Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1991/10032@1991-10-21/da

Indhold

1. Indledning

Sejladsens betryggelse Regel 1 Anvendelsesområde Regel 2 Faremeldinger Regel 3 Faremeldingernes indhold Regel 4 Vejrtjeneste Regel 5 Ispatruljetjenesten Regel 6 Ispatruljen - ledelse og omkostninger Regel 7 Fart i nærheden af is Regel 8 Organisering af trafikken Regel 9 Misbrug af nødsignaler Regel 10 Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåde Regel 11 Signallamper Regel 12 Navigationsudstyr i skib Regel 13 Bemanding Regel 14 Hjælpemidler for navigeringen Regel 15 Eftersøgning og redningsaktioner Regel 16 Redningssignaler Regel 17 Lodslejdere og mekaniske lodshejs Regel 18 VHF-radiotelefonstationer Regel 19 Selvstyreanlæg og brug af automatisk styring Regel 19-1 Drift af styremaskineanlæg Regel 19-2 Styremaskineanlæg - afprøvning og øvelser Regel 20 Nautiske publikationer Regel 21 International signalbog, flag m.v. Regel 22 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater Regel 23 Støj på lytteposter

(a)

(b)

(a)

(b)

(c)

(d)

(a)

(i) Arten af observeret is, vrag eller fare.

(ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse.

(iii) Dato og klokkeslet (Greenwich-middelklokkeslæt) og seneste observation af faren.

(b)

(i) En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.

(ii) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt) samt skibets position på tidspunktet for observationen.

(iii) Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen: - barometerstand, helst korrigeret (udtrykt i hektopacal, millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke); - barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer); - vindretning, angivet retvisende; - vindstyrke (Beaufort's skala); - søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high)); - dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy)) og retningen hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)), vil også have interesse; - skibets retvisende kurs og dets fart.

(c)

(d)

(e)

(i) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt).

(ii) Luftens temperatur.

(iii) Havvandets temperatur (om muligt).

(iv) Vindstyrke og vindretning.

(a)

(b)

(i) at udsende varsler til skibe om kuling, storme og tropiske storme, såvel ved radiomeldinger som ved visning af hensigtsmæssige signaler fra land;

(ii) daglig pr. radio at udsende vejrmeldinger af interesse for skibsfarten, indeholdende oplysninger om de forhåndenværende vejr-, sø- og isforhold, vejrudsigter og, om muligt, tilstrækkelige yderligere oplysninger til, at der om bord i skibene kan udfærdiges enkle vejrkort, samt fremme udsendelsen af egnede faksimilerede vejrkort;

(iii) at udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af vejrtjenesten om bord, samt drage omsorg for, at der om muligt udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe;

(iv) at drage omsorg for, at særligt udvalgte skibe udstyres med afprøvede instrumenter (f.eks. barometer, barograf, psychrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur) til brug i denne tjeneste, og at de foretager meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i lidet befærdede farvande, til at foretage observationer i tillempet form. Alle disse skibe skal derefter pr. radio udsende deres observationer til brug for de forskellige officielle vejrtjenester, idet de gentager oplysningerne til brug for skibe, som befinder sig i nærheden. Skibe, der befinder sig mere eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, bør tilskyndes til at foretage og udsende observationer med kortere mellemrum, når dette er muligt, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under sådanne vejrforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver;

(v) at drage omsorg for, at kystradiostationer modtager og udsender meteorologiske meldinger fra og til skibe. Skibe, som ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, skal tilskyndes til at sende deres meteorologiske meldinger gennem vejrskibe på oceanet eller gennem andre skibe, der har forbindelse med land;

(vi) at tilskynde alle skibsfører til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beaufort's skala (25 m/sek.));

(vii) at søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og rekommandationer, der er udarbejdet af Den meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention, til behandling og udtalelse;

(viii) det kan pålægges enhver fører af dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som udkræves til betryggelse af skibsfarten. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostninger for det pågældende skib.

(c)

(d)

(a)

(b)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(a)

(a)

(i) kølen er lagt; eller

(ii) konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller

(iii) samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede byggevægt, hvis denne er mindre.

(b)

(i) Skibe på 150 registertons brutto og derover samt passagerskibe i international fart uanset størrelse skal være udstyret med:

(1) et magnetisk hovedkompas jfr. dog pkt. (iv);

(2) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. (1) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;

(3) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som administrationen finder tilfredsstillende; og

(4) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader.

(ii) Ethvert af de i pkt. (i) omhandlede magnetkompasser skal være rimeligt rettede og dets tabel eller kurve og restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes inden for rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser, jf. IMO-Resolution nr. 382.

(iii) Der skal føres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i nr. (i)(2) nævnte styrekompas eller et gyrokompas.

(iv) Hvis administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas.

(v) Hovedkompasset skal være anbragt i et nathus, der er således konstrueret og indrettet, at kravene i litra (b)(ii) og (b)(iv) kan opfyldes. I skibe på 500 registertons brutto og derover, der bygges på eller efter den 1. juli 1986, skal nathuset være af en type, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. øvrige fast opstillede kompasser skal være anbragt i et egnet nathus.

(vi) Fast opstillede kompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømsforsyning.

(vii) Installation af elektriske anlæg, maskiner og apparater ved magnetkompasser skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-1, regel 45, stk. 5.3.3.

(viii) Ethvert kompas om bord i skibe skal til brug ved skibets navigering være forsynet med certifikat fra Søfartsstyrelsen (Nautisk prøvekammer) eller andet af Søfartsstyrelsen anerkendt prøvekammer. Certifikaterne skal findes om bord. Et kompas skal for at kunne opnå certifikat opfylde de krav med hensyn til konstruktion, materiale, vægt m.v. samt afprøvning, som indeholdes i de til enhver tid gældende af Søfartsstyrelsen givne forskrifter (* 3).

(ix) Søfartsstyrelsen kan på nærmere fastsatte vilkår bemyndige en fabrikant til at udstede certifikater for kompasser, der er fremstillet i overensstemmelse med en forud godkendt prototype. Certifikaterne skal findes om bord. Såfremt et magnetkompas, for hvilket der er udstedt certifikat, er blevet underkastet en reparation, der kan have indflydelse på de forhold, der betinger dets fortsatte godkendelse, påhviler det skibets fører snarest muligt at lade det undersøge og forsyne med eventuelt nyt certifikat. De for kompasser, der er i brug ved forskrifternes ikrafttræden, i henhold til de hidtil gældende bestemmelser udstedte certifikater bevarer deres gyldighed uden hensyn til den i certifikatet indeholdte tidsfrist, så længe kompasser er i samme stand, som det var i ved certifikatets udstedelse.

(x) I ethvert skib skal der føres en deviationsbog, dog undtaget skibe i fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø længde og syd for 62 grader N bredde samt i fart i østersøen. Deviationsbogen skal være affattet i overensstemmelse med en af Søfartsstyrelsen fastsat formular og skal autoriseres af en tjenestemand under Søfartsstyrelsen. I udlandet kan deviationsbogen autoriseres af danske udenrigsrepræsentanter. Autorisationen er gratis. Deviationsbogen føres af skibsføreren med den i bogen indeholdte vejledning. I ethvert skib, hvor autoriseret deviationsbog ikke føres, skal der årligt foretages en fuldstændig deviationsundersøgelse (kompensation) af kompasset; om sådan undersøgelse skal der ske tilførsel til skibets tilsynsbog.

(c)

(d)

(i) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;

(ii) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, somskal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader.

(e)

(f)

(g)

(h)

(i)

(j)

(i) Et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning skal være installeret i:

(1) skibe på 10.000 registertons brutto og derover, der er by gget den 1. september 1984 eller senere;

(2) tankskibe bygget før den 1. september 1984:

(aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: sen est den 1. januar 1985;

(bb) hvis de er på 10.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. januar 1986;

(3) skibe, der er bygget før den 1. september 1984, bortset f ra tankskibe:

(aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: sen est den 1. september 1986;

(bb) hvis de er på 20.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. september 1987;

(cc) hvis de er på 15.000 registertons brutto og derover, men under 20.000 registertons brutto: senest den 1. september 1988.

(ii) Automatisk virkende hjælpemidler til radarplotning, der er installeret før den 1. september 1984, og som ikke fuldt ud opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af Organisationen (* 5), kan efter administrationens skøn bibeholdes indtil den 1. januar 1991.

(iii) Administrationen kan fritage skibe for at opfylde kravene i dette litra, hvis den anser det for urimeligt eller unødvendigt at kræve, at der forefindes sådant udstyr, eller når de pågældende skibe skal tages permanent ud af drift inden for to år efter den dato, da kravene skulle være opfyldt.

(k)

(l)

(m)

(n)

(o)

(p)

(q)

(r)

(s)

(t)

(u)

(v)

(x)

(y)

(a)

(b)

(a)

(b)

(c)

(i) Når følgende manøvrer udføres efter hinanden af et luftfartøj, betyder det, at luftfartøjet ønsker at dirigere et overfladefartøj henimod et nødstedt luftfartøj eller overfladefartøj:

(1) luftfartøjet kredser mindst een gang omkring overfladefar tøjet;

(2) luftfartøjet krydser overfladefartøjets kurslinie i lav h øjde tæt foran dette, idet det:

(3) luftfartøjet flyver i den retning, hvor overfladefartøjet skal dirigeres.

(ii) Når følgende manøvre udføres af et luftfartøj, betyder det, at hjælp fra det overfladefartøj, hvortil signalet er rettet, ikke længere er påkrævet:

(a)

(i) Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kan benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn.

(ii) Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at den så vidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m (5 feet) og højst 9 m (30 feet). Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15I til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigningen overstiger 9 m (30 feet) skal adgang fra lodslejderen til skibet ske af en falderebstrappe eller på anden lige så sikker og bekvem måde.

(iii) Lodslejderens trin skal være:

(1) af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egensk aber udført i eet stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber;

(2) mindst 480 mm (19 inches) lange, 115 mm (41/2 inches) bre de og 25 mm (1 inch) tykke, excl. en eventuel skridsikker belægning;

(3) anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på mindst 300 mm (12 inches) og højst 380 mm (15 inches) samt sikret således, at de fastholdes vandret.

(iv) En lodslejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der er anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejdertovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider.

(v) Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manilareb med en omkreds på mindst 60 mm (21/4 inches). Hvert reb skal være ud i eet uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm (21/2 inches) samt en livline skal findes klar til eventuelt brug.

(vi) Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m (5 feet 10 inches) lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin.

(vii) Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang fra øverste del af lodslejderen eller evt. falderebstrappe eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværket eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønning- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m (2 feet 3 inches) og højst 0,80 m (2 feet og 7 inches) fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær den nederste del og også højere oppe, være mindst 40 mm (11/2 inches) i diameter og have en højde på mindst 1,20 m (3 feet 11 inches) over overkant af lønningen.

(viii) Der skal være belysning om natten, således at både lodslejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bod, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans forsynet med et selvtændende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug.

(ix) Der skal være mulighed for at bruge lodslejderen både på den ene og på den anden side af skibet.

(x) Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer.

(xi) Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelsen af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som administrationen finder tilfredsstillende, for at sikre, at man kan gå om bord og fra borde på betryggende måde.

(b)

(i) Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af administrationen. Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt (* 12).

(ii) En lodslejder, der opfylder bestemmelserne i litra (a), skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjeblikkelig brug. Regel 18 VHF-radiotelefonstationer

(a)

(b)

(c)

(d)

(a)

(i) hovedstyremaskinanlægget;

(ii) reservestyremaskinanlægget;

(iii) styrekontrolsystemerne;

(iv) styrepositionerne på kommandobroen;

(v) nødenergiforsyningen;

(vi) rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling;

(vii) alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne;

(viii) alarmers funktion ved svigt af drivaggregater for styremaskinanlæg; og

(ix) automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.

(b)

(i) rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget;

(ii) visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og

(iii) funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet.

(c)

(i) Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet.

(ii) Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra eet system til et andet.

(d)

(e)

(f)

(g)

(a)

(b)

(c)

(d)

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

(f)

(g)

Versioner

1. 1991-10-21, til 1993-07-22