Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/25620@1990-05-31/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

ERHVERVSPRAKTIK I FORSVARET

Ref.: Lov om folkeskolen, lov nr. 313 af 26 JUN 1975, § 9 og 13.

Bilag: 1. Cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering.

2. Hjemmeværnskonsulenter, Adresseliste.

Erstatter: FKOBST P.493-6, OKT 1980.

FORMÅL

1. Erhvervspraktik har generelt til formål dels at forberede eleverne på deres personlige valg af uddannelse og erhverv, dels at orientere dem om de sider af samfundslivet, der har forbindelse med uddannelses- og erhvervsforhold i almindelighed.

Erhvervspraktik i forsvaret skal give eleverne et indtryk af forsvarets placering i samfundet og et realistisk billede af uddannelsesmuligheder i forsvaret for piger og drenge samt arbejdsbetingelser for forsvarets personel.

DEFINITION

2. Erhvervspraktik i forsvaret er egentlig militær tjeneste af en uges varighed for skoleelever i 9. og 10. klasse og tilsvarende elever under uddannelse, som frivilligt med forældres/værges og skoles tilladelse, ønsker sig denne form for erhvervspraktik.

Erhvervspraktikken skal give kendskab til soldatermæssige funktioner, færdigheder og belastninger.

Praktikanter kan indgå i eller følge uddannelsesenheder, operative enheder eller specialiserede værksteder ved forsvarets myndigheder.

CIVILPRÆGET PRAKTIK

3. Erhvervspraktik ved militært cafeteria, sekretariat, musikkorps, områdeinformerier, almindelige værksteder m.v. (civile funktioner) anses ikke for egentlig erhvervspraktik i forsvaret. Praktikpladser af denne art medregnes ikke under det som produktionsmål fastsatte antal pladser.

Civilpræget praktik gennemføres efter følgende retningslinier:

- Antal af pladser samt perioder aftales lokalt efter behov.

- Der udbetales ingen form for ydelser.

- Indkvartering og iklædning kan normalt ikke finde sted.

PRAKTIKPERIODE

4. Erhvervspraktik i forsvaret bør tilstræbes gennemført i perioden fra 1. september til påske det følgende år. Praktik i perioden fra påske til 1. september kan finde sted såfremt særlige forhold gør sig gældende.

Efterårsferie (ugen med 3. tirsdag i OKT) samt juleferie (uge 51, 52 og 01) er undtaget.

PRODUKTIONSMÅL

5. Erhvervspraktik fastsættes som produktionsmål. Det samlede produktionsmål fastsættes af Forsvarskommandoen således: 7.000 pladser i 1990 (skoleåret 90/91)

10.000 pladser i 1991 (skoleåret 91/92)

12.000 pladser i 1992 (skoleåret 92/93) og følgende år.

Pladserne fordeles efter følgende fordelingsnøgle:

Hæren: 70% Søværnet: 15% Flyvevåbnet: 15%

Pladserne fordeles indledningsvis mellem følgende niveau-II myndigheder:

Vestre Landsdelskommando

Østre Landsdelskommando

Bornholms Region

Søværnets Operative Kommando

Flyvertaktisk Kommando

Landsdelskommandoer bemyndiges til at styre erhvervspraktik ved hærens skoler i landsdelen.

Søværnets Operative Kommando bemyndiges til at styre erhvervspraktik ved de under Søværnets Materielkommando hørende flådestationer og de under Inspektøren for Søværnet hørende skoler.

Flyvertaktisk Kommando bemyndiges til at styre erhvervspraktik ved flyvevåbnets personeladministrative B-enheder.

PROCEDURER FOR FORDELING AF PRAKTIKPLADSER .

6. På grundlag af Undervisningsministeriets årlige oversigt over antal af elever i 9. og 10. klasser over hele landet fordeler Forsvarets Værnepligt & Rekruttering på Forsvarskommandoens vegne senest 1. marts pladser mellem niveau-II myndighederne for nærmest følgende skoleår.

7. Niveau-II myndigheder fordeler de tildelte pladser på tjenestesteder og indberetter pr. 1. april den valgte fordeling til Forsvarets Værnepligt og Rekruttering.

Indberetningen skal indeholde:

- Tjenestestedets adresse og telefonnummer samt navn og lokalnummer på kontaktperson.

- Angivelse af ugenumre, i hvilke der kan gennemføres erhvervspraktik.

- Hvor mange praktikanter - opdelt i drenge og piger - tjenestestedet ønsker pr. hold (pr. uge).

- Eventuel opdeling af pladser mellem generel militær tjeneste og andre former for tjeneste (specialiserede værksteder).

8. Forsvarets Værnepligt og Rekruttering udsender årligt en detaljeret plan for fordeling af pladser mellem landets kommuner. Planen udarbejdes af Direktoratet for Folkeskolen.

Denne endelige plan sendes til forsvarets myndigheder og skoler/kommuner inden 1. maj gældende for det følgende skoleår.

9. Ændringer i den endelig plan på grund af for eksempel overførsel af pladser fra en skole til en anden bør ske uden medvirkning fra forsvaret.

10. Den enkelte skole/kommune meddeler navneliste (personnummer, alle 10 cifre og navn) herunder fordeling på piger og drenge for praktikanter til tjenestestedet senest 4 uger før praktikperiodens begyndelse.

Navnelisten skal indeholde oplysninger om særlige forhold som tilfælde af astma, hjertefejl, migræne, allergi m.v. således, at tjenestestedet kan forberede fornødent hensyn.

Den enkelte skole bør sikre, at samme elev kun deltager een gang som erhvervspraktikant i forsvaret.

11. Tjenestestedet tilsender de involverede skoler program for den enkelte praktikperiode samt nødvendige praktiske oplysninger senest 2 uger før periodens begyndelse.

INDHOLD AF PRAKTIKPERIODE

12. Erhvervspraktik i forsvaret kan kun delvist afvikles efter et fast standardprogram. Vigtige hovedbestanddele kan være faste, men detailprogram for en given uge må afhænge af aktiviteten på tjenestestedet og på nærliggende tjenestesteder.

Programmet fastlægges efter følgende generelle retningslinier:

- Praktikanter underbringes og iklædes.

- Praktikanter samles i praktikantenhed.

- Tjenestestedet udpeger en eller flere egnede befalingsmænd eller menige til at føre tilsyn med praktikanterne. Det bør tilstræbes, at programmet - og dermed tilsynet - går ud over normal daglig tjenestetid. Tilsynspligten omfatter ikke fritidsophold uden for tjenestestedet.

- For praktikanter under 18 år fastsættes mødetidspunktet efter udgangstilladelse af det pågældende tjenestested, dog senest til kl. 2200.

- Praktikanter kan medtages i flådens skibe samt som passagerer i motorkøretøjer, medmindre der direkte øves eller gennemføres egentlig mørkekørsel.

- Med forældres tilladelse kan praktikanter medtages i helikoptere og propelfly.

- Praktikanter i flådens skibe skal være fyldt 15 år.

- Praktikanter må efter fornøden uddannelse gennemføre skydning på skydebane med salonammunition. Praktikanterne må ikke komme i berøring med anden ammunition, sprængmidler og lignende.

- Mindst een overnatning i det fri (mørkeøvelse) samt egen tilberedning af forplejning anbefales.

- Besøg ved nærliggende tjenestesteder af en anden kategori eller fra et andet værn kan være meget givende.

- Besøg af en dags varighed ved Hjemmeværnet kan med fordel finde sted. Aftale træffes gennem den lokale hjemmeværnskonsulent jf. bilag 2.

- Erhvervspraktik på Færøerne og Grønland gennemføres på grundlag af lokale aftaler.

- Elever uden dansk statsborgerskab kan kun deltage i erhvervspraktik i forsvaret efter særlig aftale med det enkelte tjenestested.

ANSVAR OG ØKONOMI

13. Alle omkostninger i forbindelse med erhvervspraktik i forsvaret konteres og registreres ved anvendelse af formålsnummer 8490.0000 og myndighedens eget FEL nr. ansvar.

ERSTATNING

14. Praktikanterne er omfattet af bestemmelser om erstatningsordning og ulykkesforsikring i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens cirkulære (se bilag 1).

Anmeldelse af forvoldte skader og/eller tilskadekomst indgives på de af Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdede blanketter, som rekvireres, udfyldes og indsendes efter de i ovennævnte cirkulære angivne retningslinier.

EB

ARVID SØRENSEN

kontreadmiral

Chef for personelstaben

Fordeling: Standardfordeling (+1 ex. til KVO)

+ HRN AFD/UAFD FLVESK FOV (400)

Bilag 1

ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Underskrift 1

København, den 21.3.1990 A 46 AF-cirkl.nr. 8/90 Cirkulæ~ re om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering Cirkulæret ajourfører retningslinierne i AF-cirkulære nr. 22/85 af 14. november 1985. Ajourføringen sigter navnlig på at tydeliggøre mulighederne for at bruge statens erstatningsordning i indsatsen mod arbejdsløsheden, jvf. afsnit II. om ordningens område. I. Erstatningsordningens hjemmel og formål Hjemmelen for ordningen er fortsat givet i tekstanmærkningerne til finansloven. Formålet er i første række at sikre at vejledningssøgende der deltager i praktisk erhvervsorientering (i det følgende kaldet praktikanter) får samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige arbejdstagere, med hvem praktikanterne ofte samarbejder og deler arbejdsviklår. Samtidig vil specielt dækningen af praktikanternes erstatningsansvar være en væsentlig betryggelse for praktikvirksomhederne, og ordningen er dermed en afgørende forudsætning for arbejdspladsernes imødekommenhed. II. Erstatningsordningens område Sikrede af ordningen er, med de begrænsninger som følger af nedenstående, alle uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, herunder skoleelever, der deltager i praktisk erhvervsorientering, hvorved i denne forbindelse forstås aktiviteter der foregår i erhvervslivet, såvel det offentlige som det private, og har uddannelses- og erhvervsorientering som et væsentligt formål. Aktiviteter der omfattes af ordningen er eksempelvis - erhvervspraktik - studiebesøg - praktik som led i valgfaget arbejdskendskab - arbejdspraktik (hverved dette cirkulære forstår længerevarende praktik for specialundervisningens elever) - praktik i forbindelse med erhvervsmæssige introduktionskurser - praktik i forbindelse med UTB (uddannelsestilbud efter § 10 i lov om arbejdstilbud til ledige) - praktik i forbindelse med den 1-årige arbejdsmarkedsuddannelse for voksne kvinder (P 47) - praktik i forbindelse med uddannelser i hehold til § 23a i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge mv. Betingelserne for at anvende ordningen er følgende: 1. Aktiviteten skal iværksættes gennem AF eller en skole/uddannelsesinstitution/vejledningsordning der er offentlig eller offentlig godkendt. 2. Aktiviteten skal finde sted i en situation hvor den uddannelses- eller vejledningssøgende endnu ikke har truffet et endeligt valg af uddannelse eller erhverv. I alle de ovenfor eksempelvis nævnte aktiviteter anses et endeligt valg ikke for truffet. Når valget må antages at være truffet, fx i efg-uddannelserne efter basisåret, kan ordningen ikke anvendes. 3. Uddannelses- og erhvervsorientering skal indgå som et væsentligt formål med aktiviteten. Dette udelukker ikke at der er andre væsentlige formål. 4. Med mindre der er helt specielle forhold, skal praktikanterne befinde sig på mindst 8. klassetrin eller tilsvarende. Erhvervspraktik må normalt ikke vare længere end i alt 6 uger om året, jfr. dog de særlige regler for 10. klasse samt for arbejdspraktik for specialundervisningens elever og praktik som led i valgfaget arbejdskendskab. Er der tale om uddannelser hvor der efter uddannelsesplanerne lægges særlig vægt på elevernes orientering om og kontakt med erhvervslivet, vil der kunne ses bort fra tidsbegrænsningen, jfr. eksempelvis LAMU-kurser, UTB-kurser og 1-årige arbejdsmarkedsuddannelser for voksne kvinder. Også i den individuelle vejledning vil ordningen, når der kan godtgøres et særligt behov, kunne dække i et udvidet tidsrum. 6. Aktiviteten skal finde sted i en her i landet hjemmehørende virksomhed. Hvis en sådan virksomhed sender en praktikant til udlandet, dækkes praktikanten også der af erstatningsordningen. Praktikanters færden mellem hjem og praktiksted er som altovervejende hovedregel ikke omfattet af ordningen. Derimod er færden mellem skole/institutionen og praktiksted omfattet. 7. Praktikken forudsættes gennemført i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser. Hvor dette ikke er tilfældet, kan det efter omstændighederne begrunde afvisning af erstatningskrav. Der er særlig grund til at nævne at det er ulovligt og evt. strafbart at lade praktikanten føre motorkøretøj, herunder traktor, uden den fornødne hjemmel. Hvor skaden er sket i forbindelse med overtrædelse af reglerne herom vil styrelsen kunne afvise erstatningskravet. Hvor det kan blive aktuelt bør kontorerne og andre iværksættere af praktisk erhvervsorientering gøre både praktikant og praktikvært opmærksom på disse forhold. Unge der er fyldt 15 år kan komme i erhvervspraktik til søs. De skal ikke have udstedt søfartsbog, men optages på bemandingslisten efter udfyldelse af hyrekontrakt, idet dennes linier J., K. og L. ikke udfyldes, medens der på linie M anføres »ingen tjenestepligt (erhvervspraktikant)». Udtrykket »påmønstre« bør ikke benyttes om praktikanter, idet de ikke er en del af besætningen. Erstatningsordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland. III. Erstatningsordningens indhold A. Erstatning til praktikanten for skade på egen person Erstatningsordningen sikrer praktikanter erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring. Ved skade på praktikantens person kan der herefter blive tale om følgende ydelser: Erstatning for tab af erhvervsevne når skaden har medført bortfald eller nedsættelse af evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Ved 100% erhvervsevnetab betales der en årlig ydelse på 4/5 af årsindtægten på skadestidspunktet, dog højst 4/5 af af et i loven fastsat årslønsgrundlag, som reguleres efter løntallet hver 1. april. Ved mindre tab tilkendes forholdsmæssigt mindre ydelser. Fastsættes erhvervsevnetabet til under 50%, udbetales erstatningen som hovedregel som et engangsbeløb. Årsindtægten fastsættes efter et skøn når særlige forhold gør sig gældende, fx når indtægten har været varierende gennem det forudgående år. Er praktikanten under 21 år eller under uddannelse, tages der ved fastsættelsen hensyn til den erhvervsindtægt praktikanten kunne forventes at få efter det fyldte 21. år, hvis skaden ikke var sket. I loven er der fastsat et mindstebeløb. Erstatning for varigt men for de ulemper skaden har medført i den daglige tilværelse. Erstatningen fastsættes i almindelighed i overensstemmelse med en af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet tabel over mengrader, der går ud fra skadens medicinske følger. Erhvervs- og indtægtsmæssige forhold er således uden betydning. Erstatningen ydes som en kapital en gang for alle. Kapitalens størrelse afhænger af skadelidtes statistiske restlevetid. Betaling af sygebehandling m.m. Medens erstatningssagen er under behandling, godtgøres skadelidtes udgifter til sygebehandling og transport i forbindelse hermed. Udgifterne godtgøres dog kun i det omfang de ikke kan betales af den offentlige sygesikring efter sygesikringsloven eller af sygehuset efter sygehusloven. Endvidere kan skadelidte, medens sagen er under behandling, få godtgjort udgifter til hjælpemidler der er nødvendige på grund af skaden, fx. proteser, briller, kontaktlinser og høreapparater. I denne forbindelse bemærkes at skader på sådanne hjælpemidler anses for personskade, og at udgifterne til reparation eller nyanskaffelse derfor godtgøres af skadelidte. Overgangsbesøb ved dødsfald og erstating for tab af forsørger. Medfører skaden praktikantens død, tilkendes der en efterladt ægtefælle, registreret partner eller samlever med hvem afdøde har levet i ægteskabslignende forhold, et overgangsbeløb en gang for alle. I særlige tilfælde kan beløbet også tilkendes andre efterladte. Herudover ydes der erstatning for tab af forsørger til efterladte ægtefælle. registreret partner eller samlever som afdøde forsørgede helt eller delvis. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse der årligt udgør 30% af afdødes årsløn, dog højst 30% af det i loven nævnte maksimale årslønsgrundlag. Ydelsen løber i perioden fra 1 til 10 år, alt efter omfanget af den tabte forsørgelse. Afdødes børn tilkendes hver 10% af afdødes årsløn i årlig ydelse, maksimalt dog 40% til alle børn tilsammen. Det er en betingelse at afdøde havde forsørgelsespligt overfor børnene. Ydelsen løber til barnets fyldte 18. år, men kan forlænges til det fyldte 21. år hvis barnet er under uddannelse. Der kan også tilkendes andre personer som afdøde forsørgede helt eller delvis, erstatning for tab af forsørger. Satserne for ydelserne efter lov om arbejdsskadeforsikring - bortset fra betaling af sygebehandling m.m. - reguleres årligt ved bekendtgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Ved henvendelse til styrelsen kan men få oplyst de til enhver tid gældende satser for ydelser i henhold til loven. Erstatningsordningen giver ikke erstatning for skade på praktikantens ejendele, fx beklædning, ure, cykler og knallerter, selv om skaden sker i forbindelse med den praktiske erhvervsorientering. Disse skader kan eventuelt erstattes over praktikantens familieforsikring eller praktikværtens virksomhedsforsikring. Der kan heller ikke ydes godtgørelse for svie og smerte. Hvis praktikanten eller dennes efterladte har erstatningskrav mod en skadevolder der er erstatningsansvarlig for skade på praktikantens person, nedsættes kravet i det omfang praktikanten eller de efterladte er berettiget til erstatningen efter statens erstatningsordning. B. Erstatning for skader som praktikanten forvolder på andres person eller ejendele Erstatningsordningen dækker praktikantens erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler. I visse tilfælde kan udenlandsk ret dog anvendes. Det er således godkendt ved praktik på udenlandsk færge der anløber dansk havn, og ved praktik hos langtidschauffører på rejse i udlandet for dansk firma. 1. Grundlaget for erstatningsansvar. Dansk erstatningsret bygger i vid udstrækning på retspraksis. Der er herigennem udformet en almindelig erstatningsregel, culpareglen, hvorefter det kan pålægges en skadevolder at yde skadelidte erstatning såfremt skadevolderen har været mere skødesløs end men almindeligvis måtte forvente i den givne situation. I den juridiske terminologi foreligger der culpa hvis skadevolder har forvoldt skade ved forsætlig, groft uagtsom eller simpel uagtsom adfærd eller undladelse. Der vil herefter ikke være erstatningsansvar for den hændelige skade. Statens erstatningsordning arbejder i praksis med et videre culpabegrab end domstolene, idet erstatningsordningen også dækker skade der er forvoldt ved almindelig klodsethed eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Dette er ikke ensbetydende med at der også kan ydes erstatning for hændelig skade, men det er i praksis kun forekommet ganske undtagelsesvis at erstatningskrav er afvist fordi skaden blev anset for hændelig. 2. Erstatningsansvaret Er praktikanten herefter ansvarlig for en skade, må der tages stilling til hvilket tab der skal erstattes, og hvem der - under hensyn til tegnede forskikringer, den ansvarspådragende adfærds grovhed og andre forhold - skal ende med at betale erstatningen. a. Erstatningsansvaret for personskade og tab af forsørger Er praktikanten erstatningsansvarlig for personskade eller tab af forsørger, betaler statens erstatningsordning for de krav der kan rejses mod praktikanten om en række ydelser. Erstatninsordningen følger her de regler der er givet i lov om erstatningsansvar. Statens erstatningsordning yder herefter erstatning og godtgørelse for følgende tab mv.: Udgifter til helbredelse og andet tab, fx udgifter til sygehus, læge, tandlæge, kørestol, særligt fodtøj, transport og forlænget uddannelse. I opgørelsen af skadelidtes tab fradrages sociale ydelser og andre ydelser der tilkommer skadelidte som følge af skaden, fx udbetaling fra privat sygesikring eller efter reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring. Tabt arbejdsfortjeneste i tiden fra skades indtræden til skadelidtes genoptagelse af arbejdet. Arbejde i hjemmet ligestilles med erhvervsarbejde; udgifter til ekstra hushjælp kan derfor også erstattes. I erstatningsopgørelsen fradrages løn under sygdom, sygedagpenge og forsikringsydelser der har karakter af skadeserstatninger. Svie og smerte. Der betales et beløb for hver dag skadelidte er syg. Beløbets størrelse afhænger af om skadelidte er sengeliggende eller oppegående. Varigt men. Mengraden fastsættes som omtalt under III A. Der gives kun godtgørelse for mengrader på 5% og derover. I særligt alvorlige tilfælde kan der ved en mengrad på 100% ydes et tillæg på 20% af den normale godtgørelse. Var skadelidte ved skadens indtræden fyldt 60 år, nedsættes godtgørelsen med 5% for hver år skadelidte var ældre end 59 år. Der sker dog ikke yderligere nedsættelse efter det fyldte 69. år. Tab af erhvervsevne. Har skaden medført nedsættelse eller bortfald af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, ydes der erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningsfastsættelsen sker når skadelidtes helbredstilstand er blevet stationær. Der gives kun erstatning for tab på 15% og derover. Erstatningen udbetales som en kapital og udgør ved 100% tab af erhvervsevne 6 gange skadelidtes årlige erhvervsindkomst på skadestidspunktet, dog højst et i loven fastsat maksimumsbeløb. Ved lavere tab reduceres erstatninge forholdsmæssigt. Har skadelidte ingen eller kun ganske ringe erhvervsindtægt, beregnes erstatningen på grundlag af mengraden, således at erstatningen for tab af erhvervsevne udgør en stigende procentdel af menerstatningen desto højere denne er fastsat. Er mensgraden fx 15%, udgør erstatning for tab af erhvervsevne 130% af menerstatningsbeløbet. Er mengraden under 15%, gives der ikke erstatning for tab af erhvervsevne. De nævnte beløb nedsættes med 8 1/2% for hvert år skadelidte er ældre end 55 år. Denne regel kan dog fraviges i særlige tilfælde. Tab af forsørger. Erstatningen til en efterladt ægtefælle, registreret partner eller samlever udgør 30% af den erstatning som afdøde ville have fået ved fuldstændig tab af erhvervsevnen, jfr. ovenfor. Var forsørgeren fyldt 56 år, nedsættes erstatningen som nævnt ved tab af erhvervsevne. Afdødes arbejde i hjemmet anses som forsørgelse, og der ydes erstatning for værdien heraf. Erstatningen til efterladte børn svarer til summen af de underholdningsbidrag som afdøde kunne være pålagt efter lov om børns retsstilling hvis afdøde havde været bidragspligtig. Var afdøde eneforsørger, fordobles erstatningen. Der gives også erstatning for rimelige begravelsesudgifter. Fælles for erstatning for varig men, tab af erhvervsevne og tab af forsørger gælder at erstatningen nedsættes med det beløb skadelidte eller efterladte måtte være berettiget til efter lov om arbejdsskadeforsikring. Satserne for ydelserne for svie og smerte, varigt men, tab af erhvervsevne samt tab af forsørger reguleres årligt ved bekendtgørelse fra Justitsministeriet, der i øvrigt kan oplyse de til enhver tid gældende satser for ydelser i henhold til lov om erstatningsansvar. b. Erstatningsansvaret for skade på andres ejendele Erstatningsordningen dækker også de krav der kan gøres gældende mod en praktikant der er ansvarlig for skade på andres ejendele. Loven om erstatningsansvar har ikke regler om opgørelsen af erstatning ved tingsskade. Statens erstatningsordning bygger her på de regler der har dannet sig i teori og praksis samt på forsikringsaftalelovens 37 og 38, der handler om udmålingen af erstatning ved skadesforsikring. Udgangspunktet er at skadelidte økonomisk skal stilles som om skaden ikke var sket.Skadelidte skal hverken tabe eller tjene på skaden. Den skadede tings værdi ansættes til det beløb der efter priserne umiddelbart før beskadigelsen ville kræves til genanskaffelse af tingen, med rimeligt fradrag for værdiforringelse ved alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre forhold. Udmålingen volder sjældent større vanskeligheder; der ydes erstatning for genanskaffelsesværdien eller reparationsudgiften. Hvis tingens værdi er væsentlig mindre end udgiften til genanskaffelse eller reparation, kan der dog være vanskelige afvejninger. Rammer skaden fx en gammel, næsten udslidte maskine, kan det være urimeligt at erstatte den med en ny, idet skadelidte herved ville tjene på skaden. Man vil i sådanne tilfælde ofte erstatte skaden med et beløb der svarer til det en tilsvarende brugt maskine koster. Findes en sådan ikke, kan der blive tale om at nærme sig nyværdien. Ud over erstatning for skaden på tingen, kan der ydes erstatning for det tab der lides ved at tingen ikke kan benyttes i en periode. Der tales her om afsavns- eller driftstabserstatning. c. Erstatningsansvar for skade der er dækket af forsikring Statens erstatningsordning betaler kun erstatning hvis den skadevoldende praktikant har erstatningsansvar for skaden. Lov om erstatningsansvar indeholder regler om at en skadevolder i visse tilfælde fritages for erstatningsansvar hvis der er tegnet en forsikring som dækker skaden. Disse regler er vejledende ved administrationen af statens erstatningsordning. Herefter gælder som almindelig regel at praktikanten - og dermed statens erstatningordning - ikke er erstatningsansvarlig for skade der er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring. Denne regel gælder dog ikke hvis praktikanten har forvoldt skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hvis praktikanten som som fører af et motordrevet køretøj har forvoldt skade på andres person eller ejendele, bedømmes ansvaret efter færdselslovens særlige regler, og skadeserstatningen må - i alle tilfælde i første omgang - udredes af det forsikringsselskab i hvilket der er tegnet lovpligtig ansvarsforsikring for det pågældende motorkøretøj. Det anførte betyder at skadeanmeldelser til statens erstatningsordning altid skal oplyse om der er tegnet forsikring som dækker skaden, forsikringsselskabets navn, policenummer, samt om skaden er anmeldt til forsikringsselskabet. IV. Administrationen Erstatningsordningen administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen med bistand af Arbejdsskadestyrelsen. Det stedlige AF-kontor bistår efter behov. A. Anmeldelse af skader Anmeldelse af skader skal så vidt muligt ske inden 8 dage. Anmeldelsen sendes gennem AF-kontoret til Arbejdsmarkedsstyrelsen på særlige blanketter: AR 68 ved skader som praktikanter forvolder, og AR 69 ved praktikanters tilskadekomst. Blanketterne får på AF-kontorerne, der rekvirerer dem ved direkte henvendelse til Direktoratet for Statens Indkøb. Blanketten udfyldes normalt af praktikværten. Om fornødent kan anmeldelse også foretages af andre som måtte have interesse heri, fx hjem, skole eller praktikant. Blanketten påtegnes af den for praktikopholdet ansvarlige institution samt af AF-kontoret, uanset om dette har medvirket til det pågældende praktikophold. Kontorets påtegning betyder en bekræftelser af at det kender anmeldelsens indhold, og, hvis sagen giver anledning til det, har suppleret anmeldelsen med de oplysninger man måtte sidde inde med i kraft af lokalkendskabet. Ved anmeldelse af tilskadekomst skal lægeerklæringen i blanket AR 69 udfyldes af den førstbehandlende læge. B. Sagsbehandlingen vedrørende tilskadekomst Arbejdsmarkedsstyrelsen påser at betingelserne for at henføre tilfældet under erstatningsordningen er opfyldt. Styrelsen afgør derefter erstatningsspørgsmålet og afholder udgifterne til erstatning mod senere refusion fra Arbejdsskadestyrelsen. Parterne i sagen, herunder AF-kontoret, underrettes direkte af Arbejdsskadestyrelsen om den trufne afgørelse. C. Sagsbehandlingen vedrørende ansvarsskader Sager om ansvarsskader behandles af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Udmålingen af erstatningen foretages normalt med bistand af de enkelte Arbejdsformidlingskontorer, der tilvejebringer den fornødne dokumentation - reparationsregning, fakturaer mv. Hvor taksation er nødvendig, kan styrelsen søge bistand af forsikringsselskabernes taksatorer. Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser kan indankes for Arbejdsministeriets departement. Cirkulæret afløser AF-cirkulære 22/85 af 14. november 1985. P.S.V. Ib Bundgaard kontorchef Preben Gross fuldmægtig j.nr.87-450-1

Bilag 2

Hjemmeværnsregion I Hjemmeværnskonsulent Ole Dahl 98 12 80 66 Forchhammersvej 25 Postboks 514 9100 Ålborg Privat: Solparken 50 9330 Dronninglund 98 84 21 24 Hjemmeværnsregion II (Øst) Hjemmeværnskonsulent Carit Enevoldsen 86 13 17 88 Høegh Guldbergsgade 10 C lok. 25 og 26 8000 Århus C Privat: Østergade 41 5500 Middelfart 64 41 03 22 Hjemmeværnsregion II (Vest) Hjemmeværnskonsulent Tapio Juhl 86 62 16 66 Rosenstræde 21 8800 Viborg Privat: Højfaldsvej 12 B 7870 Roslev 97 57 90 30 Hjemmeværnsregion III Hjemmeværnskonsulent Erik Justesen 74 52 52 93 Hertug Valdemarsvej 1 A 6100 Haderslev Privat: 74 52 76 84 Hjemmeværnsregion IV Hjemmeværnskonsulentm Preben Petersen 66 12 84 21 Hunderupvej 202 lok. 209 og 210 5230 Odense M Privat: Vestervangen 91 5690 Tommerup 64 76 10 98 Hjemmeværnsregion V Hjemmeværnskonsulent E. H. C. Harder 53 61 04 33 Teglovnsvej 25 4100 Ringsted Privat: Østre Parkvej 33 4100 Ringsted 57 67 14 76 Hjemmeværnsregion VI Hjemmeværnkonsulent Winnie Wichmand Jørgensen Fortunstok 33 11 22 33 Kastellet 106 lok. 4037 2100 København Ø Privat: Islevhusvej 83 2700 Brønshøj 31 80 06 71 Hjemmeværnsregion VI Hjemmeværnskonsulent Jørgen Bonne 33 11 22 33 Fortunstok lok. 4038 Kastellet 106 2100 København Ø Privat: Falkoner Alle 26 B, 3. 2000 Frederiksberg C 31 21 30 73 Hjemmeværnsregion VIII Hjemmeværnskonsulent E. H. C. Harder 53 78 64 11 Vestenbækvej 2 4773 Stensved Privat: Østre Parkvej 33 Hjemmeværnsskolen Hjemmeværnskonsulent Erik Medom Jensen 75 28 93 55 6830 Nørre-Nebel Privat: Jeppe Åkjærsvej 6, 1. 7400 Herning 97 22 41 13 Hjemmeværnskommandoen Hjemmeværnskonsulent Erik Tranum Laursen 33 93 32 10 Generalstok lok. 4202 Kastellet 82 2100 København Ø Privat: Slåenbakken 25 Bistrup 3460 Birkerød 42 81 61 94

Versioner

1. 1990-05-31 · til 1997-05-27