Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om eksterne lektorers ansættelsesforhold ved teknika (ingeniørhøjskolerne).
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/6504@1990-07-03/da
Ansættelse
§ 1.
Stk. 1. Ansættelse som ekstern lektor sker normalt for 3 år ad gangen. I særlige tilfælde kan ansættelse ske for en kortere periode.
Stk. 2. Ingen kan være ansat i en hovedstilling som lærer og som ekstern lektor ved samme institution.
Stk. 3. Et ledigt lektorat skal opslås, medmindre det besættes ved genansættelse af den hidtidige lektor.
Stk. 4. Ansættelse som ekstern lektor forudsætter, at vedkommende efter fagkyndig bedømmelse i henhold til bestemmelserne herom er erklæret for kvalificeret hertil.
Stk. 5. Lektoren modtager ved ansættelsen et ansættelsesbrev samt et eksemplar af nærværende aftale. Arbejdsområde
§ 2.
Stk. 1. Arbejdsområdet for de eksterne lektorer vil hovedsagelig bestå i at give forelæsninger og anden selvstændig undervisning på højt niveau, udarbejde og rette opgaver til den løbende undervisning og til skriftlig eksamen samt eksaminere ved eksaminer og andre prøver. Arbejdsomfang § 3. Før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile lektoren. I opgørelsen medregnes tidsforbrug til egentlige undervisningstimer, vejledning, udarbejdelse af opgaver, der ikke indgår i den løbende undervisning, opgaveretning i den løbende undervisning og ved skriftlig eksamen, mundtlige eksaminationer, ledelse af seminarer o.l. Endvidere medregnes den tid, der påregnes at medgå til forberedelse af forelæsninger og anden egentlig undervisning.
Stk. 2. Til hver forelæsning eller hertil svarende undervisningstime medregnes 2 1/4 time til forberedelse.
Stk. 3. Til mundtlig eksamination fastsættes forberedelsestiden til maksimalt l time pr. eksaminationstime.
Stk. 4. Eventuelt tidsforbrug til deltagelse i møder i kollegiale organer medregnes ikke.
§ 4.
Stk. 1. På grundlag af den i § 3 nævnte opgørelse fastsættes forud for hvert semester det samlede antal arbejdstimer, som det i det pågældende semester vil påhvile vedkommende lektor at varetage.
Stk. 2. Det arbejdstimetal, der er forbundet med en ekstern lektors undervisning kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt at overdrage en lektor et højere arbejdstimetal end forannævnt, kan der fastsættes et højere arbejdstimetal, der dog maksimalt kan udgøre 780 timer årligt. Tillægges en lektor et højere timetal end 500 timer årligt, orienteres vedkommende forhandlingsberettigede organisation herom. Orienteringen skal indeholde en begrundelse.
Stk. 3. Det meddeles lektoren på et så tidligt tidspunkt som muligt, hvad antallet af arbejdstimer i det kommende semester vil udgøre. Aflønning
§ 5.
Stk. 1. Timelønnen pr. arbejdstime udgør pr. 1. august 1990 139,16 kr. i grundbeløb (niveau 1. oktober 1984).
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte timeløn reguleres i overensstemmelse med den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.
§ 6.
Stk. 1. Det samlede vederlag for det enkelte semester udgør timelønnen multipliceret med antallet af arbejdstimer, jf. § 4.
Stk. 2. Beløbet udbetales i semesteret normalt månedsvis bagud med l/5, idet der ikke udbetales vederlag i månederne juli og august. Sygdom
§ 7.
Stk. 1. For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder, at timer, der aflyses på grund af sygdom eller andet lektoren utilregneligt forhold, i videst muligt omfang skal læses senere. Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest. Barsel og adoption
§ 8.
Stk. 1. Der ydes løn under barsel og adoption efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der har deltidsbeskæftigelse andetsteds, ydes ikke løn under barsel og adoption, i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad. Løn under barsel og adoption kan dog længst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb. Barns første sygedag
§ 9.
Stk. 1. Styrelsen kan give en ansat hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når 1) det er barnets første sygedag, 2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt, 3) forholdene på tjenestestedet tillader det, 4) barnet er under l8 år, og 5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysning om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Stk. 4. For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuldbeskæftigelsesgrad, gælder samme regler om læsning af aflyste timer som nævnt i § 8. Feriegodtgørelse
§ 10.
Stk. 1. Feriegodtgørelse ydes i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser med 12 1/2 pct. af den udbetalte løn. Opsigelse mv.
§ 11.
Stk. 1. I ansættelsesperioden kan opsigelse finde sted. Varslet er fra den ansættende myndigheds side 2 måneder til udløbet af et semester og fra den ansattes side l måned til den l. i en måned.
Stk. 2. Ansættelsesforholdet ophører ved ansættelsesperiodens udløb, medmindre genansættelse har fundet sted. Ikrafttræden
§ 12.
Stk. 1. Denne aftale har virkning fra l. august l990.
Stk. 2. Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts l991.
Stk. 3. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 26. juli 1989 om eksterne lektorers ansættelsesforhold ved Teknika.
Underskrift 1
København, den 3. juni 1990 Akademikernes Finansministeriet Centralorganisation P. M. V. E. B. Alex Nielsen Hans C. Jensen