vedligeholdelse af bussen, idet ikke blot lejebeløbene, men også indtægterne fra den momspligtige køreskolevirksomhed, hvortil bussen ikke blev anvendt, påvirkede fradragsretten, som udgjorde ca 15 pct. Ved eventuel sektorisk opdeling ville fradragsretten blive ca 1 pct. Distriktstoldkamrene må være opmærksom på, om undladelse af sektorisk opdeling i ovennævnte virksomheder medfører momsmæssige fradrag i større omfang. Sager herom forelægges for styrelsen med henblik på eventuel ændring af den trufne afgørelse. Ingen fradragsret Indkøb, der ikke vedrører den registrerede virksomhed Ifølge lovens § 16, stk 1 og 2, kan moms på indkøb, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, herunder eksport mv, helt eller delvis medregnes til den indgående moms. Heraf følger, at der ikke er fradragsret på indkøb, som ikke vedrører virksomhedens ovennævnte omsætning. Der er således ingen fradragsret på indkøb, der udelukkende vedrører eller er bestemt til - indehaverens eller personalets private brug eller - virksomhedens eventuelle omsætning af momsfri ydelser eller anden omsætning, hvoraf der ikke skal betales moms, jf lovens §§ 2-4. Særlige indkøb Ifølge lovens § 16, stk 3, punkt a-g, kan moms af følgende indkøb ikke medregnes til den indgående moms. Dette gælder, selv om de pågældende indkøb helt eller delvis ville kunne anses for at vedrøre den registrerede virksomhed. a. Kost Der er ingen fradragsret ved indkøb af kost til virksomhedens indehaver og personale. b. Bolig Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale. Bestemmelsen er uddybet i § 3, stk 2, pkt 1, i bekendtgørelsen om delvis fradragsret, hvori det præciseres at lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver og personale, ikke kan anses som virksomhedens lokaler, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv. Der er således ingen fradragsret for moms vedrørende opførelse, drift og vedligeholdelse af lokaler, der kan anses for at indgå som en del af selve boligen, herunder sædvanlige udenomsrum til beboelsen. Dette gælder som nævnt, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv, fx lokaler, der er indrettet som bryggers, fyrrum, pulterrum, grovkøkken, kontor, tegnestue o lign samt almindelige carporte og garager, som er opført i tilslutning til boligen. Sådanne lokaler vil kun kunne anses for udelukkende at være opført/anvendt til virksomhedens brug - og dermed som fradragsberettigede - såfremt lokalerne efter deres indretning og placering i forhold til den private beboelse samt efter de konkrete omstændigheder i øvrigt i de enkelte tilfælde (herunder fx omfanget og beliggenheden af virksomhedens eventuelle øvrige erhvervslokaliteter) kan karakteriseres som en del af virksomhedens lokaler. Ved afgørelse af, om der kan indrømmes fradragsret vedrørende lokaler i den private bolig, må der lægges afgørende vægt på, at lokalerne er adskilt fra boligen og beliggende på en sådan måde, at lokalerne ikke kan anses for at indgå som en integreret del af boligen. Lokalerne skal således være adskilt fra boligen med fast skillevæg, evt forsynet med indgang fra boligen. Det vil i almindelighed ikke kunne kræves, at der er separat indgang direkte til lokalerne udefra. Hvis lokalerne er beliggende således, at man skal passere disse for at få adgang til private beboelsesrum, må lokalerne som en hovedregel anses for at indgå som en integreret del af boligen. Såfremt ovennævnte betingelser er opfyldt, må der endvidere lægges vægt på, - om anvendelse af lokalet er nødvendig for udøvelse af den registreringspligtige aktivitet, - om lokalet - efter udstyr og indretning, herunder evt omkostningsfordyrende faste installationer - fremtræder som et lokale, der udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt. Der vil som en hovedregel ikke kunne indrømmes fradragsret for konferencerum, mødelokaler o lign, der er beliggende i den private bolig. - om de lokaler, der herefter indgår i boligen, med hensyn til størrelse, art, indretning og udstyr svarer til en normal bolig for indehaveren og dennes familie, og - om erhvervslokaler i virksomheder med ansat personale er godkendt af bygningsmyndigheden/arbejdstilsynet til erhvervsformål. Endelig vil der i givet fald kunne lægges en vis vægt på, om der efter de skattemæssige regler indrømmes nedsættelse af lejeværdien som følge af lokalernes anvendelse til erhvervsformål. Som eksempel på lokaler, for hvilke der er fradragsret, kan nævnes opførelse mv af den del af et parcelhus, hvor der var indrettet kontorer til brug for ejerens revisionsvirksomhed. Der var etableret særskilt indgang til denne del af huset, som tillige var forsynet med toiletfaciliteter til personale og kunder. Det var i det foreliggende tilfælde uden betydning, at der var direkte forbindelse til den private bolig, som med hensyn til størrelse, indretning og udstyr i øvrigt svarede til en normal bolig. Der kan i visse tilfælde indrømmes delvis fradragsret ved opførelse mv af en garage (evt benævnt »maskinhus«, »lagerbygning« o lign) i tilslutning til eller i umiddelbar nærhed af boligen, når garagen også skal anvendes af den momspligtige virksomhed. Det er dog en betingelse, at garagen efter størrelse og evt indretning utvivlsomt kan anses for at være bestemt til andet end parkeringsplads til indehaverens personbil (herunder almindelige varevogne, der ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt), hobbyrum eller andre private formål. Anvendelse af bestemmelsen i lovens § 16, stk 3, pkt b, for lokaler betyder, at der som nævnt ikke er fradragsret for omkostninger vedrørende anskaffelse og drift af sådanne lokaler. Som sådanne omkostninger anses udgifter til opførelse, ombygning, reparation og vedligeholdelse samt som en hovedregel også udgifter til lys, varme, rengøring, møblering mv. Såfremt særlige forhold eller praktiske hensyn taler herfor, kan denne hovedregel dog fraviges. Som eksempel herpå kan nævnes indkøb af møbler mv, der utvivlsomt udelukkende er til brug for virksomheden (alm kontorinventar, tegneborde mv). Endvidere kan nævnes indkøb af el og varme til brug for såvel virksomhedens lokaler som den private beboelse, hvor den af ligningsmyndigheden godkendte fordeling kan lægges til grund - også selv om der herved eventuelt er taget hensyn til et lokale i boligen, for hvilken der efter ovenstående regler ikke er fradragsret. c. Naturalaflønning Der er ingen fradragsret ved indkøb til brug ved naturalaflønning af virksomhedens personale. d. Vuggestuer, fritidshjem, sommerhuse mv Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, feriehjem, sommerhuse o lign for virksomhedens personale. Hvis en virksomhed udlejer ferieboliger til personalet, således at der skal betales moms af denne udlejning (udlejning af egentlige sommerhuse er ikke momspligtig, jf lovens § 2, stk 3, punkt h), sættes bestemmelsen ud af kraft, idet udlejningen vil blive anset som en selvstændig, erhvervsmæssig aktivitet. Erhvervsvirksomheders udlejning/udlån uden avance af ferielejligheder uden samtidig udlejning af andre faciliteter, fx cafeteria, anses almindeligvis ikke som erhvervsmæssig virksomhed, jf kap AFGIFTSPLIGTEN. e. Repræsentation og gaver Der er ingen fradragsret for indkøb til repræsentation og gaver. Bestemmelsen omfatter ikke indkøb til reklameformål eller vareprøver. Der er truffet en del afgørelser i spørgsmålet om afgrænsning mellem reklame/vareprøver og gaver. Der henvises til eksemplerne i dette afsnit samt i afsnittet »Fuld fradragsret«. Se endvidere kap OMSÆTNING. f. Hotelophold Der er ingen fradragsret for hotelophold, herunder leje af hotelværelse mv samt køb af mad- og drikkevarer. g. Personmotorkøretøjer

1. Generelt.

Der er ingen fradragsret ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer (indtil 1 januar 1990 mere end 10 personer).

Bestemmelsen omfatter ovennævnte personmotorkøretøjer, der er indregistreret med hvide/sorte nummerplader. Dvs motorkøretøjer, der i henhold til registreringsafgiftsloven er berigtiget med fuld registreringsafgift (alm personbiler), med nedsat registreringsafgift (hyrevogne), eller som er fritaget for registreringsafgift (personbiler tilhørende visse statsinstitutioner).

Motorcykler (men ikke knallerter) anses som personmotorkøretøjer.

For de motorkøretøjer, der er omfattet af bestemmelsen er der ingen fradragsret for moms vedrørende anskaffelse og drift, herunder leje.

Dette gælder også hyrevogne, der anvendes i forbindelse med udlejning af reklameplads eller til momspligtig transport (fx udbringning af varm mad til pensionister), samt køretøjer, der benyttes til reklameplads for sponsorer. Moms af de omkostninger, der er direkte forbundet med påmaling af reklametekster mv vil dog kunne medregnes til den indgående moms

2. Racerkøretøjer.

Racerkøretøjer er ikke omfattet af bestemmelsen. Som racerkøretøjer anses køretøjer, der i original form er bygget og indrettet til racerkørsel (fx formel-vogne), samt personbiler, der efter ombygning fremtræder som udelukkende anvendelige til racerkørsel, og som ikke er indregistreret efter færdselsloven. Moms vedrørende anskaffelse, drift og ombygning mv af racerkøretøjer vil således kunne medregnes til en registreret virksomheds indgående moms i det omfang, de afholdte udgifter kan anses for at vedrøre virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Der er indrømmet en virksomhed fuld fradragsret for moms i forbindelse med anskaffelse og drift af en racerbil på betingelse af, at køretøjet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, og at de præmier, der vindes i løbene, medregnes til den momspligtige omsætning.

3. Gokarts

Se afsnittet »Afgørelser«.

4. Varevogne, omregistrering.

Hvis en varevogn ved omregistrering er blevet indregistreret som personmotorkøretøj på hvide nummerplader og afgiftsberigtiget med fuld afgift, kan momsen af driftsudgifterne dog medregnes til virksomhedens indgående moms på betingelse af, at køretøjet er indrettet som varevogn og anvendes som sådan i virksomheden. Det betyder, at der i disse tilfælde også er fradragsret, selv om køretøjet med hensyn til vægtafgift, periodiske syn mv anses som et personmotorkøretøj. Der er således fradragsret efter de for last- og varevogne (max 3 tons) gældende regler, jf side 21.

5. Telefonselskabers køretøjer.

Særligt indrettede køretøjer, der tilhøre telefonselskaber m fl, og som er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2 og forsynet med hvide nummerplader, er ikke omfattet af bestemmelsen.Der er således fradragsret for disse køretøjer efter de almindelige regler. Det samme gælder andre transportmidler end de nævnte personmotorkøretøjer, såsom cykler, knallerter, busser og flyvemaskiner.

6. Køretøjer til videresalg eller udlejning.

Bestemmelsen omfatter heller ikke personmotorkøretøjer, der indkøbes af forhandlere med henblik på videresalg, eller som indkøbes af udlejnings- eller køreskolevirksomheder til brug for momspligtig udlejning eller undervisning. Disse virksomheder kan medregne moms vedrørende anskaffelse og drift af sådanne køretøjer til den indgående moms efter de almindelige regler, jf lovens § 16, stk 6.

7. Garager/parkeringspladser

Med hensyn til opførelse og drift af garage til virksomhedens køretøjer henvises til det foran beskrevne om bolig for virksomhedens indehaver mv.

Der er ikke fradragsret for moms af lejeudgifter for garager/parkeringspladser, der benyttes til indehaverens og personalets personvogne.

8. Biltelefon.

Anskaffelse og drift af biltelefon anses ikke som en driftsomkostning for køretøjet, såfremt telefonen kan betragtes som et driftsmiddel, der vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Eksempler på ikke-fradragsberettigede indkøb

I det følgende er beskrevet en række eksempler på indkøb, for hvilke virksomheder ikke har fradragsret.

Hvis eksemplerne er beskrevet mere udførligt i andre afsnit, er der henvist hertil.

Bustransportydelser, der indkøbes i gave- eller repræsentationsøjemed. Se kap SPEC AFG »Busmoms«.

Byggemodning af arealer, der er bestemt til salg, samt byggemodning på en grund, som en virksomhed køber, og på hvilken der allerede er foretaget byggemodning.

Campingvogne og skurvogne, i hvilke virksomhedens personale bor og overnatter, uanset om vognene tillige anvendes af virksomheden som kontor, frokoststue eller lignende.

Gaver, som fx mindre værdifulde ure, smykker mv, der - eventuelt under betegnelsen kombinationsvarer - udleveres gratis i forbindelse med salg af andre varer. Se også »Reklamegaver« og »Vingaver«.

Jagtfrokoster - også selv om der betales moms ved salg af jagtudbyttet.

Pokaler og andre genstande, der i reklameøjemed skænkes sportsklubber og lignende til brug som præmier eller som rekvisitter ved sportskonkurrencer.

Præmiegenstande til brug ved sælgerkonkurrencer.

Præmiegenstande til reklamelotterier, opgavekonkurrencer mv.

Præmier, der udleveres til deltagere i markedsundersøgelser.

Reklamegaver, som indkøbes af en grossistvirksomhed med henblik på gratis udlevering via detailhandlere til forbrugere - fx termokander, håndklæder mv, som af kaffehandlere udleveres til forbrugere mod aflevering af et antal tomme kaffeposer.

Vingaver, dvs vin i sædvanlige flasker påsat etiket påtrykt en virksomheds logo (eller navn) og bestemt til gratis udlevering til virksomhedens kunder. Momsnævnet har bekræftet, at vin i sædvanlige flasker - uanset det påtrykte logo eller firmanavn - ikke har karakter af reklameartikler, men må anses som repræsentation eller gaver. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en typisk repræsentationsydelse beregnet til konsum.

Nævnets afgørelse kan - med de fornødne tillempninger - anvendes for andre nærings- og nydelsesmidler såsom chokolade, parfume og tobaksvarer.

Ædelmetaller, ædelstene, ægte tæpper og lignende, der indkøbes i investeringsøjemed. Se afsnittet »Afgørelser«.

Delvis (evt ingen) fradragsret eller fuld fradragsret mod betaling af moms ved udtagelse

Ifølge lovens § 16, stk 5, har en virksomhed fuld fradragsret ved indkøb af varer mv, der anvendes af indehaveren (helt eller delvis), såfremt virksomheden efter lovens § 11, stk 1, skal betale moms af sådanne indkøb i forbindelse med udtagelse af de varer og momspligtige ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden.

Tilsvarende gælder for indkøb af varer mv, der anvendes til andre formål, som ikke vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, eller til de i lovens § 16, stk 3, anførte formål.

Det betyder eksempelvis

- at en købmand har fuld fradragsret ved indkøb af varer, som forhandles i forretningen, selv om nogle af varerne er bestemt til indehaverens forbrug,

- at en udlejningsvirksomhed har fuld fradragsret ved anskaffelse, drift og vedligeholdelse af fx en personbil eller et lystfartøj til udlejning, selv om bilen eller fartøjet også skal anvendes privat af indehaver eller personale, og

- at en restaurationsvirksomhed eller et cafeteria har fuld fradragsret ved indkøb af mad- og drikkevarer til servering for gæster, selv om en del af disse indkøb medgår til kost mv til personalet.

I disse tilfælde skal der som nævnt betales moms efter reglerne om udtagelse til ikke-fradragsberettiget formål af de varer og momspligtige ydelser, der fremstilles eller forhandles af virksomheden.

Som eksempel på tilfælde, hvor der ikke kan kræves moms efter reglerne om udtagelse, kan nævnes anskaffelse, drift og vedligeholdelse af en personbil, der anvendes såvel til momspligtig køreskoleundervisning som til indehaverens private brug. En sådan køreskolevirksomhed har delvis fradragsret for ovennævnte omkostninger.

Investeringsgoder

Generelt

Efter lovens § 16, stk 2, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om regulering af fradrag for indgående moms, når investeringsgoder, herunder fast ejendom, overgår til en anvendelse, som medfører ændring i fradragsretten.

Sådanne bestemmelser er fastsat i Ministeriet for Skatter og Afgifters bekendtgørelse nr 75 af 25 februar 1985 om regulering af indgående merværdiafgift for investeringsgoder.

Begrebet investeringsgoder

Ved investeringsgoder forstås

- Maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris, excl moms, overstiger 50 000 kr, og som er undergivet værdiforringelse.

Det vil sige, at den momspligtige værdi skal overstige 50 000 kr. Den momspligtige værdi for nye biler er værdien, excl momsen og registreringsafgift.

Malerier, skulpturer, andre kunstgenstande og ægte tæpper anses - i det omfang der er fradragsret ved anskaffelsen - som driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse.

- Fast ejendom,

- Til-, ombygnings- eller moderniseringsarbejder på fast ejendom

- Reparations- og vedligeholdelsesarbejder på fast ejendom til en samlet momspligtig værdi af mere end 50 000 kr.

Ved afgørelsen af, om arbejdsydelser skal betragtes som ombygning/modernisering eller reparation/vedligeholdelse, lægges der vægt på, om ejendommens oprindelige standard eller anvendelighed ændres. Der henvises til kap SPEC AFG Byggemoms.

Bestemmelserne om regulering af indgående moms finder anvendelse på ovennævnte investeringsgoder, der helt eller delvis anvendes i forbindelse med momspligtige aktiviteter i en registreret virksomhed, og for hvilke momsen ved anskaffelsen helt eller delvis er medregnet til virksomhedens indgående moms. Dette gælder også, når en virksomhed som lejer/forpagter har opført (evt tilbygget eller ombygget) fast ejendom.

Undtagelse

Fast ejendom og driftsmidler mv, for hvilke virksomheden ved opførelsen eller anskaffelsen ikke har kunnet medregne noget momsbeløb til den indgående moms på grund af anvendelsen, herunder anvendelse af enkelte lokaler, er ikke omfattet af bestemmelserne om regulering af indgående moms. Ved evt senere overgang til fradragsberettiget anvendelse, er der ikke adgang til påbegyndelse af fradrag for den del af momsen, der vedrører den resterende del af reguleringsperioden.

Regulering af indgående moms

Reguleringsprincippet

For investeringsgoder, som er omfattet af bekendtgørelsen, gælder, at der principielt skal foretages regulering af virksomhedens indgående moms, såfremt der inden for den gældende reguleringsperiode sker ændringer af den ved anskaffelsen af investeringsgoderne opnåede fradragsret. Det gælder dog ikke i de tilfælde, hvor virksomheden ifølge bekendtgørelsen er fritaget for regulering.

Reguleringsperiode

Regulering af indgående moms for investeringsgoder foretages kun som følge af de ændringer i fradragsretten, som sker inden for reguleringsperioden.

For fast ejendom omfatter reguleringsperioden de første 10 regnskabsår, incl det regnskabsår, hvori investeringsgodet er anskaffet. Som anskaffelsestidspunkt for fast ejendom anses som en hovedregel det tidspunkt, hvor der foreligger ibrugtagningstilladelse for byggeriet.

For andre investeringsgoder omfatter reguleringsperioden de første 5 regnskabsår.

Reguleringssituationer

Regulering skal foretages i de under 1-3 nævnte tilfælde:

1. Når et investeringsgode, for hvilket virksomheden ved anskaffelsen har haft fuld eller delvis fradragsret, overgår til en anvendelse, for hvilken virksomheden ikke har fradragsret.

Som eksempel herpå kan nævnes: Overdragelse af investeringsgoder (maskiner og andre driftsmidler samt fast ejendom) som led i hel eller delvis overdragelse af virksomheden, og hvor overdragelsen er omfattet af bestemmelsen i lovens § 12, stk 5.

Særskilt salg af fast ejendom. Ved nedrivning af virksomhedens bygninger anses disse ikke for at være overgået til anden anvendelse, heller ikke selv om nedrivningen sker med henblik på salg af de arealer, hvorpå bygningen ligger. Bygninger, der sælges til en køber, der evt agter at nedrive disse, anses for at være overgået til en ikke-fradragsberettiget anvendelse ved salget.

Ved omdannelse af anpartselskab til aktieselskab eller omvendt kan opgørelse af evt reguleringsforpligtelse undlades, når selskabet efter omdannelsen fortsætter som den samme juridiske person med samme privatretlige rettigheder og forpligtelser som før omdannelsen, jf § 109 i lov om anpartselskaber og § 179 i lov om aktieselskaber. Dette gælder, selv om der efter registreringsbestemmelserne sker registrering af det nye selskab og afmeldelse af det oprindelige selskab. Ved fusion mellem selvstændigt registrerede virksomheder kan opgørelse af evt reguleringsforpligtelse ikke undlades.

Udtagelse af investeringsgoder til formål, for hvilke der ikke er fradragsret, fx inddragelse af virksomhedens lokaler eller en del heraf til beboelsesformål for indehaver eller personale og udlejning af en driftsbygning til et af virksomheden oprettet anpartselskab i forbindelse med ændring af virksomhedens organisation (virksomheden kan dog undgå regulering, hvis der gives tilladelse til frivillig registrering).

2. Når et investeringsgode, for hvilket virksomheden har haft fuld fradragsret, overgår til en anvendelse, for hvilken virksomheden har delvis fradragsret.

Som eksempel herpå kan nævnes investeringsgoder (fx teorilokaler) i en køreskolevirksomhed, der udelukkende har udført momspligtig undervisning, og som påbegynder momsfri køreskoleundervisning.

3. Når grundlaget for et ved anskaffelsen opnået delvis fradrag ændres, således at virksomheden bliver berettiget til mindre delvis fradrag.

Regulering på dette grundlag kan forekomme i virksomheder, der udover varer og momspligtige ydelser også afsætter ydelser, der er undtaget fra momspligten.

Regulering kan tilsvarende ske, når virksomheden bliver berettiget til større fradrag, end den var berettiget til ved anskaffelsen. Det er dog en forudsætning, at udsvinget i fradragsprocenten er mindst 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.

Det er endvidere en forudsætning for regulering i disse tilfælde, at virksomheden har været berettiget til delvis fradrag ved anskaffelsen af det pågældende investeringsgode. Der kan eksempelvis ikke ske regulering i tilfælde, hvor en ejendom, for hvilken der ikke har været fradragsret ved opførelsen, overgår til fradragsberettiget anvendelse, fx i forbindelse med, at der sker frivillig registrering for udlejning. Tilsvarende gælder dele af bygninger (lokaler), for hvilke der ikke har været fradragsret ved opførelsen. Sådanne lokaler skal således anses som særskilte investeringsgoder.

Fritagelse for regulering

Almindeligt salg

Der skal ikke ske regulering ved salg af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler, der momsberigtiges i henhold til lovens § 11, stk 4.

Det samme gælder ved salg af virksomhedens maskiner og andre driftsmidler, som i henhold til lovens § 12, stk 1, kan holdes uden for den momspligtige omsætning. Fritagelsen omfatter ud over eksportsalg også salg af de i lovens § 12, stk 1, punkt f, nævnte skibe og luftfartøjer.

Ved salg af fiskekuttere på over 5 brt med tilhørende fiskeudstyr, som kan være et »selvstændigt« investeringsgode, der ved indkøbet ikke er omfattet af lovens § 12, stk 1, pkt f, gælder, at der vil kunne ses bort fra regulering, hvis udstyret sælges sammen med kutteren uden særskilt prisfastsættelse.

Tvangsauktionssalg

Der skal ikke ske regulering ved tvangsauktionssalg af virksomhedens faste ejendom eller maskiner og andre driftsmidler. Der henvises i øvrigt til kap SPEC AFG, »Tvangsauktioner«.

Mindre udsving i fradragsprocenten

Der skal ikke ske regulering, såfremt udsvinget i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på anskaffelsestidspunktet.

Dette gælder også, hvis virksomheden bliver berettiget til større fradrag.

Overdragelse af reguleringsforpligtelse

Ved salg af fast ejendom samt ved salg af maskiner og andre driftsmidler i forbindelse med hel eller delvis overdragelse af virksomheden, hvorefter der efter reglerne i lovens § 12, stk 5, ikke må beregnes moms, påhviler en eventuel reguleringsforpligtelse sælgeren.

I visse tilfælde kan en sådan reguleringsforpligtelse overdrages til køberen.

Såfremt køberen på overdragelsestidspunktet er berettiget til mindst samme fradragsret, som blev lagt til grund ved sælgerens anskaffelse af det pågældende investeringsgode, kan reguleringsforpligtelsen overdrages til køberen fuldt ud.

Såfremt køberen imidlertid på overdragelsestidspunktet har en fradragsret, som er mindre end den, der blev lagt til grund ved sælgerens anskaffelse af det pågældende investeringsgode, kan køberen overtage reguleringsforpligtelsen for et beløb, som svarer til fradragsprocenten på overdragelsestidspunktet. Det reguleringsbeløb, som herefter ikke kan overføres til køberen, skal af sælgeren angives og indbetales efter de sædvanlige regler.

Det er i alle tilfælde en betingelse, at køberen erklærer sig indforstået med at overtage den opgjorte reguleringsforpligtelse for den resterende del af reguleringsperioden.

Såfremt denne betingelse ikke er opfyldt, er det som nævnt sælgeren, der hæfter for moms som følge af en reguleringsforpligtelse. Ved foretagelse af regulering i disse tilfælde anses investeringsgoderne for anvendt til momsfrit formål for sælgeren i den resterende del af reguleringsperioden.

Sikkerhedsstillelse

Der kan meddeles tilladelse til sikkerhedsstillelse for reguleringsforpligtelser. Ordningen er af administrative og kontrolmæssige grunde begrænset til reguleringsforpligtelser vedrørende fast ejendom, og således, at sikkerhedsstillelsen opretholdes uændret, dvs uden årlige nedskrivninger i den resterende del af reguleringsperioden.

Toldkamret kan dog efter vurdering i konkrete tilfælde give tilladelse til en årlig nedskrivning af sikkerhedsstillelsen. Det vil fx være tilfældet, hvis det er helt åbenbart, at en senere indfrielse af sikkerhedsstillelsen ikke vil komme på tale, fx i forbindelse med en fabriksbygning, der er specielt indrettet som sådan og er beliggende i et industrikvarter.

Overdrages den faste ejendom på ny, eller overgår den til en anvendelse, for hvilken køberen ikke har fradragsret, forfalder reguleringsbeløbet for den resterende del af perioden til omgående betaling.

Der skal også ske omgående betaling af reguleringsbeløbet, såfremt køberens fradragsret reduceres, jf bekendtgørelsens § 2, stk 3, og § 6.

Sikkerhedsstillelsen skal være gældende i 6 måneder efter reguleringsperiodens udløb.

Sælgeren må forpligte sig til at underrette toldkamret, hvis den pågældende får kendskab til forhold, der kan bevirke, at der skal foretages regulering.

Da sælgeren normalt ikke har tilstrækkelig mulighed for at »følge« ejendommen, må toldkamrene i et efter omstændighederne passende omfang overvåge køberens virksomhed med henblik på kontrol af ejendommens tilhørsforhold og anvendelse samt køberens fradragsret.

Opgørelse af reguleringsbeløb

Almindelige regler

Reguleringen i de enkelte regnskabsår foretages på grundlag af

- 1/10 (fast ejendom) eller 1/5 (andre investeringsgoder) af det ved anskaffelsen betalte momsbeløb, og

- de ændringer i fradragsretten, som finder sted i de enkelte regnskabsår, i forhold til den fradragsret, der er opnået ved anskaffelsen.

Hvis et investeringsgode overgår fra fuld eller delvis fradragsret til en anvendelse, for hvilken der ikke er fradragsret, skal der ske regulering for den resterende del af reguleringsperioden. Ved salg af fast ejendom og ved overdragelse i henhold til lovens § 12, stk 5, anses investeringsgoderne for anvendt til et formål, for hvilket sælgeren ikke har fradragsret.

I reguleringsgrundlaget skal ikke medregnes moms vedrørende reparation og almindelig vedligeholdelse.

Overtagne reguleringsforpligtelser

Virksomheder, som har overtaget en reguleringsforpligtelse ved køb af fast ejendom eller ved overtagelse af andre investeringsgoder i henhold til lovens § 12, stk 5, skal foretage regulering efter de almindelige regler, såfremt fradragsretten for sådanne investeringsgoder bliver mindre - evt helt bortfalder - inden for den resterende del af reguleringsperioden. Der kan også ske regulering, hvis fradragsretten bliver større end ved overtagelsen.

Det er fradragsprocenten på det tidspunkt, hvor investeringsgodet er anskaffet med tilfaktureret moms, som skal lægges til grund ved afgørelse af, om et udsving i fradragsretten medfører regulering af den indgående moms.

Reguleringen skal foretages på grundlag af det momsbeløb, som virksomheden har overtaget reguleringsforpligtelsen for, dvs det oprindeligt betalte momsbeløb.

Opgørelsestidspunkt mv

Reguleringsbeløb skal medtages ved opgørelse af virksomhedens indgående moms for den momsperiode, i hvilken omfanget af reguleringen kan konstateres. Det vil fx sige på det tidspunkt, hvor et investeringsgode overgår til en anvendelse, for hvilken der ikke er fradragsret. Regulering af indgående moms for investeringsgoder, der anvendes til såvel momspligtige som momsfri formål, eller som overgår (fra fuld fradragsret) til en sådan blandet anvendelse, foretages ved regnskabsårets afslutning, hvor det forløbne års fradragsprocent kan opgøres.

Eksempler på beregning af reguleringsbeløb

Nedenstående eksempler belyser reglerne om opgørelse af reguleringsbeløb ved indtrædelse af en reguleringsforpligtelse.

Det er i eksemplerne forudsat, at virksomhederne anvender kalenderåret som regnskabsår.

Eksempel 1

En virksomhed købte i maj måned 1985 en maskine. I forbindelse med dette køb medregnede virksomheden 15 000 kr til den indgående moms. Ved virksomhedens afmeldelse i juli måned 1987 overgår maskinen til en ikke-fradragsberettiget anvendelse.

Der skal i dette tilfælde reguleres 6 000 kr, som fremkommer således:

Fradrag ved anskaffelsen 15 000 kr

Reduktion med 1/5 af fradraget for

hvert regnskabsår, der er gået

(afsluttet) siden anskaffelsen 1985 3 000 kr 1986 3 000 kr 1987 3 000 kr 9 000 kr -------------------- Reguleringsbeløb 6 000 kr ---------

Eksempel 2

Virksomhed A - der normalt har både momspligtige og momsfri aktiviteter - købte i 1985 et edb-anlæg. Momsen af anskaffelsessummen udgjorde 500 000 kr, svarende til en årlig »andel« på 100 000 kr (1/5). Virksomheden var i 1985 berettiget til 80 pct fradrag og medregnede således 400 000 kr til den indgående moms vedrørende edb-anlægget.

I løbet af 1986 indskrænker virksomheden sine momsfri aktiviteter, og kan ved udgangen af 1986 konstatere, at årets fradragsprocent, for bl a edb-anlægget, har været 89. Denne ændring i fradragsprocenten medfører imidlertid ingen regulering, idet udsvinget har været mindre end 10 i forhold til anskaffelsestidspunktet (§ 6, stk 4).

I 1987 har virksomheden slet ingen momsfri aktiviteter - altså fuld fradragsret. Herved bliver virksomheden (§ 3, stk 4, jf stk 3) berettiget til at kompensere for den forøgede fradragsret i forhold til anskaffelsestidspunktet. Reguleringsbeløbet beregnes på grundlag af årets »andel« af den betalte moms (100 000 kr) og udsvinget i fradragsretten (20 pct), dvs 20 pct af 100 000 kr = 20 000 kr.

I 1988 genoptager virksomheden de momsfri aktiviteter, således at årets fradragsprocent bliver 65. Den ved anskaffelsen godtgjorte »andel« på 80 000 kr har således været for stor, og virksomheden skal reducere den indgående moms med 15 pct af 100 000 kr = 15 000 kr.

I 1989 opgøres fradragsprocenten til 75. Det medfører ikke regulering, da udsvinget er mindre end 10.

Herefter er reguleringsperioden udløbet, og udsving i fradragsprocenten i 1990 og senere vil ikke medføre reguleringer - heller ikke selv om fradragsprocenten i et eller flere af disse regnskabsår bliver nul. Hvis anlægget sælges, skal der betales moms af salgsprisen efter de almindelige regler.

Skematisk kan ovenstående opstilles således:

Anskaffelsesår: 1985 Momsbeløb: 500 000 kr Fradragsret ved anskaffelsen: 80 pct (400 000 kr) Regnskabsår Fradragspct Reguleringsbeløb -------------------------------------------------- 1985 80 - 1986 89 - 1987 100 + 20 000 kr 1988 65 - 15 000 kr 1989 75 -

Eksempel 3

I 1985 har virksomheden ladet opføre et byggeri. Momsen af opførelsesomkostningerne har udgjort 100 000 kr, som fuldt ud er medregnet til den indgående moms.

I 1989 foretages en tilbygning til erhvervslokalerne og samtidig inddrages 1/4 af det oprindelige byggeri til formål, for hvilket virksomheden ikke har fradragsret (fx bolig).

For den del af bygningen, der inddrages til boligformål, ændres fradragsretten i 1989 fra 100 til 0 pct, og der skal ske regulering af den indgående moms for den resterende del af perioden (§ 6, stk 2).

Anskaffelsesår: 1985 Momsbeløb: 100 000 kr Fradragsret ved anskaffelsen: 100 pct Regnskabsår Fradragspct Reguleringsbeløb ----------------------------------------------- 1985 100 - 1986 100 - 1987 100 - 1988 100 - 1989 3/4 - 100 (75 000) - 1/4 - 0 (25 000 gange 6/10) 15 000 kr

Skader og erstatninger

Som en hovedregel gælder, at det alene er den skadelidte virksomhed, som er omfattet af adgangen til fradrag for afgift af omkostninger til udbedring af en skade.

En registreret skadevolder har - med de i afsnittet »Skader forvoldt af registrerede virksomheder« nævnte undtagelser - ikke fradragsret for den afgift, der måtte være indeholdt i det beløb, som virksomheden afkræves i erstatning. Dette gælder også de tilfælde, hvor arbejdet med udbedring af en skade faktureres til skadevolderen.

Som skadelidt i forbindelse med beskadigelse af varer og fast ejendom anses normalt den, som ejer de beskadigede ting.

Ved beskadigelse/tyveri af udlejede eller leasede løsøregenstande anses udlejeren således som skadelidt. Det gælder, uanset om lejeren ifølge lejekontrakten påtager sig erstatningsansvar for skader på eller tyveri af det lejede udstyr. Der er herved lagt vægt på, at lejeren ifølge lejekontrakten skal have leveret en ydelse (eksempelvis leje af et TV-apparat).

Glasforsikring

Et forsikringsselskab har rejst spørgsmål om, hvorvidt momsregistrerede virksomheder, der er lejere hos ikke-momsregistrerede udlejere, kan fradrage momsen af reparationsudgifter på ruderne i det lejede, når udlejeren har tegnet ejendommens glasforsikring.

Selskabets juridiske afdeling er af den opfattelse, at lejeren er den skadelidte, idet denne ifølge lejelovens § 20 har pligt til at vedligeholde låse, nøgler og ruder.

Lejeren bærer ifølge selskabet risikoen for rudernes undergang i følgende situationer:

1. Det fremgår af lejekontrakten, at lejeren bærer risikoen.

2. Det fremgår af lejekontrakten, at en del af lejebeløbet dækker lejerens andel af »storhusglasforsikringen«.

3. Det fremgår alene af huslejekvitteringen, at en del af den betalte leje dækker glasforsikring.

4. Det fremgår ikke af kontrakten eller andre papirer i øvrigt, at nogen del af lejebeløbet dækker glasforsikring, men lejeren er gennem lejebeløbet med til at betale forsikringen, der er en naturlig driftsudgift for udlejeren.

Ifølge en af Vestre Landsret den 19 januar 1984 afsagt dom påhviler pligten til vedligeholdelse af bl a ruder i henhold til lejelovens § 20, sammenholdt med lejekontrakten, ubetinget lejeren.

Der blev truffet afgørelse om, at momsregistrerede virksomheder, der er lejere hos ikke-momsregistrerede udlejere, under forudsætning af, at de almindelige dokumentationskrav er opfyldt, kan fradrage momsen af reparationsudgifter på ruder i det lejede, medmindre det udtrykkeligt fremgår af lejekontrakten, at vedligeholdelsespligten ikke påhviler lejeren.

Det blev i tilslutning hertil henstillet, at forsikringsselskabet refunderer det fulde beløb (dvs udbedringsomkostningerne incl moms) til reparatøren, og at skadelidte efterfølgende indbetaler den fradragsberettigede moms til selskabet.

Transportskader

Forsendelser på afsenderens risiko

Er varerne gået tabt, skal der ikke svares afgift. Er varerne beskadiget, skal der kun svares afgift af den pris, som modtageren betaler. Der skal ikke svares afgift af erstatningsbeløb fra forsikringsselskab, hos hvem afsenderen har tegnet transportforsikring.

Forsendelser på modtagerens risiko

Afsenderen skal svare fuld afgift, hvad enten varerne er gået tabt eller er beskadiget, men modtageren kan medregne afgiften til den indgående afgift. Dette gælder, uanset om betalingen helt eller delvis modtages fra et forsikringsselskab, hos hvem modtageren har tegnet transportforsikring.

Forsendelser på transportvirksomheders risiko

En transportvirksomhed kan ved udbetaling af erstatning som følge af fx skade på de transporterede varer ikke medregne nogen del af erstatningsbeløbet til den indgående afgift.

En vognmand, der som led i sin virksomhed har påtaget sig at løfte en lystbåd fra vandet op på havnekajen, kan ikke medregne afgift vedrørende udbedring af skader på lystbåden som følge af, at denne »tabes« på havnekajen, til den indgående afgift.

Transportvirksomheder kan således ikke anses som skadelidt i forbindelse med beskadigelse på de transporterede varer.

Andre skader

Skadelidte virksomheders indkøb, reparationer mv

En skadelidt virksomhed kan medregne afgiften på indkøb, reparationer mv til genoprettelse af skader til den indgående afgift i samme omfang, som virksomheden efter de almindelige regler i lovens §§ 15 og 16 kan medregne afgiften på indkøb mv af de pågældende varer og driftsmidler til den indgående afgift, jf dog afsnittet »Skader forvoldt af registrerede virksomheder«.

Dette gælder, uanset om virksomheden (skadelidte) selv må bære tabet ved skaden, eller om den kan få tabet dækket ved erstatning fra en skadevolder eller et forsikringsselskab.

Såfremt afgiftsfaktura udstedes til et forsikringsselskab vil den skadelidte som dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge et eksemplar af den til forsikringsselskabet udstedte faktura under forudsætning af, at den tillige indeholder den skadelidtes navn og adresse, og at den i øvrigt opfylder bestemmelserne i lovens § 17.

Visse forsikringsselskaber har anlagt en praksis, hvorefter reparatøren anmodes om at udstede en faktura til forsikringsselskabet på reparationsomkostningerne, excl merværdiafgift, og en faktura til den skadelidte virksomhed på afgiftsbeløbet.

Direktoratet har i marts måned 1981 orienteret forsikringsselskaberne (gennem Assurandør-Societetet) om, at denne fremgangsmåde ikke længere kan godkendes, idet sådanne fakturaer ikke kan anses som forskriftsmæssige, jf lovens § 17. Det vil sige, at leverandøren efter de foreliggende aftaler må rette kravet (fakturere) mod enten virksomheden eller forsikringsselskabet. Se i øvrigt afsnittet »Forsikringsselskabernes forhold ved udbetaling af erstatninger«. Toldkamret skal orientere forsikringsselskabets hjemtoldkammer, såfremt det måtte vise sig, at ovennævnte retningslinier ikke følges. Hjemtoldkamret anmodes herefter om at oplyse forsikringsselskabet om, at den anvendte fremgangsmåde ikke kan godkendes

Skader udbedret af skadelidte virksomheder

Virksomheden skal ikke beregne afgift af erstatningskrav mv i tilfælde, hvor den selv udbedrer skader på egne varer eller driftsmidler, for hvilke den har fradragsret. Ikke fuldførte (afleverede) entreprisearbejder vedrørende opførelse af fast ejendom anses i denne relation som egne varer, såfremt entreprisearbejdet på tidspunktet for skadens opståen i henhold til entreprisekontrakten henstår på leverandørens risiko. De nævnte arbejder anses for at henstå på leverandørens risiko, selv om bygherren, fx af hensyn til opnåelse af byggelån, har påtaget sig at forsikre byggeriet under opførelsen, fx mod stormskade.

Har virksomheden kun delvis fradragsret, skal den derimod svare afgift i det omfang, den ikke har fradragsret, jf lovens § 11, stk 1, og § 8, stk 1. Der kan dog alene kræves afgift, såfremt virksomheden er registreret for fremstilling og afsætning af tilsvarende ydelser.

En kommune, der udbedrer skader på egne anlæg, opstået som følge af utilsigtede handlinger, fx trafikuheld, skal ikke beregne afgift af erstatningskrav til dækning af omkostningerne ved udbedring af skaderne, jf lovens § 11, stk 2. Kommunen kan herefter ikke medregne afgiften af de med udbedring af skaden forbundne omkostninger til den indgående afgift.

Hvis arbejdet derimod udføres som følge af en tilsigtet handling, fx udbedring af »skader« som følge af opgravningsarbejder mv foretaget af telefonselskaber eller el-forsyningsselskaber, anses arbejdet som almindeligt entreprenørarbejde, der udføres for de nævnte selskaber. Den af kommunerne beregnede afgift for disse ydelser vil kunne medregnes til selskabernes indgående afgift efter de almindelige regler.

Tilsvarende regler gælder kommuner, der i henhold til miljøbeskyttelseslovgivningen på skadevolders vegne udbedrer skader efter en olieforurening, jf nedenfor.

Skader forvoldt af registrerede virksomheder

En registreret skadevolder, der må yde erstatning for en skade indbefattet afgift som følge af, at den skadelidte ikke har fradragsret for omkostningerne vedrørende udbedring af skaden, kan i almindelighed ikke medregne dette afgiftsbeløb til sin indgående afgift. Dette gælder også i de tilfælde, hvor faktura vedrørende det udførte arbejde er udstedt til skadevolderen. Tilsvarende skal en registreret skadevolder, der selv udbedrer den forvoldte skade, svare afgift af udbedringsarbejdet.

I nedennævnte tilfælde vil en registreret skadevolder dog kunne medregne afgiften vedrørende reparation af den af virksomheden forvoldte skade til den indgående afgift, men skadelidte har i så fald ingen fradragsret for afgiften:

a. Når en virksomhed forvolder skade på varer, som er i virksomhedens varetægt til reparation.

b. Når en arkitekt eller ingeniør som følge af en fejlprojektering pådrager sig et erstatningsansvar omfattende reparation af den pågældende bygning.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en byggevirksomhed har solgt et hus, som den har bygget på egen grund, og på hvilket der efter salget opstår en sætningsskade, som byggevirksomheden gøres ansvarlig for. Hvis virksomheden selv udbedrer skaden, har den fradragsret for indkøbene til reparationen mv - dog kun med hensyn til de entrepriser, som virksomheden i sin tid selv har udført. Hvis virksomheden derimod udbetaler et erstatningsbeløb til ejeren af huset (fx et beløb, der er forligsmæssigt fastsat), kan der ikke blive tale om fradragsret.

c. Når udbedringen vedrører en »tilsigtet handling«, se »Skader udbedret af skadelidte virksomheder«.

d. Når en virksomhed forvolder en forureningsskade, hvor miljømyndighederne (på lokalt plan kommunalbestyrelsen) med hjemmel i miljøbeskyttelseslovgivningen kan afgive et pålæg til skadevolderen om at fjerne forureningen samt at afholde de med udbedringen forbundne omkostninger. Dette vil f eks være tilfældet ved forureninger med olie, kemikalier, ajle, gylle og ensilage.

Hvis udbedringsarbejdet udføres af en kommune, skal denne i lighed med private entreprenører svare afgift af den betaling, som afkræves skadevolderen for de præsterede ydelser, da kravet mod skadevolder ikke anses som et almindeligt erstatningskrav, men som et krav om betaling for leverede varer og afgiftspligtige ydelser.

Der skal ligeledes svares afgift i tilfælde af, at en registreret kommunal virksomhed på egne arealer selv udbedrer en af tredjemand forvoldt forurening, da arbejdet under alle omstsændigheder må anses for at være udført for skadevolderen.

I tilfælde af, at den, der foranlediger skaden udbedret - det være sig en kommune eller en privat skadelidt virksomhed - indkøber udbedringsarbejdet hos fremmede entreprenører, kan der til skadevolderen sendes en udlægsopgørelse over de afholdte omkostninger, bilagt den til kommunen, respektive den skadelidte virksomhed udstedte faktura, der udover de i merværdiafgiftslovens § 17, stk 1, anførte oplysninger skal indeholde oplysninger om skadevolderens navn og adresse, således at skadevolderen får et forskriftsmæssigt grundlag for fradrag i sit afgiftsregnskab.

En registeret skadevolder vil også have fradragsret for afgiften af udbedringsomkostningerne i tilfælde af, at skadevolderen på egen foranledning indkøber eller udfører arbejdsydelser i forbindelse med fjernelse af en forurening, for hvilken der med kommunalbestyrelsens kendskab utvivlsomt ville blive afgivet et pålæg om fjernelse.

Erstatninger

Den, der modtager erstatningsbeløb, skal ikke svare afgift af beløbet, medmindre dette må anses som hel eller delvis betaling for afgiftspligtige leverancer.

Til belysning heraf kan nævnes, at landbrugsvirksomheder, der fra naturgasselskaber modtager erstatningsbeløb for afgrødetab i forbindelse med anbringelse af gas- og andre energiførende rørledninger på virksomhedens jord, ikke skal svare afgift af erstatningsbeløbene, da disse ikke kan anses som vederlag for afgiftspligtige leverancer.

Ved afgørelse af, om et almindeligt erstatningskrav skal opgøres incl eller excl afgift, må de foran beskrevne regler om fradragsret for afgift af omkostninger til udbedring af skaden lægges til grund.

Det betyder, at afgiften af udbedringsomkostninger normalt kun skal medregnes i erstatningskravet, når den skadelidte ikke kan medregne afgiften af disse omkostninger til den indgående afgift. Dette gælder også for en statsinstitution (Vejdirektoratet), som ved tilkendelse af erstatning i forbindelse med afholdte udgifter til genopbygning af en sammenstyrtet bro også fik erstatning for merværdiafgiften heraf.

Det er endvidere i flere konkrete afgørelser fastslået, at den erstatning, som entreprenører m fl skal yde bygherren til dækning af opgjorte meromkostninger (incl afgift) som følge af forsinkelser eller manglende udførelse af byggearbejder, ikke kan give de pågældende entreprenører grundlag for at medregne nogen del af erstatningsbeløbet til den indgående afgift. Man lægger herved til grund, at der er tale om et rent erstatningsbeløb, idet der ikke er leveret en afgiftspligtig ydelse, som erstatningsbeløbet er betaling for.

(I tilfælde, hvor entreprenøren skal betale en nærmere fastsat bod for hver dag, leveringsfristen overskrides, og fakturaudstedelsen sker efter, at det er konstateret, at forsinket levering har fundet sted, kan entreprenøren fratrække boden inden afgiftsberegningen. - Se kap SPEC AFG, »Byggevirksomheder«).

Forsikringsselskabers forhold ved udbetaling af erstatninger

Direktoratet har haft kontakt med Assurandør-Societetet i anledning af, at forsikringsselskaber - når skadelidte er en registreret virksomhed - alene godtgør reparatøren fakturabeløbet excl moms, hvorefter reparatøren henvises til at opkræve afgiftsbeløbet hos den skadelidte virksomhed.

Reparationsvirksomheder er i nogle tilfælde af forsikringsselskaber blevet anmodet om at udskrive en faktura over reparationsomkostningerne excl afgift til det pågældende forsikringsselskab, og en faktura på afgiftsbeløbet til skadelidte.

I andre tilfælde er reparationsvirksomheden blevet anmodet om at udstede en faktura indbefattet afgift til skadelidte, der afregner det fulde fakturabeløb til reparationsvirksomheden, men alene får fakturabeløbet excl afgift godtgjort fra forsikringsselskabet.

Begge fremgangsmåder har medført henvendelser til toldvæsenet i de tilfælde, hvor skadelidte ikke mener sig forpligtet til at betale merværdiafgift af reparationsomkostninger mv før det tidspunkt, hvor afgiftsbeløbet kan medregnes ved opgørelse og afregning af afgiftstilsvaret.

Det er direktoratets indtryk, at henvendelserne sker bl a som følge af, at forsikringsselskaber ofte i disse situationer henviser til »toldvæsenets regler«, hvorved de skadelidte kan få en opfattelse af, at det er toldvæsenet, som har fastsat den nævnte praksis.

Direktoratet har på baggrund heraf meddelt Assurandør-Societetet, at de efter merværdiafgiftsloven fastsatte regler om fradragsret for afgift af reparationer mv ved genoprettelse af skader ikke kan begrunde den af selskaberne anvendte praksis ved udbetaling af erstatningsbeløb til reparatører eller skadelidte virksomheder, og at toldvæsenet ikke kan pålægge skadelidte virksomheder at udnytte en eventuel fradragsret, ligesom man ikke kan pålægge den skadelidte virksomhed at indbetale beløb til reparatøren.

Det er samtidig meddelt Assurandør-Societetet, at den beskrevne fremgangsmåde med udstedelse af to fakturaer for samme leverance må anses for at være i strid med merværdiafgiftslovens § 17, hvorfor toldvæsenet ikke fremtidig vil kunne godkende, at denne faktureringsform giver grundlag for fradrag for indgående afgift.

Direktoratet har endvidere over for Assurandør-Societetet tilkendegivet, at man vil foretrække, at forsikringsselskaberne afregner det fulde fakturabeløb (reparationsomkostninger incl afgift) til reparatørerne, hvorefter selskaberne kan få de skadelidte virksomheder til at indbetale afgiftsbeløbet til selskaberne. De skadelidte virksomheder vil i sådanne tilfælde som dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge et eksemplar af de til forsikringsselskaberne udstedte fakturaer med angivelse af skadelidtes navn og adresse.

Assurandør-Societetet har i marts måned 1981 underrettet medlemmerne i overensstemmelse hermed.

I tilfælde, hvor faktura udstedes til skadelidte, og hvor forsikringsselskabet alene godtgør fakturabeløbet, excl afgift, vil der muligvis fremkomme ønske fra den skadelidte virksomhed om at måtte foretage en ekstraordinær opgørelse af afgiftstilsvaret med henblik på udbetaling af negativt afgiftstilsvar, fx i tilfælde, hvor der sker genopbygning af landbrugsbygninger efter brand. Sådanne anmodninger vil kunne afslås under henvisning til, at der ikke er hjemmel i merværdiafgiftsloven hertil.

Den af forsikringsselskaberne anvendte fremgangsmåde med kun at godtgøre fakturabeløbet excl moms kan ikke anfægtes, idet det kun kan henstilles til forsikringsselskaberne, at reparatøren holdes skadesløs.

Til toldkamrets orientering kan dog oplyses, at i tilfælde, hvor reparationsarbejde mv er bestilt af (og faktura udstedt til) forsikringsselskabet, har reparatøren krav på at få hele beløbet, incl afgift, udbetalt fra forsikringsselskabet og skadelidte in solidum - også selvom forsikringsselskabet henholder sig til, at man har aftalt med skadelidte, at denne skal udrede afgiftsbeløbet til reparatøren. I en sag anlagt ved Ålborg Byret blev et forsikringsselskab og en skadelidt virksomhed således dømt til in solidum at betale afgiftsbeløbet vedrørende en forsikringsskade til reparatøren - selv om skadelidte på grundlag af en fakturakopi havde medregnet afgiftsbeløbet til den indgående afgift, og selv om skadelidte var gået konkurs, således at forsikringsselskabet måtte betale beløbet (uden reel regresmulighed).

Tvangsmæssig tilbagetagelse af driftsmidler mv

Ved opgørelse af momstilsvaret i forbindelse med tilbagetagelse af driftsmidler mv, der er handlet på afbetalingsvilkår med ejendomsforbehold, må der sondres mellem, om driftsmidlet mv overtages i henhold til det gældende ejendomsforbehold af den oprindelige sælger eller af en anden virksomhed, fx et finansieringsselskab.

Sælgers tilbagetagelse

Sælgerens stilling

Sælgeren (leverandøren) vil kunne foretage regulering af den momspligtige omsætning med det beløb (excl moms), der godtgøres/godskrives køberen i forbindelse med tilbagetagelsen efter de almindelige regler, dvs på betingelse af at der udstedes kreditnota.

Køberens stilling

I tilfælde af, at der foretages tvangsmæssig tilbagetagelse af varer og driftsmidler mv, som er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, og for hvilke køberen har fradragsret for indgående moms, skal den indgående moms (på grundlag af den af sælgeren udstedte kreditnota) reduceres med momsen af det beløb, der godskrives køberen ved tilbagetagelsen af de pågældende driftsmidler mv.

Konkursboer o lign

Ved tilbagetagelse af varer og driftsmidler mv hos et konkursbo eller lignende forholdes på tilsvarende måde som anført ovenfor. Momsen anmeldes i boet som simpel fordring. Hvis et konkursbo eller lignende indtræder i en afbetalingskontrakt, anmeldes momsen vedrørende tilbagetagelsen i boet som massekrav. Moms vedrørende tilbagetagelse (tilbagekøb) af varer mv, der er solgt på afbetaling uden ejendomsforhold, men med sikkerhed i løsørepantebrev, skal altid anmeldes i boet som massekrav.

Finansieringsselskabers tilbagetagelse

Finansieringsselskabets stilling

Et finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den oprindelige sælger - der har overtaget (fået tiltransporteret) en kontrakt med ejendomsforbehold, må ikke i forbindelse med overtagelsen udstede kreditnota med deklareret moms - heller ikke selv om selskabet måtte være registreret for salget af de pågældende varer. (Der er ikke tale om returvarer, jf lovens § 13, stk 5). Det kan heller ikke godkendes, at selskabet i en sådan situation udsteder afregningsbilag med deklareret moms, idet der ikke er indgået en almindelig handel. Med hensyn til finansieringsselskabers registrering mv henvises til kap REGISTRERING.

Køberens stilling

Der vil kunne ses bort fra regulering af den moms, der er fratrukket ved købet - også hvis det indkøbte driftsmiddel mv er omfattet af investeringsgodereglerne. Herved behandles investeringsgoder, der udbringes tvangsmæssigt i ovennævnte tilfælde, på samme måde, som investeringsgoder, der udbringes med henblik på bortsalg på tvangsauktion, jf afsnittet »Regulering af indgående moms for investeringsgoder«.

Konkursboer o lign

Der skal ikke i forbindelse med overtagelsen ske nogen momsmæssig regulering, jf ovenfor.

Opgørelse af den indgående moms

Periodisering

Den indgående moms i en momsperiode er den moms, der i perioden er faktureret til virksomheden af dens leverandører, og for hvilken virksomheden har fradragsret efter de gældende regler, jf lovens § 15, stk 4, og § 16.

Det er således principielt fakturadatoen, der er afgørende for i hvilken periode, momsbeløbet kan medregnes til den indgående moms.

Det er derimod ikke en betingelse for fradrag, at det tilfakturerede momsbeløb er betalt. Således vil moms vedrørende fx en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, kunne medregnes til den indgående moms allerede på faktureringstidspunktet.

Der er således et sammenfald mellem tidspunktet for, hvornår leverandøren skal medregne fakturerede varer og ydelser til den momspligtige omsætning, og hvornår køber kan medregne momsen heraf til den indgående moms.

Moms af importerede varer (importmoms) kan tilsvarende medregnes til den indgående moms i den periode, hvor varerne er blevet fortoldet, jf lovens § 15, stk 4.

For importørregistrerede virksomheder gælder dog, at importmoms vedrørende fortoldningsekspeditioner, der er indleveret til toldkamret de to sidste ekspeditionsdage i den måned, hvor momsperioden udløber, og som bliver ekspederet inden månedens udgang, først kan medregnes til den indgående moms i den følgende momsperiode.

Der er herved et sammenfald mellem reglerne for periodeafgrænsning for importmoms i fortoldningsproceduren og reglerne om periodisering af indgående moms i forbindelse med virksomhedens almindelige momsafregning, jf lovens § 15, stk 4, og § 29, stk 1.

Ved efterbetaling af moms af indsmuglede varer kan momsen medregnes til den indgående moms for den momsperiode, hvor momsens indbetaling, respektive indbetalingen af sidste afdrag, har fundet sted.

Moms, som i henhold til EF's forsendelsesordning afkræves en hovedforpligtet for en T-forsendelse i tilfælde, hvor retureksemplaret af forsendelsesangivelsen ikke modtages af toldvæsenet, vil som en hovedregel ikke kunne medregnes til den indgående moms, hverken hos den hovedforpligtede eller afsenderen.

Dokumentation mv

Efter lovens § 18, stk 4, er det en generel betingelse for at kunne opnå fradrag for indgående moms, at der som dokumentation kan fremlægges fakturaer mv, der opfylder forskrifterne i lovens § 17, stk 1, jf stk 4 og 7. Købekontrakter og slutsedler - fx vedrørende motorkøretøjer - kan efter fast praksis ikke anerkendes som forskriftsmæssig dokumentation for indgående moms.

For importerede varer anvendes enhedsdokumentets eksemplar 8 som dokumentation.

Moms af varer, som indføres fra udlandet i henhold til verdenspostkonventionens 2. del, artikel 117, kan af den danske varemodtager medregnes til den indgående moms på følgende betingelser:

1. Den danske varemodtager anføres som varemodtager i den ved indførslen udfærdigede fortoldningsbegæring eller blanketsæt R 95.

2. Debetnotaen kommer i varemodtagerens besiddelse.

3. Den udenlandske vareafsender må ikke på fakturaen anføre momsbeløb, men kan anføre et samlet beløb incl transportomkostninger mv for forsendelsen.

Det er endvidere en betingelse, at forsendelsen i praksis gennemføres som en kontantekspedition, hvor told og moms opkræves ved postvæsenet.

Se i øvrigt kap FAKTURERING OG REGNSKAB.

Momsen af foretagne indkøb til brug for virksomheden, der er faktureret til og betalt af virksomheden, kan normalt medregnes til den indgående moms, selv om virksomheden efterfølgende måtte få indkøbsprisen helt eller delvis refunderet fra trediemand (fx i tilfælde, hvor der udføres arbejder på den af virksomheden anvendte faste ejendom, og der er andre - evt ikke registrerede - medindehavere af ejendommen).

Indkøb, der helt eller delvis vedrører et registreret interessentskabs momspligtige aktiviteter, kan medregnes til den indgående moms efter de almindelige regler, selv om udgiften er afholdt af (faktureret til) en af interessenterne personligt.

Momsen af de for en kunde afholdte udlæg vedrørende varer eller ydelser vil kunne medregnes til den indgående moms hos den rekvirerende virksomhed, såfremt fakturering er sket direkte til denne, og hvorved udlægget skal medregnes i den momspligtige værdi for den samlede leverance, jf kap VÆRDI.

Moms af fakturerede forudbetalinger kan medregnes til den indgående moms.

Tab på forudbetalinger

I tilfælde, hvor en registreret virksomhed, der ved indkøb til brug for virksomheden har ydet forudbetaling til en leverandør af varer og momspligtige ydelser, lider tab på forudbetalingen som følge af leverandørens konkurs, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til den indgående moms. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af den indgående moms som følge af tabet.

Det krav, som køberen efterfølgende anmelder i sælgers bo, skal være excl merværdiafgift.

Afgørelser

Advokatsalær ved kapitalforhøjelse

Der er fradragsret for moms af advokatomkostninger mv ved lovpligtige forhøjelser af anpartsselskabers kapital (senest fra 30 000 kr til 80 000 kr).

Advokatsalær i konkursboer mv

Virksomheder i betalingsstandsning og konkursboer kan medregne momsen af advokatsalærer ved opgørelse af den indgående moms efter følgende regler:

Såfremt fallenten udelukkende har drevet momspligtig virksomhed, og der ved afviklingen af boet både indgår aktiver, der har været anvendt i den momspligtige virksomhed, og private aktiver, kan et sådant bo indtil videre som indgående moms fradrage hele momsen af advokatudgifterne i forbindelse med bobehandlingen.

Hvis fallenten forinden betalingsstandsningen/konkursens indtræden har drevet såvel momspligtig som ikke-momspligtig virksomhed - og dermed har haft delvis fradragsret efter reglerne i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift - kan der indtil videre indrømmes fradragsret for momsen af advokatomkostninger under bobehandlingen med en forholdsmæssig andel, således

- at der i betalingsstandsningsboer anvendes den fradragsprocent, som har været gældende for virksomheden i perioden umiddelbart før betalingsstandsningen, og

- at fradragsprocenten for konkursboers vedkommende principielt skal beregnes på grundlag af forholdet mellem boets omsætning (uden moms) af varer og momspligtige ydelser og boets samlede omsætning i konkursperioden. Såfremt der ikke finder nogen egentlig omsætning af varer og momspligtige ydelser sted i konkursperioden, anvendes den fradragsprocent, som har været gældende for virksomheden umiddelbart før betalingsstandsningen/konkursen.

Der skal således ikke ske nogen begrænsning af fradragsretten for advokatsalær, selv om der ved afvikling af boet indgår private aktiver. Der er herved dels lagt vægt på, at disse aktiver også har tjent som kreditgrundlag for virksomheden, og dels på at disse aktivers værdi for boet og arbejdet med realisationen heraf ifølge Advokatrådet normalt vil være af forsvindende betydning. Dertil kommer, at de gældende regler om trangsbeneficium og den praksis, der anvendes i forbindelse med afviklingen af sådanne boer, normalt fører til, at de fallenten tilhørende private aktiver (under visse værdigrænser) sædvanligvis ikke berøres af konkursbehandlingen.

En momspligtig virksomhed (person), som uden forbindelse med konkurs, betalingsstandsning eller lignende har udgifter til advokat i forbindelse med realisationen af rent private aktiver, der ikke vedrører den momspligtige virksomhed, fx privat indbo eller privat fast ejendom, har derimod ingen fradragsret for momsen af advokatomkostningerne, selv om realisationen sker på grund af økonomiske vanskeligheder i virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis udgiften afholdes i forbindelse med andre ikke fradragsberettigede formål.

Ovenstående regler vil kunne anvendes analogt på indkøb af revisionsydelser.

Opdeling af vederlaget

Der bør principielt ske en opdeling af vederlaget for de omhandlede ydelser svarende til det arbejde, der er udført af den pågældende advokat/revisor henholdsvis før og efter konkursens indtræden (konkursdekretets afsigelse). Momsen af vederlaget for det arbejde, der er udført før betalingsstandsningen, respektive i betalingsstandsningsperioden, medregnes herefter til virksomhedens indgående moms, og modregning kan ske efter de herfor gældende regler, medens momsen af det arbejde, der er udført efter konkursens indtræden - som for andre leverancer til boet - medregnes i boets indgående moms og kan modregnes i toldvæsenets eventuelle massekrav i boet.

Ydelser, hvis indkøb direkte disponeres af boet, dvs udføres i boperioden, og hvis vederlæggelse er massekrav i boet, fx revisionsmedhjælp (også selv om revisionsarbejdet omfatter regnskabsmateriale fra tiden under og før betalingsstandsningen), må i deres helhed og efter de almindelige regler om fradragsret henføres til boets indgående moms (modregnes i toldvæsenets eventuelle massekrav).

Dødsboer

Reglerne om fradragsret for advokatudgifterne i forbindelse med behandlingen af konkurs- og betalingsstandsningsboer anvendes tilsvarende i dødsboer, der er gældsfragåelsesboer. Dette skyldes, at behandlingen i disse boer - som for konkurs- og betalingsstandsningsboers vedkommende - primært tager sigte på realisation af boets aktiver mv med henblik på kreditorernes fyldestgørelse efter principper, der gælder for behandlingen af konkursboer, dvs med iagttagelse af konkursordenen mv.

Et dødsbo, der er behandlet som et gældsvedgåelsesbo, og hvis behandling derfor primært tager sigte på at fordele afdødes efterladenskaber mellem arvingerne, har fradragsret for momsen af advokatomkostningerne efter merværdiafgiftslovens almindelige regler.

For så vidt angår det almindelige takstmæssige advokatsalær for bobehandlingen vil boet til den indgående moms kunne medregne en skønsmæssig andel af momsen af advokatomkostningerne under forudsætning af, at der i dette salær indgår vederlag for ydelser i forbindelse med afvikling/realisation af forretningsaktiver, fx debitorer, driftsbygninger, maskiner, inventar mv og betaling af forretningsgæld.

Med hensyn til særskilt advokatsalær for ydelser, der fuldt ud kan henføres til afviklingen af sådanne aktiver og passiver, kan boet fuldt ud medregne momsen heraf til den indgående moms.

Afmeldte virksomheder

Afmeldte virksomheder, herunder konkurs- og dødsboer m fl, vil efter nedennævnte retningslinier kunne få godtgjort momsen af omkostninger mv (fx betaling for advokat- eller revisionsydelser), der ikke tidligere er medregnet til den indgående moms, respektive er afholdt efter afmeldelsen.

Et bo afmeldes ofte fra registrering efter merværdiafgiftsloven, når realisationen af varelager og driftsmidler er tilendebragt, medens selve afslutningen af boet ofte trækker ud. Der er i andre situationer tale om udgifter, som enten fejlagtigt ikke er medregnet til den indgående moms i registreringsperioden, eller som er tilfaktureret de pågældende virksomheder efter disses afmeldelse fra registrering.

For så vidt angår konkursboer mv gælder, at fradragsretten for advokatsalærer mv ikke kan begrænses til ydelser i forbindelse med realisationen af boets aktiver (registreringsperioden), men tillige omfatter ydelser i tilknytning til fx tvister vedrørende indgåede aftaler eller inddrivelse af fordringer vedrørende momsberigtigede leverancer - også selv om disse ydelser præsteres efter, at boet er afmeldt fra registrering.

Dette betyder, at toldkamret indtil videre vil kunne imødekomme ansøgninger fra afmeldte boer om momsrefusion på grundlag af den ved bobehandlingens afslutning foretagne endelige opgørelse af advokat- og revisionshonorarer mv. Reglerne omfatter også boer efter registrerede virksomheder, der ikke har været registreret - fx fordi der ikke i boet var aktiver, hvis realisation medførte momspligt.

Toldkamret vil endvidere mod fornøden regnskabsmæssig dokumentation kunne imødekomme ansøgninger fra andre afmeldte virksomheder om hel eller delvis godtgørelse af merværdiafgiften af omkostninger mv, der fremkommer i forbindelse med eller som følge af virksomhedernes regnskabsafslutning/udlodning, også selv om ydelserne helt eller delvis måtte være præsteret efter, at virksomhederne er afmeldt fra registrering. Det er dog en forudsætning, at omkostningerne kan henføres til den registreringspligtige del af de pågældende virksomheder.

Ved behandling af ansøgninger om godtgørelse fra afmeldte virksomheder bedes toldkamret være opmærksom på muligheden for modregning i de pågældende virksomheders eventuelle restancer. Se også afgørelsen om »Advokatsalær i konkursboer mv«.

Alternative energianlæg

Der er fastsat særlige regler vedrørende registrerede virksomheders fradragsret for opførelse og drift af visse alternative energianlæg.

Reglerne, der ikke helt følger de almindelige regler om fradragsret, gælder for

- halmfyringsanlæg med tilhørende hjælpeaggregater (stokere) samt andre tilsvarende fyringsanlæg, der er specielt indrettet til produktion af energi ved forbrænding af bi- og affaldsprodukter fra erhvervsvirksomheder,

- biogasanlæg,

- varmegenindvindingsanlæg,

- jordvarmeanlæg og

- solfangere,

- vindmøllens etablering og drift.

Der henvises til kap SPEC AFG, hvor ovennævnte regler er nærmere beskrevet.

Ejendomsmæglerhonorar mv

1.

Merværdiafgift af skøde- og mæglersalærer i forbindelse med handel med erhvervsejendomme, hvorfra sælgeren udelukkende har drevet registreringspligtig virksomhed, kan medregnes til den indgående moms.

Såfremt salærerne vedrører erhvervsejendomme, der har været anvendt til såvel registreringspligtig som ikke-registreringspligtig virksomhed ( blandet anvendelse ), kan momsen af sådanne salærer medregnes til den indgående moms med en forholdsmæssig andel, der opgøres på grundlag af omsætningsfordelingen, jf afsnittet »Delvis fradragsret«.

Omfatter skøde- og mæglersalærerne ejendomme, der har været anvendt til såvel registreringspligtigt som privat formål (fx landbrugsejendomme samt erhvervsejendomme med bolig for indehaveren), kan en forholdsmæssig andel af momsen af salærerne medregnes til sælgerens indgående moms efter et skøn. I de tilfælde, hvor der er fastsat særskilt ejendomsvurdering for den private bolig henholdsvis erhvervsbygningerne, vil de fastsatte vurderinger normalt kunne lægges til grund ved opgørelsen af den del af momsen, som skønsmæssigt vedrører den registrerede virksomhed.

Hvis skøde- og mæglersalærerne helt eller delvis betales af køberen, kan momsen af salærerne i overensstemmelse med det ovenfor anførte medregnes til køberens indgående moms i forbindelse med en uændret registreringspligtig anvendelse af den overtagne ejendom.

2.

En ejendomsmægler, der tillige driver virksomhed med køb og salg af fast ejendom, vil ikke til sin indgående moms kunne medregne den merværdiafgift, som betales til en anden mægler for dennes medvirken ved salg af en ejendom tilhørende den pågældende mægler. (Såfremt mægleren selv medvirker ved salg af egne ejendomme, skal der betales moms af en værdi opgjort efter reglerne i lovens § 8, stk 1. - Se kap VÆRDI). Det samme gælder moms af den del af advokatsalær, som den pågældende ejendomsmægler som sælger skal betale til en advokat for dennes medvirken ved udfærdigelse af refusionsopgørelse.

3.

En advokat har på grund af en af ham begået fejl vedrørende prioritetsrækkefølgen for nogle pantebreve i forbindelse med berigtigelse af en ejendomshandel måttet indestå som selvskyldnerkautionist for, at et ejerpantebrev, der lå til sikkerhed for et lån i et pengeinstitut, kunne bevare sin prioritetsstilling umiddelbart efter de offentlige lån i ejendommen. Advokaten, der senere måtte overtage ejendommen på tvangsauktion for at søge sit tab begrænset mest muligt, kan til den indgående moms medregne momsen af ejendomsmæglerhonorar ved videresalg af ejendommen, men kun i det omfang fejlen udelukkende vedrører indtjening af et momspligtigt honorar. Det vil endvidere normalt være en forudsætning, at ejendommen udbydes til salg umiddelbart efter overtagelsen.

4.

En virksomhed har gjort indsigelse mod en afgørelse, hvorefter virksomheden er nægtet fradragsret for momsen af advokat- og mæglersalær samt arkitektudgifter vedrørende ejendomme, som virksomheden har overtaget på tvangsauktion og senere solgt.

Virksomheden har fremført, at omkostningerne vedrører omsætningen af varer og momspligtige ydelser, da ejendommene er overtaget for at sikre varetilgodehavender.

Det er videre fremført, at omkostningerne vedrørende køb og salg af ejendommene kan sidestilles med inkassosalær mv.

Med hensyn til arkitektudgifterne er det oplyst, at de vedrører en igangværende ombygning af en af ejendommene, som virksomheden har måttet fuldføre for at gøre den salgbar.

Der er truffet afgørelse om, at virksomheden har fradragsret for momsen af de omhandlede udgifter til advokat, ejendomsmægler og arkitekt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er en tæt sammenhæng mellem erhvervelsen på tvangsauktion og salget af ejendommene og virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Ejendommene er således alene overtaget for at sikre varetilgodehavender, og overtagelsen tager således ikke sigte på at opnå en momsfri fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke vil være fradragsret for momsen af de nævnte omkostninger, såfremt en virksomhed, der overtager ejendomme for at sikre varetilgodehavender, efterfølgende på egen foranledning udfører ombygninger, tilbygninger eller moderniseringer, før ejendommene videresælges, jf dog reglerne om frivillig registrering for udlejning og salg af fast ejendom.

Elbesparelsesprojekt

Et elselskab har fået fradragsret for moms af lavenergipærer, som blev indkøbt til udlevering uden beregning til selskabets forbrugere i forbindelse med et elbesparelsesprojekt.

Udleveringen af pærerne til forbrugerne kan ikke opfattes som en gave i momsmæssig henseende.

Etablering og omdannelser

Ved etablering eller omdannelse af registrerede virksomheder, afholder virksomhederne en del udgifter.

Skattevæsenet tillader i en lang række tilfælde ikke fradrag for de omhandlede udgifter, idet de ikke anses at vedrøre indkomsterhvervelsen, men derimod virksomhedens formue. Skattevæsenet giver normalt heller ikke fradrag for etableringsudgifter, medmindre de afholdes umiddelbart før virksomhedens start og har karakter af egentlige driftsomkostninger.

Momslovens bestemmelser på dette punkt er ikke så restriktive. Her kræves, at udgifterne skal vedrøre omsætningen af varer/pligtige ydelser.

Momsloven giver derfor mulighed for fradrag, selv om udgiften ikke direkte relaterer til en omsætning, udfra en betragtning om, at en virksomheds organisation og tilstedeværelsen af kapitalapparatet er en nødvendig forudsætning for, at en omsætning kan finde sted.

Nedenfor er nævnt en række områder, hvor direktoratet har taget stilling til fradragsretten. Disse eksempler kan anvendes som retningsgivende.

Eksemplerne viser, at der i de fleste tilfælde gives fradragsret for moms af udgifterne.

Det skyldes syngspunktet om, at tilstedeværelsen af såvel en levedygtig organisation som driftskapital er en absolut forudsætning for, at en virksomhed kan påbegynde, fastholde eller udvide sine momspligtige aktiviteter.

Kun i de særlige tilfælde, hvor udgifterne helt eller delvis kan henføres til privatøkonomiske forhold, eller hvor private betaler en del af omkostningerne, er fradragsretten blevet begrænset.

Det må i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering, hvilken andel af udgifterne der kan henføres til det private.

Fradragsretten kan endvidere begrænses efter de almindelige regler, hvis virksomheden har blandet omsætning fra momspligtige/momsfrie aktiviteter.

Stiftelsesomkostninger mv

Omkostningerne ved stiftelse af anparts- og aktieselskaber er oftest udgifter til advokater og revisorer for udarbejdelse af vedtægter, stiftelsesdokument samt anmeldelse til forskellige registre. Hertil kommer trykkeomkostninger vedrørende anpartsbeviser eller aktiebreve.

Moms af sådanne omkostninger er fradragsberettiget i det omfang, virksomheden er momspligtig.

Det samme gælder moms af udgifter til udarbejdelse af interessentskabskontrakter eller andre nødvendige dokumenter afhængig af den valgte organisationsform.

Moms af udgifter ved senere ændringer af dokumenterne, fx vedtægtsændringer, vil også kunne fradrages.

Kapitaludvidelser

Moms af udgifter til advokat, revisor, trykning mv i forbindelse med kapitaludvidelser i anparts- og aktieselskaber er fradragsberettiget.

Det gælder ved såvel lovbundne som frivillige kapitaludvidelser.

I særlige tilfælde, hvor den nye kapital ikke fuldt ud tilfalder selskabet, men fx delvis tilfalder en tidligere eneindehaver eller hovedaktionær, kan reglerne om indkøb til delvis privat anvendelse komme i betragtning.

Fusioner/fissioner

Moms af udgifter ved fusionering, dvs sammenslutning af virksomheder, er fradragsberettiget i det omfang, der er tale om registrerede virksomheder.

Det samme gør sig gældende ved fissionering, dvs opdeling af selskaber, herunder stiftelse af datterselskaber, hvis disse driver momspligtig virksomhed.

Omkostningerne er som regel af samme art som stiftelsesomkostninger, men også omkostninger til bistand fra konsulenter kan forekomme.

Der er også fradragsret for momsen af omkostninger til undersøgelser af fusion/fissionsprojekter, der ikke realiseres, forudsat undersøgelserne vedrører en momspligtig virksomhed.

Medarbejderaktier mv

Moms af udgifter ved udstedelse af medarbejderaktier eller andre former for frivillig overskudsdeling er fradragsberettiget.

Børsintroduktion

Introduktion på Børsen bevirker udgifter til prospektmateriale, annoncer, advokater og revisorer.

Moms af disse udgifter vil normalt være fradragsberettiget i det omfang, virksomheden er momspligtig.

Ved introduktionen tilføres selskabet oftest ny kapital, og begrænsningen af fradragsretten, nævnt under punktet »kapitaludvidelser«, kan derfor også her komme på tale.

Generationsskifte

Generationsskifte er et meget »bredt« begreb, der dækker over en ændring af de bestående ejerforhold i virksomheden.

Hensynet til virksomhedens fortsatte eksistens samt arveforhold mv vil ofte betinge, at der sker ændringer i virksomhedens organisatoriske forhold.

Fx bliver der ofte i forbindelse med et generationsskifte oprettet drifts- og holdingselskaber samt et fond, der øver afgørende indflydelse på de øvrige selskaber.

Afgørende for konstruktionen er, hvordan formålet opfyldes bedst. Formålet er som oftest at sikre virksomhedens fortsatte beståen, uanset arvingernes dispositioner.

Arvinger vil derfor være underrepræsenteret i selskabernes bestyrelser mv.

Overvejelserne omkring den praktiske gennemførelse af generationsskiftet medfører som regel ganske store udgifter til rådgivere, normalt advokater og revisorer.

En del af omkostningerne vedrører stiftelse af selskaber og andre forhold, der er nævnt ovenfor. For disse omkostninger gives fradragsret som nævnt under de enkelte punkter.

En del af udgifterne må imidlertid siges at være medgået til at sikre privatpersoner, fx arvingerne, den bedst mulige position i forhold til gældende skatte- og arvelovgivning.

Moms af denne del af udgifterne er ikke fradragsberettiget. Det betyder, at reglerne om indkøb til delvis privat anvendelse må bruges i det omfang, regningerne ikke er opdelt. Der må således foretages et skøn over den private andel af udgifterne.

Da der er tale om sammenhængende »projekter« af vidt forskellige karakter, er det ikke muligt at give retningslinier for et sådant skøn.

Advokathonorar

Advokathonorarer for at sidde i selskabers bestyrelse er momspligtige, medmindre ydelsen præsteres i et lønmodtagerforhold, jf kap »REGISTRERING«.

Momsen af honoraret er fradragsberettiget for selskabet.

Interessentskaber

Udarbejdelse af selvangivelser for interessentskaber omfatter som regel også udarbejdelse af interessenternes personlige selvangivelser.

Denne del er principielt ikke fradragsberettiget, men der bør normalt ikke ske opdeling af honoraret, hvis interessentskabets virksomhed er fuldt momspligtig.

Juridisk bistand

Juridisk bistand fra advokater eller bistand fra revisorer, fx i forbindelse med forhandlinger eller domstolssager med toldvæsen eller skattemyndigheder, er fradragsberettiget.

Der er også fradragsret for juridisk bistand ved domstole, voldgiftsretter mv, hvis tvisten vedrører en omsætning af varer eller momspligtige ydelser.

Fast ejendom/bolig

Udstillingslokale i kælder

En entreprenør kan ikke til den indgående moms medregne moms af opførelsesomkostningerne for et udstillingslokale.

Udstillingslokalet, der bl a indeholder en swimming-pool, er på 80 m2 og beliggende i kælderen under entreprenørens private bolig.

Det er anført, at lokalet er indrettet med henblik på udstilling og salg af swimming-pools, pejse, solarier, saunaer og fritidsmøbler, og at entreprenøren specielt med hensyn til swimming-poolsalget ønskede at kombinere dette salg med tilbud om udførelse af entreprenørarbejdet. Herudover er det anført, at udstillingslokalet og den pågældende swimming-pool også anvendes til privat brug, men ikke i et forhold, der ændrer væsentligt ved den erhvervsmæssige anvendelse.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at udstillingslokalet efter en samlet bedømmelse fremtræder som en del af privatboligen.

Gokarts

Momsnævnet har behandlet et spørgsmål om fradragsret for moms af anskaffelse og drift af gokarts samt for anskaffelse og drift af en varevogn, der bl a anvendes til transport af gokarts og reservedele hertil.

De omhandlede gokarts anvendes af indehaverens sønner til motorløb samt til udlejning af reklameplads.

Virksomheden beskæftiger sig med montering af autogasanlæg. Virksomheden har desuden i en periode på 4 år solgt 4 brugte gokarts og 4 brugte motorer, der tidligere har været anvendt af virksomhedens kørere. Der har ikke været salg af nye gokarts.

Nævnet traf afgørelse om, at udgifterne til gokarts ikke vedrører virksomhedens momspligtige omsætning af varer, men primært må anses for at tilgodese private - sportslige - interesser. Der er derfor ikke fradragsret for moms af omkostninger til indkøb og drift af gokarts, jf momslovens § 16, stk 1.

Virksomheden har derfor heller ikke fuld fradragsret for moms ved indkøb og drift af den omhandlede varevogn (med totalvægt over 3 tons).

Hvervepræmier

Hvervepræmier, der af bog- og pladeklubber m fl udleveres gratis til medlemmer som en art betaling for hvervning af nye medlemmer, betragtes som gaveydelser efter lovens § 16, stk 3, punkt e.

For varer indkøbt til hvervepræmier har virksomheden således ikke ret til fradrag for indgående moms, men der skal til gengæld heller ikke medregnes nogen udgående moms i forbindelse med udleveringen.

For andre hvervepræmier, fx bøger og plader, der forhandles af virksomheden, forholdes efter lovens § 11, stk 1 in fine, jf § 8, stk 1, 2. punktum, dvs momsberigtigelse ved udtagelsen på grundlag af indkøbs- eller fremstillingsprisen.

Højskoler m fl

Højskoler m fl er efter lovens § 3, stk 6, fritaget for at betale moms ved udlejning af værelser og servering i forbindelse med afholdelse af egne kurser. Fritagelsen omfatter derimod ikke udlejning og servering i forbindelse med fremmede kurser. Med hensyn til den nærmere afgrænsning mellem momsfri og momspligtig virksomhed på højskoler m fl henvises til kap REGISTRERING.

Registrerede højskoler m fl kan til den indgående moms fuldt ud medregne momsen på sådanne indkøb af varer og momspligtige ydelser, som udelukkende vedrører den omsætning, hvoraf der betales moms. Der vil i praksis kun forekomme få indkøb af denne art.

Til den indgående moms kan endvidere medregnes den andel af momsen af skolens indkøb af varer og ydelser til fællesbrug, herunder vedligeholdelse af bygninger, rengøring, varme mv samt kostforplejning og kontorhold, der svarer til forholdet mellem den momspligtige omsætning excl moms og højskolens samlede omsætning (indtægter) excl moms, jf reglerne om delvis fradragsret (blandet anvendelse). I de samlede indtægter skal ikke medregnes generelle tilskud fra det offentlige og evt fra private.

Moms vedrørende ny-, om- eller tilbygninger, der udelukkende anvendes til undervisningsformål, kan ikke medregnes til den indgående moms. Det samme gælder momsen af indkøb af materiel, der udelukkende anvendes til samme formål.

Inkassosalær

Fradragsretten for moms af inkassosalær i inkassosager tilkommer alene kreditor, idet advokaten kun kan rette sit salærkrav mod kreditor (klienten), for hvem ydelsen bliver præsteret.

Såfremt kreditor er en registreret virksomhed, og fordringen udelukkende vedrører virksomhedens leverancer af varer og momspligtige ydelser, har virksomheden fuld fradragsret. I disse tilfælde skal det omkostningskrav vedrørende inkassosalær, som advokaten på kreditors vegne i et krævebrev retter mod debitor, opgøres uden tillæg af moms. Hvis debitor skulle godtgøre kreditor inkassosalær incl det fradragsberettigede momsbeløb, ville kreditor blive »beriget« med dette momsbeløb.

Såfremt kreditor ikke har fradragsret, fx en ikke-registreret virksomhed, kan momsen medregnes i omkostningskravet mod debitor. Debitor har dog ikke fradragsret for momsen. Der er givet tilladelse til, at advokater i ovennævnte tilfælde må specificere den moms af inkassosalær, som er indregnet i omkostningskravet. Det er dog en betingelse, at det i en note på krævebrevet anføres, at momsbeløbet ifølge toldvæsenet ikke kan medregnes til debitors indgående moms.

Det tilføjes, at advokater i inkassosager skal betales moms ved enhver endelig eller aconto debitering af inkassosalær hos kreditor (klienten), og at advokaten ved afregning overfor kreditor skal fakturere inkassoydelsen i overensstemmelse med lovens § 17.

Kunstgenstande og malerier

Der kan i visse tilfælde indrømmes registrerede virksomheder fradrag for indgående moms i forbindelse med indkøb af kunstgenstande og malerier til brug ved udsmykning af virksomhedens lokaler.

Det vil normalt være en betingelse for fradragsret, at virksomhedens lokaler ikke står i forbindelse med privat beboelse. Lokaler, der indgår som en del af boligen, kan ikke anses som virksomheders lokaler. Dette gælder, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Herefter må der ved vurderingen af, om der kan indrømmes fradragsret for indkøb til ovennævnte formål, eller om indkøbet må anses for at være sket i investeringsøjemed, for hvilket der ikke er fradragsret, lægges vægt på virksomhedens øvrige forhold (branche, omsætning mv).

Eksempler

Der er indrømmet en virksomhed, hvis aktiviteter bl a omfatter handel med kunst og design (omsætning ca 9 mio kr), fradragsret i forbindelse med indkøb af ca 20 malerier repræsenterende en værdi på ca 103 000 kr, heraf moms ca 21 000 kr.

En fabrik (elektromedicinsk udstyr) med en årsomsætning på ca 12 mio kr har fået fradragsret for et momsbeløb på ca 14 000 kr vedrørende indkøb af forskellige kunstgenstande, herunder en skulptur (samlet pris ca 85 000 kr).

En registreret handelsstandsforening har fået fradragsret for omkostningerne ved opstillingen af en ca 7 m høj momsfri stentøjsskulptur som vartegn ved indfaldsvejen fra hovedvejen til den pågældende by. Skulpturen, som ikke bærer reklamer, tillægges i sig selv reklamemæssig værdi for handelsstandsforeningen.

Ved salg/udtagelse af fradragsberettigede genstande skal der betales moms efter de almindelige regler.

Vedrørende opgørelse af den momspligtige værdi ved udtagelse til fx privat brug henvises til reglerne herom i kap VÆRDI (Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse).

Landsdelsorkestre

Et landsdelsorkester kan - med de begrænsninger, som følger af lovens § 16, stk 3 - til den indgående moms medregne moms på indkøb, der udelukkende vedrører de aktiviteter, hvoraf der skal betales moms af indtægterne. Momsen af indkøb, der udelukkende vedrører andre aktiviteter, kan ikke medregnes til den indgående moms. Momsen af indkøb, der vedrører begge grupper aktiviteter, kan medregnes til den indgående moms med en andel af momsen svarende til forholdet mellem antallet af koncerter, som orkestret selv arrangerer, og det samlede antal koncerter, bortset fra koncerter (båndindspilninger) for Danmarks Radio. Et orkesters medvirken ved fx operaforestillinger uden særskilt betaling anses ikke som koncerter og medregnes således heller ikke ved opgørelsen af det samlede antal koncerter.

Med hensyn til i hvilket omfang landsdelsorkestre skal betale moms henvises til kap REGISTRERING.

Last- og varemotorkøretøjer (max 3 tons)

Montørvogne

Højesteret har den 19 oktober 1984 afsagt dom i en sag om et telefonselskabs montørvogne. Efter denne dom bør ministeriet anerkende, at moms vedrørende anskaffelse af varevogne med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, som anvendes af telefonselskabets montører til transport mellem deres bopæl og faktiske arbejdssted, medregnes til selskabets indgående moms.

Højesteret har i dommen henvist til følgende grunde:

»De i sagen omhandlede tjenestevogne, der er særligt indrettet til service og montering, og som medfører værktøj og reservedele, er for at fremme det sagsøgende selskabs rationelle og effektive drift stationeret på montørernes bopæle. Kørslerne fra bopæl til første arbejdssted og fra sidste arbejdssted tilbage til bopælen foregår således, som denne ordning er organiseret, i selskabets tjeneste og som led i dets omsætning af varer og momspligtige ydelser. Uanset at de ansatte herved sparer befordringsudgifter, som de ellers ville have haft, findes kørslerne med tjenestevognene, der alene er indkøbt til brug for selskabet, udelukkende at vedrøre den nævnte omsætning, til hvilken de er nøje knyttet.«

Vare- og lastvogne, der benyttes af arbejdssjak

Momsnævnet har truffet afgørelse om et entreprenørfirmas fradragsret for moms ved anskaffelse af en varevogn med tilladt totalvægt ikke over 3 tons og ved anskaffelse og drift af 4 lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons.

Entreprenørfirmaets medarbejdere er inddelt i sjak, der arbejder over hele landet. Hvert arbejdssjak har stillet en vare- eller lastvogn til rådighed. På denne vare- eller lastvogn transporteres materialer og værktøj, ligesom medarbejdere transporteres til og fra arbejde.

Sjakformændene har tilladelse til at køre fra deres bopæl i vare eller lastvognen ud til de forskellige pladser og tilbage igen mod at hente og bringe de øvrige medarbejdere i sjakket. I ca halvdelen af tiden er medarbejderne kørt direkte fra bopæl til entreprenørfirmaets faste forretningssted. Sjakformændene har ikke lov til at køre privat i vare- eller lastvognene.

Medarbejderne og entreprenørfirmaet har indgået en ordning, som fuldstændigt svarer til den, der er omtalt i Højesterets dom af 19 oktober 1984 vedrørende et telefonselskabs montørvogne.

Vare- og lastvognene er i øvrigt ikke ud over deres almindelige fremtræden specielt indrettet.

Nævnet fandt, at de vogne, der benyttes af entreprenørfirmaet, må anses som specielt indrettet til arbejdet. Nævnet tillagde ikke, antallet af skiftende arbejdssteder den store betydning, men derimod den kendsgerning, at det er skiftende arbejdssteder.

Det var nævnets opfattelse, at Højesteret ved dommen lagde vægt på, at kørsel direkte fra bopælen til et skiftende arbejdssted effektiviserer arbejdet. Nævnet fandt ikke, at denne begrundelse kan føre til, at der er fradrag for den del af momsen, der vedrører kørslen fra den enkelte medarbejders bopæl til det faste arbejdssted og omvendt.

Nævnet traf derfor afgørelse om, at entreprenørfirmaet har fuld fradragsret for udgifterne vedrørende kørsel mellem en medarbejders bopæl og et skiftende arbejdssted. Endvidere er der fuld fradragsret for kørsel mellem skiftende arbejdssteder. I begge disse situationer er der fuld fradragsret, også når der undervejs afhentes/afsættes andre medarbejdere på deres bopæl.

Gårdejers anvendelse af varevogn

Momsnævnet har truffet afgørelse om en gårdejers fradragsret for moms ved anskaffelse af en varevogn med tilladt totalvægt ikke over 3 tons. Gårdejeren driver en landbrugsejendom med planteproduktion og opfedning af kreaturer samt maskinstationsdrift.

Varevognen anvendes bl a til kørsel til faglige møder mv. Det vil sige kørsel til landboauktioner, foderstofleverandører, slagteri og sprøjtekurser samt kørsel til erhvervsrådsmøder.

Gårdejeren anførte, at den pågældende kørsel måtte anses for erhvervsmæssig og anvendt i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Momsnævnet gav udtryk for, at kørsel til faglige møder mv ikke i almindelighed kan anses for kørsel i forbindelse med virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser. I det aktuelle tilfælde har kørslen efter det oplyste fundet sted til landboauktioner i forbindelse med køb og salg af dyr og herudover i overvejende grad til møder og kurser om emner af betydning for vedligeholdelsen af den nødvendige faglige viden i virksomheden.

Nævnet fandt ikke tilstrækkelig anledning til at kræve regulering af den indgående moms, der er trukket fra i forbindelsen med anskaffelsen af varevognen. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at varevognen som ovenfor beskrevet helt overvejende anvendes til kørsel af virksomhedspræget karakter.

Landbrugsvirksomheders kørsel til landboauktioner, foderstofleverandører og slagteri samt kørsel til sprøjtekurser og lignende kan anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser. Kørsel til erhvervsrådsmøder og lignende må derimod anses for ikke at vedrøre salget af varer og momspligtige ydelser.

Transport af varer fra engrosforretning beliggende på bopælen

Momsnævnet har truffet afgørelse om fradragsret for moms ved køb af en varevogn med tilladt totalvægt ikke over 3 tons. Varevognen benyttes til kørsel mellem den private bopæl og virksomheden (detailforretning).

Ved kørslen fra privatboligen til detailforretningen medbringes varer fra ægtefællens engrosforretning, som er beliggende på ægteparrets bopæl.

Momsnævnet gav udtryk for, at kørsel fra bopæl til virksomhed (detailforretning), hvor der samtidig sker transport af varer fra engrosforretningen, må betragtes som en effektivisering af arbejdet, som ikke bør påvirke virksomhedens fradragsret.

Nævnet fandt derfor, at varevognen kan anses for udelukkende anvendt i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser. Nævnet traf derfor afgørelse om, at momsen ved køb af varevognen kan medregnes til virksomhedens indgående moms, jf momslovens § 15, stk 3.

Varevogn forsynet med biltelefon og såkaldt bipper

Momsnævnet har truffet afgørelse om fradragsret for moms ved køb af en varevogn med tilladt totalvægt ikke over 3 tons. Varevognen er forsynet med biltelefon og en såkaldt bipper.

Varevognen anvendes af en direktør ansat i en maskinfabrik. Direktøren anvendes bl a varevognen til kørsel mellem virksomheden og sin bopæl samt til logemøder og jagt. Ved hjælp af biltelefonen og »bipper« kan direktøren tilkaldes i forbindelse med hastende arbejdsopgaver.

Toldvæsenet anså en del af den omhandlede kørsel for at være af privat karakter, eksempelvis kørsel til logemøder og jagt.

Momsnævnet traf med henvisning til toldvæsenets begrundelse afgørelse om, at der ikke er fradragsret for momsen ved afskaffelse af varevognen.

Udlån af varevogne til genbrugsindsamlinger

Skatteministeren har truffet afgørelse om, at momsregistrerede virksomheder kan udlåne firmabiler til fritidsorganisationers indsamlinger af aviser, flasker og lignende til genbrug, uden at dette får konsekvenser for virksomhedens fradragsret for moms.

Indsamlinger til genbrug omfatter også indsamlinger til basarer og loppemarkeder, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Lejlighedsvis kørsel mellem fast forretningssted og bopæl

Nævnet har truffet afgørelse om, at kørsel mellem bopæl og skiftende arbejdspladser, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted, samt kørsel mellem skiftende arbejdssteder anses som kørsel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser.

Sagen vedrørte et murerentreprenørfirmas fradragsret for moms ved anskaffelse og drift af vare- og lastvogne med tilladt totalvægt over 3 tons og fradragsret for moms ved anskaffelse af vare- og lastvogne med tilladt totalvægt på 3 tons og derunder.

Firmaet har 100-150 ansatte. Medarbejderne har skiftende arbejdssteder, og endvidere har firmaet tilkaldeordning for de kommunale forsyningsvirksomheder og brandvæsenet af hensyn til hastende reparationer mv.

Firmaet har knap 30 rullende enheder. Heraf er 18 lastvogne over 3 tons, bl a med mobilkraner og stiger, mens de øvrige er varevogne under 3 tons. Varevognene er forsynet med biltelefon og anvendes som formandsvogne, bortset fra 2, der anvendes af firmaets ledere.

Vognene - bortset fra de 2 ledelsesvogne - kommer ret sjældent på forretningsstedet. Det sker kun, når der skal hentes værktøj mv og for formandsvognene fredag eftermiddag, når den følgende uges arbejde skal koordineres, eller der skal hentes tegninger, nøgler, måleudstyr mv på kontoret. Ellers kører vognene direkte fra medarbejderens bopæl til de skiftende arbejdssteder og derfra til sidst til bopæl igen, da det giver den mest effektive og rationelle drift for arbejdskraft og materiel.

Det er indskærpet medarbejderne, at vognene ikke må bruges privat, og der sker derfor heller ikke nogen beskatning hos medarbejderne for privat kørsel.

Nævnet traf afgørelse om, at vognene, bortset fra de 2 ledelsesvogne, udelukkende anvendes erhvervsmæssigt under de af firmaets oplyste omstændigheder.

Kørsel mellem medarbejdernes bopæl og skiftende arbejdspladser, herunder lejlighedsvis kørsel til det faste forretningssted, samt kørsel mellem skiftende arbejdssteder anses herefter som kørsel i forbindelse med virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser på betingelse af,

- at vare- eller lastvognene er forsynet med det for arbejdet relevante værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl,

- at virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på vare eller lastvognene,

- at medarbejderne ikke må og ikke anvender vare- eller lastvognene til private formål, og

- at medarbejderne ikke beskattes for benyttelse af vare- eller lastvognene.

Brandmænd og civilforsvarets brug af varevogne

Deltidsansatte brandmænd, der har vagt i arbejdstiden, må benytte varevogne på gule plader til transport til brandstation eller skadested, uden at det får konsekvenser for den registrerede virksomheds fradragsret.

Vare- og lastvogne indregistreret på gule plader må benyttes til befordring af deltagere i hjemmeværnets og civilforsvarets øvelser, uden at det får konsekvenser for den registrerede virksomheds fradragsret.

Ved befordring under øvelser forstås kørsel dels under selve øvelsen, dels til og fra denne, forudsat de pågældende øvelsesdeltagere er under kommando.

Varevogn, der ikke udelukkende anvendes til afsætning af momspligtig ydelser

Momsnævnet har truffet afgørelse om et helsecenters fradragsret for moms ved køb af en varevogn med tilladt totalvægt ikke over 3 tons.

Varevognen benyttes i forbindelse med helsecentrets momspligtige aktiviteter, herunder kørsel mellem forretningsadressen og kontor og vaskefaciliteter, der er beliggende på indehaverens private bopæl. Vognen bruges yderligere i forbindelse med kørsel for en karateskole, som indehaveren er formand for. Den pågældende transporterer ikke materiel eller andre personer for karateskolen, men kun sig selv.

For kørslen for karateskolen blev opkrævet kørselsgodtgørelse efter statens takster, og der blev beregnet udgående moms med 18,03 pct af beløbet.

Toldvæsenet anså ikke varevognen for at være anvendt udelukkende i forbindelse med virksomhedens afsætning af varer og momspligtige ydelser, da man ikke anså kørslen for karateskolen for at være en erhvervsmæssig afsætning af en ydelse omfattet af momslovens bestemmelser. Der måtte derfor ikke beregnes moms af kørselsgodtgørelsen.

Momsnævnet traf med henvisning til toldvæsenets begrundelse afgørelse om, at der ikke var fradragsret for momsen ved anskaffelse af varevognen.

Varevognes anvendelse i vagtordning

Momsnævnet har truffet afgørelse om et naturgasselskabs fradragsret for moms ved køb af varevogne, der anvendes i forbindelse med selskabets vagtordning.

Selskabet har af hensyn til forsyningssikkerheden og som service over for kunderne etableret en vagtordning, hvorefter medarbejderne kan tilkaldes uden for almindelig arbejdstid. Denne service er betinget af, at medarbejderen har en fuldt udstyret varevogn med værktøj og kommunikationsmidler til rådighed.

De medarbejdere, der deltager i vagtordningen, skal være til rådighed alle døgnets 24 timer, uanset hvor de opholder sig. Denne ordning medfører store begrænsninger i det vagthavende personales bevægelsesfrihed.

Selskabet finder, at vognene næsten udelukkende bruges i driften. Det fremgår af selskabets kørselsreglement, at vognene ikke er til privat brug, herunder transport til og fra arbejdspladsen. Selskabet mener derfor, at fradragsretten i forbindelse med vognenes anskaffelse ikke bør begrænses.

Nævnet traf afgørelse om, at selskabet har fuld fradragsret for momsen ved anskaffelsen af vognene. Nævnet fandt ikke, at kørslen under de anførte omstændigheder kan betegnes som en egentlig privat benyttelse af køretøjerne. Der er ikke tale om, at arbejdsgiverens vogne bruges til fx feriekørsel, men om, at medarbejderne kan deltage i familiefester o lign inden for området og som anført med stærke begrænsninger: når medarbejderne har vagt, er de i selskabets tjeneste - uanset hvor de befinder sig.

Leje af parkeringsplads mv

Der er ikke fradragsret for moms af lejeudgifter for garager/parkeringspladser, der benyttes til indehaverens og personalets personvogne.

Der kan også indrømmes registrerede virksomheder fradragsret for momsen af lejeudgifter til de parkeringsarealer, virksomheden lejer til brug for virksomhedens kunder.

Virksomheder, som i forbindelse med et varesalg godtgør de udgifter, kunderne har afholdt til parkering i nærliggende parkeringshuse mv, har ingen fradragsret herfor. Der er i disse tilfælde tale om en ydelse, der er leveret af den registrerede parkeringsvirksomhed til den pågældende kunde, og fradrag i leverandørvirksomhedens momsregnskab kan derfor ikke finde sted, jf merværdiafgiftslovens § 15, stk 3, og § 18, stk 4.

Lystfartøjer, der anvendes til kapsejlads

Registrerede virksomheder kan i nogle tilfælde indrømmes fradrag for indgående moms i forbindelse med køb og drift af en kapsejladsbåd, der anvendes til reklameformål (udlejning af reklameplads).

Det er en betingelse, at båden ikke anvendes til privat brug, og udelukkende sejles med professionel besætning. Ved vurderingen af fradragsretten tages hensyn til, om reklameindtægten står i rimeligt forhold til købsmomsen.

Eksempelvis er der indrømmet en virksomhed fradragsret i forbindelse med en sponsoraftale, som ville indbringe den pågældende virksomhed en momspligtig indtægt på 1,6 mio kr. En foreløbig opgørelse af den reklamemæssige værdi af sponsoraftalen viste, at den har betydet nye og større ordrer på det reklamerede produkt og en ekstra rabat på 15 pct fra den udenlandske leverandør.

Omkostninger i forbindelse med inddrivelse af udestående fordringer

Momsnævnet har truffet afgørelse om en personlig drevet virksomheds fradragsret for momsen af omkostninger, herunder advokathonorar, som virksomheden har afholdt i forbindelse med inddrivelse af udestående fordringer, der er erhvervet fra et konkursbo.

I den konkrete sag havde virksomhedens indehaver erhvervet udestående fordringer fra sin ægtefælles konkursbo og drev sin ægtefælles virksomhed videre under et nyt navn.

Nævnet traf afgørelse om, at der er tale om en almindelig driftsomkostning i forbindelse med den momspligtige virksomhed, og at virksomheden derfor har fradragsret for momsen af de omhandlede omkostninger.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om videreførelse af en momsregistreret virksomhed.

Afgørelsen påvirker ikke reglerne for administration af fordringer.

Den medfører heller ikke ændringer i de retningslinier, som er fastsat for regulering efter momslovens § 13, stk 6, for tab på debitorer, som er erhvervet til underkurs.

Omkostninger ved udlejning af bankbokse

Pengeinstitutter, der registreres for boksudlejning, kan til den indgående moms medregne momsen på omkostninger i forbindelse med installering af nye anlæg samt på omkostninger, der direkte kan henføres til drift og vedligeholdelse af anlægget (reparation mv).

Det er endvidere blevet godkendt, at der for den (ubetydelige) del af momsen på fællesomkostninger (lys, varme, rengøring, telefon o lign), der kan henføres til boksanlægget, fastsættes et standardbeløb pr boks om året.

Dette beløb udgør

- fra 1 oktober 1978 1,50 kr pr år

- fra 1 juli 1980 1,65 kr pr år

- fra 1 januar 1986 2,90 kr pr år.

Der skal ikke ske nedsættelse af disse beløb, selv om en boks evt ikke har været udlejet hele året.

Omkostninger ved udstykning og salg af landbrugsjord

Momsen af landinspektør-, ejendomsmægler- og advokatsalær vil kunne medregnes til den indgående moms i forbindelse med landbrugsvirksomheders frasalg af jord, der har været anvendt af den registrerede virksomhed. Dette gælder, uanset hvorledes den frasolgte jord agtes anvendt.

Momsen af tilsvarende omkostninger i forbindelse med ekspropriation af landbrugsjord, fx til vejanlæg eller til kommunalt formål, vil ligeledes kunne medregnes til den indgående moms.

Landbrugsvirksomheder har også fradragsret for de nævnte omkostninger i tilfælde, hvor landbrugsjorden udstykkes i enkelte byggegrunde, som herefter sælges samlet eller enkeltvis.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der i ovennævnte tilfælde principielt sker en hel eller delvis afvikling af den momspligtige jordbrugsvirksomhed.

For udstykning og salg af byggegrunde har man set bort fra, at landbrugsvirksomheden i realiteten tillige driver selvstændig virksomhed med salg af fast ejendom, der ikke er omfattet af momspligten. Afgørelsen må derfor ikke anvendes over for andre end egentlige landbrugsvirksomheder.

Privat velgørenhed

Momsnævnet har truffet afgørelse om fradrag for moms på udgifter til dyrlæge og annoncer vedrørende hjemløse katte og hunde, som er taget i pleje og senere bortgivet.

Virksomheden har været momsregistreret for salg af artikler til katte og hunde. Virksomheden tog også hjemløse katte og hunde i pleje. Dyrene blev underkastet de nødvendige dyrlægeundersøgelser/-behandlinger og herefter afleveret gratis til folk, der har henvendt sig på annoncer.

Virksomheden fandt, at der var snæver sammenhæng mellem plejevirksomheden og salget af artikler til katte og hunde, idet virksomheden via plejevirksomheden kom i forbindelse med nye mennesker og fremtidige dyreejere.

Nævnet traf med henvisning til momslovens § 16, stk 1, afgørelse om, at der ikke er fradrag for momsen på udgifterne til dyrlæge og annoncer vedrørende hjemløse dyr.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den omhandlede plejevirksomhed må anses for privat velgørenhed uden direkte tilknytning til den momspligtige virksomhed med salg af artikler til katte og hunde.

Skovejeres indkøb og udlevering af farvet benzin

Som en praktisk foranstaltning er tilladt, at farvet benzin, som ansatte skovarbejdere anvender til drift af motorsave, faktureres til og betales af den momsregistrerede skovejer.

Ifølge særlige overenskomstmæssige forhold, skal skovarbejderne selv afholde udgifter til materiel mv, såsom motorsav og benzin til drift heraf. Det er tilladt, at skovejeren foretager modregning af benzinens indkøbspris i skovarbejderens løn.

Registrerede skovejere m fl er berettiget til at medregne momsen vedrørende indkøb af farvet benzin til den indgående moms efter lovens almindelige regler. Ved modregning af benzinens indkøbspris i skovarbejderens løn skal der dog betales moms efter momsloven.

Spillerbeklædning og sportsrekvisitter

Moms af amatørsportsklubbers indkøb af spillerbeklædning permanent forsynet med sponsormærke, kan medregnes til den indgående moms efter reglerne om delvis fradragsret. Moms af påsætning af sponsormærket og selve mærket kan medregnes fuldt ud til den indgående moms.

Moms af spillerbeklædning, som ikke er forsynet med sponsormærke, kan ikke medregnes til amatørsportsklubbens indgående moms.

Såfremt en momsregistreret virksomhed, der har fuld fradragsret indkøber spillerbeklædning, som i reklamemæssigt øjemed er forsynet med virksomhedens navn eller bomærke og bestemt til gratis udlevering til amatørsportsklubber, kan moms af denne anskaffelse (og eventuel påsætning af reklamen) medregnes til virksomhedens indgående moms.

Amatørsportsklubber kan ikke til den indgående moms medregne moms af anskaffelse og drift af sportsrekvisitter (fodbolde, vandskibåde etc), selv om sportsrekvisitterne er forsynet med reklamer.

Såfremt klubben er momsregistreret for udlejning af reklameplads på sportsrekvisitter, kan moms af reklamemærket og dets påsættelse medregnes til indgående moms.

Væddeløbsbane

En væddeløbsbane køber et nyt lysanlæg til hele banen, så travløb kan afvikles om aftenen. Væddeløbsbanen har momsfrit totalisatorspil og momspligtig virksomhed med boksudlejning, udlejning af reklameplads og edb-service.

Banen har delvis fradragsret for momsen af anlægget i forhold til den konkrete anvendelse i den momspligtige del af virksomheden. I det nævnte tilfælde blev anlægget brugt til at belyse reklamer og staldområder. Indtægter fra reklame og boksudlejning kunne derfor medregnes ved opgørelsen af den delvise fradragsret.

Ædelmetaller og ædelstene

Moms vedrørende indkøb af ædelmetaller og ædelstene kan medregnes til den indgående moms

- såfremt de indkøbte varer skal anvendes i forbindelse med virksomhedens produktion, eller

- såfremt de indkøbte varer er bestemt til videresalg. Det er dog en betingelse, at virksomheden driver egentlig erhvervsmæssig virksomhed med løbende køb og salg af sådanne varer. Ved vurdering heraf må der bl a lægges vægt på virksomhedens art, og øvrige forhold, herunder om de pågældende varer søges solgt uanset den aktuelle markedspris, fx ved gennemførelse af salgsfremstød (annoncering mv).

I andre tilfælde vil der som en hovedregel ikke kunne indrømmes fradragsret, idet indkøbet ikke kan anses for at vedrøre den momspligtige virksomhed, men for at være foretaget i investeringsøjemed, jf lovens § 16, stk 1. Dette gælder uanset, at der sker lejlighedsvis salg af indkøbte ædelmetaller mv. Der skal ikke betales moms ved salg af ædelmetaller mv, for hvilket der ikke er fradragsret ved indkøbet.

Eksempelvis kunne et selskab, som drev virksomhed med opdræt, handel og eksport af fisk (dambrug) samt finansieringsvirksomhed, ikke indrømmes fradragsret i forbindelse med indkøb af ædelmetaller (barrer). Selskabet agtede at videresælge varerne, når markedsprisen var mest gunstig, eller såfremt selskabet manglede likvid kapital. Selv om der i enkelte tilfælde var sket videresalg af ædelmetalbarrer dels til udenlandske købere og dels ved tilbagesalg til leverandøren, blev selskabets indkøb anset for at være foretaget i investeringsøjemed.

Ægte tæpper

Der kan i visse tilfælde indrømmes registrerede virksomheder fradrag for indgående moms i forbindelse med indkøb af ægte tæpper til brug i virksomhedens lokaler.

Det vil normalt være en betingelse for fradragsret, at virksomhedens lokaler ikke står i forbindelse med privat beboelse. Lokaler, der indgår som en del af boligen, kan ikke anses som virksomhedens lokaler. Dette gælder, selv om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

Herefter må der ved vurderingen af, om der kan indrømmes fradragsret for indkøb af ægte tæpper, eller om indkøbet må anses for at være sket i investeringsøjemed, for hvilket der ikke er fradragsret, lægges vægt på virksomhedens øvrige forhold (branche, omsætning mv), herunder om ligningsmyndigheden har godkendt skattemæssig afskrivning.

Eksempelvis kunne en edb-service- og konsulentvirksomhed ikke indrømmes fradragsret i forbindelse med indkøb af et ægte tæppe. Der blev herved lagt vægt på, at tæppet var anbragt i virksomhedens kontor- og mødelokale beliggende i kælderetagen i et parcelhus, hvor virksomhedens indehavere boede. Tæppets pris var ca 37 000 kr, medens virksomhedens årlige omsætning udgjorde ca 700 000 kr. Tæppet kunne ikke anses som et driftsmiddel, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, jf lovens § 16, stk 1.

En tilsvarende virksomhed kunne heller ikke indrømmes fradragsret ved indkøb af 7 ægte tæpper til en samlet pris af ca 175 000 kr, selv om tæpperne blev anbragt i virksomhedens lokaler, som ikke stod i forbindelse med privat beboelse. Virksomhedens årlige omsætning udgjorde ca 2,5 mio kr. Tæpperne kunne på denne baggrund ikke anses som driftsmidler, der udelukkende vedrører virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, jf lovens § 16, stk 1.

Et apotek fik fradragsret ved indkøb af et ægte tæppe til en pris af ca 44 000 kr, heraf moms ca 7 000 kr. Tæppet var anbragt i apotekets chefkontor, der ikke var beliggende i tilknytning til privat beboelse. Apotekets årlige omsætning udgjorde ca 12 mio kr. Selv om der kunne rejses spørgsmål om, hvorvidt tæppet tjente rent repræsentative formål, blev der ved afgørelsen lagt vægt på, at ligningsmyndigheden i det konkrete tilfælde havde tilladt skattemæssig afskrivning på tæppet. Som begrundelse herfor angives, at tæpper anses som driftsmidler, der er underkastet værdiforringelse, når m2-prisen ikke overstiger 5 000 kr. (Dette gælder dog ikke tæpper, som er købt med en såkaldt tilbagekøbsgaranti). Der skal betales moms ved salg eller udtagelse af fradragsberettigede ægte tæpper. Den momspligtige værdi ved udtagelse til fx privat brug fastsættes efter reglerne herom i kap VÆRDI (Driftsmidler, der ikke er undergivet værdiforringelse).

Versioner

1. 1990-04-30 · til 1996-01-30