Bestemmelser om tilvejebringelse og uddannelse m.v. af personel til det lokale civilforsvar, kapitel VIII, statens afholdelse af civilforsvarsudgifter. - Se "redaktionelle noter"
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/9600@1990-02-22/da
Indhold
VIII Statens afholdelse af civilforsvarsudgifter
8.1 Generelle bestemmelser
Af civilforsvarslovens § 26 fremgår, at indenrigsministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang staten deltager i udgifter ved de opgaver, der nævnes i civilforsvarslovens §§ 18 og 20, ved uddannelse af det ikke-statslige civilforsvarspersonel, ved foranstaltaninger i henhold til civilforsvarslovens § 25 og ved etablering af kommunale øvelsesanlæg.
Disse regler er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 30. august l982 om statens deltagelse i visse civilforsvarsudgifter. Bekendtgørelsen er optaget som bilag l8.
Civilforsvarsstyrelsen afholder udgifterne i forbindelse med uddannelse af K-værnepligtige og frivillige i det kommunale civilforsvar, jf. § 3, stk. 1 og stk. 2. Herudover kan Civilforsvarsstyrelsen også dække udgifterne til uddannelse af de personer, som har fået pålæg om udførelse af civilforsvarsopgaver efter civilforsvarslovens § 13, jf. § 3, stk. 3.
Hvilke udgiftsposter, der dækkes af statsmidler for de enkelte personelgruppers vedkommende fremgår af de forudgående afsnit.
Civilforsvarsstyrelsen dækker kun de udgifter, som falder inden for de beløbsmæssige rammer, der er anført i bilag 11. Såfremt kommunalretlige regler ikke er til hinder for, at kommunerne supplerer de nævnte ydelser, er der ikke noget i de bestemmelser, som gælder for civilforsvaret, der hindrer det. Dette gælder dog ikke ydelse af godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Løn til kommunalt ansatte arbejdsmænd, der bistår ved gennemførelsen af den lokale uddannelse af CF-personel, dækkes af bloktilskuddene. Dette vedrører specielt følgende arbejdsopgaver:
- klargøring af uddannelseskøretøjer, slanger og andet uddannelsesmateriel, herunder almindeligt eftersyn i det omfang, dette ikke forudsætter et værkstedsophold og i øvrigt kan udføres uden faglært arbejdskraft, samt vask og soignering,
- udlægning af øvelsesdukker, markering af skader m.v.,
- oprydning efter øvelser og anbringelse af uddannelsesmateriel på depot.
Vedrørende betaling for brug af undervisningslokaler m.v. skal særligt bemærkes, at hvis CFF/DKB ønsker at benytte det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter ved hvervning og uddannelse af frivillige til kommunen, forudsættes dette at ske vederlagsfrit.
Ved udlån af det kommunale civilforsvars lokaler og undervisningsfaciliteter til politiet ved uddannelse af CF-ordenskorpset er kommunerne berettiget til at få dækket sine udgifter til varme, el, rengøring samt forbrug af undervisningsmidler og lignende.
Af hensyn til det nære samarbejde skal Civilforsvarsstyrelsen dog henstille, at der ikke kræves betaling for disse udgifter.
Udgifter som følge af indsættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab afregnes separat ved indsendelse af opgørelse over de udgifter, der er forbundet dermed. Der henvises til bemærkningerne under de enkelte personelkategorier og iøvrigt til retningslinier for opstilling af et lokalt fredsmæssigt katastrofeberedskab (januar l969).
8.2 Enhedstimebeløb
Kommunalt afholdte uddannelsesudgifter afregnes med et på forhånd særligt udregnet enhedsbeløb pr. elevtime for værnepligtige og for frivillige. Det fremgår af bilag 24.1, hvilke udgiftsområder, der indgår i enhedsbeløbet, ligesom bilag 24.1 og 24.2 indeholder de nærmere administrative bestemmelser for ordningen.
Refusion af uddannelsesudgifterne sker 2 gange årligt på grundlag af de særligt udarbejdede skemaer (underbilag 24.2.1. og 2), som udfyldes og indsendes af kommunerne.
For at sikre, at Civilforsvarsstyrelsen kan foretage den endelige refusion for det forudgående finansår inden regnskabsafslutningen, er det nødvendigt, at et foreløbigt »skema 1« (underbilag 24.2.1) alene indeholdende opgørelse over det netop afsluttede finansår er Civilforsvarsstyrelsen i hænde senest 5. januar . Senest 10. februar indsendes det endelige, og fuldstændigt udfyldte skema med kommunernes revisionspåtegning til Civilforsvarsstyrelsen.
Ordningen er økonomisk neutral, det vil sige, at der ikke herved er sket en ændring i udgiftsfordelingen mellem stat og kommuner, og at den bevilling, som er afsat til uddannelsesformål, fortsat vil blive anvendt dertil.
I bilag 11, Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar, findes de til en hver tid af staten fastsatte instruktørhonorarer samt øvrige satser for diverse ydelser til værnepligtige og frivillige. Disse satser anvendes til regulering af enhedsbeløbene. Satserne er derfor i princippet vejledende minimumsatser for det kommunale civilforsvar. Enhedsbeløbet vil ikke blive forøget i tilfælde, hvor kommunerne anvender højere satser end anført i bilaget. Satserne for befordringsgodtgørelse, benyttelse af eget motorkøretøj og godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste er dog bindende.
Med hjemmel i »Cirkulærskrivelse om Momsordningen«, Indenrigsministeriet, l..kt.j.nr. 149-32/1985, som den 28. november 1985 er udsendt til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd, er satserne i bilag 11 enhedstimebeløbene nedsat med købsmomsens andel (6,9%) fra 1987.
For politiets CF-ordenskorps er samtlige satser bindende. Der er på dette område ikke sket nogen ændring i afregningsformen, så der ydes fortsat refusion af vedkommende CF-region af de udgifter, som politiet forskudsvis har afholdt. Dog afholdes honorarer til instruktører og disses befordringsgodtgørelse samt eventuelle godtgørelser for tabt arbejdsfortjeneste til personellet af Civilforsvarsstyrelsen efter de hidtil gældende regler om lønrapportering.
I de tidligere kapitler, som omhandler de enkelte personelkategorier, er det nærmere beskrevet, hvilke ydelser de forskellige kategorier lovmæssigt har krav på.