Gelex

Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel B II-4. Forskrifter mod støj i skibe, 7. januar 1991 (* 5) (* 6) (Meddelelser B)

OphævetVersion 1991-10-21fra 1991-10-21 til 2017-12-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1991/10026@1991-10-21/da

Indhold
  1. Indledning

KAPITEL II-4

Forskrifter mod støj i skibe Regel 1 Definitioner Regel 2 Anvendelsesområde Regel 3 Støjniveau Regel 4 Høreværn Regel 5 Måling af støj Regel 6 Målepositioner m.v. Regel 7 ISO's NR-kurver Regel 8 Rekomm. om støjniveau og lydisolationsværdier

KAPITEL II-4

Forskrifter mod støj i skibe Regel 1 Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

Nyt skib.

Et skib,, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter den 1. august 1975.

Eksisterende skib.

Et skib der ikke er et nyt skib.

Opholdsrum:

De til brug for besætningen,incl. skibsføreren, bestemte soverum, spiserum, sygerum, fritidsrum og kontorer.

NR-kurver (Grænsekurver):

International Organization for Standardization's (ISO) NR-kurver, jf. regel 7.

Lytteposter:

De steder i skibet, hvorfra der under normal drift holdes udkik.

Regel 2 Anvendelsesområde

1.1

De i dette kapitel indeholdte bestemmelser finder anvendelse på alle nye maskindrevne skibe med en tonnage GT eller BRT på 20 eller derover.

1.2

I eksisterende skibe finder bestemmelserne i regel 4, stk. 1, anvendelse, medmindre det godtgøres, at støjniveauet ikke overstiger 90 dB(A) (NR 85).

Regel 3 Støjniveau

1.1

De i den som regel 8 optrykte rekommandation anførte normer for støjniveauer er vejledende og skal tilstræbes overholdt.

1.2

Såfremt støjniveauet væsentligt overstiger de i regel 8 anførte normer, skal der, såfremt det skønnes teknisk muligt og økonomisk rimeligt, træffes foranstaltninger til nedbringelse af støjen.

1.3

Lydisolationsværdier for skodder og dæk bør ikke være mindre end anført i den som regel 8 optrykte rekommandation.

Regel 4 Høreværn

1.1

Besætningsmedlemmer, som opholder sig, hvor støjniveauet overstiger eller antages at kunne overstige 90 dB(A) (NR 85), skal anvende høreværn godkendt af dertil bemyndiget offentlig myndighed. Udsættes nogen regelmæssigt for sådan støj, skal han udstyres med personligt høreværn til brug om bord. Ved indgangen til rum med et støjniveau over 90 dB(A) (NR 85) skal der være opsat et skilt med tydelig påmærkning med følgende ordlyd:

HØJT STØJNIVEAU

BRUG HØREVÆRN

HIGH NOISE LEVEL

USE EAR PROTECTORS

1.2

Ved indgangen til rum eller ved områder med et støjniveau over 110 dB(A) (NR 105) skal der være opsat et skilt med tydelig påmærkning med følgende ordlyd:

ADVARSEL

FARLIG STØJ

HØREVÆRN SKAL ANVENDES

KUN OPHOLD I KORTERE TID

CAUTION

DANGEROUS NOISE

USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY

SHORT STAY ONLY

1.3

Rum eller områder, hvor støjniveauet overstiger 115 dB(A) (NR 110), må i almindelighed ikke betrædes af besætningen. Ved indgangen til rum eller ved områder med et støjniveau, der overstiger denne grænse, skal der være opsat et skilt med følgende ordlyd:

ADVARSEL

MEGET FARLIG STØJ

HØREVÆRN SKAL ANVENDES

HØJST 10 MINUTTERS OPHOLD

FOR INSPEKTION

CAUTION

EXCESSIVE HIGH NOISE LEVEL

USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY

NO STAY LONGER THAN 10 MINUTES

FOR INSPECTION

Regel 5 Måling af støj

5.1

Når et skib er færdigbygget, skal måling af støj foretages under sejlads ved en belastning af hovedmaskineriet på mindst 80 pct. af den maksimale fremdrivningseffekt (* 1) samtidig med, at hjælpemaskineri, ventilationsanlæg og andre indretninger, som er forudsat at skulle anvendes kontinuerligt, skal være i drift. For lytteposter se regel 6, stk. 5.

5.2

Ved måling af støjniveauer skal anvendes instrumenter, som opfylder kravene ifølge Den internationale Elektrotekniske Kommissions (IEC) publikation nr. 179 (Precision Sound Level Meter). Frekvensanalyse skal foretages med lydmålere som er udstyret med oktavfilter, og som opfylder kravene ifølge IEC's publikation nr. 225 og ISO's rekommandation R-266 vedrørende midtfrekvensopdeling. Viserinstrumentet skal ved støjmåling normalt være indstillet på »fast response«, hvorefter middelværdien af maksimaludslaget aflæses. Er udslagsvariationerne for store, kan »slow response« benyttes.

5.3

Måleresultaterne skal indsendes til Søfartsstyrelsen i form af en plan over skibet, hvor måleværdier og målepositioner er angivet (* 2). Dersom oktavbåndsanalyse er foretaget, skal reslutaterne af denne vedlægges planen og være angivet i diagram.

5.4

I tilslutning til planen skal også angives andre forhold, som har betydning for bedømmelse af støjforholdene.

Følgende oplysninger skal altid gives:

1) Dybgang for og agter.

2) Vind, vejr og sø.

3) Hastighed og kurs.

4) Belastning og omdrejningstal på hoved- og hjælpemaskineri.

5) Andre støjkilder i drift under målingerne f.eks. ventilation i maskin- og lastrum og ventilation i apteringen.

6) Måleinstrumentets og mikrofonens fabrikat og type.

7) Oplysning om, hvem der har foretaget målingen.

5.5

Undergår skibet forandring, som kan påvirke støjniveauet, herunder udskiftning af maskineriet, kan Søfartsstyrelsen forlange nye støjmålinger udført.

Regel 6 Målepositioner m.v.

6.1

I maskinrum skal målingen foretages ved manøvreplads for hovedmaskineri og ved anden plads, hvor arbejdet regelmæssigt udføres, samt ved gangpassager og i rum, hvor mandskabet regelmæssigt færdes eller opholder sig. Ved måling skal mikrofonhøjden være ca. 1,5 m over dørken.

Støjmåling må ikke foretages nærmere end ca. 1 m fra maskineri, skod, dørk dæk eller luftindsugning.

6.2

I opholdsrum skal der foretages mindst een måling med mikrofonen placeret midt i rummet ca. 1,5 m over dørken. Måling må ikke foretages nærmere skod end ca. 0,5 m. Ventilations- eller luftkonditioneringsanlægget skal arbejde ved maksimal kapacitet under målingen.

6.3

I radiorum foretages målingen med radioinstallationen i drift, men uden at radiosignal afgives.

6.4

I styrehus skal der foretages måling mindst 3 steder, en ved rorgængerens plads og de øvrige f.eks. ved radar- og manøvreplads. Måling foretages ca. 1,5 m over dæk og ikke nærmere instrumenter eller skod end ca. 0,5 m. Ved måling i styrehus skal døre og vinduer være lukkede. Alle navigationsinstrumenter som f.eks. radar, ekkolod, gyrokompas samt vinduesviskere og klarsigtsruder skal være i gang.

6.5

Målinger på lytteposter skal foretages, mens skibet sejler med 3/4 fart. På brovingerne skal målingerne foretages i læsiden. Der skal foretages måling mindst 3 steder i en afstand fra hinanden på mindst 0,5 m. Måling foretages ca. 1,5 m over dæk og ikke nærmere skod end ca. 1,5 m. Målingerne skal, hvor det er praktisk muligt, foretages ved en vindhastighed på mellem 5 og 10 knob og med vinden henholdsvis ret forfra, ret agtenfra og på tværs af skibet. Har det ikke været muligt at foretage målingerne under de nævnte forhold, skal vindhastighed, vindretning samt skibets kurs opgives. (* 3)

Regel 7 ISO's NR-kurver

Regel 8 Rekommandation om støjniveau og lydisolationsværdier

8.1

De nedenfor i dB(A)-værdier angivne støjniveauer skal tilstræbes overholdt. Såfremt støjen formodes at være koncentreret i snævre frekvensbånd, skal de nedenfor i NR-værdier angivne støjniveauer tilstræbes overholdt.

--------------------------------------------------------------------- dB(A) ISO's NR-kurver --------------------------------------------------------------------- 1. Bemandede maskinrum uden kontrolrum 90 85 2. Periodevis bemandede maskinrum eller maskinrum med kontrolrum 110 105 3. Værksteder 85 80 4. Kontrol- og manøvrerum 75 70 5. Soverum 1) 60 55 6. Kabys, pantry, fritids- og hobbyrum 70 65 7. Andre opholdsrum 2) 65 60 8. Styrehus og radiorum 65 60 9. Lytteposter 3) (* 4) 70 65 ---------------------------------------------------------------------

1) For oktavbånd på 32 Hz og 63 Hz tillades NR 60.

2) For oktavbånd på 32 Hz og 63 Hz tillades NR 65.

3) For NR-værdier ses bort fra frekvensområder under 250 Hz.

8.2

Skodder og dæk skal være udført af materialer, hvis lydisoleringsværdier målt i laboratorium efter ISO's rekommandationer R 717 og DS/ISO 140/I-III ikke bør være mindre end: Skod mellem soverum og mellem soverum og gang Ia = 30 dB Skod mellem soverum og andre opholdsrum, kabys, pantry, fritids- og hobbyrum samt maskinrum Ia = 45 dB Skod mellem opholdsrum og åbent dæk Ia = 40 dB Dæk indenfor apteringen Ia = 40 dB

Hvor deleskodderne ikke er tætte mod det overliggende dæk, skal den samlede lydisoleringsværdi af loftgarneringerne i rummene på hver side af deleskoddet ikke være mindre end deleskoddets lydisoleringsværdi.

Versioner

  1. 1991-10-21, til 2017-12-08