Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/9575@1990-02-22/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 14, stk.

II Værnepligtige

2.1. K-værnepligtige

Disse værnepligtige, der indkaldes og fordeles til det kommunale civilforsvar i kommuner med udvidet hjælpetjeneste, har først gennemgået en kasernemæssig grunduddannelse af indtil 33 dages varighed.

De væsentligste bestemmelser om denne personelkategori findes i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret (herefter kaldet personelbekendtgørelsen), der er optaget som bilag 1.

2.1.1. Fortsat lokal uddannelse

2.1.1.1. Tidsfrister

Efter bestemmelsen i § 8 i personelbekendtgørelsen skal de værnepligtige efter hjemsendelsen fra den første samlede uddannelse gennemgå en efterfølgende tjeneste af ialt indtil 100 timers varighed. Herudover kan de indkaldes til mønstringer og øvelse af indtil 24 timers varighed (se pkt. 2.1.1.4).

I stk. 2 bestemmes det, at denne tjeneste skal foregå om aftenen eller på lørdage og søndage, med mindre kommunalbestyrelsen træffer anden aftale med de værnepligtige.

Efter § 10 fastsætter Civilforsvarsstyrelsen bestemmelser om de værnepligtiges uddannelse og om tjenestens tilrettelæggelse.

De værnepligtige skal som hidtil indkaldes snarest muligt til lokal uddannelse efter hjemsendelsen fra den kasernemæssige grunduddannelse.

Uddannelsen på 100 timer bør afvikles over en periode på højst 2 år med ikke over 50 timer om året. Uddannelsen skal være afsluttet inden 3 1/2 år efter hjemsendelsen fra kaserneuddannelsen. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til afvikling af resterende uddannelse efter dette tidspunkt, med mindre der foreligger en af nedennævnte grunde til forlængelse af fristen.

En indkaldelsesordre til den lokale uddannelse skal mindst udsendes 1 måned før det fastsatte mødetidspunkt og helst 2 måneder før.

Hvis der meddeles udsættelse med indkaldelsen, vil varigheden af den meddelte udsættelse skulle lægges til 3 1/2-års fristen, og dette gælder uanset, hvornår i det lokale uddannelsesforløb en sådan udsættelse måtte være meddelt.

Hvis den værnepligtige forsømmer den fortsatte uddannelse på grund af sygdom, skal han indkaldes til eftertjeneste af samme varighed som fraværet. Dette skal dog ikke ske ved kortvarige forsømmelser. Eftertjeneste, pålagt på grund af sygdom, skal så vidt muligt være afviklet inden for den almindelige 3 1/2-års frist, eller senest 1 år efter fristens udløb. Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest.

Fravær fra tjenesten på grund af meddelt tjenestefrihed medfører ingen eftertjeneste. Der bør derfor udvises stor tilbageholdenhed med tildeling af sådanne friheder.

Hvis den værnepligtige ulovligt udebliver fra den fortsatte uddannelse, eller udebliver på grund af strafafsoning, skal han pålægges eftertjeneste af samme varighed som udeblivelsen. For afviklingen af sådan eftertjeneste er der ingen særlige frister bortset fra den almindelige 50-års regel, se § 10 i civilforsvarsloven. Den fortsatte uddannelse kan videre ophøre på grund af straf, idet værnepligtige, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøder for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, jf. civilforsvarsloven § 35, stk. 1, nr. 1 (lov nr. 253 af 27. maj 1981), ikke kan indkaldes påny. Den pågældende forbliver i nummer som værnepligtig ved stamafdelingen indtil udløbet af det kalenderår, i hvilket han fylder 50 år, men indkaldes kun ved mobilisering.

Endelig kan ifølge værnepligtslovens § 4 den, der for forsætlig lovovertrædelse er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, udelukkes fra værnepligtstjeneste på visse nærmere angivne betingelser. Afgørelse herom træffes af sessionen og meddeles stamafdelingen af Civilforsvarsstyrelsen. Iøvrigt henvises til reglerne i personaleadministrationsbestemmelserne om ophør af fortsat uddannelse på grund af straf og udelukkelse fra værnepligt af samme grund.

Visse K-værnepligtige, f.eks. fiskere, langturschauffører, musikere m.fl., har på grund af deres arbejde vanskeligt ved at gennemføre den fortsatte lokale uddannelse, således som den tidsmæssigt tilrettelægges. For denne gruppe er der åbnet mulighed for i stedet at gennemgå uddannelsen på dagkurser af 2 x 1 uges varighed. Sådanne centrale kurser afholdes i Aalborg og Århus og CF-skolen i Hedehusene. Der henvises i øvrigt til bilag 2.

2.1.1.2. Hindringer

Når en værnepligtig indkaldes til tjeneste, kan der som ovenfor nævnt undertiden opstå visse hindringer for uddannelsens gennemførelse.

Her tænkes specielt på: a. udsættelse, b. tjenestefrihed/orlov, c. sygdom, d. ulovlig udeblivelse, e. strafafsoning, f. ny sessionsbehandling, g. flytning og rejser, h. CA-tjeneste.

Ad a. Udsættelse

De gældende regler om udsættelse med indkaldelse til værnepligtstjeneste findes i værnepligtslovens §§ 27 - 30 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 563 af 15. december 1980 om udsættelse med session og indkaldelse og om fritagelse for værnepligtstjeneste. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a., at Civilforsvarsstyrelsen kan bemyndige lokale civilforsvarsmyndigheder til at give udsættelse med indkaldelse.

Efter fast praksis administreres disse regler således, at de lokale civilforsvarsmyndigheder - uden hensyn til aldersgrænser o.lign. - selv tager stilling til udsættelsesansøgninger i forbindelse med indkaldelse til den fortsatte lokale uddannelse samt øvelser og mønstringer. Udsættelse kan gives for et 1 år ad gangen, og de lokale myndigheders afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen.

Når der gives udsættelse, skal de værnepligtige, som ovenfor nævnt, gøre eftertjeneste af samme omfang, og her gælder ingen aldersgrænser (bortset fra den generelle 50-års grænse) for afviklingen af denne tjeneste.

Ved behandlingen af udsættelsesandragender bør der lægges vægt på, om udsættelsen af hensyn til de værnepligtiges uddannelse eller af andre grunde, herunder deres egen eller deres pårørendes velfærd, er af væsentlig betydning for dem. Der kan ikke gives udsættelse af hensyn til andre end den værnepligtige selv eller hans nærmeste pårørende. Specielt bemærkes, at arbejdsgiverhensyn ikke kan begrunde udsættelse.

Udsættelse bør normalt kun meddeles, hvis udsættelsesgrunden er opstået efter den værnepligtiges sessionsbehandling. Begrundelsen herfor er, at alle parter er bedst tjent med, at sessionsbedømmelsen er så aktuel en bedømmelse som muligt.

Den udsættelsesgrund, som den værnepligtige påberåber sig, skal i videst muligt omfang være dokumenteret.

Den værnepligtige kan som hovedregel kun få udsættelse med henblik på gennemførelse af een uddannelse, og denne skal være erhvervskompetencegivende. Udsættelse kan dog kun gives i det omfang, tjenesten er direkte til hinder for deltagelse i undervisning el.lign. Dette vil dog sjældent være tilfældet, på grund af den lokale uddannelses tidsmæssige placering i den sædvanlige fritid.

Udsættelsesansøgninger, begrundet med ansættelse eller tilbud om ansættelse, bør normalt ikke imødekommes.

Økonomiske forhold kan normalt ikke begrunde udsættelse, med mindre indkaldelse på det pågældende tidspunkt indebærer fare for en varig forringelse af den værnepligtiges økonomi, eller muligheden for en extraordinær stor indtægt fortabes.

Personlige forhold (ægteskab, papirløst samliv, børn, boligforhold, alvorlig sygdom, dødsfald m.v.) vil kunne begrunde udsættelse, hvis f.eks. lægelige eller velfærdstruende forhold taler for det.

Ved alle ansøgninger om udsættelse med indkaldelse til den efterfølgende lokale uddannelse må der tages hensyn til, at der er tale om en spredt, kortvarig tjeneste, som principielt ligger i fritiden. Der må derfor generelt vises ret stor tilbageholdenhed med hensyn til godkendelse af udsættelsesansøgninger.

Udsættelse bør i det hele taget kun gives af en af ovennævnte årsager, hvis der skønnes at foreligge velfærdstruende forhold for den værnepligtige.

Ad b. Tjenestefrihed/Orlov kan gives i følgende tilfælde: Familieorlov:

1. Ved højtideligholdelse af nærmeste pårørendes dåb, konfirmation, bryllup o.lign., runde fødselsdage - dog tidligst ved den pårørendes 50-års dag.

Ved nærmeste pårørende forstås børn, søskende, forældre, bedsteforældre, oldeforældre, hustrus og dermed ligestillets forældre og søskende samt personer, som er eller har været i forældres sted.

Orloven, der meddeles ved forevisning af fornøden dokumentation, skal have en sådan varighed, at de pågældende får mulighed for at deltage i den evt.

kirkelige eller borgerlige handling samt den normale festligholdelse af dagen.

2. Ved eget barns fødsel. Dokumentation skal forevises, normalt efter frihedens ophør.

3. Ved alvorlig tilskadekomst eller akut alvorlig sygdom blandt nærmeste pårørende.

Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre, hustrus og dermed ligestilles forældre og personer, som er eller har været i forældres sted samt forlovede.

Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

4. Dødsfald blandt nærmeste pårørende.

Herved forstås hustru og dermed ligestillet, børn, søskende, forældre og personer, som har været i forældres sted samt forlovede.

Orloven kan kun gives i perioden fra underretning om dødsfaldet er modtaget og indtil dagen efter begravelsen.

Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

5. Ved deltagelse i bedsteforældres, oldeforældres samt hustrus og dermed ligestillets forældres og søskendes begravelse. Se endvidere ovenfor under pkt. 4.

Dokumentation skal forevises - normalt efter orlovens ophør.

Velfærdsorlov vil efter civilforsvarsmyndighedens skøn kunne gives i andre tilfælde, dog kun i begrænset omfang.

Opmærksomheden henledes på, at stamafdelingerne skal administrere disse regler efter eget skøn, men der bør vises stor tilbageholdenhed, især med tildeling af velfærdsorlov.

Specielt for så vidt angår medlemmer af mosaisk trossamfund og adventistsamfundet bemærkes, at disse kan få tilladelse til at helligholde lørdagen. Tilsvarende kan værnepligtige, der tilhører mosaisk trossamfund, få tjenestefrihed på de jødiske helligdage, der svarer til folkekirkens helligdage i forbindelse med jul, påske og pinse. Sådan frihed (lørdage og helligdage) skal dog kompenseres i form af anden tjeneste af tilsvarende længde på andre tidspunkter. I disse tilfælde forlænges 3 1/2-års fristen for uddannelsens afvikling til en 5-års frist.

ad c. Sygdom

Længerevarende sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest. I gentagelsestilfælde (ved mistanke om, at sygdommen ikke er reel), bør der også indhentes lægeerklæring.

ad d. Ulovlig udeblivelse

Hvis de værnepligtige ulovligt udebliver fra tjenesten, kan de rammes af bestemmelserne i civilforsvarslovens §§ 35 f.f. om straf og disciplinarmidler. Se nærmere herom nedenfor under afsnit 2.1.2.3.

ad e. Strafafsoning

En værnepligtig, som udebliver fra uddannelsen på grund af strafafsoning, kan i visse tilfælde udelukkes fra værnepligten, jf. det, der er anført foran under pkt. 2.1.1.1.

ad f. Ny sessionsbehandling

Hvis tjenestestedet ikke finder den værnepligtige egnet til værnepligtstjeneste, foranlediges den pågældende underkastet ny sessionsbehandling. Reglerne herom findes i personeladministrationsbestemmelserne.

De tjenstgørende værnepligtige har under den fortsatte lokale uddannelse adgang til at møde for sessionen efter de almindeligt herom gældende regler, se § 6 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 11 af 16. januar 1986 om sessionernes virksomhed, bilag 3. Den værnepligtige kan ikke indkaldes til fortsat lokal uddannelse, før sessionens afgørelse foreligger.

ad g. Flytning og rejser

Den værnepligtige skal under den fortsatte uddannelse meddele flytning til stamafdelingen. Dog kan der ikke rejses straffesag eller i øvrigt anvendes disciplinarmidler over for værnepligtige for udeblivelse i tilfælde, hvor indkaldelsesordre ikke er kommet den værnepligtige i hænde på grund af flytning, når denne på behørig måde er anmeldt til Folkeregisteret.

Enhver værnepligtig skal anmelde såvel afrejse som tilbagekomst til stamafdelingen, hvis han for et tidsrum af 6 måneder eller derover rejser ud af landet eller tager hyre på fremmed skib, eller hvis en rejse eller hyre uventet forlænges ud over disse 6 måneder.

ad h. CA-tjeneste

Under den fortsatte lokale uddannelse kan den værnepligtige begære sig overført til civilt arbejde. Dette medfører, at den værnepligtige ikke kan indkaldes, medens ansøgningen er under behandling. Der henvises i øvrigt til Personeladministrationsbestemmelserne herom.

Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for denne del af uddannelsen, der ligeledes gennemføres inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede planer. For tiden indkaldes til en øvelse ca. 2-3 år efter den fortsatte lokale uddannelses afslutning.

Indkaldelsesordre til sådanne mønstringer og øvelser skal udsendes mindst 2 måneder før det fastsatte mødetidspunkt.

2.1.1.3. Uddannelsens indhold

De værnepligtige kan uddannes inden for indsatstjenestegrenene (brand, redning og rydning) eller støttetjenestegrenene (forplejnings-, indkvarterings-, signal- og ABC-tjeneste).

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for uddannelsens gennemførelse, som sker inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede uddannelsesplaner. Uddannelsen kan evt. gennemføres i samarbejde mellem flere kommuner og henlægges til et uddannelsescenter i en af de samarbejdende kommuner (»moderbyen«).

Udgifterne til uddannelsen afholdes af staten. Pengene udbetales til kommunerne efter de særligt herom fastsatte regler.

2.1.1.4. Mønstringer og øvelser

Efter § 8, stk. 1, i personelbekendtgørelsen kan de værnepligtige ud over den efterfølgende lokale uddannelse indkaldes til mønstringer og øvelser af hver indtil 24 timers varighed. Dette kan ske indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, på hvilket tidspunkt rådighedspligten for de pågældende ophører, jfr. herved § 10 i civilforsvarsloven. (For tiden indkaldes til 1 øvelse af 12-18 timers varighed)

Kommunalbestyrelsen har også ansvaret for denne del af uddannelsen, der ligeledes gennemføres inden for rammerne af de af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede planer. For tiden indkaldes til en øvelse ca. 2-3 år efter den fortsatte lokale uddannelses afslutning.

Indkaldelsesordre til sådanne mønstringer og øvelser skal udsendes mindst 2 mdr. før det fastsatte mødetidspunkt.

2.1.1.5. Fredsmæssige katastrofer

Efter personelbekendtgørelsens § 9, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen indkalde en værnepligtig til tjeneste ud over den i § 8 nævnte, når det er nødvendigt af hensyn til det kommunale civilforsvars indsats i katastrofetilfælde. Sådan indkaldelse kan kun finde sted, indtil den værnepligtige har afsluttet den efterfølgende 100 timers tjeneste.

Ifølge sagens natur kan der ikke her stilles særlige krav til indkaldelsesordren, hverken til tidspunktet for dennes udsendelse eller for dens form.

Efter dette tidspunkt kan de værnepligtige kun deltage i det fredsmæssige katastrofeberedskab i kommunen som frivillige og efter de for frivillige gældende regler.

Efter § 9, stk. 2 i personelbekendtgørelsen kan Civilforsvarsstyrelsen dog bemyndige kommunalbestyrelsen til at indkalde de K-værnepligtige, der har afsluttet den lokale uddannelse, herunder tidligere § 31-værnepligtige og -gruppeførere, når dette sker med henblik på indsats i katastrofetilfælde, som der er etableret et særligt beredskab for, og som kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Som eksempel herpå kan nævnes stormflodsberedskabet i det sydjyske område. Se iøvrigt nedenfor kap. II pkt. 2.3.3: Regler om indkaldelse af værnepligtige i katastrofetilfælde og til øvelser.

2.1.2 Almindelige forhold under tjenesten

2.1.2.1 Mundering

Efter den kasernemæssige grunduddannelse hjemsendes de K-værnepligtige til den fortsatte lokale uddannelse med standardudrustning. Den, der for tiden udleveres, betegnes M/80 og består af:

1 par uniformsbenklæder M/71 - M/84

1 uniformsjakke M/71 - M/84

1 hætte M/71

1 hue M/71

1 par seler

1 skjorte M/71

1 trøje m/lynlås

1 par lange grå underbukser

1 par halvlange støvler

1 hjelm M/52 med inderhjelm

1 gasmaske, komplet (engelsk model)

1 køjesæk

1 halsklud

1 rundstrikket halstørklæde

Om standardudrustningen iøvrigt - herunder inddragelse af denne - henvises til personeladministrationsbestemmelserne.

2.1.2.2 Klager, samarbejde m.v.

For så vidt angår reglerne om klager, talsmænd og lydighed m.v. er de K-værnepligtige underkastet de samme regler, som gælder under den kasernemæssige uddannelse med de ændringer, som følger af forholdets natur, den korte og »spredte« tjenestetid.

Der er som bilag 4 optaget de gældende samarbejdsregler for værnepligtige til civilforsvaret uden for civilforsvarskorpset

Bilag 4, afsnit C. vedrører den lokale uddannelse, og her er givet udførlige regler for talsmandsordningen. Specielt skal det bemærkes, at der på grund af de dermed forbundne praktiske vanskeligheder ikke er etableret en landstalsmandsordning og heller ikke en talsmandsuddannelse for de K-værnepligtige.

Klager over tjenstlige forhold kan altid fremsættes og skal i første række rettes til den lokale civilforsvarsmyndighed. Dennes afgørelse kan indbringes for Civilforsvarsstyrelsen, hvis afgørelse igen kan indbringes for Indenrigsministeriet. Endelig vil der være mulighed for at klage til Folketingets ombudsmand, der dog først kan tage stilling til en sag, når den har været behandlet af den ansvarlige minister (ministerium).

Efter civilforsvarslovens § 35 er lydighedsnægtelse strafbar, og dette gælder også under den fortsatte lokale uddannelse. Lydighedspligten gælder dog kun lovlige tjenstlige ordrer. Der henvises iøvrigt til den nærmere redegørelse for anvendelse af disciplinarmidler og straf nedenfor.

2.1.2.3 Straffebestemmelser og disciplinarmidler

De grundlæggende bestemmelser om straf, herunder disciplinarmidler findes i civilforsvarslovens §§ 35 - 41.

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 470 af 20. september 1976 om anvendelse af disciplinarmidler over for værnepligtige i civilforsvaret, der er optaget som bilag 5, findes der en bestemmelse i § 8, der siger, at reglerne i bekendtgørelsen med fornødne lempelser også finder anvendelse på værnepligtige, der forretter tjeneste i civilforsvaret uden for CF-korpset.

Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 20. september 1976 om myndighed til at anvende disciplinarmedler over for værnepligtige i civilforsvaret ligger myndigheden til at anvende disciplinarmidler over for værnepligtige uden for CF-korpset hos chefen for vedkommende CF-region, vedkommende civilforsvarschef/civilforsvarsleder eller politimesteren.

Det pålagte disciplinarmiddel kan af den værnepligtige forlanges forelagt et disciplinarnævn til afgørelse. De nærmere bestemmelser herom findes i civilforsvarsloven §§ 37 - 41 og i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976 om disciplinarnævn og ankenævn for værnepligtige i civilforsvaret, se bilag 7. Der henvises endvidere til den af Civilforsvarsstyrelsen udarbejdede vejledning for anvendelse af disciplinarmidler på de til civilforsvarstjeneste indkaldte værnepligtige m.fl.

I §§ 35 - 36 i civilforsvarsloven er fastsat regler om straf. Såfremt en sag ikke menes at kunne afgøres med pålæg af et disciplinarmiddel, påhviler det den lokale civilforsvarsmyndighed at indgive politianmeldelse med henblik på strafforfølgelse af den værnepligtige. Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 36, stk. 2, hvorefter en værnepligtig, der 2 gange er dømt eller har vedtaget bøde for at nægte at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) ikke kan indkaldes påny, jfr. også ovenfor under 2.1.1.2, e og reglerne herom i personeladministrationsbestemmelserne. Se endvidere vejledende bestemmelser for behandlingen af visse sager i bilag 8.

Om anholdelse som tvangsmiddel henvises endelig til bilag 6.

2.1.2.4 Erstatning

I forbindelse med aftjening af værnepligten kan der opstå 2 former for erstatningsretlige spørgsmål:

a. Erstatning til den værnepligtige (eller dennes nærmeste),

b. Erstatning fra den værnepligtige.

Ad a. For at erstatning til den værnepligtige eller dennes efterladte kan komme på tale, må den ulykke eller sygdom, der har ramt ham selv, eller den skade, hans private ejendele har lidt, med rimelig sandsynlighed kunne henføres til tjenesten og dennes udførelse. Personskade under færdsel til og fra tjenesten kan ikke dækkes.

Om de nærmere betingelser for ydelse af erstatning til skadelidte værnepligtige henvises til lov nr. 80 af 8. marts 1978, der tillige med kommentarer til loven er optaget som bilag 9. Opmærksomheden henledes endvidere på de gældende regler om dagpenge ved sygdom eller fødsel, anmeldelse af arbejdsulykker (bilag 9) og anmeldelse af ulykkestilfælde og sygdomme, der rammer værnepligtige m.fl. (bilag 10).

I almindelighed erstatter civilforsvaret ikke de personlige ejendele, der beskadiges eller går tabt under aftjening af værnepligten. Dette vil kun ske, hvis civilforsvaret efter dansk rets almindelige erstatningsregler ifalder erstatningsansvar (bliver erstatningspligtig).

I et vist omfang kan private motorkøretøjer, tilhørende værnepligtige eller frivillige, anvendes under øvelser. Dette kan dog kun ske, hvis ejeren er indforstået med det, og køretøjet er kaskoforsikret. For sådan brug ydes befordringsgodtgørelse, jfr. bilag 11.

Civilforsvaret erstatter normalt det tab, der påføres den pågældende ved skade på køretøjet sket i forbindelse med øvelser, hvis dette efter sædvanlige regler skulle være båret af den pågældende selv eller hans forsikringsselskab. Erstatningsspørgsmålet kan eventuelt løses, uden at forsikringsselskabet inddrages i sagen i tilfælde, hvor der kan blive tale om bonustab el.lign. for ejeren af motorkøretøjet.

ad b. Hvis en værnepligtig under aftjening af værnepligten er skyld i personskade eller forretter skade på ting, der tilhører civilforsvaret eller andre, kan han blive erstatningspligtig efter dansk rets almindelige erstatningsregler og lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar. Det samme gælder, hvis den pågældende er skyld i, at ting, der tilhører civilforsvaret, bortkommer.

Ifølge § 19 i lov om erstatningsansvar skal en skade, der er dækket af en tingsforsikring, som udgangspunkt ikke erstattes, medmindre skaden skyldes en forsætlig eller uagtsom handling. Staten og kommunerne, der ofte er selvforsikrere, anses efter lovens § 20 stillet som om forsikring er tegnet. det er civilforsvaret, der skal bevise, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Hvis en bortkommet ting senere kommer til veje igen, skal denne straks afleveres på tjenestestedet. Den værnepligtige har ikke fået ejendomsret til tingen ved at betale den pålagte erstatning. Alt efter tingens tilstand ved afleveringen, vil den værnepligtige dog få den udredte erstatning helt eller delvist tilbagebetalt.

2.1.3 Ydelser til værnepligtige

I Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret og nr. 510 af 31. juli 1986 om ændring af denne er der bl.a. fastsat regler om ydelser til disse se bilag 1. Reglerne om de værnepligtige findes i §§ 16 - 19.

§§ 16 - 17 omhandler CF-korpsets værnepligtige, de K-værnepligtige under den kasernemæssige grunduddannelse og visse overførte værnepligtige.

Stk. 1. § 18 omhandler de K-værnepligtige under den efterfølgende lokale tjeneste samt under øvelser og mønstringer.

Stk. 1. § 19 indeholder særlige regler for den ekstraordinære indkaldelse til bekæmpelse af fredstidskatastrofer. Indledningsvis bemærkes, at de K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse ikke som under kaserneuddannelsen får udbetalt værnepligtsløn. Der ydes kommunerne et på forhånd udregnet enhedsbeløb pr. undervisningstime af værnepligtige. I det følgende er angivet regler for de ydelser, som tilkommer de værnepligtige efter personelbekendtgørelsen. 2.1.3.1 Befordring Der ydes de værnepligtige en skattefri godtgørelse, svarende til de faktisk afholdte udgifter til befordring mellem bopæl og uddannelsessted ved fremmøde til uddannelse og øvelser. Dette gælder uanset, hvor de pågældende bor i forhold til uddannelsesstedet. Offentlige befordringsmidler skal i videst muligt omfang benyttes ved transporten. Eget befordringsmiddel kan dog benyttes, når særlige forhold taler herfor, specielt når det i det givne tilfælde - alle forhold taget i betragtning - er mest økonomisk. Som eksempel på sådanne forhold kan anføres, at offentlige befordringsmidler ikke kan anvendes på større dele af strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet, at benyttelse af offentligt befordringsmiddel medfører en samlet ventetid undervejs på mindst 1 time, eller at flere værnepligtige benytter samme private køretøj. Befordringsudgifter beregnes og godtgøres efter følgende regler: Ved benyttelse af offentlige befordringsmidler godtgøres udgiften til almindelig billetpris (2. klasse). Billetten skal forevises, dog kan udgifter ved lokal transport refunderes efter de til enhver tid gældende takster uden forevisning af billet. Ved benyttelse af eget befordringsmiddel godtgøres udgiften efter den af Finansministeriets Lønnings- og Pendionsdepartement fastsatte takst for »anden godkendt kørsel« (sats B). Det forudsættes, at der ved den lokale civilforsvarsmyndigheds foranstaltning i videst muligt omfang arrangeres samlet transport af mandskabet ved kørsel til et uddannelsessted i en anden kommune, og at transporten gennemføres med de uddannelseskøretøjer, der er stillet til rådighed herfor, eller med et til formålet lejet køretøj, såfremt udgifterne herved ikke overstiger udgifterne ved mandskabets individuelle rejser. 2.1.3.2 Forplejning Der ydes de værnepligtige gratis forplejning, når uddannelsen eller øvelsen den enkelte dag har en varighed af mindst 4 timer. Det beløb, der kan anvendes til forplejning, fastsættes under hensyn til uddannelsen og øvelsens varighed samt karakter, herunder om forplejningen fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddannelsen eller øvelsen. Vejledende satser er anført i bilag 11. 2.1.3.3 Indkvartering Såfremt det findes hensigtsmæssigt, og indkvarteringslokaliteter findes på uddannelsesstedet, kan frit kvarter under weekend-uddannelse stilles til rådighed for de værnepligtige, der måtte ønske det. Frit kvarter stilles endvidere til rådighed for de værnepligtige, der indkvarteres på uddannelsesstedet under de dagkurser for K-værnepligtige, som afholdes i København, Århus og Ålborg. 2.1.3.4 Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. Der ydes en godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste eller udgifter til vikar o.lign. til de værnepligtige, der må forsømme deres arbejde for at give møde til den fortsatte lokale uddannelse eller øvelser. Der henvises iøvrigt til reglerne om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste m.v. til K-værnepligtige under den fortsatte lokale uddannelse, som er optaget i bilag 12. 2.1.3.5 Lægeerklæringer I tilfælde, hvor den lokale civilforsvarsmyndighed finder anledning til at kræve en værnepligtigs udeblivelse fra tjenesten på grund af sygdom dokumenteret ved almindelig lægeerklæring fra den pågældendes egen læge, kan evt. lægeregning godtgøres den værnepligtige. 2.1.3.6 Ekstraordinær indkaldelse af værnepligtige under indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab I tilfælde, hvor der foretages en tvangsmæssig indkaldelse af værnepligtige i forbindelse med indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, skal der ydes de indkaldte værnepligtige a. godtgørelse for befordringsudgifter efter de ovenfor nævnte regler, b. godtgørelse for merudgifter ved fravær fra hjemmet efter regler, der svarer til dem, der gælder for værnepligtige, der genindkaldes til CF-korpset. Beløbet er ikke skattepligtigt, c. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter de ovenfor nævnte regler. Der kan ikke ydes de værnepligtige fri forplejning eller kostgodtgørelse, og de værnepligtige skal således betale for evt. modtaget forplejning under indkaldelsen. De af staten fastsatte og til enhver tid gældende satser for de nævnte ydelser findes i bilag 11. 2.1.3.7 Udligning af geografiske skævheder i det personelle beredskab Det kommunale civilforsvar skal allerede i fredstid forberede sig på, at Civilforsvarsstyrelsen i en beredskabssituation vil anmode CF-regionerne om - når fuld mobilisering af personel ved det kommunale civilforsvar er gennemført - at foretage udligning af konstaterede skævheder i det personelle beredskab inden for den pågældende region. Et eventuelt samlet overskud indberettes af regionen til Civilforsvarsstyrelsen med henblik på overførsel til det kommunale civilforsvar i andre regioner. 2.2 Anvendelse af værnepligtige som befalingsmænd Der kan ikke tvangsmæssigt udtages K-værnepligtige til befalingsmandsuddannelsen. De K-værnepligtige kan derimod på frivillig basis søge om tilladelse til at gennemgå en sådan uddannelse. Uddannelsen gennemføres på Kursusafdelingen ved Fynske CF-kolonne i Middelfart. De værnepligtige er omfattet af de almindelige bestemmelser, der gælder for kursusdeltagelse på det statslige civilforsvars kursusinstitutioner. Det påhviler de lokale stamafdelinger at orientere de K-værnepligtige herom inden afslutningen af deres meniguddannelse og at foretage tilmelding direkte til Kursusafdelinger ved Fynske CF-kolonne af interesserede og egnede værnepligtige. 2.3 Overførte værnepligtige (KK- og XK-værnepligtige) Ved overførte værnepligtige forstås dels værnepligtige, som fra CF-korpset overføres til det lokale (kommunale eller statslige) civilforsvar, og dels de såkaldte X-værnepligtige som er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, men som ikke indkaldes i fredstid. I personelbekendtgørelsens §§ 13, 14 of 15 (se bilag 1) er der fastsat bestemmelser herom.

Stk. 1. § 13 vedrører overførsel af færdiguddannede værnepligtige i CF-korpset til andre dele af civilforsvaret (kommunalt eller statsligt).

Stk. 1. § 14 vedrører værnepligtige under aktuel tjeneste i CF-korpset, der overføres til det kommunale civilforsvar.

Stk. 1. § 15 omhandler værnepligtige, der er overført til civilforsvaret uden for CF-korpset, og som ikke uddannes i fredstid. Disse værnepligtige omtales også i § 4 i forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 18. februar 1981 om fordeling m.v. af udskrevne værnepligtige (X-værnepligtige). 2.3.1 Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 13 De værnepligtige, der overføres til andre dele af civilforsvaret efter endt uddannelse i CF-korpset, genindkaldes normalt ikke i fredstid. Af personelbekendtgørelsen fremgår dog, at de kan indkaldes til mønstringer og øvelser af ialt 1 måneds varighed. Dette kan dog kun ske med Civilforsvarsstyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Ved sådan indkaldelse gælder de regler om økonomi, som er anført i afsnit 2.1.3, jf. den nærmere beskrivelse i afsnit 2.1.3.1-4. Disse værnepligtige kan eventuelt indgå i det fredsmæssige katastrofeberedskab, men da på frivillig basis. Med hjemmel i § 13 overføres efter afsluttet uddannelse i CF-korpset ca. 35 delingsførere om året til det kommunale civilforsvar. Disse delingsførere skal inden 2 år efter overførslen indkaldes til en 50 timers uddannelse ved den kommunale stamafdeling. Hvis en delingsfører tager imod et tilbud om at gennemgå en instruktøruddannelse, kan han fritages for den ellers pligtige 50 timers uddannelse. Se iøvrigt bilag 23. Under de 50 timers uddannelse ydes der kommunerne elevtimebetaling for værnepligtige, og de pågældende har krav på ydelser i henhold til personelbekendtgørelsens § 18. Reglerne er nærmere beskrevet under 2.1.3.1-4 Se iøvrigt nedenfor afsnittet 2.3.3. 2.3.2 Værnepligtige overført i henhold til personelbekendtgørelsens § 14 . Disse værnepligtige, som overføres fra CF-korpset, skal efter bestemmelserne i personelbekendtgørelsen pålægges tjeneste i det lokale civilforsvar på indtil 80 timer. Som eksempel på sådan overførsel kan nævnes de gruppeførere, som udtages til overførsel til det kommunale civilforsvar, og som ca. 1 måned før hjemsendelsen skal gennemgå et 1-uges kursus af 50 timers varighed på et uddannelsescenter i København, Ålborg eller Ålborg, hvorefter de vender tilbage til kasernen til færdiguddannelse. Snarest efter hjemsendelsen fra kasernen skal gruppeførerne til en 3-timers orientering ved den lokale stamafdeling. Opmærksomheden henledes specielt på, at de pågældende har modtaget løn for denne tjeneste i CF-korpset. Se bilag 13. Der er udarbejdet særskilte planer for denne uddannelse m.v. 2.3.3 (ad 2.3.1 og 2.3.2). Regler om indkaldelse af værnepligtige til det kommunale civilforsvar i katastrofetilfælde og til øvelser Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 387 af 18. juni 1986 om værnepligtige og frivillige i civilforsvaret, § 13, stk. 2, omfatter værnepligtige i civilforsvarskorpset, der er overført til det kommunale civilforsvar efter afslutningen af deres korpsuddannelse (KK-værnepligtige, bydelingsførere og de 700 gruppeførere, der som en engangsforanstaltning overførtes pr. 1. oktober 1984).

§ 14, stk.

Stk. 1. § 14 vedrører værnepligtige under aktuel tjeneste i CF-korpset, der overføres til det kommunale civilforsvar.

Versioner

1. 1990-02-22 · til 2004-07-15