Aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om ulempeydelser til tjenestemænd ved amtskommunale voksenuddannelsescentre
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/6922@1990-12-06/da
Indhold
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, aftales følgende:
§ 1. Aftalen omfatter tjenestemænd ved amtskommunale voksenuddannelsescentre bortset fra tjenestemandsansatte adjunkter/lektorer.
§ 2. For hver skemalagt undervisningstime på ubekvemme tidspunkter ydes godtgørelse for 1 time efter de for tjenestemænd i staten til enhver tid gældende regler, for tiden aftale af 1. oktober 1990 om natpenge mv.
Stk. 2. For undervisning på samme dag, der er delt i 3 dele, eller for undervisning, der er delt således, at den strækker sig ud over 11 timer, regnet fra første undervisningstimes begyndelse til sidste undervisningstimes afslutning, ydes der godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten til enhver tid gældende regler.
Stk. 3. For deltagelse efter kl. 18.00 i ekskursioner og studierejser, der er godkendt af amtsrådet, ydes der et beløb pr. dag pr. lærer, som udgør 35,25 kr., såfremt der deltager 1-2 ansatte pr. hold, og 28,70 kr., såfremt der deltager 3 eller flere ansatte pr. hold.
Stk. 4. For deltagelse i studierejser og ekskursioner, der er godkendt af amtsrådet, på lørdage, søn- og helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag ydes der godtgørelse efter de for tjenestemænd i staten til enhver tid gældende regler.
Stk. 5. For deltagelse i møder over 1 times varighed efter kl. 17.00 i centerråd og andre af amtsrådet nedsatte udvalg ydes der de pågældende et beløb på 32,85 kr. pr. møde.
§ 3. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 109 (januar 1988 = 100) forhøjes eller nedsættes de i § 2, stk. 3 og 5, anførte beløb med følgende beløb:
For deltagelse i studierejser og ekskursioner med
1-2 ansatte pr. hold, jf. § 2, stk. 3 35 øre For deltagelse i studierejser og ekskursioner med 3 eller flere ansatte, jf. § 2, stk. 3 30 øre For deltagelse i møder efter kl. 17.00 jf. § 2, stk. 5 35 øre
Stk. 2. Reguleringen finder sted pr. 1. april og 1. oktober på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar og juli.
§ 4. Ud over godtgørelse efter §§ 2-3 tilkommer der ikke de af aftalen omfattede tjenestemænd anden betaling for tjeneste på ubekvemme tidspunkter.
§ 5. Aftalen har virkning fra 1. september 1990 og kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 1. april 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 2. november 1988 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om ulempeydelser til tjenestemænd ved amtskommunale enkeltfagskurser.
Underskrift 1
København, den 6.12. 1990 Lærernes Finansministeriet Centralorganisation P. M. V. Martin Rømer E. B. Bodil Henriksen