Personbefordringsreglement (PR) (* 1) Hovedafsnit 7. Pladsreservering
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1992/17015@1992-01-12/da
Indhold
7 Pladsreservering
7.0 Indledning
Der kan foretages pladsreservering i siddevogne, liggevogne og sovevogne samt af adgangsbilletter til Århus - Kalundborg overfarten som anført i de følgende afsnit.
Om reservering af vogne, vognafdelinger og kupeer henvises til afsnit 5.2.
7.1 Siddepladser
7.1.1 Generelt
Der kan foretages pladsreservering i
1: Intercitytog (IC)
2: Interregionaltog (IR) over hhv til/fra Storebælt
3:
Nattog ved rejser over Storebælt og i visse nattog endvidere fra jyske stationer til Odense og Nyborg
imellem samtlige ovennævnte togs planmæssige standsningssteder undtagen til lokale rejser på Sjælland. Dog kan der reserveres plads i Intercitytog mellem København H og Slagelse, men først og kun på den dag, rejsen foretages.
Togpersonalet kan tildele evt ledige pladser.
7.1.2 Bestilling
Plads kan bestilles og reserveres samme dato fra kl 08.00 2 måneder forud for rejsedagen.
Plads til Intercitytog vil normalt kunne reserveres indtil umiddelbart før togafgang fra påstigningsstationen, dog senest kl 21.00.
Plads til Interregionaltog vil normalt kunne reserveres indtil ca 3 timer før afgang fra udgangsstationen.
Bestilling af plads er normalt ikke betinget af samtidig køb eller forevisning af billet. Af hver passager kan der kun bestilles plads i et tog pr rejsestrækning.
7.1.3 Bestillingssteder
Pladsbestilling kan foretages på de fleste DSB stationer i tidsrummet mandage - fredage 8 - 17.30.
Pladsbestilling uden for den normale åbningstid, kan også ske, sålænge billetsalget på stationen er åbent. Der må dog regnes med forlænget ekspeditionstid.
7.1.4 Betaling for siddeplads
Uanset strækning betales pr person ved rejse med
Intercity (IC) - salonplads 60 kr (billet til 1. klasse) - øvrige pladser 30 kr Andre tog - alle pladser 20 kr
i følgende tilfælde:
1. Når der er foretaget forudreservering af siddeplads
2. For benyttelse af Intercity (IC), nattog over Storebælt og IR-tog ved rejser til/fra og over Storebælt samt ved lokale rejser på Sjælland
3. For benyttelse af IC tog på strækningerne Nyborg Færge-Fredericia, Fredericia-Aalborg, Fredericia-Esbjerg og Fredericia-Herning.
Der kræves dog ikke pladsbillet ved rejse Fyn og Jylland, herunder
til og fra Storebælt, når påstigning sker således:
- hverdage (ma - fr) før kl 7.00(=6.59) og efter kl 20.00(= 20.01) - lø/sø/helligdage før kl 9.00(=8.59) og efter kl 20.00.
4. Når de gennemgående vogne over Storebælt i nattog benyttes, også ved rejser der ikke passerer Storebælt.
5. Når det i DSB Køreplan er anført, at toget kun kan benyttes med pladsbillet
Når pladsbillet købes i toget, kan siddeplads ikke garanteres.
Børn
Til et barn kan der bestilles og reserveres en plads således:
1. til et barn fra det fyldte fjerde år til og med det elvte år (og til et barn under 4 år til hvilket der forlanges særskilt plads) købes siddepladsbillet til fuld pris
2. til 2 børn til og med det elvte år , som uden gener for andre passagerer kan dele en plads, skal der kun betales en siddepladsbillet.
Tilslutningsreservering
Skal rejsen mellem afrejse- og bestemmelsesstation foretages med 2 eller 3 intercity tog i direkte fortsættelse af hinanden, kan der reserveres siddeplads i alle togene mod betaling af kun et siddepladsbilletgebyr. En betingelse er dog, at bestillingerne foretages samtidig. Bestemmelsen om tilslutningsreservering gælder også ved rejse med interregionaltog. I så fald betales en pladsbillet til intercitytog.
7.1.5 Afhentning af siddepladsbilletter
Forudreserverede pladsbilletter skal afhentes senest ugedagen efter bestillingen.
Pladsbilletter, der er bestilt i ugen op til afrejsedagen, skal afhentes senest 2 dage før afrejsedagen.
De nævnte afhentningsfrister kan dog fraviges, når særlige forhold taler derfor.
Til passagerer, som rejser uden pladsbillet på strækninger, hvor pladsbillet kræves, udstedes der i toget en pladsbillet til samme betaling, som for forudreserverede pladsbilletter.
7.1.6 Regler for benyttelsen
En pladsbillet giver indehaveren ret til en bestemt plads i toget over en bestemt strækning, såfremt gyldig billet eller kort samtidig forevises.
En reserveret plads skal indtages af passageren snarest og inden 15 minutter efter afgangen fra den station, hvorfra reserveringen gælder. I modsat fald kan DSB disponere over pladsen til fordel for en anden passager.
7.1.7 Afbestilling/Ændring
Afbestilling/ændring af plads skal ske til en DSB station, der kan udstede pladsbillet. Det skal ske indenfor stationens normale åbningstid og senest umiddelbart før det pågældende togs afgang fra påstigningsstationen.
7.1.8 Tilbagebetaling
Bestemmelserne findes i hovedafsnit 11.
7.1.9 Billetkontrol
Ved billetkontrollen skal foruden gyldig billet eller kort forevises gyldig pladsbillet i de tilfælde, hvor en pladsbillet kræves.
Billetten / kortet skal være gyldig mindst til den station, hvortil pladsbilletten er bestilt.
I forbindelse med pladsreservering mellem Storebælt og stationer på Sjælland skal billetten / kortet som afrejsestation hhv bestemmelsesstation mindst lyde på Nyborg. Dette gælder ikke i forbindelse med pladsbilletter til Intercitytog fra København H og Slagelse og omvendt, såfremt pladsbilletten er bestilt samme dag , som rejsen foretages.
7.2 Liggepladser
7.2.0 Indledning
For reserveringen og befordringen gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.1 samt nedenstående supplerende bestemmelser.
7.2.1 Generelt
Der kan foretages pladsreservering i liggevogne i nattogene ved rejse fra jyske stationer til Odense og Nyborg samt ved alle rejser over Storebælt.
7.2.2 Bestilling
Plads til liggevogne kan reserveres indtil ca 1 time før togets afgang fra udgangsstationen, dog senest kl 21.00.
7.2.3 Bestillingssteder
Se afsnit 7.1.3.
7.2.4 Betaling for liggeplads
7.2.4.1 Generelt
Der opkræves 60 kr pr person pr plads, uanset om plads forudreserveres eller ej. Herudover kræves 2. klasses billet.
En voksen passager har lov til at dele sin liggeplads med et barn under 12 år, uden at der skal købes særskilt liggepladsbillet til barnet. Hvis der til et barn under 12 år ønskes særskilt liggeplads, skal der købes liggepladsbillet til fuld pris og 2. klasses billet til halv pris. For 2 børn, som deler en liggeplads, skal der købes een liggepladsbillet til fuld pris. Såfremt begge børn er fyldt 4 år, skal der endvidere købes en 2. klasses billet til fuld pris, medens der i andre tilfælde kun skal købes en 2. klasses billet til halv pris.
7.2.4.2 Tilslutningsreservering
Foretages en rejse delvis med siddevogn og delvis med liggevogn i direkte forlængelse af hinanden, skal der betales liggepladsgebyr men ikke siddepladsgebyr for de 2 første siddepladsreserveringer.
7.2.4.3 Grupper
Grupper betaler samme liggepladsgebyr som individuelle passagerer. Dog ydes:
- 1 gratis liggeplads, når der er betalt for 15 liggepladser,
- 2 gratis liggepladser, når der er betalt for 33 liggepladser,
- 3 gratis liggepladser, når der er betalt for 64 liggepladser, osv.
Det er ikke tilladt fiktivt at opdele gruppen i mindre grupper for at opnå flere fripladser.
7.2.5 Afhentning
Se afsnit 7.1.5.
7.2.6 Regler for benyttelsen
Se afsnit 7.1.6.
7.2.7 Afbestilling/Ændring
Se afsnit 7.1.7.
7.2.8 Tilbagebetaling
Bestemmelserne findes i hovedafsnit 11.
7.2.9 Billetkontrol
Se afsnit 7.1.9.
7.3 Sovepladser
7.3.0 Indledning
For reserveringen og befordringen gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.1 samt nedenstående supplerende bestemmelser.
7.3.1 Generelt
Der kan foretages pladsreservering i sovevogn i nattogene ved rejse over Storebælt.
7.3.2 Bestilling
Plads kan på danske salgssteder bestilles i ubegrænset tid i forvejen. Tildeling af plads sker tidligst fra samme dato kl 8.00 3 måneder forud for rejsedagen. Rejsedagen skal her betragtes som datoen for togets afgang fra udgangsstationen. Forudreserveringen i retningen fra København H slutter kl 20.30 og i retningen fra Frederikshavn kl 17.00.
7.3.3 Bestillingssteder
Se afsnit 7.1.3.
7.3.4 Betaling for soveplads
Sovepladsgebyr opkræves for hver soveplads.
7.3.4.1 Priser:
Tourist 160,- kr pr seng (to-sengs kupe) samt 2. klasses billet.
Special 300,- kr pr seng (enekupe) samt 1. klasses billet.
7.3.4.2
Børn For børns benyttelse af sovepladser gælder følgende:
--------------------------------------------------------------------- Alder Sovepladsbenyttelse Sovepladsgebyr Jernbanebillet --------------------------------------------------------------------- 1 barn uden egen soveplads intet ingen under 4 år med egen soveplads 1 soveplads 1 barnebillet --------------------------------------------------------------------- 2 børn under 4 år med een soveplads 1 soveplads 1 barnebillet --------------------------------------------------------------------- 1 barn 4-9 år (inkl) uden egen soveplads intet 1 barnebillet med egen soveplads 1 soveplads 1 barnebillet --------------------------------------------------------------------- 2 børn 4-9 år (inkl) med een soveplads 1 soveplads 2 barnebillet --------------------------------------------------------------------- 1 barn 10-11 år på 10 år altid egen soveplads 1 soveplads barnebillet eller 12 år eller mere mere voksenbillet ---------------------------------------------------------------------
Een soveplads må kun benyttes af to personer, når den ene eller begge er under 10 år.
Børn under 10 år, der rejser alene eller ikke kan anbringes sammen med forældre/andre ledsagere, skal normalt placeres i en damekupee, mens børn, der er fyldt 10 år, i alle tilfælde placeres som voksne (herre eller dame).
7.3.4.3 Tilslutningsreservering
Foretages rejsen i siddevogn og i sovevogn i direkte forlængelse af hinanden, dækker det betalte sovepladsgebyr også betalingen for de tilsluttende 2 første siddepladsreserveringer. Bestillingerne skal foretages samtidig.
7.3.4.4 Grupper
Der ydes 1 gratis soveplads, når der betales for mindst 15 sovepladser.
Den gratis soveplads ydes i den sovepladskategori, som gruppen benytter eller som flertallet af gruppen benytter. Det er ikke tilladt at dele grupper for at opnå yderligere en gratis soveplads.
7.3.4.5 »Oftfahrer«-kort
Der findes to slags »Oftfahrer«-kort. Et personligt kort benævnt »Oftfahrer-kort« og et upersonligt firmakort »Oftfahrer-kort for firmaer«.
Indehaveren af et »Oftfahrer-kort« har krav på een gratis rejse i sovevogn efter gennemførelsen af den 9. fuldt betalte rejse i sovevogn inden for gyldighedsområdet.
7.3.5 Afhentning
Se afsnit 7.1.5.
7.3.6 Regler for benyttelsen
Sovepladser kan kun benyttes mod køb af en sovepladsbillet. Passagerer, der ikke er i besiddelse af en sovepladsbillet, må ikke opholde sig i sovevognen, heller ikke på gangen eller endeperronerne.
Kravet på en forudreserveret soveplads bortfalder, hvis den ikke er indtaget senest 15 minutter efter togets afgang fra den station, hvorfra pladsen er reserveret. DSB forbeholder sig ret til at anvise en anden soveplads end den, der er anført i sovepladsbilletten.
En sovepladskupee kan kun benyttes af personer af samme køn. Undtaget herfra er personer, der rejser sammen og belægger alle pladserne i kupeen samt børn under 10 år, der rejser alene, se punkt 7.3.4.2.
Til en person, der ønsker at have fuld rådighed over touristkupee, udstedes der en 1. kl jernbanebillet + en sovepladsbillet »Special«.
Rygning er ikke tilladt i sovevognskupeer.
7.3.7 Afbestilling/ændring
Afbestilling/ændring af soveplads skal ske til en DSB station, der kan udstede pladsbillet. Det skal ske indenfor stationens normale åbningstid og senest 3 timer før det pågældende togs afgang fra udgangsstationen.
7.3.8 Tilbagebetaling
Bestemmelserne findes i hovedafsnit 11.
7.3.9 Billetkontrol
7.4 Adgangsbilletter til Kalundborg - Århus overfarten
7.4.0 Indledning
For reserveringen og befordringen gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.1 samt nedenstående supplerende bestemmelser.
7.4.1 Generelt
Der kræves reservering af adgangsbillet af alle, der går over landgangen til færgerne mellem Kalundborg og Århus.
7.4.2 Bestilling
Se afsnit 7.1.2.
7.4.3 Bestillingssteder
Se afsnit 7.1.3.
7.4.4 Betaling
Adgangsbillet er gratis.
7.4.5 Afhentning
Se afsnit 7.1.5.
7.4.6 Regler for benyttelsen
Se afsnit 7.1.6.
7.4.7 Afhentning/Ændring
Se afsnit 7.1.7.
7.4.8 Tilbagebetaling
Se afsnit 7.1.8.
7.4.9 Billetkontrol
Se afsnit 7.1.9.