Vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1993/201@1993-12-13/da
Indhold
De vejlende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget er senest blevet reguleret pr. 1. januar 1993. Normalbidraget var dengang 8.076 kr. årligt, og blev lagt til grund, at den gennemsnitlige årsindtægt for mandlige arbejdere udgjorde ca. 210.000 kr.
Ved lovbekendtgørelse nr. 254 af 8. april 1992 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som senest ændret ved lov nr. 449 af 30. april 1993, er normalbidraget pr. 1. januar 1994 forhøjet til 8.436 kr. årligt. Den gennemsnitlige årsindtægt for arbejdere forventes på nuværende tidspunkt at blive ca. 215.000 kr. i 1994.
Ved behandling af fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget er det Civilretsdirektoratets opfattelse, at der kun bør pålægges forhøjet bidrag, hvis den, der skal betale bidraget, har en væsentligt bedre økonomisk stilling end en arbejder med gennemsnitsindtægt. Der henvises herved til § 14, stk. 1, i lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15. september 1986, hvorefter bidraget, når begge forældre er ubemidlede, i almindelighed fastsættes til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag.
Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der med virkning fra den 1. januar 1994 ved fastsættes af disse bidrag bør tages udgangspunkt i følgende retningslinier:
1. barn: normalbidraget + 25% ved ca. 245.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 260.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 285.000 kr. 2. børn: normalbidraget + 25% ved ca. 260.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 285.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 320.000 kr. 3. børn: normalbidraget + 25% ved ca. 285.000 kr. normalbidraget + 50% ved ca. 320.000 kr. normalbidraget + 100% ved ca. 365.000 kr.
Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper må ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.
P.M.V.
C. Rosholm
/Gitte Cordes
Til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium, Rigsombudet i Grønland og Rigsombudet på Færøerne.