Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1990/9630@1990-02-22/da

Indhold

1. Indledning

Bilag 25

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 25.1

Lov nr. 220 af 22. april 1987

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 25.3

Angår: Nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens rammer

Efter at Arbejdsministeriet i skrivelse af 12. juni 1978 havde taget stilling til spørgsmålet om civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og anmodet om, at civilforsvarsstyrelsen optog forhandlinger med nærværende direktorat om nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret, har civilforsvarsstyrelsen i skrivelse af 13. oktober 1978 i fortsættelse af stedfundne forhandlinger præciseret sine tidligere fremsatte ønsker om dispensationer fra arbejdsmiljølovens regler om daglig hviletid og ugentligt fridøgn. Skrivelsen var bilagt udtalelse fra de berørte personaleorganisationer, der - bortset fra Landstalsmandsudvalget for de værnepligtige menige - stort set kunne tiltræde ansøgningen.

Landstalmandsudvalget har i skrivelse af 28. september 1978 opfordret civilforsvarsstyrelsen til at trække sin skrivelse af 1. september 1978, hvori styrelsen over for organisationerne præciserede civilforsvarets behov for afvigelser fra arbejdsmiljølovens arbejdstidsregler, tilbage. Udvalget har i stedet anbefalet styrelsen af optage forhandlinger med Landstalsmandsudvalget ud fra principperne:

»1) al valgttjeneste er arbejdstid

2) ingen dispensation fra Lov om Arbejdsmiljø uden tilsvarende kompensation til de menige«.

I skrivelse af 13. oktober 1978 har civilforsvarsstyrelsen, for så vidt angår ovennævnte svar fra Landstalsmandsudvalget, bemærket, at styrelsen ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller oprettelse af det fredsmæssige beredskab. Dette har styrelsen meddelt udvalget i skrivelse af 4. oktober 1978. På trods af, at civilforsvarsstyrelsen i sin høringsskrivelse af 1. september 1978 og senere mundtligt har givet tilsagn om drøftelser, har Landstalsmandsudvalget kun ønsket at deltage i drøftelser med styrelsen på basis ad de anførte for civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Landstalsmandsudvalget har i en efterfølgende skrivelse af 1. december 1978 anmodet om lejlighed til ved et møde at fremsætte sine synspunkter vedrørende styrelsens ansøgning. Da Landstalsmandsudvalget ikke så sig i stand til at deltage i et til den 11. december 1978 berammet møde, har direktoratet i skrivelse af 7. december 1978 anmodet Landstalsmandsudvalget om snarest muligt at fremsætte sine synspunkter skriftligt. Ved skrivelse af 19. december 1978 har Landstalsmandsudvalget meddelt, at man snarest muligt, dvs. først i det nye år, skriftligt vil fremføre udvalgets synspunkter.

I afsnit II, nr. 1, i ovennævnte skrivelse har civilforsvarsstyrelsen opregnet de personalegrupper, som skal være omfatte af de ønskede dispensationer. Styrelsen har herved specielt bemærket, at dispensation også ønskes for de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar, selv om det må anses for tvivlsomt, om de pågældende er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Men hensyn til dette punkt bemærkes, at direktoratet er enig i, at de frivillige næppe er omfattet af arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser, men at direktoratet for at udelukke enhver tvivl er indforstået med, at de nedenfor omtalte dispensationer også skal omfatte de frivillige.

I skrivelsens afsnit II, nr. 2-7, er angivet de områder, for hvilke civilforsvarsstyrelsen søger om dispensation. Det drejer sig om følgende: øvelser, fredsmæssig katastrofebistand, udrykningsvagter, herunder rondevagter, vagtkommandører og telefonvagter, § 31-værnepligtige og tilkalde-/rådighedsvagter. I skrivelsens pkt. 11 er endvidere søgt om dispensation til, at udrykningsvagter i enkelte ganske særlige tilfælde og efter ønske fra de værnepligtige kan udstrækkes til 4 døgn.

Om dispensationerne for de enkelte områder er oplyst følgende:

Øvelser (nr. 2)

Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål efter civilforsvarets direktiver og/eller at opretholde det nødvendige beredskab, ønskes tilladelse til uden begrænsninger af fravige reglerne om daglig hviletid og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Øvelser er nødvendige, dels for uddannelsen af personellet, dels for opretholdelse af civilforsvarets beredskab. For de værnepligtige har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Ved CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed, og der er afsat i alt 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige værnepligtige er der gennemsnitligt en lavere øvelsesdeltagelse. Øvelser af hensyn til beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser af hensyn til uddannelsen. Værnepligtigt personel deltager kun sjældent eller kun i begrænset omfang i de øvelser.

Fredsmæssig katastrofebistand (nr. 3)

Under fredsmæssig katastrofebistand efter civilforsvarslovens § 1, stk. 2, ønskes tilladelse til uden begrænsninger at fravige reglerne om daglig hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn.

Den fredsmæssige kastastrobistand ydes fortrinsvis af CF-korpset, som gennem sidste år gennemsnitligt har haft 365 bistandsydelser om året fra 7 kaserner svarende til 1 ydelse pr. kaserne pr. uge. Da det værnepligtige mandskab gennemsnitligt har vagt hver 4 døgn, betyder dette, at det enkelte vagthold gennemsnitligt har 1 ydelse pr. måned.

Ydelsen af katastrofebistand sker for at hjælpe samfundet med det personel og materiel, som civilforsvaret råder over, men er samtidig et vigtigt led i uddannelsen af de værnepligtige. Ud fra en samlet bedømmelse af den enkelte situation og uddannelsesmålene gives der personellet mulighed for hvil under eller efter den enkelte indsats.

Udrykningsvagt, herunder rondevagt (nr. 4)

Der ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og til at foretage omlægninger af det ugentlige fridøgn, således at man på CF-korpsets kaserne kan afvikle disse vagter som døgntjeneste, der efter følges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Ved udrykningsvagt i forbindelse med weekend, andre fridage eller øvelsesdeltagelse for en del af styrken ønskes tilladelse til at udstrække denne døgntjeneste over 3 på hinanden følgende dage og eventuelt ved 5-dages øvelser over i alt 8 døgn. Tjenesten som rondevagter ønskes dog kun for 1 døgn.

Udrykningsvagt skal opretholdes på kaserne for at der altid på kaserne er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel af hensyn til den fredsmæssige katastrofebistand.

Udtrykningsvagt pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier, således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. De værnepligtige menige har normalt udrykningsvagt i gennemsnit hver 4. døgn.

Årsagen til, at man ønsker at kunne udstrække døgntjenesten ved udrykningsvagt over 3 døgn ved weekends, skyldes hensynet til de værnepligtige menige, som ved at bestride vagt en hel weekend opnår gennemsnitligt at få fuldstændig frihed i 3 ud af 4 weekends.

Rondevagt udføres på skift af 2 af de menige i et udrykningsvagthold. Den enkelte menige vil ved kolonnerne have 1 rondevagt hvert 48. døgn eller 5 gange inden for en 8-måneders tjenestetid, og ved sektionerne hvert 32. døgn eller 7-8 gange i en 8-måneders periode.

Rondevagtens foretager kontrol af kasserneområdet uden for normal daglig tjenestetid ved 3 ronderinger i tiden kl. 18-6. Ronderingerne kan foretages af den ene af de 2 vagter, således at de kan dele ronderingerne mellem sig.

Vagtkommandør og telefonvagt (nr. 5)

der ønskes tilladelse til at fravige reglerne om den daglig hvileperiode og til at omlægge det ugentlige fridøgn, således at også disse vagter kan afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udover udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserne udtages værnepligtige menige til bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt. De pågældende skal dels bestride denne tjeneste, dels deltage i udrykningsvagten efter de valgskemaer, der er indsendt som bilag 1 og 2. Civilforsvarsstyrelsen stiler herved imod, at man, i det omfang det er tjenstligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen af tildelingen af udrykningsvagter, primært tilrettelægger tjeneste som vagtkommendør og telefonvagt efter bilag 1, der omfatter en 5-mands vagtturnus, og subsidiært efter bilag 2, der har en 4-mands vagtturnus.

Efter bilag 1 sikres der 4 af de 5 vagthavende 8 timers samlet hvil inden for vagten og den 5. 7 timer samt andre hvileperioder, således at den sammenlagte hvile udgør 11-13 timer.

Efter bilag 2 har samtlige vagthavende 6 timers samlet hvil inden for vagten og herudover hvil 1-5 timer, således at det sammenlagte hvil udgør 11-12 timer.

Det er oplyst, at der må kræves en sikker telefonbetjening døgnet rundt, da der skal modtages alarmmeldinger, hvorved der stilles krav til personellets kvalitet ved telefonvagterne. Civilforsvarsstyrelsen vil dog under forudsætning af, at kravet om sikker telefonvagttjeneste kan tilgodeses, være indstillet på, at så mange som muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.

Derimod mener styrelsen ikke, at der er mulighed for at lade tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt udføre af særligt ansat personale eller af værnepligtige, som kun udfører denne tjeneste.

§ 31-værnepligtige (nr. 6)

For disse værnepligtige, der er udskrevet til tjeneste uden for CF-korpset, ønskes der tilladelse til under den kasernemæssige uddannelse af de værnepligtige at foretage samme fravigelser fra den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn som for CF-korpsets værnepligtige.

Endvidere ønskes tilladelse til at fravige den daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn ved disse værnepligtiges påfølgende uddannelse og øvelsesdeltagelse ved det lokale civilforsvar.

Det er herved oplyst, at gennemførelsen af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt for § 31-værnepligtige og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller weekendundervisning.

Uanset at disse afvigelser normalt kun er aktuelle i forhold til pågældende sædvanlige daglige arbejde for en arbejdsgiver uden for civilforsvaret, har styrelsen ment, at en dispensation er nødvendig, fordi uddannelses- og øvelsesdeltagelsen er pligtmæssig for § 31-værnepligtige.

Tilkalde-/rådighedsvagter (nr. 7)

Der ønskes tilladelse til, at tilkalde-/rådighedsvagter kun medregnes som arbejdstid i det omfang, der er pålagt tjeneste på tjenestestedet eller i forbindelse med ydelse af katastrofebistand.

Det er oplyst, at tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde en befalingsmænd i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udtrykningsvagten.

Rådighedsvagt anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del af de værnepligtige en højere grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som normalt skulle have haft vagten.

Udstrækningen til 4 døgn (nr. 11)

Der ønskes tilladelse til, at udrykningsvagten i enkelte ganske særlige tilfælde udtrækkes til 4 døgn efter ønske fra de værnepligtige.

Det er oplyst, at det fx ved pinse samt ved tjeneste i CF-korpset på Bornholm kan være af interesse for de værnepligtige, at udrykningsvagten i disse særlige tilfælde kan udstrækkes til 4 døgn, men dette skal kun ske efter ønske fra de værnepligtige.

I denne anledning skal man meddele, at direktoratet efter om stændighederne i medfør af arbejdsmiljølovens § 52, stk. 1, nr. 2, og § 54, stk. 1, nr. 2, kan give dispensation til at fravige reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn som ansøgt under afsnit II, nr. 2-7 og 11. For så vidt angår de under nr. 5 nævnte vagtkommandører og telefonvagter er det dog en betingelse for dispensation, at vagten, så vidt det overhovedet er muligt, bestrides af mindst 5 mand, således at der gives personalet det længst mulige sammenhængende hvil inden for vagten, jf. det i bilag 1 angivne skema. For så vidt angår den i pkt. 11 nævnte udstrækning af udrykningsvagten er det er betingelse, at denne fastsættes efter ønske fra de værnepligtige.

Direktoratet har ved dispensationen navnlig lagt vægt på,

at civilforsvarets øvelser, der er nødvendige for at opøve personellets beredskab med henblik på krigssituationer, ikke kan gennemføres uden angivne afgivelser,

at den fredsmæssige katastrofebistand ligeledes kræver afvigelser fra arbejdsmiljølovens bestemmelser og bidrager til opøvelse af personellet,

at udrykninger til katastrofemæssig bistand hidtil gennemsnitlig pr. vagthold kun er sket 1 gang pr. måned,

at udrykningsvagterne er nødvendige for at opretholde den fredsmæssige katastrofebistand, der er af samfundsmæssig betydning, og

at det, for så vidt angår de værnepligtige, kun drejer sig om en uddannelse af kortere varighed af unge, der ved session er fundet egnede til denne tjeneste.

Under hensyn til, at der under arbejdsmiljørådet er nedsat udvalg til udarbejdelse af principielle retningslinier vedrørende afvigelser fra daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn, mener direktoratet ikke at kunne give en varig dispensation. Dispensationen er derfor kun midlertidig og gælder, indtil varige regler for dette område træder i kraft. Direktoratet er opmærksom på, at Forbundet for Offentligt Ansatte, Dansk Kommunal Arbejdsforbund, i sin skrivelse af 25. oktober 1978 kun er gået ind for en dispensation indtil 1. april 1979. Direktoratet mener, at en så kortvarig dispensation ikke er realistisk.

Landstalsmandsudvalget er herfra underrettet ved genpart af denne skrivelse, hvorimod direktoratet går ud fra, at civilforsvarsstyrelsen selv underretter organisationer for de øvrige personalegrupper.

Erik Andersen

E. Simony

Til: Direktoratet for Arbejdstilsynet

Rosenvænget Alle 16-18

2100 København Ø

Emne: Nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret inden for arbejdsmiljølovens rammer.

I skrivelse af 12. juni 1978 - 3.kt. j.nr. 1977-100-12 - har Arbejdsministeriet tilkendegivet sin principielle opfattelse af civilforsvarets relationer til lov om arbejdsmiljø og samtidig anmodet om, at Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen optager forhandlinger om de nødvendige tilladelser og dispensationer for civilforsvaret.

På denne baggrund har der - jf. bl.a. skrivelse af 14. juni 1978 j.nr. 258/77 - fra Direktoratet for Arbejdstilsynet - været drøftelser af sagen mellem direktoratet og Civilforsvarsstyrelsen henholdsvis den 5. juli og 8. august 1978. Der var under disse drøftelser været enighed om, at det mest presserende problemm er afklaring af forholdene omkring arbejdsmiljølovens kapitel 9 hviletid og fridøgn.

Nærværende skrivelse indeholder derfor - med baggrund i de gennemførte drøftelser - en præcisering af civilforsvarets behov for tilladelser og dispensationer i forhold til dette kapitel, medens man senere vil vende tilbage til spørgsmålet om bestemmelserne i de øvrige kapitler.

I overensstemmelse med anmodningen i Arbejdsministeriets foran nævnte skrivelse har Civilforsvarsstyrelsen medinddraget personalets organisationer og de værnepligtiges Landstalsmandsudvalg i behandlingen af sagen. Dette er sket ved at et udkast af nærværende skrivelse har været tilstillet de pågældende til udtalelse. De pågældende udtalelser følger hoslagt i kopi, jf. oversigten sidst i skrivelsen. I det omfang Civilforsvarsstyrelsen ikke har ment at kunne imødekomme personalets ønsker, er dette anført i forbindelse med de enkelte udtalelser. En kopi af nærværende skrivelse er samtidig hermed tilgået de interessegrupper, der er nævnt nedenfor som værende omfattet af de tilladelser og dispensationer, der ønskes udstedt.

I. Det er under drøftelserne mellem Direktoratet for Arbejdstilsynet og Civilforsvarsstyrelsen blevet klart, at direktoratet ikke kan udstede sådanne dispensationer, at unger under 18 år. Derfor skal Civilforsvarsstyrelsen indstille, at den retstilstand, der er tilkendegivet i Arbejdsministeriets skrivelse af 12. juni 1978, udstrækkes til at gælde for værnepligtige under 18 år, indtil der er fundet en endelig afklaring af forholdene for denne gruppe. Baggrunden for denne indstilling er, at det nugældende værnepligtssystem, der i så vid udstrækning som muligt bygger på frivillig værnepligt, indebærer, at personer på 17 år kan komme til at aftjene værnepligt. De pågældende kan blive sessionsbedømt i det år, hvori de fylder 18 år, og de kan ved at melde sig frivilligt til aftjening af værnepligt komme til tjeneste før de fylder 18 år. Der vil endda - selvom om det er sjældent forekommende være mulighed for, at de kan have gennemført hele tjenestetiden inden de fylder 18 år. Bestemmelsen herom findes i kongelig anordning af 20. juni 1975 om det værnepligtige mandskabs tjenestedygtighed og det udskrevne mandskabs fordeling (Indenrigsministeriets anordning nr. 305 af 20. juni 1975). Der henvises særligt til anordningens kapitel II, § 12,1) § 13. Det kan endelig oplyses, at der ikke findes hjemmel til at forhindre de værnepligtige i at møde på session i det år hvor de fylder 18 år.

Når unge på 17 år møder til aftjening af værnepligt sker det alene med baggrund i frivillighed., Denne frivillighed er efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse nøje forbundet med et behov hos den pågældende for at løse et socialt problem, som eksempelvis kan være, at den pågældende vil være henvist til arbejdsløshed, hvis han ikke kan aftjene værnepligt. Problemet eksisterer i meget begrænset udstrækning, idet der kun er tale om ganske få værnepligt på et indkaldelseshold, men civilforsvaret kan ikke uddanne værnepligtige, der ikke kan følge de normale regler for denne personelkategori.

Der findes to muligheder for løsning af sagen. Enten må Indenrigsministeriet søge værnepligtbestemmelserne ændret eller også må Arbejdsministeriet give de nødvendige tilladelser og dispensationer, således at de unge på 17 år kan følge de samme regler, som er/bliver fastsat for værnepligtige på 18 år og derudover. Henset til at der på værnepligtsområdet er mulighed for, at unge, som måske er arbejdsløse, kan løse en del af deres problemer ved frivilligt at aftjene værnepligt, finder Civilforsvarsstyrelsen, at sagen bedst løses gennem udstedelse af nødvendige tilladelser og dispensationer i relation til lov om arbejdsmiljø.

II. Nedenfor skal punktvis anføres dels de personalegrupper, som skal være omfattet af de nødvendige tilladelser og dispensationer, dels de områder, som skal omfattes.

De nødvendige tilladelser og dispentationer vedrører hviletidens længde og placering og fridøgns placering, jf. §§ 52, stk. 1 og 54, stk. 1 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø.

1. Omfattede personalegrupper.

De nødvendige tilladelser og dispensationer skal omfatte følgende personel i det statslige og kommunale civilforsvar:

a. Det statslige civilforsvar

Befalingsmænd af CF-korpsets chef-, forvaltnings- og ingenniørgruppe.

Befalingsmænd af CF-korpsets mester- og værkstedsgruppe.

De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte jurister, ingeniører samt akademiske medarbejdere i øvrigt.

De under Civilforsvarsstyrelsen ansatte medarbejdere inden for det civile beredskab.

Det under det statslige civilforsvar ansatte administrative kontorpersonale, såvel tjenestemands- og overenskomstansat.

Værnepligtige befalingsmænd til frivillig tjeneste.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtig tjeneste i og udenfor CF-korpset.

Frivilling tilknyttet den centrale signaltjeneste og den statslige ambulancetjeneste.

b. Det kommunale civilforsvar

Det lokale civilforsvars befalingsmænd og instruktører.

Det under det lokale civilforsvar ansatte administrative personale (kontor, depot m.v.), såvel tjenestemands- som overenskomstansat.

Værnepligtige befalingsmænd og menige til pligtige tjeneste.

Frivillige tilknyttet det lokale civilforsvar.

Det må anses for tvivlsomt om de frivillige i det statslige og kommunale civilforsvar er omfattet af arbejdsmiljølovens bestemmelser. Når denne personalegruppe alligevel er medtaget i opregningen skyldes det, at man ikke ganske kan se bort fra, at bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 82, nr. 2 kan give problemer for enkeltpersoner, der mener at lovens bestemmelser også er gældende f.eks. under deltagelse i øvelser. For at undgå sådanne moralske problemer hos dette personel, findes det rigtist at fastholde de frivillige blandt det personel, som dispensationerne omfatter.

2. Øvelser.

A. Under øvelser, der har til formål at nå bestemte uddannelsesmål i henhold til gældende direktiver inden for civilforsvaret og/eller at opretholde det nødvendige beredskab, kan der ses bort fra bestemmelser i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn, jf. arbejdsmiljølovens § 31, stk. 1.

B. Øvelser er i et uddannelsesforløb nødvendige for personellets opnåelse af uddannelsesmål. De er endvidere nødvendige for opretholdelse af civilforsvarets beredskab, jf. civilforsvarslovens § 1.

For værnepligtigt personel har øvelserne normalt en varighed af et enkelt eller nogle få døgn. Efter de gældende direktiver for uddannelsen i CF-korpset afholdes ikke øvelser af over 4 døgns varighed. Der er i alt afsat 11 døgn til øvelser i løbet af 8 måneder. For de øvrige kategorier af værnepligtige er der gennemsnitlig en lavere øvelsesdeltagelse. Befalingsmænd ved civilforsvarets kaserner og skoler deltager i øvelsesaktiviteter i samme omfang som de værnepligtige ved pågældende institution.

Øvelser med henblik på opretholdelse af beredskabet afholdes i mindre omfang end øvelser ved de uddannende enheder. I disse øvelser deltager værnepligtigt personel kun sjældent og i givet fald i meget begrænset udstrækning. Deltagerne i disse øvelser kommer fortrinsvis fra Civilforsvarsstyrelsen og civilforsvarsregionerne. Der kan ikke siges noget eksakt om øvelsernes omfang og hyppighed, da der sker tilpasning til anden øvelsesvirksomhed inden for totalforsvaret.

3. Fredsmæssig katastrofebistand.

A. Under fredsmæssig katastrofebistand udført i henhold til civilforsvarslovens § 1, stk. 2, kan der ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperiodernes længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jf. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Den fredsmæssige katastrofebistand yder fortrinvis af CF-korpset, men også det lokale civilforsvar har i flere byer etableret et fredsmæssigt katastrofeberedskab (som dog kun sjældent indsættes). Det lokale civilforsvars beredskab består udelukkende af frivillige, som i givet fald kan tilkaldes. CF-korpset har gennem de sidste år haft gennemsnitlige 365 bistandsydelser om året fra 7 kaserne, hvilket svarer til gennemsnigtlig en ydelse pr. kaserne pr. uge. Sammenholdes det med, at det værnepligtige mandskab gennemsnitlig har vagt hver 4. døgn, betyder det, at det enkelte vagthold gennemsnitlig har 1 ydelse pr. måned. Dette er som anført gennemsnitsberegninger, som ikke oplyser om de faktiske forhold. Ydelserne kan være så skævt fordelt, at enkelte værnepligtige aldrig vil deltage i en ydelse af katastrofebistand. Modsætningsvis vil en bistandsydelse kunne strække sig over flere døgn, som f.eks. indsatsen mod branden i St. Vildmose i 1976.

Ydelse af katastofebistand sker efter den politiske bestemmelse, som findes i civilforsvarsloven, med henblik på at hjælpe samfundet meddelt personel og materiel, som civilforsvaret råder over. Ydelse af katastrofebistand er endvidere vigtigt for motivation af de værnepligtige. Da civilforsvaret uddanner til krigens hårde vilkår, er det nødvendigt, at øvelser og katastrofeindsats i fredstid belaster personellet mere end det vil være normalt i almindelige arbejdsforhold. Kun på denne måde har man i fredstid mulighed for at illudere krigens vilkår. De ansvarlige ledere for civilforsvarets indsats vil i fredstid som i krigstid skønne over, hvilke belastninger, der med rimelighed bør bydes mandskabet. Derfor vil der ud fra denne bedømmelse samt en samlet bedømmelse af situationen i øvrigt kune gives personellet mulighed for hvile under eller efter indsatsen. Ved en bedømmelse af disse forhold lægges der vægt på, at tjenestetiden for menige kun er 8 måneder, samt at der er tale om unge, stærke mænd.

4. Udrykningsvagt, herunder rondevagt.

Udrykningsvagt opretholdes ved, at der på CF-korpsets 7 kaserne altid er en vagtstyrke klar til udrykning med kort varsel.

A. På CF-korpsets kaserne kan udrykningsvagt, herunder rondevagt afvikles som døgntjeneste, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlængelse af en normal arbejdsdag.

Udrykningsvagt i forbindelse med week-ends, andre fridage eller øvelsesdeltagelse for en del af styrken kan gennemføres som døgntjeneste i 3 på hinanden følgende døgn, der efterfølges af en normal arbejdsdag eller ligger i forlæggelse af en normal arbejdsdag. Rondevagt kan dog alene pålægges for 1 af de 3 døgn. Såfremt en øvelse på indtil 5 døgns varighed er placeret i forbindelse med udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, kan der forrettes tjeneste i indtil 8 døgn.

I forbindelse med afvikling af udrykningsvagt, herunder rondevagt kan der ses bort fra bestemmelserne i arbejdsmiljølovens § 50 om hvileperioders længde og placering, ligesom der kan ske omlægning af fridøgn jf. arbejdsmiljølovens § 53, stk. 1.

B. Udrykningsvagt pålægges befalingsmænd og menige ved CF-korpsets afdelinger i Thisted, Herning, Haderslev, Middelfart, Hillerød, Næstved og Allige. Vagterne pålægges ligeligt inden for de enkelte personalekategorier, således at alle inden for den enkelte gruppe belastes ens. For de værnepligtige menige betyder det normalt udrykningsvagt i gennemsnit hvert 4. døgn, medens der for befalingsmændene normalt er en mindre frekvens. Udrykningsvagten består af 27 mand (2-3 befalingsmænd og 24-25 menige) ved kolonnerne i Thisted, Herning, Haderslev, Hillerød og Næstved, medens der er 18 mand (2 befalingsmænd og 16 menige) ved sektionerne i Middelfart og Allinge.

Når Civilforsvarsstyrelsen ønsker mulighed for at kunne gennnemføre, at værnepligtige menige har udrykningsvagt i 3 på hinanden følgende døgn, skyldes det hensynet til, at de værnepligtige menige, hvis de ønsker det, kan bestride vagten en hel week-end og dermed gennemsnitlig have fuldstændig frihed i 3 ud af 4 week-ends.

Udrykningsvagtens menige personel varetager på skift tjenesten som rondevagter med to mand pr. døgn. Ved kolonnerne betyder det, at den enkelte menige har en rondevagt hvert 48. døgn eller 5 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Ved sektionerne er de tilsvarende tal en rondevagt hvert 32. døgn eller 7-8 gange i en 8 måneders tjenesteperiode. Hvis der ved enkelte tjenestesteder er afvigelser fra disse gennemsnitsbetragtninger, skyldes det lokale aftaler mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtige.

Rondevagtens opgave er at foretage kontrol af kaserneområdet uden for normal daglig tjenestetid. Dette sker ved 3 ronderinger i perioden kl. 18.00-06.00. Den første rondering foretages ca. 1 time efter normal daglig tjenestetids ophør, den anden rondering foregår om aften (inden midnat) og den tredje rondering foregår om natten (efter midnat). Der er alene krav om, at ronderingen foretages af 1 mand, hvorfor de to rondevagter kan dele ronderingerne mellem sig. På normalt arbejdsfrie dage ronderes endvidere 1 gang formiddag og 1 gang om eftermiddag. Mellem de nævnte ronderinger har de pågældende adgang til hvile.

5. Vagtkommandør og telefonvagt.

A. Tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt kan på CF-korpsets kaserne pålægges personellet efter de i pkt. 4.A, stk. 1 nævnte regler.

B. Ud over udrykningsvagtstyrken skal der ved de enkelte kaserne udtages to værnepligtige menige ekstra pr. døgn for bestridelse af tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt. Disse to værnepligtige menige skal dels bestride den omhandlede tjeneste dels deltage i udrykningsvagt i henhold til vedlagte bilag 1 eller bilag 2. I det omfang det er tjenestligt muligt og uden forhøjelse af frekvensen i tildeling af udrykningvagt, skal tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt primært bestrides i henhold til bilag 1 (5 mands vagtturnus) subsidiært i henhold til bilag 2 (4 mands vagtturnus).

Overgang til 4 mands vagturnus kan f.eks. være betinget af mulighederne for tilvejebringelse af kvalificeret personale.

Såfremt der ved kaserne - eventuelt kun enkelte kaserner - kan opnås en ordning, der medfører større mulighed for sammenhængende hvile for det personel, der bestrider tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt, vil sådanne ordninger kunne gennemføres efter aftale mellem tjenestestedets ledelse og de værnepligtiges talsmænd. Der tænkes her på de muligheder, som evt. består ved kaserne med for holdsvis mange værnepligtige eller som kan opstå i de situationer, hvor et indkaldelseshold bliver større end forudset. Modsætningsvis må der ved indkaldelseshold mindre end det planlagte henholdsvis kaserne med færre værnepligtige menige findes løsninger som f.eks. udtrykt i bilag 2 (4 mands vagtturnus). Der vil således fra de enkelte kaserners side blive søgt gennemført sådanne ordninger, som giver personellet størst mulighed for sammenhængende hvile.

Civilforsvarsstyrelsen må lægge vægt på en sikker telefonbetjening døgnet rundt, da det drejer sig om betjening af en telefon, der modtager alarmmeldinger. Der stilles derfor krav til betjeningspersonellets kvalitet. Under den forudsætning, at disse krav om sikker telefonbetjening kan tilgodeses, vil Civilforsvarsstyrelsen være indforstået med, at så mange som muligt deltager i tjenesten som telefonvagt.

En løsning, som vil skabe de største muligheder for hvile til det værnepligtige personel vil være at ansætte personel til at bestride tjeneste som vagtkommandør og telefonvagt eller udtage et antal værnepligtige, som alene skal bestride denne tjeneste og således ikke deltage i uddannelse i den periode, hvor de bestrider den pågældende tjeneste. Henset til civilforsvarets økonomiske situation, som ikke ser ud til at bedre sig, vil Civilforsvarsstyrelsen ikke kunne gå ind for ansættes af arbejdskraft til disse funktioner, som også tillægges uddannelsesmæssig værdi for det værnepligtige personel. En ordning med værnepligtige, som alene har til opgave at bestride tjenesten som vagtkommandør og telefonvagt kan ej heller tiltrædes af Civilforsvarsstyrelsen, idet der p.t. foregår overvejelser om total afskaffelse af værnepligtige i funktioner, som ikke har et entydigt mobiliseringsmæssigt sigte. Anvendelse af værnepligtigt personel til sådanne funktioner er i øvrigt i de seneste år reduceret kraftigt, hvorfor en udvidelse vil medvirke den igangværende udvikling.

6. § 31-værnepligtige.

A. Værnepligtige, der er udskrevet til civilforsvaret uden for CF-korpset i henhold til civilforsvarslovens § 31 (§ 31-værnepligtige) er under deres kasernemæssige uddannelse i relation til arbejdsmiljøloven undergivet de samme regler som CF-korpsets værnepligtige.

Under den påfølgende uddannnelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar kan der ses bort fra arbejdsmiljølovens bestemmelser om hvileperioders længde og placering samt ugentligt fridøgn.

B. Gennenmførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed ved det lokale civilforsvar er pligtmæssigt og forudsættes gennemført uden for normal daglig arbejdstid, hvilket betyder, at der er tale om aften og/eller week-end undervisning. De værnepligtige har således pligt til at møde til denne lokale uddannelses- og øvelsesvirksomhed sideløbende med et normalt arbejdsforhold.

Ved behandling af lov om arbejdsmiljø i Folketinget har det ifølge bemærkningerne til lovudkastet ikke været hensigten, at loven skal regulere en arbejdstagers forhold i relation til mere med en arbejdsgiver, men denne hensigt har efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse den forudsætning, at arbejdstageren frivilligt indgår i to arbejdsforhold. Da imidlertid uddannelses- og øvelsesvirksomheden for de § 31-værnepligtige er pligtmæssig og ikke frivillig, kan det ikke udelukkes, at en § 31-værnepligtig ved manglende dispensationer for området vil påberåbe sig arbejdsmiljølovens § 82, nr. 2, der også kan medfør straf til en arbejdstager, der overtræder hviletidsbestemmelserne. Civilforsvarsstyrelsen finder det derfor nødvendigt, at der udstedes de nødvendige tilladelser og dispensationer for uddannelsen af § 31-værnepligtige.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der i relation til den uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der foregår ved det lokale civilforsvar ikke kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn, idet der derved vil ske indgreb over for den værnepligtiges normale arbejdsgiver i det omfang, der foregår week-end uddannelse ved det lokale civilforsvar. Det vil derfor være nødvendigt helt at se bort fra ugentlig fridøgn i de tilfælde, hvor sådan virksomhed foregår. Det skal oplyses, at for § 31-værnepligtige menige omfatter pligten til at møde ved det lokale civilforsvar 50 timer om året i 2 år og derefter deltagelse i lejlighedsvise mønstringer, hvis omfang er meget begrænset.

Befalingsmænd, instruktører og ansatte ved det lokale civilforsvar vil tilsvarende skulle medvirke ved gennemførelse af uddannelses- og øvelsesvirksomhed uden for normal daglig arbejdstid. Omfanget af en sådan tjeneste kan ikke oplyses, da den vil afhænge bl.a. af det enkelte lokale civilforsvars uddannelsesbehov og personalenormering.

7. Tilkaldevagter/rådighedsvagter.

A. Tilkaldevagter/rådighedsvagter medregnes kun som arbejdstid i det omfang, der er pålagt personellet tjeneste på tjenestestedet eller i forbindelse med ydelse af katastrofebistand, jf. i øvrigt punkterne 2-5 foran.

B. Tilkaldevagter pålægges befalingsmænd som hjemmevagter, således at tjenestestedet altid har sikkerhed for at kunne tilkalde befalingsmænd i de tilfælde, hvor der er behov for sådanne ud over udrykningsvagten. Der befales sådanne vagter for to mand pr. døgn pr. afdeling. I det omfang de pågældende, jf. foranstående, bliver pålagt egentlig tjeneste, vil denne blive medregnet i arbejdstiden i overensstemmelse med de gældende arbejdstidsregler.

Rådighedsvagter eksisterer ikke som begreb i de af Civilforsvarsstyrelsen udgivne vagtbestemmelser, men begrebet anvendes lokalt ved afdelingerne for at sikre den store del af de værnepligtige en høj grad af sikkerhed for frihed fra vagt uden for deres normale vagter. Det er rådighedsvagternes opgave at træde ind i den egentlige vagtstyrke ved forfald blandt de værnepligtige, som i følge den normale vagtturnus skulle have bestridt vagten. Ved indtræden i vagten følger de pågældende rådighedsvagter de for pågældende vagtform gældende regler, jf. foran punkterne 2-5.

Rådighedsvagternes hyppighed afhænger af antallet af værnepligtige på det enkelte tjenestested, hvorfor der ikke kan gives eksakte oplysninger herom.

8. Bemærkninger vedrørende omlægning af ugentligt fridøgn.

I punkterne 2-5 foran er det anført, at der kan ske omlægning af det ugentlige fridøgn. Denne passus er anvendt alene i relation til ansat personel og værnepligtige under den kassernemæssige uddannelse.

Det vil bl.a. af hensyn til en samlet planlægning ved de enkelte tjenestesteder være formålstjenligt, at der ikke fastsættes nærmere regler for afvikling af disse fridøgn. Der er forskellige forhold ved de enkelte tjenestesteder. Som eksempel kan nævnes, at værnepligtige i Hillerød har andre interesser end værnepligtige i Allinge. De værnepligtige ved begge tjenestesteder kommer bl.a. fra det storkøbenhavnske område, og derfor vil en forskellighed i afviklingen af tilgodehavende fridøgn kunne give de pågældende størst udbytte. Det bør derfor være således, at tilgodehavende fridøgn kan afvikles som frihed i enkeltdøgn eller som frihed i flere på hinanden følgende døgn pga. opsparing til samlet afvikling.

I særlige situationer kan der ske det, at et fridøgn helt kan bortfalde af tjenstlige årsager. I gennemsnit vil civilforsvarets personale have 2 fridøgn pr. uge, hvorfor bortfald af et enkelt fridøgn ikke vil medføre, at man kommer under gennemsnittet på 1 fridøgn pr. uge. Som eksempler på de særlige situationer, hvor fridøgn kan bortfalde kan nævnes den situation, hvor der den sidste fredag før en hjemsendelsesdag opstår en katastrofe, der kræver indsats af alle civilforsvarskorpsets styrker ud over week-endenn. Der vil næppe i en sådan situation være praktisk mulighed for at kompensere for denne week-end tjeneste for de værnepligtige, som står for hjemmesendelse.

Et andet eksempel på bortfald af ugentligt fridøgn kan være ved gennemførelse af de i civilforsvarslovens § 9, stk. 2 nævnte genindkaldelser og mønstringer. Civilforsvarsstyrelsen har ikke aktuelle planer om gennnemførelse af genindkaldelser og mønstringer, men da loven åbner mulighed for at gennemføre sådan tjeneste, findes det rigtigst at nævne dette. Hvis der skulle forekomme genindkaldelser eller mønstringer, vil Civilforsvarsstyrelsen være indstillet på at gennemføre sådanne tjenester på en sådan måde, at det bliver til mindst mulig gene for de værnepligtiges normale arbejdforhold, hvilket betyder, at mønstringer - som normalt er af kort varighed - vil kunne gennemføres i week-ends, med deraf følgende bortfald af det ugentlige fridøgn. Genindkaldelser og mønstringer må iøvrigt i henseende til arbejdsmiljøloven betragtes som almindelig uddannelses- og øvelsesaktivitet.

9. Bemærkninger vedrørende varigheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer.

De foran anførte præciseringer af nødvendige tilladelser og dispensationer er en betingelse for gennemførelse af de forpligtelser, som er pålagt civilforsvaret i henhold til civilforsvarsloven. Det er derfor nødvendigt, at de anførte tilladelser og dispensationer udstrækkes til at have en varighed uden tidsmæssig begrænsning og helst således, at foranstående i relation til arbejdsmiljølovens bestemmelser om hviletid (kapitel 9) fastsættes som generelle regler for civilforsvaret.

10. Modtagne udtalelser fra berørte personalegrupper.

Civilforsvarsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkter svar på sin skrivelse af 1. september 1978 fra følgende adressater:

- Civilforsvars-Forbundet

- Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (vedr. kommunalt ansat kontorpersonale)

- Dansk Kommunal Arbejderforbund (vedr. kommunalt ansat depotpersonale og arbejdere).

For den førstnævnte vedkommende forventer Civilforsvarsstyrelsen at modtage et svar i nær fremtid. De to sidstnævnte har man samtidig hermed erindret om sagen. Når skriftlige svar foreligger fra de pågældende, vil disse svar tilgå Direktoratet for Arbejdstilsynet i kopi.

Baggrunden for, at Civilforsvarsstyrelsen - på trods af de manglende svar - fremsender nærværende skrivelse, er, at man vurderer situationen således, at de modtagne svar dækker den overvejende del af det personale, som skal være omfattede af dispensationerne, hvorfor man ikke har ønsket at forsinke sagen unødigt.

De modtagne svar (i alt 10) vedlægges i kopi til orientering for Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Ses bort fra svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige finder Civilforsvarsstyrelsen ikke anledning til at kommentere de enkelte svar ud over, hvad der er anført i nedenstående sammenfatning. Til svaret fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige skal Civilforsvarsstyrelsen anføre, at man ikke kan medvirke til en ordning som af de menige anført, idet en sådan ordning vil umuliggøre enten gennemførelse af CF-korpsets uddannelse eller opretholdelse af det fredsmæssige beredskab. Dette er meddelt udvalget i skrivelse af 4. oktober 1978 - 6.kt. j.nr. 424-52/78 - hvoraf kopi er tilgået Direktoratet for Arbejdstilsynet. Udvalget har, på trods af det i skrivelsen af 1. september 1978 og senere mundtlige tilsagn om drøftelser, kun ønsket at deltage i drøftelser med Civilforsvarsstyrelsen på basis af de anførte for Civilforsvarsstyrelsen uacceptable forudsætninger.

Det skal endelig oplyses, at udtalelsen fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund ifølge aftale med direktør Høyer, Dansk Ingeniørforening, også dækker de civilingeniører i Civilforsvarsstyrelsen, der ikke er omfattet af CIF's forhandlingsret.

11. Sammenfattende bemærkninger.

Bortset fra bemærkningerne fra Landstalsmandsudvalget for CF-korpsets menige, er der gennemgående tilslutning fra organisationerne til de af Civilforsvarsstyrelsen ønskede dispensationer. Civilforsvarsstyrelsen skal dog med baggrund i de fremførte bemærkninger anføre, at man er indforstået med, at varigheden af de nødvendige tilladelser og dispensationer differentieres således, at der for afsnitterne »øvelser« og »§ 31-værnepligtige« gives dispensationer uden tidsbegrænsning, medens dispensationerne for de øvrige områder gøres tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen bør efter Civilforsvarsstyrelsens opfattelse ikke fastsættes til en kortere varighed end 1 år for den første periode, dog således at den første periode ikke bør være kortere end det tidsrum, der må forventes at medgå til afklaring af forholdet omkring tilkaldevagter og deres medregning i arbejdstid eller hviletid.

Under sagens behandling er Civilforsvarsstyrelsen fra nogle af CF-korpsets tjenestesteder blevet gjort opmærksom på, at reglen om vagt i 3 på hinanden følgende døgn kan virke til ulempe for de værnepligtige f. eks. ved pinse, hvor også mandagen er helligdag. Civilforsvarsstyrelsen skal derfor anmode om, at der åbnes mulighed for i enkelte, ganske særlige tilfælde, at udstrække udrykningsvagtens varighed for værnepligtige til 4 døgn, hvis det sker efter ønske fra de værnepligtige, og såfremt det ikke sker i umiddelbar tilslutning til de pågældende værnepligtiges deltagelse i øvelsesvirksomhed, der strækker sig ud over normal daglig arbejdstid. Endelig kan det oplyses, at der p.t. foregår overvejelser om ændrede forhold vedr. vagt og friheder for værnepligtige ved CF-korpsets afdeling i Allinge på Bornholm. Baggrunden for disse overvejelser er forestående omlægninger i Bornholmstrafikkens fartplaner. Hvis disse overvejelser medfører behov for ændringer i dispensationerne, således som de er beskrevet i nærværende skrivelse, vil Civilforsvarsstyrelsen vende tilbage til sagen.

Da Civilforsvarsstyrelsen administrerer en del af det område, som benævnes det Civilforsvarsstyrelsen, der skal søge dispensationer til øvelsesdeltagelse for personer, der er ansat uden for Civilforsvarsstyrelsen område. I den nævnte øvelsesaktivitet medvirker personale fra centraladministrationen og de dertil hørende styrelser m.v., statsamterne, kommunerne (amts- og primærkommuner) og erhvervslivet (banker og sparekasser, olieselskaber, handelsfirmaer, elværker m.v.). Umiddelbart vil Civilforsvarsstyrelsen mene, at de pågældende myndigheder og firmaer selv må søge de nødvendige dispensationer, da de er forpligtede til øvelsesdeltagelse. Hvis Direktoratet for Arbejdstilsynet derimod finder, at dispensationerne skal søges af Civilforsvarsstyrelsen, hører man gerne derom, men man må i givet fald forudse, at der vil medgå nogen tid til at behandle denne sag, herunder at tage kontakt med de berørte myndigheder og firmaer m.v. de pågældende organisationer.

Det er fra Civilforsvarsstyrelsen forudsat, at civilforsvarets personale - i det omfang der arbejdes for Indenrigsministeriet med f.eks. trykning og/eller som afløser for ministerchaufføren - arbejder efter de samme retningslinier som er gældende for de ansatte i samme funktioner i ministeriet.

Med baggrund i foranstående skal Civilforsvarsstyrelsen herefter anmode om, at der i overensstemmelse med de i nærværende skrivelse anførte præciseringer gives civilforsvaret der nødvendige tilladelser og dispensationer i relation til arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.

Civilforsvarsstyrelsen skal senere vende tilbage til spørgsmålet om dispensationer i øvrigt.

Schultz

/K. B. Kristoffersen

Bilag 25.4

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979

(optaget andet sted i RDB)

Bilag 25.5

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 155 af 16. april 1982

(optaget andet sted i RDB)

Versioner

1. 1990-02-22 · til 2004-07-15