Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om ulempeydelser til tjenestemandsansatte lektorer i gymnasieskolen mv.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/6214@1990-03-19/da
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, aftales følgende:
§ 1.
Stk. 1. Til tjenestemandsansatte adjunkter og lektorer i lønramme 16/31 og 34 ved gymnasieskoler, studenterkurser og 2-årige HF-kurser ydes ulempeydelser for deltagelse i de i §§ 2 og 3 nævnte arrangementer.
§ 2.
Stk. 1. For deltagelse i ekskursioner, lejrskoler, hytteture, skolerejser og studierejser, herunder studierejser til udlandet, når disse er godkendt af skolen/kursus, ydes der følgende: a)For deltagelse efter kl. 18 ydes et beløb pr. dag pr. lærer, som udgør 33,1o kr., såfremt der deltager 1-2 ansatte pr. klasse/hold, og 26,95 kr., såfremt der deltager 3 eller flere ansatte pr. klasse/hold. b)For deltagelse på lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes godtgørelse efter de for statens tjenestemænd gældende regler på grundlag af det timetal, der fastsættes af ansættelsesmyndigheden.
§ 3.
Stk. 1. For deltagelse i forældremøder, herunder forældrekonsultationer, på over 1 times varighed efter kl. 17, der afholdes på skolen, ydes 3o,65 kr. pr. møde.
§ 4.
Stk. 1. For deltagelse i møder på over 1 times varighed efter kl. 17 i skoleråd, repræsentantskab, kursusnævn, kontaktudvalget for 1.g og andre nedsatte udvalg udbetales der de pågældende den i § 3 nævnte ydelse pr. møde.
§ 5.
Stk. 1. Ud over foranstående ydelser tilkommer der ikke de pågældende betaling efter de for statens tjenestemænd gældende regler om natpenge mv.
§ 6.
Stk. 1. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 154 forhøjes eller nedsættes de i §§ 2 og 3 anførte beløb med følgende beløb: For deltagelse i studierejser og ekskursioner med 1-2 ansatte pr. hold, jf. § 2 2o øre For deltagelse i studierejser og ekskursioner med 3 eller flere ansatte, jf. § 2 15 øre For deltagelse i møder efter kl. 17.oo, jf. § 3 2o øre
Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli.
§ 7.
Stk. 1. Aftalen har virkning fra 1. april 1988 og kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1991.
§ 8.
Stk. 1. Denne aftale erstatter hidtidige aftaler om ulempeydelser til tjenestemandsansatte adjunkter og lektorer.
Underskrift 1
København, den 19/3 199o Akademikernes Finansministeriet Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) P. M. V. E.B. Alex Nielsen Allan Hurup