Gelex

Måleteknisk direktiv. Procedure og omfang af prøvning ved verifikation (MDIR 02.46-05)

OphævetVersion 1992-10-07fra 1992-10-07 til 2002-01-24
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1992/10018@1992-10-07/da

Indhold
  1. Indledning

1. FORMÅL

De tekniske bestemmelser for verifikation af volumen-væskemålere/anlæg er givet i:

Handelsministeriets bekendtgørelse af 1. marts 1950 (ajourført 1. januar 1978) »Justerreglementet«, §§ 11 og 13, samt § 14, stk. 1.

Justervæsenet almindelige bestemmelser for justering af målemaskiner til udmåling af flydende varer, af 1. december 1952.

Justervæsenets instruks for justering af målemaskiner til udmåling af flydende varer, af 1. april 1964

TDIR 24.11.1-02, udg. 1 af 01.10.1979, pkt 4

MDIR 22.07-01, udg. 2 af 23.06.1987

MDIR 32.46.1-01, udg. 2 af 01.05.1983

TDIR 32.46.1-02, udg. 1 af 01.10.1976

TDIR 32.91.1-01. udg. 1 af 01.10.1976

Formålet med dette vejledningsdirektiv er at give en kort oversigt over de procedurer og de prøvninger, der i følge ovenanførte bestemmelser kræves gennemført i forbindelse med en verifikation.

2. VERIFIKATION

Ved verifikation forstås de operationer, som omfatter undersøgelse og mærkning/plombering og udstedelse af en attest, og som konstaterer og bekræfter, at måleren/anlægget opfylder forskriftsmæssige krav, specielt angående måletolerancer. Der skelnes mellem førstegangsverifikation og reverifikation.

2.1 Ved førstegangsverifikation forstås verifikation af en måler/anlæg, som ikke har været verificeret før. Førstegangsverifikation skal udføres før måleren/anlægget lovlig

t kan tages i brug til afregningsformål.

2.2 Ved reverifikation forstås verifikation, som følger efter førstegangsverifikation.

Reverifikation skal foretages senest i samme kvartal 1 år efter sidste verifikationsdato (jf datoen på verifikationsmærkaten). Dog skal reverifikation foretages straks i følgende tilfælde:

- Når den legale plombering er brudt eller defekt

- Når en måler/anlæg ikke overholder gældende brugstolerancer

- Efter enhver hændelse, der kan have betydning for målerens/anlæggets nøjagtighed.

Når der i det følgende er anført ordet verifikation gælder det både førstegangsverifikation og reverifikation.

3. PROCEDURER VED VERIFIKATION

3.1 Verifikation foretages af et af Industri- og Handelsstyrelsen bemyndiget laboratorium. (En liste over bemyndigede laboratorier kan fås ved henvendelse til styrelsen). Anmodning om verifikation stiles direkte til det laboratorium, som man ønsker at anvende. Laboratoriet er berettiget til at opkræve betaling for verifikationsarbejdet.

3.2 Når en måler/anlæg begæres verificeret undersøges om måleren/anlægget:

- er typegodkendt og i så fald om den er i overensstemmelse med den godkendte konstruktion,

- overholder de for måleren/anlægget gældende funktions- og tolerancekrav, når den udsættes for de prøvninger, som er anført i bilaget til dette direktiv.

3.3 Er resultatet af undersøgelsen af en måler/anlæg i henhold til pkt. 3.2 tilfredsstillende mærkes/plomberes måleren/anlægget i overensstemmelse med forskrifterne i den udstedte typegodkendelse. Mærkningen omfatter følgende mærker:

1. Verifikationsmærke

2. Årsmærke

3. Verifikationsmærkat

4. PRØVNINGSOMFANG VED VERIFIKATION

Afprøvning af en målers/anlægs funktion sker principielt som anført i det for pågældende måler/anlæg relevante direktiv. En nærmere præcisering er givet i typegodkendelsesattesten, som derudover kan indeholde krav om særlige vilkår/prøvninger for pågældende type.

Det prøvningsomfang/-indhold, som Industri- og Handelsstyrelsen normalt vil anse for at være tilstrækkeligt til en konstatering af, om en given måler/anlæg opfylder gældende krav for at kunne verificeres, er angivet i bilag. Omfanget af prøvninger afhænger dog af måler-/anlægstypen. Endvidere gælder det, at man såfremt prøvernes forløb retfærdiggør det, kan nedskære de enkelte prøvers omfang eller kan kombinere prøverne, forudsat at der opnås en entydig konklusion.

5. BEMÆRKNINGER TIL ENKELTE PRØVNINGER

5.1 Kapacitetsbestemmelse

Formål er fastlæggelse af den størst opnåelige volumengennemstrømning i overensstemmelse med TDIR 32.46.1-02, kap. I, pkt. 5.

5.2 Prøvning ved mindste verificerede volumen Formål er konstatering af opfyldelse af MDIR 32.46.1-01, pkt. 3.1.2.2 og TDIR 32.46.1-02, kap. I, pkt. 4. Henvisningen til kap. II vedrører EØF-godkendelser. For nationale godkendelser gælder kap. II pkt. 2 ikke.

5.3 Bestemmelse af fejlkurve for måleorgan

Formål er konstatering af opfyldelse af MDIR 32.46.1-01, pkt. 3.1.2.2 og TDIR 32.46.1-02, pkt. 7.

5.7 Prøvning ved start af tankning med åben pistol

Formål er konstatering af, om der kan forekomme overskridelse af gældende tolerancer, når tankning startes med åben pistol ved max kapacitet.

5.9 Prøvning af kroneforvalg

Formål er konstatering af overholdelse af TDIR 32.91.1-01, pkt. 6.13. Prøven skal kun udføres for standere med seddel- eller kontantautomat.

5.17 Prisudregning

Formål er konstatering af overholdelse af TDIR 32.91.1-01, pkt. 4.9.

Prøven skal ikke udføres når måleren bærer skiltet:

»Verifikationen gælder ikke prisudregningen«

P. Claudi Johansen

Bilag

Typegod- Verifi- Prøvning Reference til MDIR kendelse kation --------------------------------------------------------------------- 1. Kapacitetsbestemmelse 32.46.1-02, 5 x x --------------------------------------------------------------------- 2. Prøvning ved mindste 32.46.1-01, 3.1.2.2 verificerede volumen 32.46.1-02, 4 x x --------------------------------------------------------------------- 3. Bestemmelse af fejl- 32.46.1-01, 3.1.2.2 kurve for måleorgan 32.46.1-02, 7 x x --------------------------------------------------------------------- 4. Afprøvning af luftudskiller 32.46.1-01, 3.1.2.3 x --------------------------------------------------------------------- 5. Prøvning med afbrydelse af flow 32.46.1-01, 3.1.2.4.1d x --------------------------------------------------------------------- 6. Kontrol af evt. overløb på indikatorer x --------------------------------------------------------------------- 7. Prøvning ved start af tankning med åben pistol x x --------------------------------------------------------------------- 8. Prøvning af literforvalg 32.91.1-01, 6.7 x --------------------------------------------------------------------- 9. Prøvning af kroneforvalg 32.91.1-01, 6.13 x x --------------------------------------------------------------------- 10. Bestemmelse af max kapacitet for registre- rings- og visningsenhed x --------------------------------------------------------------------- 11. Prøvning ved høj og 32.46.1-01, 3.1.2.2 lav temperatur 32.46.1-02, 6.1 x --------------------------------------------------------------------- 12. Prøvning ved strømafbry- delse under tankning 24.11.1-02, 4.2.1 x --------------------------------------------------------------------- 13. Netspændingsvariationer 24.11.1-02, 4.2.2.1 x --------------------------------------------------------------------- 14. Netspændingsafbrydelser eller -reduktioner 24.11.1-02, 4.2.2.2 x --------------------------------------------------------------------- 15. Transienter 24.11.1-02, 4.2.2.3 x --------------------------------------------------------------------- 17. Variation i batterispænding 24.11.1-02, 4.2.3.2 x --------------------------------------------------------------------- 18. Prisudregning 32.91.1-01, 4.9 x x ---------------------------------------------------------------------

Versioner

  1. 1992-10-07, til 2002-01-24