Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/9615@1990-02-22/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 35, stk.
   2. § 755.
   3. § 13.

Bilag 6

Emne: Om tvangsmidlet anholdelse.

Den tekniske og redaktionelle revision af civilforsvarsloven af 1949 med senere ændringer medførte blandt andet en udvidelse af de hidtil gældende straffebestemmelser i kapitel IV ved indførelsen af en regel om foresattes anholdelsesbeføjelse, se § 35, stk. 4, i lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvaret.

Der er dog ikke tale om nogen skelsættende nydannelse. En vis anholdelsesbeføjelse for foresatte (og andre) i civilforsvaret har været og er fortsat tillagt disse personer i kraft af § 755, stk. 2, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober 1978 om rettens pleje med senere ændringer.

§ 35, stk.

Stk. 1. 4, giver en foresat i civilforsvaret ret til at anholde en undergiven, såfremt denne undlader at efterkomme den foresattes tjenstlige befaling og anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. En tilsvarende regel er indeholdt i § 15 i den militære retsplejelov nr. 218 af 26. april 1973. Det må erkendes, at behovet for at kunne anholde hidtil har været begrænset. I praksis har det næsten udelukkende været politiets anholdelsesbeføjelse, der har haft betydning, og det må formodes, at dette også fremover vil være tilfældet. Når der i civilforsvarsloven nu er indført en særlig anholdelsesbeføjelse for foresatte i civilforsvaret, skyldes dette hensynet til at sikre tjenestens uforstyrrede gennemførelse. Der er - om end i isolerede tilfælde - forekommet eksempler på meget grov lydighedsnægtelse, hvis konsekvenser for uddannelsen og for den fortsatte opretholdelse af disciplinen uden øjeblikkelig bistand fra politiet kunne have fået vidtrækkende følger. Da man imidlertid ikke har lov til at gå ud fra, at politiet på et hvilket som helst tidspunkt vil være i stand til at yde øjeblikkelig assistancs, fandtes det derfor at være en rimelig og hensigtsmæssig løsning, om end der i sådanne situationer blev givet foresatte beføjelse til at kunne foretage anholdelse. Når der indføres en ny regel, der kan medføre indgreb i andre menneskers frihed, må der på intet tidspunkt herske tvivl om, under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser sådanne indgreb er tilladt. Derfor har Civilforsvarsstyrelsen udarbejdet en vejledning om anholdelse. Indholdet af denne vejledning må nøje kendes af enhver foresat, der kan tænkes at skulle foretage anholdelse af en undergiven. Anvendelsen af tvangsmidlet anholdelse forudsætter klare og restriktive betingelser. Den foreliggende vejledning er derfor gjort meget udførlig og vil sikkert ikke af alle blive betragtet som et let tilgængeligt hjælpemiddel. Til gengæld skulle en så udførlig vejledning give det ubetinget nødvendige kendskab til de fundamentale principper for anvendelse af dette processuelle tvangsindgreb. Da de erfaringer, som civilforsvaret inden for dette begrænsede område af de straffeprocessuelle tvangsforanstaltninger hidtil har kunnet erhverve sig om praksis, er beskedne, har Civilforsvarsstyrelsen samtidig besluttet, at der bør gælde en introduktionsperiode på et år, hvorefter vejledningen kan tages op til fornyet vurdering, såfremt der måtte have vist sig et behov herfor. Man modtager meget gerne bemærkninger til vejledningens udformning og indhold. Sådanne bemærkninger bedes indsendt til Civilforsvarsstyrelsen under henvisning til denne skrivelse.

Bilag 6.1

Emne: Anholdelse

1. I § 35, stk. 4, i cicilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981 om civilforsvaret) er indført en regel om foresattes adgang til at anholde værnepligtige i civilforsvaret. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at § 35, stk. 4, svarer til § 15 i militær retsplejelov nr. 218 af 26. april 1973, og at den tidligere civilforsvarslov (af 1949 med senere ændringer) ikke indeholdt en sådan regel, hvad der i praksis har vist sig mindre hensigtsmæssigt.

2. I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget udbad forsvarsudvalget sig en redegørelse for bemærkningerne til lovforslagets § 35. Indenrigsministeriets besvarelse af 1. april 1981 vedlægges i afskrift (bilag a).

3. Folketingets kommunaludvalg stillede i en skrivelse af 18. februar 1982 til indenrigsministeren blandt andet spørgsmål om begrundelsen for, at anholdelsesbeføjelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, tilsyneladende var formuleret mere vidtgående end i den tilsvarende § 15 i den militære lov. Indenrigsministeriets besvarelse af 2. marts 1982 vedlægges ligeledes i afskrift (bilag b).

4. Det skal i denne sammenhæng påpeges, at en foresat i civilforsvaret også før den ovenfor nævnte lovændring kunne anholde en værnepligtig i civilforsvaret uden hensyn til, om de i § 35, stk. 4, anførte anholdelsesbetingelser var opfyldt. Dette følger af den borgerlige retsplejelov, der i § 755, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 488 af 2. oktober 1978 om rettens pleje med senere ændringer tillægger andre end politiet (og domstolene) en anholdelsesbeføjelse. Afskrift af § 755 vedlægges (bilag c).

Denne regel, der har et andet og mere vidtgående sigte end § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven, gælder fortsat ved siden af § 35. stk. 4.

5. En anholdelse efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven kan kun

foretages af en

a) foresat, såfremt den, der anholdes har

b) undladt, at efterkomme den Foresattes tjenstlige befaling, og

c) anholdelse skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen.

a) Foresat i civilforsvaret er den, der har befalingsret (kommandomyndighed) over andre i kraft af sin tjenestestilling, jf. Grundbog for CF-korpsets menige, kapitlet om Almindelige tjenesteforhold.

b) Den, der anholdes, skal have gjort sig skyldig i ulydighed (»undladt at efterkomme den foresattes tjenstlige befaling«). En befaling er tjenstlig, når den gives inden for det tjenesteområde, hvor vedkommende foresatte er bemyndiget til at befale. Befalingen skal naturligvis også være lovlig, for at dens tilsidesættelse kan medføre strafansvar, se nærmere herom i Grundbog for CF-korpsets menige, kapitelt om Almindelige tjenesteforhold.

c. For at kunne foretage en anholdelse efter § 35, stk. 4, kræves yderligere, at anholdelsen skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. Det beror på konkret vurdering af den foreliggende situation, om denne betingelse må anses for opfyldt. Det er vanskeligt udtømmende at angive, hvornår denne betingelse kan anses for opfyldt. En rimelig afgrænsning af reglens rækkevidde kan udformes således, at en anholdelse ikke må foretages, hvis den - alt taget i betragtning - stiller sig som et uforholdsmæssigt omfattende indgreb, det vil sige, at der fx var en rimelig mulighed for at bringe situationen under kontrol ved hjælp af andre - mindre vidtrækkende - forholdsregler. Midlet skal stå i et rimeligt forhold til målet.

Anholdelse kan ske, selv om forseelsen ikke overværes af andre undergivne, idet hensyn til disciplinen ikke alene refererer sig til påvirkning af andre værnepligtiges handlemåde, men også til den pågældendes egen underkastelse af tjenstlige befalinger. Hensyn til disciplinen vil dog i særlig grad komme på tale, når andre undergivne overværer forseelsen.

Sammenfattende kan herefter siges, at den udviste ulydighed normalt skal have en sådan karakter (grovhed), at den efter en fornuftig afvejning af de foreliggende faktiske forhold må formodes at skabe en overhængende fare for disciplinens fortsatte opretholdelse, fx derved, at der som følge af den udviste ulydighed opstår tilløb til uroligheder, tumult eller andre omstændigheder af sikkerhedstruende art eller begrundet frygt for voldshandlinger eller anden skadetilføjelse.

6. Ifølge retsplejelovens § 755, stk. 2, kan enhver anholde en person, der træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale.

Denne bestemmelse har som tidligere nævnt praktisk betydning ved siden af reglen i § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven, der er begrænset til en bestemt forseelsestype (ulydighed), og hvor det som en yderligere betingelse er foreskrevet, at anholdelsen skønnes nødvendig af hensyn til disciplinen. Også uden for området for § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven kan der uomtvisteligt opstå situationer, der gør en anholdelse påkrævet, fx i tilfælde af voldshandlinger, ildspåsættelse eller indbrud, og i sådanne tilfælde kan anholdelsen foretages med hjemmel i § 755, stk. 2, hvis betingelserne er opfyldt, hvad de i sådanne situationer næsten altid vil være.

Det er efter bestemmelsen enhver, der kan anholde, altså ikke kun en foresat i civilforsvaret. Det siger sig selv, at anholdelse efter denne regel ikke må foretages, hvis den efter sagens art eller omstændighederne iøvrigt ville være et uforholdsmæssigt omfattende indgreb.

Det strafbare forhold (lovovertrædelsen) skal være undergivet offentlig påtale. Beføjelsen til offentligt at påtale lovovertrædelser tilkommer efter dansk ret som hovedregel anklagemyndigheden, se i denne sammenhæng også § 35, stk. 3, i civilforsvarsloven.

7. Den beføjelse til at anholde, der er hjemlet i såvel § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven som i § 755, stk. 2, i retsplejeloven, svarer ikke helt til politiets (og domstolenes) kompetence. I denne indgår to hovedelementer: en pågribelse og en tilbageholdelse i op til 24 timer. Når anholdelse foretages efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven eller § 755, stk. 2, i retsplejeloven, må tilbageholdelse af en vis varighed ikke finde sted. Den anholdte skal snarets muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

II. Anholdelsens iværksættelse og forløb.

1. Beslutningen om at iværksætte en anholdelse efter § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven tages i overensstemmelse med sædvanlige principper for tjenesteforretningers udførelse normalt af den, der fører kommandoen på gerningsstedet, men ellers af den foresatte selv. Efter retsplejelovens § 755, stk. 2, tages beslutningen af den, der træffer lovovertræderen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold.

2. Den, der anholdes, skal ved pågribelsen eller snarest derefter have meddelelse om grunden til anholdelsen og det nøjagtige klokkeslet for anholdelsen.

3. Genstande, der kan benyttes til vold eller undvigelse, må fratages den anholdte. Det samme gælder genstande, der kan tjene til sagens oplysning, som f.eks. den strafbare handlings redskaber og udbytte. Der må dog aldrig foretages en egentlig kropsvisitation. Mistænkes den anholdte for at have ting på sig, der kan antages at have betydning som bevismidler, og den anholdte nægter at være i besiddelse af sådanne ting eller at udlevere disse, må han holdes under opsyn, indtil en personlig ransagning kan foretages af politiet.

Fratagelsen er ikke en egentlig beslaglæggelse, idet den principielt kun angår spørgsmålet om den anholdtes ret til at have genstandene på eller ved sig. Hvis politiet, til hvem de fratagne genstande skal afleveres, vil sikre sig besiddelsen (og f.eks. forhindre udlevering til andre), må retsplejelovens almindelige regler om bevaringstagelse og beslaglæggelse anvendes.

4. Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Magtanvendelse bør så vidt muligt undgås.

5. Sætter den pågrebne sig aktivt til modværge eller sker anholdelsen under uroligheder eller slagsmål, tillader øjemedet med anholdelsen ofte ikke megen skånsel. Anholdelsen kan da ske ved brug af den nødvendige magt. Grænsen for en sådan magtanvendelse må drages efter samme principper som grænsen for det berettigede nødværge, jf. § 13 i lovbekendtgørelse nr. 411 af 17. august 1978 om borgerlig straffelov. Afskrift af denne bestemmelse vedlægges (bilag d). Magtanvendelsen må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at gennemtvinge pågribelsen og skal undlades, hvor behovet for en anholdelse er beskedent, fx fordi lovovertrædelsen er af mindre væsentlig art, hvilket kan være tilfældet uden for den form for lovovertrædelse, der er beskrevet i § 35, stk. 4, i civilforsvarsloven. Sammenfattende kan herefter siges, at den, der foretager en anholdelse, skal vise besindighed og mådehold, og unødig magtanvendelse eller krænkende eller ydmygende adfærd ikke er tilladt.

6. Når anholdelsen er foretaget, skal den anholdte snarest muligt overgives til politiet med oplysning om grundlaget for anholdelsen og tidspunktet herfor. Genstande, der er frataget den anholdte, afleveres ligeledes til politiet. Overgivelse til politiet kan ske ved at transportere den anholdte til nærmeste politistation eller ved at anmode politiet om at afhente den anholdte på tjenestestedet (gerningsstedet). I den periode, der hengår, til overgivelse til politiet har fundet sted, må der ikke gøres indskrænkninger i den anholdtes frihed, end anholdelsens øjemed eller hensynet til orden og sikkerhed fordrer.

7. En anholdelse skal snarest mulig indberettes til den chef, inden for hvis myndighedsområde anholdelsen har fundet sted. Indberetning til Civilforsvarsstyrelsen skal også ske, jf. Civilforsvarsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 13. maj 1982 (bilag e). Alle fornødne oplysninger til bedømmelse af anholdelsens retmæssighed (:grundlag, tidspunkt og sted for anholdelsen, om magtanvendelse til realisation af anholdelsen har fundet sted, hvori magtanvendelsen bestod og hvilke forhold, der har foranlediget magtanvendelsen, tidspunkt for overgivelse til politiet, politimyndighed, navn, stilling og adresse på vidner, kopi af anmeldelsesrapport til politiet og af indberetningen til vedkommende chef m.a.). Undladelse af at indberette en foretaget anholdelse er en tjenesteforseelse, der kan pådrage ansvar efter gældende bestemmelser.

8. En anholdelse er et alvorligt indgreb i den personlige frihed. Det bør derfor stå helt klart, at en anholdelse aldrig må foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne iøvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Er der tvivl om indgrebets nødvendighed, skal det derfor undlades.

Bilag 6.2 Bilag a

Spørgsmål 28:

»Ministeren bedes næemere redegøre for baggrunden for bemærkningerne til lovforslagets § 35. Ministeren bedes endvidere angive, hvilke konsekvenser ændringerne har i forhold til de i dag gældende regler.«

Svar:

Henvisningen til retsplejelovens kap. 68 og 69 (om anholdelse og varetægtsfængsling) i civilforsvarslovens § 42, stk. 3, er ikke medtaget i lovforslagets § 35, stk. 3. Dette skyldes, at disse retsmidler idag kan anvendes i såvel piliti- som statsadvokatsager. Før retsplejelovændringen i 1978 kunne retsmidlerne kun benyttes i statsadvokatsager, derfor er det nødvendigt i civilforsvarslovens § 42, stk. 3, at nævne, at de også kan anvendes i sager om overtrædelse af civilforsvarsloven.

Den eneste realitetsændring i forhold til den gældende bestemmelse er, at der efter lovforslagets § 35, stk. 4, er hjemmel til, at en foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

De værnepligtige i civilforsvaret vil herefter blive ligestillet med værnepligtige i forsvaret, idet der er en tilsvarende bestemmelse i § 15 i den militære retsplejelov.

Uanset at enhver efter retsplejelovens § 755, stk. 2, kan anholde en person, der træffes under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, er det fundet hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes hjemmel for, at en befalingsmand kan bringe en værnepligtig til øjeblikkelig afhøring hos politiet.

Baggrunden herfor er, at Civilforsvarskorpset har haft enkeltstående tilfælde, hvor en værnepligtig udviste grov lydighedsnægtelse og forsøgte at ødelægge en afdelings mulighed for at gennemføre uddannelse af et hold værnepligtige. Befalingsmændene måtte søge støtte hos politiet, uden at en sådan støtte kunne ydes omgående.

Efter lovforslagets § 35, stk. 1, er det fortsat således, at disciplinarmidler skal anvendes i stedet for straf, med mindre omstændighederne taler derimod.

Bilag 6.2 Bilag b

Spørgsmål 23:

»Hvad er begrundelsen for, at man i den nye civilforsvarslov, som trådte i kraft den 1. januar 1982, i afsnittet om straffe m.v. har overført regler fra den militære straffelov, således at enhver foresat nu skulle have beføjelse til at anholde en værnepligtig, jf. de CF-værnepligtiges blad »Sprøjten«,seneste nummer?

Det bemærkes, at de nye regler ikke blev begrundet eller kommenteret, da forslaget blev fremsat og behandlet sidste år, men at der alene i bemærkningerne står, at det har vist sig »mindre hensigtsmæssigt« ikke at have sådanne anholdelsesbeføjelser).'

Spørgsmål 24:

»Kan den gennemførte ændring ses som et udtryk for en mere generel retningslinje i forbindelse med begrebet »totalforsvar« »?

Spørgsmål 25:

»Hvad er begrundelsen for, at man har formuleret anholdelsesbeføjelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, tilsyneladende mere vidtgående end i den tilsvarende § 15 i den militære straffelov? (således opfattes forskellen af de CF-værnepligtige).«

Svar.

I forbindelse med Folketingets behandling af forslag til civilforsvarslov (nu lov nr. 253 af 27. maj 1981) bad forsvarsudvalget indenrigsministeren om blandt andet at redegøre nærmere for baggrunden for bemærkningerne til lovforslagets § 35.

Der vedlægges en kopi af indenrigsministerens besvarelse på forsvarsudvalgets spørgsmål. (se bilag a).

Der er ingen anden motivering for den nye bestemmelse end den, der fremgår af svaret. De betragtninger, der kommer til udtryk i de CF-værnepligtiges blad om f.eks. integration af den militære straffelov i civilforsvarsloven, er fejlagtige.

Bestemmelsen i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, svarer til § 15, 1), i den militære retsplejelov og er ikke mere vidtgående end denne bestemmelse. Tværtimod er bestemmelsen i civilforsvarsloven snævrere, da den forudsætter en klar tilsidesættelse af en tjenstlig befaling, medens reglen i den militære retsplejelov også omfatter »grov respektstridig opførsel«. Hertil kommer, at civilforsvarsloven ikke indeholder en til den militære straffelovs § 15, 2), svarende hjemmel til at »anholde en værnepligtig, når denne træffes under udførelse af forbrydelse eller på friske spor eller mistænkes for begået forbrydelse, og det skønnes nødvendigt at sikre hans tilstedeværelse eller afsondring fra andre«. Udenfor tjenesten kan befalingsmænd i civilforsvaret kun anholde civilforsvarsværnepligtige i medfør af retsplejelovens § 755, stk. 2, på tilsvarende måde som alle andre borgere. Det betyder, at der ikke i civilforsvaret - som i forsvaret - er hjemmel til at anholde alene på grundlag af mistanke om en begået forbrydelse.

Ifølge § 16 i den militære retsplejelov skal en foretagen anholdelse straks indberettes til den pågældende rettergangschef. Der er ikke i civilforsvarsloven fastsat en tilsvarende bestemmelse, fordi der er tale om interne tjenstlige forhold, som det ikke er påkrævet at regulere ved lov. Det er imidlertid klart, at det vil blive betragtet som en tjenesteforseelse at foretage en anholdelse i civilforsvaret uden straks at indberette til højere instans. Civilforsvarsstyrelsen er anmodet om at udsende bestemmelser herom til Civilforsvarskorpset i den nærmeste fremtid.

Bilag 6.2 Bilag c

§ 755.

Stk. 1. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med andre.

Stk. 2. Samme beføjelse har enhver, der træffer nogen under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen.

Stk. 3. Finder opløb sted, hvorunder der øves eller trues med vold på person eller gods, eller er slagsmål, hvori flere har deltaget, resulteret i drab eller betydelig legemsbeskadigelse, og den eller de skyldige ikke med sikkerhed kan udpeges, kan politiet anholde enhver, der er til stede, og som kan mistænkes for strafbar deltagelse.

Stk. 4. Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens art eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb. STK: 5. Efter politiets begæring kan beslutning om anholdelse træffes af retten.

Bilag 6.2 Bilag d

§ 13.

Stk. 1. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende, uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.

Bilag 6.2 Bilag e

Emne: Foreløbigt om civilforsvarslovens § 35, stk. 4.

Med den seneste ændring af civilforsvarsloven, jf. nu lov nr. 253 af 27. maj 1981, indførtes som et nyt stykke 4 til den hidtidige paragraf (42) en bestemmelse om foresattes anholdelsesret.

Af stykkets indhold fremgår, at enhver foresat i civilforsvaret kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling, og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham.

Anholdelse er et straffeprocessuelt tvangsmiddel, der kun må iværksættes, hvor det skønnes absolut påkrævet. Kravet om anholdelsens nødvendighed følger allerede af den almindelige grundsætning om anvendelse af tvangsmidler i processen, hvorefter der aldrig må foretages videregående indgreb end påkrævet for sagens formål. Den foresatte må aldrig handle overilet, men skal, forinden anholdelse iværksættes, nøje overveje, om anholdelsen står i rimeligt forhold ikke blot til selve pågribelsens vanskelighed, men også til pågribelsens formål, d.v.s. grundene til at foretage en anholdelse. En detaljeret vejledning om foresattes anholdelsesbeføjelser er under udarbejdelse og vil blive udsendt til samtlige afdelinger m.v.

Derimod skal man ved nærværende skrivelse understrege, at en foresat i civilforsvaret, der foretager eller lader foretage en anholdelse, har pligt til - uanset om anholdelsen er foretaget med hjemmel i civilforsvarslovens § 35, stk. 4, eller i andre bestemmelser - uden ugrundet ophold at indberette anholdelsen til vedkommende chef, inden for hvis myndighedsområde anholdelse har fundet sted. Det påhviler den pågældende chef ufortøvet at indberette anholdelsen til Civilforsvarsstyrelsen.

Pligt til ufortøvet at foretage indberetning om anholdelse, som foretages af politiet efter opfordring af en foresat, består naturligvis fortsat.

Bilag 7

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 472 af 20. september 1976.

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 7.1

Fortegnelse over faste medlemmer i Indenrigsministeriets disciplinar- og ankenævn for værnepligtige, der aftjener værnepligten ved civilt arbejde.

Ankenævn

Landsdommer Arne Holmstrup, Østre Landsret, (formand),

adr.: Østre Landsret, Bredgade 59, 1260 København K.

Statsadvokat Erik Merlung, Statsadvokaturen for Sjælland,

adr. Jens Kofodsgade1, 1268 København K.

Advokat K. Skovgaard-Sørensen,

adr.: Nørregade 13, 1165 København K.

Disciplinarnævn øst.

Dommer Henrik Schoustrup-Thomsen, retten i Ringsted (formand),

adr.: Bøllingsvej 8, 4100 Ringsted.

Dommer Holger Mørch Skovsborg, retten i Hvidovre, (stedfortræder),

adr.: Bytoften 29, 2650 Hvidovre.

Discplinarnævn vest.

Kriminaldommer Jørgen Borch-Jacobseb, (formand),

adr.: Domhuset, Søndre Tingvej 4 B, 6630 Rødding.

Dommer Christian Ejler Andersen, (stedfortræder),

adr.: Retten i Struer, Søndergade 4, 7600 Struer

Bilag 8

Vejledende bestemmelser for behandlingen af sager, hvor værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke giver møde

Hjemmelen til at anvende straffe over for værnepligtige i det lokale civilforsvar findes i civilforsvarslovens §§ 35-36. Der sondres mellem forhold, hvor en værnepligtig nægter at gøre civilforsvarstjeneste (§ 35, stk. 1, nr. 1) og forhold, hvor en værnepligtig udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet (§ 35, stk. 1, nr. 2).

Begreberne nægtelse og udeblivelse kan defineres således:

Ved nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste forstås, at en værnepligtig direkte nægter eller ved sin negative eller passive holdning giver udtryk for, at han i realiteten nægter at gøre civilforsvarstjeneste.

Ved udeblivelse forstås, at en værnepligtig ikke giver møde eller forlader tjenestestedet, uden at han definitivt har besluttet sig til ikke at ville gøre civilforsvarstjeneste.

Såfremt en værnepligtig, der er indkaldt til uddannelse ved det lokale civilforsvar, ikke møder, skal der - såfremt sagen ikke kan afgøres ved et disciplinarmiddel - ske anmeldelse til politimesteren/politidirektøren. Ved anmeldelse skal der anvendes en særlig formular »Anmeldelsesrapport«, der er optaget som underbilag til disse bestemmelser.

Anmeldelser skal indeholde nøjagtige og detaljerede oplysninger om gerningsindholdet, herunder om den pågældende har givet udtryk for nægtelse af at gøre CF-tjeneste. Det bedes endvidere oplyst, om den pågældende tidligere har undladt at give møde efter indkaldelse, og såfremt dette er tilfældet, må det nøje specificeres, hvornår hver enkelt forseelse er begået, med angivelse af forseelsens art, hvilken strafbestemmelse den er henført under, samt hvilken straf den pågældende er blevet pålagt. Endelig bedes der redegjort for behandlingen af sagen.

Der anføres i anmeldelsen intet om strafpåstanden.

1) Nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste.

Er der tale om førstegangstilfælde af nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagen blive afgjort med en bøde. Såfremt den pågældende tidligere er dømt for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil han blive idømt hæfte svarende til den resterende tjenestetid, d.v.s. 14 dage, hvis han ikke er påbegyndt den lokale uddannelse.

2) Udeblivelse.

De første gange en værnepligtig udebliver uden direkte at nægte at gøre civilforsvarstjeneste, vil sagerne blive afgjort med bøde af stigende størrelsesorden startende med ca. 600 kr.

Er der tale om gentagne udeblivelser, må det overvejes, om den fortsatte udeladelse af at give møde i realiteten må betragtes som en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste. I disse tilfælde må den lokale civilforsvarsmyndighed i anmeldelsen fremkomme med sin vurdering af sagen baseret på samtlige foreliggende oplysninger. Er anklagemyndigheden herefter enig i, at den fornyede udeblivelse må sidestilles med en nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, vil den pågældende blive idømt en bøde for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, og sagen behandles herefter, således som det er nævnt ovenfor under pkt. 1).

Almindelige bestemmelser.

Indkaldelse af værnepligtige sker i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 15. december 1980 om indkaldelse til værnepligtstjeneste, jfr. bestemmelser om personaleadministration i det lokale civilforsvar, afsnit I, kapitel 9.

Når der indgives anmeldelse til politimesteren/politidirektøren, indsendes samtidig en kopi til Civilforsvarsstyrelsen.

Der indberettes til Civilforsvarsstyrelsen om udfaldet af de enkelte straffesager. Ankefristen er 14 dage fra domsafsigelsen, så indberetning skal ske så hurtigt, at man i styrelsen inden udløbet af ankefristen kan nå at tage stilling til, om man vil iværksætte en anke.

Værnepligtige, som 2 gange er straffet for overtrædelse af civilforsvarslovens § 35, stk. 1, nr. 1, d.v.s. nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, hjemsendes og kan ikke indkaldes på ny i fredstid, se civilforsvarslovens § 36, stk. 2.

For at en værnepligtig ikke blot ved at betale bøder kan udstå sin værnepligtstjeneste, er det vigtigt at påse, at den værnepligtige, som 2. gang skal straffes for nægtelse af at gøre civilforsvarstjeneste, idømmes en frihedsstraf af hæfte i det antal dage, der svarer til den resterende tjeneste.

Den resterende tjeneste beregnes således:

Pligtig tjeneste i 100 timer plus en mønstrings- og vedligeholdelsesøvelse af 12 timer, eller ialt 112 timer. Heri fradrages de timer, som den værnepligtige har forrettet tjeneste. Det herefter fremkomne timetal omregnes til hele dage a 8 timer.

Hvis der alene er tale om, at den værnepligtige ikke møder til en vedligeholdelsesøvelse, skal den pågældende efter en minimumshæftestraf (7 dage) eller efter 2 bødestraffe ikke indkaldes på ny i fredstid.

De pågældende forbliver i nummer ved den lokale stamafdeling med henblik på eventuel indkaldelse i tilfælde af mobilisering.

Bilag 8.1

Bilag 9

VEJLEDNING

OM

ERSTATNING FOR PERSONSKADE.

I lov nr. 80 af 8. marts l978 og lov nr. 79 af 8. marts l978, der er optaget som underbilag til dette bilag, findes de gældende regler om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. og om arbejdsskadeforsikring.

Der anvendes forskellige skemaer til anmeldelse af tilfælde, der henhører under de to love. Opmærksomheden henledes på, at der i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. findes en særregel om erstatning for følger af sygdom, der kan henføres til tjenesten, og særlige regler for beregning af årslønnen for den personkreds , der er omfattet af loven.

I Personkredsen.

Den personkreds, der er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er:

1. Værnepligtige, uanset under hvilken form værnepligten aftjenes,

2. Frivillige, der gør tjeneste i civilforsvaret uden vederlag eller mod et beskedent vederlag, og således ikke har denne tjeneste som hovederhverv,

3. Personel udtaget til at forrette tjeneste inden for civilforsvaret i henhold til civilforsvarslovens § 12.

Opmærksomheden henledes på, at også personel i det fredsmæssige katastrofeberedskab er omfattet af loven under forudsætning af,-at det i henhold til den trufne aftale med civilforsvaret om sådan tjeneste i fredstid er forpligtet til at møde til denne tjeneste,-at personellet står under ledelse af civilforsvarets befalingsmænd, og-at det iøvrigt skal iagttage de regler, der gælder for sådan tjeneste.

Personel, der ikke er nævnt som omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige, herunder figuranter, er omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring.

II Tilfælde omfattet af loven.

Ydelse efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. kommer til udbetaling, når det omhandlede personel rammes af ulykkestilfælde eller sygdom, som med rimelighed kan henføres til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjenesten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår, når lovens øvrige betingelser er opfyldt.

Personskade under færdsel til og fra tjeneste, kan ikke dækkes. En undtagelse gælder dog for så vidt angår frivillige i civilforsvaret, se underbilag 9.3.

III Lovens-ydelser.

Ydelserne efter lovene er:

1. Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,

2. Erstatning for tab af erhvervsevne,

3. Erstatning for varigt men,

4. Overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,

5. Erstatning for tab af forsørger,

ad 1. Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.

Der ydes godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler, samt udgifter til sygebehandling og optræning. Såfremt briller eller andre hjælpemidler er blevet beskadiget eller ødelagt som følge af tjenesten, erstattes udgiften, selv om der ikke er tale om et egentligt ulykkestilfælde.

Lovene giver ikke adgang til erstatning for svie og smerte.

ad 2. Erstatning for tab af erhvervsevne.

Forringes skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde med 15% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for tab af erhvervsevne.

ad 3. Erstatning for varigt men.

Påføres den skadelidte varig og ikke ubetydelig skade med menskade på 5% eller derover, tilkommer der den pågældende erstatning for varigt men.

ad 4. Overgangsbeløb ved dødsfald.

Ved dødsfald tilkommer der den efterladte ægtefælle eller eventuel anden efterladt person - under visse nærmere betingelser - ret til et overgangsbeløb en gang for alle.

ad 5. Erstatning for tab af forsørger.

Ved dødsfald kan der efter visse nærmere fastsatte regler ydes erstatning for tab af forsørger til efterlevende, som er berettigede til overgangsbeløb, og som har mistet en forsørger.

IV Fremgangsmåden ved anmeldelse.

Alle skader, som må kunne antages at begrunde krav på ydelser efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., skal anmeldes til Sikringsstyrelsen af den pågældendes stamafdeling. Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest 8 dage efter skadens indtræden. For sygdom regnes anmeldelsesfristen fra det tidspunkt, da den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være en tjenesteskade. Også ulykkestilfælde, der sker på vej til og fra tjeneste, skal anmeldes. Samme regel gælder, hvor værnepligtiges proteser, briller og andre hjælpemidler er beskadiget eller ødelagt under tjenesten.

Dødsfald skal anmeldes til Sikringsstyrelsen inden 48 timer, uanset om anmeldelse af ulykkestilfælde eller lignende tidligere har fundet sted.

Til anmeldelse af personskade og erhvervsbetinget sygdom efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. anvendes blanket nr. 575.902 og efter lov om arbejdsskadeforsikring blanket nr. 575.905, og til anmeldelse af brilleskader uden personskade anvendes blanket CF-formular nr. 3107. Blanketterne rekvireres i Civilforsvarsstyrelsens tryksagsekspedition.

Blanketterne udfyldes i 3 eksemplarer. Originaleksemplaret indsendes til Sikringsstyrelsen, ulykkesforsikringen, Æbeløgade 1, 2100 København og 1 eksemplar til Civilforsvarsstyrelsen.

Hver anmeldelse må kun omfatte 1 person.

Ved afslutningen af de værnepligtiges fortsatte lokale uddannelse, skal stamafdelingen forespørge samtlige værnepligtige, om de mener at have krav på erstatning efter loven, og i bekræftende fald skal anmeldelse til Sikringsstyrelsen finde sted. De værnepligtige må endvidere orienteres om reglerne i lovens § 5 om anmeldelse af krav efter hjemsendelsen.

Videre skal en af Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste udgivet pjece »Erstatning til værnepligtige, der rammes af ulykkestilfælde eller sygdom« udleveres til værnepligtige, som hjemsendes før den på forhånd fastsatte hjemsendelsesdato på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, og til værnepligtige, der er kommet til skade på en sådan måde, at der skønnes at ville kunne opstå eftervirkninger på et senere tidspunkt.

Pjecen rekvireres hos Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Socialsektionen, Halmtorvet 20, 1700 København V., telf. 01 31 25 11. (fra 16. maj 1989: 01 31 25 11).

V Ikrafttrædelse.

Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. er trådt i kraft den 1. april l978 og finder anvendelse for tilfælde opstået efter nævnte dato.

VI Særligt om dagpenge.

Enhver, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, som omfattes af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., har i medfør af bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 81 af 5. marts l984 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel §§ 38 og 39 ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter ulykkestilfældets indtræden. Civilforsvarspersonel, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., er berettiget til ved tilskadekomst under civilforsvarstjeneste at oppebære dagpenge fra social- og sundhedsforvaltningen i den kommune, hvor den pågældende har bopæl, således at arbejdsgiveren friholdes for at udbetale dagpenge, underbilag 9.4.

VII Særligt om anmeldelse af arbejdslulykker til Arbejdstilsynet.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 2. maj l973 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet gælder uafhængigt af bestemmelserne om anmeldelse af ulykkestilfælde m.v. til Sikringsstyrelsen.

Ifølge nævnte bekendtgørelses § 1 skal arbejdsulykker m.v., som har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, snarest og inden 9 dage anmeldes til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal ske på særlige blanketter, der udleveres igennem Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik.

VIII Tvivlsspørgsmål.

Eventuelle tvivlsspørgsmål kan forelægges Civilforsvarsstyrelsen.

F. Trosbjerg

brigadechef

Bilag 9.1

Lov nr. 80 af 8. marts 1978

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 9.2

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 9.2.1

Lov nr. 743 af 12. juli 1988

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 9.3

Sikringsstyrelsens brev af 5. december 1985 om ret til sygedagpenge til lønmodtagere, der sygemeldes i deres civile ansættelsesforhold på grund af en lidelse; der er pådraget under frivillig tjeneste i Hjemmeværnet og Civilforsvaret.

Der henvises til sikringsstyrelsens brev af 18. januar 1985 (Civilforsvarsstyrelsens j.nr. 7. kt. 505-51/75).

Som det fremgår af vedlagte meddelelse til kommuner m.fl. (underbilag 9.4.) har man efter nye overvejelser fundet, at den tidligere praksis, hvorefter det offentlige afholder dagpengeudgiften, når en lønmodtager kommer til skade eller pådrager sig sygdom i forbindelse med frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret, på ny bør følges.

Dagpengeudvalget vil herefter i tilfælde, som forelægges udvalget, kunne fritage den tilskadekomnes civile arbejdsgiver for dagpengepligten.

Man skal samtidig meddele, at Sikringsstyrelsen vil følge den praksis, at det frivillige personel i hjemmeværnet og civilforsvaret er dækket efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. for følger af skade, der indtræffer på vej mellem bopæl og tjeneste.

Det er herved styrelsens opfattelse, at tjenesteforholdene for dette personel ikke er ændret på tilsvarende måde, som tilfældet er for de militære værnepligtige, hvis tjenesteforhold for så vidt angår færden mellem bopæl og tjenestested kan sammenlignes med almindelige arbejdstageres.

Bilag 9.4

Sikringsstyrelsens meddelelse af 5. december 1985 om praksis efter dagpengeloven og erstatningsloven for værnepligtige m.fl. for frivilligt personel under Hjemmeværnet og Civilforsvaret.

På foranledning af nogle konkrete tilfælde, som har været forelagt dagpengeudvalget, har Sikringsstyrelsen tidligere udtalt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for den hidtidige praksis, hvorefter en lønmodtagers civile arbejdsgiver fritages for dagpengepligten, når lønmodtageren sygemeldes på grund af en lidelse, der er pådraget under tjeneste omfattet af lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., herunder frivillig tjeneste i hjemmeværnet og civilforsvaret.

Efter nye overvejelser i samråd med Socialministeriet meddeles herved, at man nu finder, at reale grunde sammenholdt med den praksis, som var gældende forud for dagpengelovens ikrafttræden den 1. april 1973, fører til, at den civile arbejdsgiver bør fritages for dagpengepligten i de nævnte tilfælde.

Dagpengepligten påhviler således social- og sundhedsforvaltningen i den ansattes bopælskommune.

De omhandlede sygdomstilfælde er omfattet af dagpengelovens § 38, således at der er ret til dagpenge allerede fra 1. fraværsdag.

Bilag 10

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 384 af 2. august 1978.

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 11

Oversigt over ydelser til personel i det lokale civilforsvar.

A: Værnepligtige.

1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. januar 1989 a. bil, motorcykel, kabinescooter 115 øre/km. b. knallert 25 øre/km.

2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 3. juli 1989 max. 399,00 kr.

/dag dog højst 2.394,00 kr. for en fuld arbejdsuge (5 eller 6 arbejdsdage).

3. Forplejning pr. 1. januar 1989

Vejledende satser for værnepligtige i det kommunale civilforsvar.

a. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 4 - 6 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 35,77 kr. pr. værnepligtig.

b. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af en samlet varighed af 6 - 8 timer på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 53,86 kr. pr. værnepligtig.

c. Til forplejning af værnepligtige, der er indkaldt til uddannelse eller øvelse af mere end 8 timers varighed på en enkelt dag, kan der anvendes et beløb på indtil 71,60 kr. pr. værnepligtig.

d. Til forplejning af værnepligtige, der indkvarteres under uddannelse på dagkurser eller under weekenduddannelse, kan der anvendes et beløb på indtil 87,18 kr. pr. værnepligtig pr. døgn.

e. De under punkterne a-d nævnte beløb nedsættes til henholdsvis 28,23 kr. , 46,15 kr. , 56,63 kr. og 74,60 kr. i tilfælde, hvor forplejningen (varm mad eller tørkost) fremstilles af forplejningspersonellet som led i uddannelsen eller øvelsen.

4. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvelser, pr. 1. januar 1989 115 øre/km.

5. Om aflønning af værnepligtige overført i henhold til reglerne i bilag 13 henvises til kapitel II pkt. 2.3.2.

6. Godtgørelsen til værnepligtige for merudgifter ved fravær fra hjemmet i forbindelse med tvangsmæssig indkaldelse til det fredsmæssige katastrofeberedskab pr. 1. januar 1989. 72,00 kr./dag.

B: Frivillige

1. Befordringsgodtgørelse pr. 1. januar 1989.

a. bil, motorcykel, kabinescooter 115 øre/km. b. knallert 25 øre/km.

2. Tabt arbejdsfortjeneste pr. 3. juli 1989

max. 399 kr./dag, 2.394 kr./uge

3. Merudgifter ved fravær fra hjemmet pr. 1. april 1984 uændret 13 kr. pr. påbegyndt døgn.

4. Forplejning pr. 1. januar 1989.

Vejledende satser for frivillige i det kommunale civilforsvar.

a. Ved større kombinerede øvelser, hvori også frivilligt personel deltager, kan samtlige øvelsesdeltagere forplejes efter ovennævnte regler for værnepligtigt personel (pkt. 3 a, b, c og e).

b. Ved øvelser alene med frivilligt personel, hvorved forplejningspersonellet samtidig ønskes øvet, kan der anvendes et beløb på indtil-22,45-kr. til forplejning af hver øvelsesdeltager. Dette gælder også eventuelle figuranter.

c. Der kan til forplejning af figuranter, der medvirker under udannelsen af K-værnepligtige, anvendes et beløb på indtil-22,45-kr. pr. figurant.

5. Forfriskning pr. 1. januar 1989 7,60 kr. pr. frivillig pr. fremmøde.

6. Godtgørelse for benyttelse af eget motorkøretøj under øvelse, pr. 1. januar 1989 115 øre/km.

C: Instruktører m.fl.

Satserne gælder for de honorarer, som anvises centralt fra Civilforsvarsstyrelsen.

Takster pr. 1. april 1989.

Timeløn pr. Løn for I alt arbejdstime forberedelse incl. ureguleret pr.arbejdstime kronetillæg og dyrtidstillæg --------------------------------------------------------------------- Instruktørhonorar pr. time for teoretisk undervisning 123,98 kr. 51,66 kr. 175,64 kr. (Finansministeriets sats V) Instruktørhonorar pr. time for praktisk undervisning og øvelser, 106,81 kr. 106,81 kr. (Finansministeriets sats VII) Honorar til lokale uddannelsesledere 114,69 kr 28,67 kr. 143,36 kr. bilag 16 (Finansministeriets sats VI) --------------------------------------------------------------------- Grundbeløb incl. Procent- I alt kronetillæg og regulering dyrtidstillæg. (17,2091%) (1. april 1989) Honorar til øvelsesdommere 109,49 kr. 18,84 kr. 128,33 kr. pr. time. Honorar til inspektions havende . Om regulering af 414,60 kr. 71,35 kr. 485,95 kr. honoraret se bilag 17. Foredrags- honorar 493,66 kr. 84,95 kr. 578,61 kr.

For forevisning af film af mindst 1 times varighed (for under 1 time ydes 1/2 sats) i forbindelse med uddannelses- og foredragsvirksomhed ydes for tiden-68,99-kr .

De øvrige honorarer udgør pr. 1. april 1989 følgende:

Honorar for tilrettelæggelse og Der udbetales 1 honorar planlæggende arbejde i forbin- svarende til Finansministeriets delse med afholdelse af den sats V: første kontroløvelse med bedriftværn: 175,64 kr. Honorar til øvelseshold ved den Der udbetales 2 honorarer første kontroløvelse med svarende til Finansministeriets bedriftværn: sats V: i alt 351,28 kr.

Til ovennævnte honorarer lægges en feriegodtgørelse på 12,5%. Der ydes dog ikke feriegodtgørelse for foredrag og honorar for fremvisning af film.

D: Tilskud ved enhedstimebeløb

1. Værnepligtige og frivillige Reglerne om enhedstimebeløbene er optaget i kap. VII og bilag 24.1-2. Satserne er med virkning fra 1. oktober l989 følgende:

Værnepligtige 50,50 kr. Frivillige 28,75 kr.

2. § 13 personel Enhedstimebeløbene ved lokal uddannelse af § 13-personel (grunduddannelse og civilforsvarsfaglig uddannelse) udgør det til enhver tid gældende instruktørhonorar for teoretisk undervisning (finansministeriets sats V) incl. feriepenge divideret med 15.

E: Bedriftværnslederkursus

Kursusafgiften for deltagelse i bedriftværnslederkursus udgør pr. 1. juli 1989 følgende:

Klargøring, rengøring, varme, materiel og ekskursion 455,00 kr. Instruktørhonorar (max 65 timer) 612,00 kr. Elevmaterialer 457,00 kr. Forplejning 436,00 kr. ------------ ialt 1.960,00 kr.

Versioner

1. 1990-02-22 · til 2004-07-15