FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.212-2 om forsvarets deltagelse i Nato og nationalt standardiseringsarbejde.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/25590@1990-04-01/da
Indhold
Reference: a. FKOBST 0.212-1. b. FKOBST M.212-3. c. FKO STANAG-fordeling og MAS-arbejdsgrupper. Erstatter: FKOBST M.212-2 SEP 1976.
FORMÅL
1. Formålet med nærværende FKOBST er at fastsætte retningslinier for deltagelse i NATO- og nationale arbejdsgrupper, -paneler, -undergrupper m.v., der omhandler standardiseringssamarbejde, herunder vejledning for de af Forsvarskommandoen (FKO) udpegede faste repræsentanter.
GENERELT
2. FKO er ansvarlig dansk myndighed for forsvarets deltagelse i standardiseringsarbejde, og forestår og koordinerer deltagelse i samrbejdet i følgende organer og de herunder hørende arbejds- og ekspertgrupper:
a. Under NATO RÅDET (Council).
(1) NATO STANDARDIZATION GROUP (AC/315).
(2) CONFERENCE OF NATIONAL ARMAMENTS DIRECTORS (CNAD) (AC/259) med MAIN GROUPS og CADRE GROUPS.
(3) SENIOR NATO LOGISTICIANS CONFERENCE (SNLC) (AC/305):
(4) Sekretariat: INTERNATIONL STAFF (IS) ved DEFENCE SUPPORT DIVISION (DS-DIV)
b. Under MILITÆR KOMMITTEEN (MC).
(1) MILITARY AGENCY FOR STANDARDIZATION (MAS):
(2) INTERNATIONAL MILITARY STAFF (IMS) ved
- COMMUNICATION ELECTRONICS DIVISION (C-E DIV)
- COMMAND, CONTROL AND INFORMATION SYSTEMS DIVISION (CCIS DIV).
- ALLIED DATA SYSTEMS INTEROPERABILITY AGENCY (ADSIA).
- INTELLIGENCE DIVISION (INT DIV).
- MILITARY COMMITEE METEOROLOGICAL GROUP (MC METG).
c. NATIONAL standardisering.
- Dansk Standardiseringsråd (DS).
- Det vesteuropæiske Standardiseringsarbjde (CEN/CENELEC m.fl.).
UDSENDELSE AF STANDARDS
3. a. Standardiseringssager, der er behandlet i NATO-organer, vil ved evt. afslutning resultere i en »Standardization Agreement« (STANAG) udsendt ved MAS foranstaltning. Man kan generelt sige, at NATO standarder på materiel under udvikling udarbejdes i CNAD regie, mens standarder vedr. operative procedurer, taktik og eksisterende materiel udarbejdes i MAS regie.
b. Forslag til Danske Standarder (herunder internationale standarder) behandles og godkendes af DS. Godkendte standarder udsendes som Danske Standarder.
FORSVARETS DELTAGELSE I STANDARDISERINGSARBEJDET
4. a. Forsvarskommandoens MAS-element forestår og koordinerer
- samarbejdet med MAS og dertil knyttede arbejdsopgaver,
- samarbejdet med DS,
- godkendelsesprocedurer, når færdigt udarbejdede DRAFT STANAGs tilsendes for national godkendelse fra andre organer.
b. De under DNAD, SNLC og andre RÅDS-organer udarbejdede DRAFT STANAGs ekspederes via DS DIV og nationale delegationer (DANATO) til FKO. Dette standardiseringsarbejde foregår efter de samme retningslinier, som angivet for disse gruppers øvrige arbejde, jf. ref. a.
c. FKO kan delegere samarbejdet i standardiseringssager med C-E DIV, CCIS DIV, ADSIA samt IMS eller andre standardiseringsorganer til underlagte myndigheder.
d. Vedrørende standardiseringssamarbejde med danske myndigheder uden for FKO myndighedsområde, fastsætter FKO omfang og ansvar for forsvarets deltagelse. Der henvises til FKO ÅRSPROGRAM og deraf afledte produktionsmål.
e. Budgettering foretages iflg. FKO budgetvejledning.
UDPEGNING AF FASTE REPRÆSENTANTER
5. a. FKO udpeger medlemmer til de under MAS etablerede Boards.
Disse medlemmer benævnes
- DM/NAVY/MAS.
- DM/ARMY/MAS.
- DM/AIR/MAS.
Udpegningen indberettes til Forsvarsministeriet (FMN) og meddeles MAS og DAMIREP samt optages i FKO BEF.
b. FKO udpeger forsvarets repræsentant i DS repræsentantskab. Udpegningen indberettes til FMN, meddeles DS og optages i FKO BEF.
c. FKO udpeger, efter indstilling fra underlagte myndigheder eller efter forhandling med myndigheder uden for FKO myndighedsområde, faste repræsentanter til de under MAS/ Boards etablerede arbejdsgrupper, normalt en fast repræsentant til hver gruppe.
d. Udpegning af faste repræsentanter i arbejds- og ekspertgrupper under NATO RÅDET finder sted som angivet i ref. a.
e. Såfremt det undtagelsesvis anses for nødvendigt, at de faste repræsentanter under et eller en række møder assisteres af specialister inden for særlige fagområder, indstilles til FKO herom i hvert enkelt tilfælde.
f. FKO udpeger, evt. efter indstilling fra underlagte myndigheder eller efter forhandling med myndigheder uden for FKO myndighedsområde, den myndighed, der skal fungere som dansk »Custodian/Correspondent« i standardiseringssager, der behandles efter »Custodian/Correspondentmetoden«. FKO/MAS-element formidler i fornødent omfang forbindelsen mellem Custodian og Correspondent.
STANDARDISERINGSARBEJDETS UDFØRELSE
6. Reglerne for NATO-standardisering er fastsat af NORTH ATLANTIC COUNCIL i dokumentserien MC 20 med senere ændringer.
Definitioner, anvisninger og procedurer for standardiseringsarbejdets praktiske gennemførelse for standardiseringssager, er indeholdt i »Military Agency for Standardization Administrative Instructions« (MASAI) samt i »Preparation, Promulgation, Printing and Distribution of NATO Allied Publications and Standardization Agreements« (AAP-3) og »NATO-Military Standardization Agreements and Allied Publications« (AAP-4)
a. En NATO standardiseringssag, der resulterer i udsendelse af en STANAG, gennemgår efter forudgående behandling i arbejds- eller ekspertgrupper, i særlig udpegede organer eller efter Custodian/Correspondent-metoden følgende 3 faser:
(1) Godkendelse (Ratification).
(2) Udsendelse (Promulgation).
(3) Iværksættelse (Implementation).
ad (1): Behandlingen indtil formel godkendelse finder sted i arbejds- og ekspertgrupper m.v. under de i pkt. 2.a. og b. nævnte NATO-organer.
På grundlag af »Draft STANAG« tilsendt fra de nævnte organer meddeler FKO gennem respektive Board-medlem/forbindelsesofficer/repræsentant dansk godkendelse af pågældende STANAG.
ad (2): Udsendelse af STANAG i godkendt form varetages af MAS.
ad (3): Iværksættelse er et nationalt anliggende, der varetages ved optagelse af de i en godkendt og udsendt STANAG indeholdte bestemmelser i relevante direktiver, ordrer, reglementer, bestemmelser m.v., idet der i forbindelse hermed skal refereres til den pågældende STANAG.
b. Dansk Standardiseringsråd har til formål at virke for standardisering til gavn for samfundet, bl.a. ved at give internationale, europæiske eller nordiske standarder status som Danske Standarder eller, når der er behov derfor, at udarbejde og udgive selvstændige Danske Standarder.
(1) De nærmere bestemmelser for Dansk Standardiseringsråds formål og arbejdsmetoder fremgår af Rådets Vedtægter (1981-03-19).
Rådets service-funktioner fremgår af DS-katalog, der udsendes årligt.
(2) Vedrørende forsvarets anvendelse af Danske Standarder henvises til bestemmelserne i FKOBST M.231-1 og Forsvarets Indkøbsbestemmelser FKOBST Ø.604-2.
(3) Forsvarets kommandomyndigheder kan i spørgsmål vedrørende danske eller internationale civile standarder rette direkte henvendelse til Danske Standardiseringsråd, idet dog evt. forslag fra forsvarets side til Danske Standarder indsendes via FKO.
FORSVARSKOMMANDOENS OPGAVER
7. a. FKO eller en af FKO udpeget myndighed er sagsbehandlende dansk myndighed.
b. For standardiseringssager, der vedrører institutioner og myndigheder uden for FKO myndighedsområde, forhandler FKO med disse om ansvaret som sagsbehandlende myndighed.
c. FKO bestemmer, hvilke standardiseringssager Danmark skal deltage i, og giver både ved indledningen, under den forudgående behandling og i forbindelse med godkendelse direktiver for dansk stillingtagen til de respektive udpegede Board-medlemmer/repræsentanter. For sager med politiske, økonomiske eller produktionsmæssige aspekter indhentes Forsvarsministeriets stillingtagen.
d. FKO godkender - med de i pkt. 7.c. nævnte mulige forbehold - STANAGs.
e. FKO foranlediger godkendte STANAGs iværksat nationalt og meddeler implementeringsdato til MAS.
UDPEGET SAGSBEHANDLENDE MYNDIGHEDS OPGAVER
8. a. Sagsbehandlende myndighed er ansvarlig for, at standardiseringssager koordineres med medvirkende myndigheder, jf. ref. b. og c.
b. Standardiseringssager med politiske, økonomiske eller produktionsmæssige aspekter forelægges FKO både under den forudgående behandling og i forbindelse med godkendelse og iværksættelse.
c. Viderebringelse af dansk stillingtagen/holdning til en standardiseringssag overfor pågældende NATO-organer sker via FKO eller efter forud indhentet FKO godkendelse.
OPGAVER PÅHVILENDE DANSKE MEDLEMMER AF BOARDS M.V.
9. De af FKO udpegede danske medlemmer af de i pkt. 5.a. og b. nævnte Boards varetager den direkte kontakt med NATO, og kan i standardiseringssager træde i direkte forbindelse med samtlige nationale forsvarsmyndigheder.
OPGAVER PÅHVILENDE MEDLEMMER AF NATO ARBEJDS- OG EKSPERTGRUPPER
10. a. Medlemmerne deltager på FKO vegne i arbejdet i de pågældende grupper til og med udarbejdelsen af »Draft STANAG«.
b. Medlemmerne kan i forbindelse med dette arbejde som FKO sagsbehandler træde i kontakt med samtlige nationale forsvarsmyndigheder, der er interesserede i sagen, idet FKO eller sagsbehandlende myndighed holdes orienteret i fornødent omfang.
c. Forinden deltagelse i møder eller udfærdigelse af skriftlige udtalelser til de respektive grupper skal medlemmerne i god tid kontakte FKO/sagsbehandlende myndighed for at indhente direktiver for dansk stillingtagen til evt. tvivlsspørgsmål.
d. Snarest efter deltagelse i møder indsendes en kort rapport herom til FKO med et kort referat samt forslag til evt. aktion.
OPGAVER FOR FKO REPRÆSENTANT I DANSK STANDARDISERINGSRÅD
11. a. FKO repræsentant i Dansk Standardiseringsråds Repræsentantskab har til opgave at varetage forsvarets interesser i relation til Dansk Standardiseringsråd, herunder, når hensigtsmæssigt, at fungere som kontaktled mellem Dansk Standardiseringsråd og forsvarets myndigheder m.fl.
b. Repræsentanter drager omsorg for, at NATO-standardiseringssager, der er godkendt af Danmark, kan blive taget i betragtning ved udarbejdelse af Danske Standarder, når de skønnes egnede dertil.
c. FKO repræsentanter i Dansk Standardiseringsråds udvalg har til opgave at virke for forsvarets interesse ved udarbejdelse af Danske Standarder.
FRIGIVELSE AF STANAGS
12. Oplysninger vedrørende STANAGs frigivelse til industrien til ikke-militære formål, samt henvendelser fra civile firmaer m.fl. vedrørende dette spørgsmål videregives til FKO/MAS-element til videre foranstaltning.
Såfremt ønsket om frigivelse af STANAGs har forbindelse med markedsundersøgelser, tilbudsgivning el.lign., udleveres nødvendige STANAGs ved respektive materielkommandoers foranstaltning.
REJSEBESTEMMELSER
13. a. Møder forudsættes normalt afholdt i Bruxelles, og deltagelse indstilles til FKO, der foretager anmeldelse.
b. Udpegede medlemmers og repræsentanters tjenestested afholder de nødvendige rejseudgifter for deltagelse i officielle møder.
Rejse foretages efter gældende regler for tjenesterejser.
c. Ved rejser til Bruxelles melder den pågældende sig til DANATO for så vidt angår de i pkt. 2.a. nævnte grupper m.v., og til DAMIREP for så vidt angår de i pkt. 2.b. nævnte grupper m.v.
b. Deltagelse i møder af andre end den/de af FKO udpegede medlemmer/repræsentanter må kun ske med FKO godkendelse. Begrundet indstilling skal i så tilfælde indsendes i god tid i hvert enkelt tilfælde.
SIKKERHEDSBESTEMMELSER
14. Sikkerhedsbestemmelser samt bestemmelser vedr. transport og opbevaring af klassificerede dokumenter fremgår af ref. a. pkt. 11.
E.B
H. H. EKMANN
generalmajor
Chef for Materielstaben
Fordeling: Standardfordeling.