Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1994/117@1994-06-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

Indholdsfortegnelse

I. Indledning II. Formålet med tandplejen III. Børne- og ungdomstandpleje 1. Omfang og krav 1.1. Personkreds 1.2. Tandplejens indhold 2. Tværfagligt samarbejde og koordination 3. Videregivelse af journaler 3.1. Udskrivningsmeddelse til en anden kommune 3.2. Udskrivningsmeddelelse til privatpraktiserende tandlæge, der har aftale med en kommune om tandpleje for 0-18 årige: 3.3. Udskrivningsmeddelelse ved overgang til sygesikringstandpleje: 4. Indberetninger: 5. Praktiske oplysninger 5.1. Kommunens opgaver 5.2. De praktiserende tandlægers opgaver: 5.3. Befordringsgodtgørelse 5.4 Tandregulering IV. Omsorgstandpleje 1. Personkreds 2. Organisation af tandplejetilbuddet 3. Tandplejens indhold 4. Økonomi 5. Tværfagligt samarbejde og koordination 5.1 Tværfagligt samarbejde 5.2 Koordination 5.3. Flytning

V. Planlægning og indberetning

VI. Odontologiske materialer

VII. Forsøgsvirksomhed

VIII. Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bilag 1. Bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1994 af lov om tandpleje

Bilag 2. Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje

Bilag 3. Vejledende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske patienter

I medfør af § 12 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje (bilag 2) fastsættes herved følgende retningslinier for den kommunale tandplejes tilrettelæggelse:

I. Indledning

Tandplejeloven af 4. juni 1986 må ses som en naturlig fortsættelse af den lovgivning, der har dannet grundlag for den offentlige tandpleje for børn siden begyndelsen af 1970'erne. Med vedtagelsen af lov om børnetandpleje i 1971 påbegyndtes en udvikling, der medførte årgangsvis inddragelse af undervisningspligtige børn i en kommunal vederlagsfri, forebyggende og behandlende tandpleje. Ved lovændring i 1977 udvidedes denne pligt til fra 1981 at omfatte førskolebørn, og med den i 1986 vedtagne tandplejelov var også unge på 16 og 17 år omfattet af et kommunalt, vederlagsfrit tandplejetilbud, ligesom kommunerne kunne tilbyde tandpleje til særligt vanskeligt stillede grupper.

Med den i 1994 vedtagne ændring af loven skal kommunerne tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der p.g.a. nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje).

Loven indeholder herudover en række andre punkter, som her kun skal resumeres, men som vil blive behandlet mere detaljeret i de efterfølgende afsnit II til VI:

- der er opstillet mål for hele tandplejen,

- kommunerne har en betydelig frihed til at vælge, hvorvidt tandpleje skal tilbydes på offentlige klinikker eller i samarbejde med praktiserende tandlæger,

- kommunerne vil have pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger,

- der gives mulighed for forsøg på tandplejeområdet.

Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje på en række områder fastlagt regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje. De efterfølgende retningslinier skal i fortsættelse heraf ses som en række vejledende tandlægefaglige og administrative bidrag vedrørende udførelsen af de aktiviteter, der er omfattet af loven.

II. Formålet med tandplejen

Der er i tandplejelovens § 1 formuleret en generel og bred målsætning for hele tandplejen. Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god hjemmetandpleje og et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling kan udvikle hensigtsmæssige tandplejevaner samt sunde tænder, mund og kæber og bevare disse i funktionsdygtig stand gennem hele livet.

Der er i målsætningen lagt vægt på flere aspekter: Et adfærdsmæssigt aspekt (god hjemmetandpleje ..., hensigtsmæssige tandplejevaner), et sundhedsresultat (sunde tænder, mund og kæber ... i funktionsdygtig stand), et tidsaspekt (udvikle ... og bevare ... gennem hele livet) og et systemaspekt (sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling). Målsætningen omfatter således ikke en enkelt aldersgruppe isoleret, men hele befolkningen i et livsforløb og kan betragtes som en ideel formulering. Der påhviler givetvis såvel tandplejen som offentlige myndigheder, men også enkeltpersoner, et betydeligt ansvar for at leve op til en sådan målsætning.

For børne- og ungdomsgruppen er der allerede udviklet og etableret arbejdsrutiner og midler til at fastholde og forbedre en positiv tandsundhedsudvikling. Målgruppen er velkendt for tandplejen, og i det videre arbejde bliver opgaven at finde den passende afvejning af de kollektive og de individuelle foranstaltninger af forebyggende og behandlende art, som vil fortsætte og forbedre igangværende aktiviteter og sundhedsresultater.

Omsorgstandpleje er en nyskabelse i de fleste kommuner, idet kun 30 kommuner har udnyttet den mulighed for at etablere omsorgstandpleje, som skabtes i 1986. Med udgangspunkt i kendte faglige muligheder og gennem samarbejde med andre dele af det kommunale social- og sundhedsvæsen må tandplejen søge at udvikle og etablere hensigtsmæssige programmer og rutiner for målgruppen. Denne kan næppe antages at være karakteriseret ved stor ensartethed i tandsundhedstilstand, tandplejetraditioner og tandplejebehov, hvorfor individuelle løsninger vil være påkrævet. De efterfølgende retningslinier kan derfor opfattes som værende mindre konkrete, men kan, efterhånden som erfaringsopsamling finder sted, suppleres afhængigt af de behov, som konstateres lokalt.

III. Børne- og ungdomstandpleje

1. Omfang og krav

1.1. Personkreds

Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Optagelse i den kommunale tandpleje sker automatisk og forudsætter ikke tilmelding. Ved barnets optagelse i børne- og ungdomstandplejen orienteres forældremyndighedens indehaver om tandplejens tilbud.

Hvis et barn/en ung mellem 0 og 18 år ønskes udmeldt af den kommunale tandpleje, skal forældremyndighedens indehaver orienteres om mulige sundhedsmæssige ulemper ved og de økonomiske konsekvenser af, at barnet/den unge ikke omfattes af tandplejen. Udmeldelse bør foretages skriftligt af forældremyndighedens indehaver til lederen af børne- og ungdomstandplejen, der underretter kommunalbestyrelsen.

Ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse kan tandpleje for børn og unge mellem 0 og 18 år tilbydes på offentlige klinikker, hos praktiserende tandlæger, der har indgået aftale med kommunen, eller ved en kombination af disse ordninger. For unge på 16 og 17 år foreligger der i kommuner, hvor der er oprettet offentlige klinikker, særlige valgmuligheder, jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse, § 2, stk. 3 og 4. Det påhviler kommunen at oplyse alle 16-årige og deres forældre om, hvorledes ordningen for de 16 og 17-årige er tilrettelagt i kommunen og om de valgmuligheder, der foreligger. Det vil være hensigtsmæssigt at tilrettelægge valgproceduren således, at den unge kun skal melde tilbage til kommunen, hvis der ønskes et andet tandplejetilbud end det, kommunen generelt har fastlagt for de unge på 16 og 17 år.

Unge, der vælger at modtage tandpleje hos praktiserende tandlæger, meddeler kommunen, hvilken tandlæge de ønsker at benytte.

Udeblivelse kan ikke medføre, at et barn udelukkes fra den kommunale tandpleje. Udebliver et barn gentagne gange fra de regelmæssige tandlægelige undersøgelser eller behandlinger, eller forsømmer barnet at følge tandlægens anvisninger angående hensigtsmæssig tandpleje, skal tandplejen etablere kontakt med forældremyndighedens indehaver med henblik på at finde årsagen til barnets udeblivelser eller forsømmelser. Tandplejen skal i samarbejde med hjemmet og/eller andre nøglepersoner i barnets omgivelser søge at sikre barnet regelmæssig tandpleje. Dersom enhver hensigtsmæssig og rimelig foranstaltning med henblik på at sikre barnet regelmæssig tandpleje er forgæves, meddeler den kommunale tandplejes leder kommunalbestyrelsen, at man ikke ser sig i stand til at gennemføre tandplejen i overensstemmelse med lovens intentioner. Kommunalbestyrelsens beslutning i sagen meddeles forældremyndighedens indehaver.

1.2. Tandplejens indhold

Børne- og ungdomstandplejen skal søge at fremme det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale trivsel ved at medvirke til, at tand-, mund- og kæberegionen udvikles og bevares i god funktionsdygtig stand gennem forebyggelse, undersøgelse og behandling af sygdomstilstande og følger, anomalier, skader, funktionsforstyrelser og svigtende præventiv adfærd.

a. Forebyggende foranstaltninger omfatter: Oplysningsvirksomhed om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om god mundhygiejne, betydningen af hensigtsmæssig kost og regelmæssige undersøgelser samt følgerne af ugunstige orale vaner. Motivation til hensigtsmæssig tandpleje i videste forstand også efter afsluttet deltagelse i børne- og ungdomstandplejen. Instruktion i regelmæssig hjemmetandpleje. Medikamentel profylakse og behandling i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder anvendelse af fluorforbindelser.

I relation til gennemførelsen af forebyggende aktiviteter bør man i særlig grad være opmærksom på mulighederne for anvendelse af tandplejere.

b. Regelmæssige undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionen foretages med intervaller, der fastsættes på grundlag af odontologiske kriterier. Med hensyn til den betydelige ændring, som generelt er konstateret med hensyn til kariesforekomst og progression såvel kollektivt som individuelt, bør der i særlig grad lægges vægt på behovsorienterede vurderinger. Det tilstræbes ved undersøgelserne at erkende og diagnosticere sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader, funktionsforstyrrelser og svigtende præventiv adfærd og at kontrollere udviklingen. Hvis forældrene ikke følger barnet til tandlægeundersøgelserne, orienteres forældrene om barnets tand-, mund- og kæbeforhold ved indtrådte væsentlige ændringer i forhold til tidligere undersøgelser. Større behandlinger, f.eks. tandreguleringsbehandling, ekstraktioner af permanente tænder og primære tænder i tilfælde af aplasi m.v., kan ikke påbegyndes, før forældremyndighedens indehaver er orienteret og har accepteret behandlingen.

c. Nødvendige behandlinger omfatter interceptive og terapeutiske foranstaltninger over for sygdomstilstande og -følger, anomalier, skader og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen samt den for behandlingens gennemførelse nødvendige pædagogiske og psykologiske forberedelse.

Nødbehandling som følge af akut opståede tand-, mund- og kæbeproblemer bør kunne foretages umiddelbart, selv om den akut opståede situation sker uden for barnets/den unges folkeregisterkommune eller selv om den akutte nødbehandling må foretages hos en tandlæge, som ikke normalt har ansvaret for den pågældendes tandpleje. For at undgå efterstående problemer omkring afholdelse af udgiften forbundet med nødbehandling, der påhviler den kommune, der varetager tandplejen for den pågældende, bør nødbehandlingen udelukkende omfatte de indgreb, som er nødvendige for at afhjælpe den akutte situation og sikre, at patientens orale tilstand er sådan, at videre behandling kan foregå hos den tandlæge/kommunale klinik, hvor barnets/den unges tandpleje normalt foregår, medmindre andet er aftalt. Omfanget af kommunens tandreguleringsservice fastsættes på baggrund af en visitation af alle børn, således at der til ortodontisk behandling udvisiteres børn med tandstillingsfejl (anomalier, malokklusioner), der indebærer eller med rimelig sikkerhed kan forventes at indebære skader på tænderne og deres støttevæv, fysiske funktionsforstyrrelser eller alvorlige psykosociale problemer på grund af iøjnefaldende afvigelser i udseende. Med hensyn til kriterier for ortodontisk behandling henvises der til bilag til Sundhedsministeriets bekendtgørelse. I afsnit III.4 er givet yderligere retningslinier vedrørende tandreguleringsordningen.

I forbindelse med tandskader skal det pointeres, at børne/ungdomstandplejeordningen omfatter nødvendig behandling, hvadenten skaden kan tilregnes skadelidte eller tredje mand, og der sondres ikke mellem forsæt og uagtsomhed, eller om skaden er sket i skoletiden eller i fritiden.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at færdiggøre påbegyndte behandlinger, herunder ortodontisk behandling og traumebehandling. Færdiggørelse af behandling er aktuel, når patienten er midt i et konkret behandlingsforløb, der antages at kunne afsluttes umiddelbart efter det generelle tandplejetilbuds ophør.

For ortodontiske behandlingers vedkommende gælder det, at færdiggørelse omfatter såvel den aktive fase som retentionsfasen. Pligten til færdiggørelse af traumebehandlinger gælder dog ikke permanente tanderstatninger, der først kan udføres længe efter den unge har forladt den kommunale tandpleje. I disse tilfælde bør den kommunale tandpleje vejlede med hensyn til skadeserstatning m.v. i forbindelse med den senere endelige behandling, herunder varetage skadesanmeldelse til forsikring.

I Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunal tandpleje, § 2, stk. 5-6, er der fastsat nærmere regler for betingelserne for færdiggørelse af behandlinger, der er påbegyndt i kommunal tandpleje. Understregningen af, at disse regler særligt omfatter tandregulering samt særligt kostbare behandlingsydelser er begrundet i de omkostninger og den arbejdsindsats, der normalt er forbundet med disse behandlinger. Med særligt kostbare behandlingsydelser menes f.eks. faste og aftagelige protetiske erstatninger.

I tilfælde af flytning påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger efter vilkår svarende til ovenstående.

2. Tværfagligt samarbejde og koordination

Børne- og ungdomstandplejen skal i samarbejde med hjemmet og andre nøglepersoner i barnets miljø søge at sikre barnet regelmæssig forebyggende og behandlende tandpleje. Nøglepersonerne kan typisk være sundhedsplejersken/skolesundhedsplejersken, familiens læge/skolelægen, daginstitutionernes personale/dagplejere, skolens personale eller personale fra social- og sundhedsforvaltningen. Specielt skal det påpeges, at børne- og ungdomstandplejen tillige med sundhedsplejerskeordningen, skolelægeordningen og hjemmesygeplejerskeordningen er det primærkommunale ansvarsområde i den primære sundhedstjeneste. Det er væsentligt, at der er tæt og smidigt samarbejde disse ordninger imellem for at sikre den bedste service over for befolkningen og for at opnå den bedste udnyttelse af ressourcerne. Specielt i relation til samarbejdet med sundhedsplejerskerne skal også nævnes, at opgaven for børnetandplejen i relation til de 0-2 årige fortrinsvis består i at rådgive forældrene angående kost, mund- og tandhygiejne og afvænning med hensyn til funktionelle uvaner. Denne rådgivning er særdeles vigtig, da det viser sig, at mange senere opståede skader bunder i forkerte vaner, der er indledt på et meget tidligt tidspunkt i barnets liv. Denne opgave kan i vid udstrækning efter aftale gennemføres af sundhedsplejerskerne - specielt i barnets første leveår, hvor sundhedsplejerskerne har regelmæssig kontakt med alle børn.

Ud over de her nævnte eksempler på den kommunale tandplejes samarbejdspartnere skal børne- og ungdomstandplejen medvirke til, at der sker en koordination med andre tandplejeaktiviteter f.eks. tandpleje i amtskommunalt regi, herunder sygesikringstandpleje, hospitalstandpleje og tandpleje for børn og unge på § 96-institutioner, jf. endvidere afsnit V.

3. Videregivelse af journaler

Når en patient i den kommunale tandpleje flytter til en anden kommune, vil det være nødvendigt for den fortsatte behandling, at tilflytningskommunen, der har forpligtelse til at fortsætte behandlingen, modtager oplysning herom. Samtidigt er det nødvendigt, at der tages hensyn til, at journalen er fortrolig, hvilket indebærer, at den ikke kan videresendes i sin helhed, uden et skriftligt samtykke indhentes fra barnet/den unge eller forældremyndighedens indehaver. Meddelelse af relevante oplysninger kan derfor ske i form af en udskrivningsmeddelse.

3.1.Udskrivningsmeddelse til en anden kommune:

Udskrivningsmeddelelsen kan indeholde navn, fraflytningskommune, sidste undersøgelsesdag, planlagt næste undersøgelsestidspunkt samt status for behandlingen, da disse kan karakteriseres som faktiske oplysninger, der hverken er almindeligt eller kvalificeret (følsomme) fortrolige oplysninger. Der kan gives oplysning om en tilbudt eller iværksat, men endnu ikke afsluttet, behandling, inkl. tandreguleringsbehandling. Udskrivningsmeddelelsen kan tillige indeholde personnummer, da dette må anses for nødvendigt for en eentydig identifikation af patienten.

Videregivelse af egentligt fortrolige oplysninger fra den ene kommune til den anden uden patientens skriftlige samtykke vil efter en konkret vurdering kunne ske i helt særlige tilfælde. Der tænkes her på oplysninger om allergi eller om en generel lidelse, som det af hensyn til patientens sikkerhed er afgørende vigtigt at have kendskab til. Så vidt det overhovedet er muligt, bør der dog for sådanne oplysningers vedkommende indhentes skriftligt samtykke fra barnet eller forældremyndighedens indehaver.

3.2. Udskrivningsmeddelelse til privatpraktiserende tandlæge, der har aftale med en kommune om tandpleje for 0-18 årige:

I disse tilfælde skal tilflytningskommunen under alle omstændigheder skriftligt anmode de tilflyttende patienter om at vælge tandlæge. Det vil da være hensigtsmæssigt ved samme lejlighed at indhente skriftligt samtykke til, at eksisterende journal oversendes til den valgte tandlæge. Det samme gælder, når der er tale om 16-17 årige, der har valgt praktiserende tandlæge.

Ved flytning fra praktiserende tandlæge til en kommunal klinik følges retningslinierne under III.3.1.

3.3. Udskrivningsmeddelelse ved overgang til sygesikringstandpleje:

I disse tilfælde bør patientens samtykke til videregivelse af journalen indhentes i forbindelse med sidste besøg i den kommunale tandplejeordning.

4. Indberetninger:

I henhold til Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunal tandpleje, § 13, jf. § 9 i lov om tandpleje, påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage indberetning om virksomhed i medfør af loven. Indberetningerne skal danne grundlag for den planlægning og evaluering, som til stadighed vil være nødvendig med henblik på børne- og ungdomstandplejens omfang og organisation. Til dette formål kræves kendskab til bl.a. 2 faktorer. Den ene er tandsygdommenes forekomst, den anden er børne/ungdomstandplejens omfang og struktur. Regler for indberetning udsendes særskilt.

5. Praktiske oplysninger

5.1. Kommunens opgaver

I kommuner med offentlige klinikker ansættes en leder, der har det faglige ansvar for den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Lederen forudsættes at være autoriseret tandlæge.

Hvis kommunen ønsker det, kan Sundhedsstyrelsen afgive en udtalelse om, hvilke ansøgere til en stilling som leder af den kommunale tandpleje der fagligt er kvalificeret til stillingen. De nærmere regler for afgivelse af denne udtalelse fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 290 af 1. maj 1987 om bedømmelse af ansøgere til lederstillinger i den kommunale tandpleje.

I praksiskommunerne kan ansættes en tandlæge til at bistå på tandplejeområdet. Ved ansættelse af tandlægeligt hjælpepersonale skal der udpeges en tandlæge til at føre tilsyn med dette personales arbejde.

I disse kommuner må opgaverne nødvendigvis deles mellem kommunen og de praktiserende tandlæger. I det følgende er fordelingen af opgaver mellem de 2 instanser skitseret.

Kommunens opgaver i praksiskommunerne:

Kommunen udarbejder en plan for sin børne- og ungdomstandpleje, der indeholder en redegørelse for:

- hvilke børn og unge der er omfattet af loven,

- antallet af praktiserende tandlæger, som kommunen har indgået skriftlig aftale med om forebyggende og behandlende tandpleje, samt tilrettelæggelse af børnenes/forældrenes valg af tandlæge og betingelserne for at kunne skifte tandlæge,

- navne, adresser, telefonnumre samt sygesikringsydernumre på de pågældende praktiserende tandlæger,

- det maksimale antal børn, for hvem hver tandlæge skriftligt forpligter sig til at varetage tandpleje i overensstemmelse med disse retningslinier,

- koordineringen af den almene og den individuelle forebyggende tandpleje, herunder koordineringen mellem de enkelte praktiserende tandlæger, skolerne og disses lærere, skolelæge, sundhedsplejerske, skolesundhedsplejerske, og med eventuelle fælleskommunale børnetandplejeprogrammer,

- tilrettelæggelse af en med den forebyggende børnetandpleje koordineret, behandlende tandpleje, som angiver en entydig ansvarsplacering vedrørende det enkelte barns tandpleje, og som sikrer, at dobbeltprofylakse eller dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse eller behandling ikke kan finde sted ved en fejltagelse,

- tilrettelæggelse af et tilkaldesystem, som sikrer, at børnene indkaldes med fagligt forsvarlige intervaller til den praktiserende tandlæge, som barnet (forældrene) har valgt, og som sikrer, at tandlægerne tager børnene til undersøgelse samt fornøden forebyggende og behandlende børnetandpleje i overensstemmelse med de indgåede aftaler,

- tilrettelæggelse af den opsøgende virksomhed over for de børn (forældre), som ikke umiddelbart deltager i børnetandplejeordningen med de praktiserende tandlæger,

- tilrettelæggelse af kommunens børnetandplejekartotek, som omfatter journalisering af nødvendige oplysninger om hvert enkelt barn,

- de budgetterede udgifter forbundet med kommunens plan, herunder også udgifter til aflønning af administrativt personale og øvrige administrationsudgifter, eventuelle udgifter til befordring til og fra de praktiserende tandlæger samt udgifter forbundet med kontrol og evaluering af kommunens børne- og ungdomstandplejeordning, herunder databehandling af indberetninger samt kopi af dataudtræk til de praktiserende tandlæger, som kommunen har aftaler med.

5.2. De praktiserende tandlægers opgaver:

De praktiserende tandlæger, som har indgået en aftale med een eller flere kommuner om tandpleje for de af loven omfattede børn og unge, gennemfører tandplejen i overensstemmelse med de foranstående bestemmelser. Indsendelse af indberetninger om tandsygdommenes forekomst sker til kommunen efter regler, som sundhedsstyrelsen udsender særskilt. Indberetning een gang årligt om virksomheden på børnetandplejeområdet i det forløbne skoleår for de af loven omfattede børn og unge afgives til kommunen.

De praktiserende tandlæger medvirker i kommunens arbejde med koordinering af tandplejen, herunder koordinering mellem den almene og den individuelle forebyggende og behandlende børne/ungdomstandpleje med henblik på en eentydig ansvarsplacering vedrørende det enkelt barns tandpleje for at sikre, at dobbeltprofylakse, dobbeltbehandling eller undladelse af profylakse og behandling ikke finder sted ved en fejltagelse.

De praktiserende tandlæger modtager børnene til undersøgelse og nødvendig forebyggende og behandlende tandpleje med intervaller fastsat på grundlag af odontologiske kriterier.

De praktiserende tandlæger giver kommunen meddelelse om børn, som undlader at fremmøde på klinikken som aftalt, med den virkning at behandling ikke kan påbegyndes eller videreføres, for at den opsøgende virksomhed kan iværksættes i overensstemmelse med kommunens plan.

5.3. Befordringsgodtgørelse

Kommunen beslutter, i hvilket omfang man ønsker at dække befordringsudgifterne i forbindelse med gennemførelse af tandplejen. De fastsatte regler herom bør meddeles de af tandplejen omfattede børn/forældre. Det skal påpeges, at der i denne sammenhæng skal tages vidtgående hensyn til børnenes trafiksikkerhed.

5.4 Tandregulering

Det bør sikres, at alle børn kan visiteres af specialtandlæge, hvorved der kan sikres et ensartet vurderingsniveau som grundlag for en hensigtsmæssig faglig og ressourcemæssig styring af området. Dette vil i særlig grad være hensigtsmæssigt i kommuner uden offentlige klinikker.

Tilbud om tandreguleringsbehandling fremsættes på det for behandlingens forløb gunstigste tidspunkt. Afslår forældremyndighedens indehaver behandling på dette tidspunkt, kan der ikke senere rejses krav om gennemførelse af en behandling, som i mellemtiden kan have udviklet sig til en mere ressourcekrævende opgave. Hvis kommunen har besluttet, at et senere opstået ønske om tandregulering ikke vil blive imødekommet, bør denne praksis omtales straks, når forældre eller barn afslår behandling. Det vil sige, at afgørelsen af, om kommunen på et senere tidspunkt alligevel vil efterkomme et ønske fra forældre eller barn om at iværksætte en ortodontisk behandling, ligger hos kommunen, hvor det vurderes, under hvilke omstændigheder det oprindelige afslag på behandlingen er foregået, og om tandplejens ressourcer kan bære en gennemførelse af en sådan tandreguleringsbehandling. Det bør tilstræbes, at især vanskeligere tilfælde behandles af specialtandlæger. Konsulentordninger bør efterhånden erstattes af egentlige ansættelsesforhold, hvor der er mulighed herfor, da sådanne ordninger kan rumme risiko for en uklar ansvarsfordeling i forhold til den konkrete behandling.

Der bør tilskyndes til, at især mindre kommuner indgår i samarbejde om løsningen af tandreguleringsopgaven, primært for at skabe tilstrækkeligt grundlag for tilknytning af en specialtandlæge. Et sådant samarbejde bør ikke være afhængigt af den organisationsform, kommunen har valgt for tandplejen. Geografisk nærhed må umiddelbart betragtes som værende af større betydning end organisationsform.

IV. Omsorgstandpleje

1. Personkreds

I henhold til Lov nr. 178 af 16. marts 1994 om ændring af lov om tandpleje m.v. skal kommunerne tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje).

Målgruppen for omsorgstandpleje er personer, som bor på plejehjem, idet undersøgelser har vist, at hovedparten af disse ikke har mulighed for at udnytte de eksisterende tandplejetilbud.

Herudover er målgruppen personer, der bor i eget hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, som reelt kan ligestilles med plejehjemsbeboere. Loven sigter mod personer med varigt funktionstab, hvis egenomsorg er så begrænset, at de ikke kan udnytte de eksisterende ordninger. Ud fra en lighedsbetragtning skal disse personer, der i fysisk eller psykisk henseende er lige så dårligt stillet som plejehjemsbeboerne, have det samme tilbud.

Tandplejeordninger for personer, der har ophold på institutioner, som er omfattet af bistandslovens § 112 (institutioner for personer med fysisk eller psykisk vidtgående handicap, herunder særlige plejehjem), berøres ikke af denne lov. Det samme gælder for psykiatriske patienter, som skal have tilbud om tandpleje i amtskommunalt regi, jf. cirkulæreskrivelse udsendt af Amtsrådsforeningen i Danmark efter anbefaling fra Indenrigsministeriet, 1980 (Vejledende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske patienter, Bilag 3).

Det har ikke været tanken med loven, at en bredere kreds af svagelige ældre eller handicappede, der kan behandles på almindelige tandklinikker, hvoraf mange er indrettet handicapvenligt, skal være omfattet af det pligtmæssige omsorgstandplejetilbud. Ligeledes har det ikke været tanken, at omsorgstandplejen skal rette sig mod personer, som principielt kan benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale eller andre grunde har fravalgt tandplejetilbuddet.

Det må bero på en visitation i den enkelte kommune - på samme måde som der normalt visiteres, når der skal tildeles hjemmepleje - at få udpeget hjemmebundne personer med så vidtgående fysiske eller psykiske handicap, at de i henseende til evnen for egenomsorg kan ligestilles med plejehjemsbeboere.

Den samlede personkreds, der er omfattet af omsorgstandplejetilbuddet, er skønsmæssigt opgjort til 100.000 på landsplan.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, hvilke personer der tilbydes omsorgstandpleje, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2. Organisation af tandplejetilbuddet

Kommunerne kan tilbyde omsorgstandpleje både ved offentlige klinikker og i privat tandlægepraksis/klinisk tandteknikerpraksis. Det er en forudsætning, at personer, der opfylder kriterierne for at modtage omsorgstandplejetilbuddet, selv kan vælge mellem tandplejetilbud ved en kommunal klinik eller i privat regi, uanset om kommunen som udgangspunkt tilbyder tandpleje på offentlig klinik. Personer, der er omfattet af kommunens tilbud om omsorgstandpleje, men som ikke ønsker at modtage dette, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i sygesikringsloven.

Der kan således i realiteten være tale om tre valgmuligheder for den enkelte, nemlig at modtage omsorgstandpleje ved a) offentlig klinik, b) privat praksis eller c) at fravælge et tilbud om omsorgstandpleje, hvorved retten til det almindeligt eksisterende sygesikringstilbud bevares. Hensigten med at understrege disse valgmuligheder er at henlede opmærksomheden på, at der ved ydelsen af tandplejetilbuddet må tages vidtstrakt hensyn til den enkeltes ønsker og behov, herunder særligt hensyn til tidligere tandplejevaner, hvor sådanne måtte findes.

Både kommuner med offentlige klinikker og de såkaldte praksiskommuner kan beslutte at tilbyde omsorgstandpleje ved hjælp af et kommunalt ansat personale (tandlæger, kliniske tandteknikere, tandplejere, klinikassistenter m.fl.), ved hjælp af praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere eller ved kombinationer heraf. Det forudsættes, at der indgås en aftale mellem kommunerne og tandlægerne/de kliniske tandteknikere med henblik på honorering af omsorgstandplejeydelser i privat praksis. Det skal påpeges, at det må betragtes som en fordel, at ordningen tilrettelægges, så opgaven varetages af et begrænset antal personer. Behandlingen af denne gruppe patienter kræver særlig indsigt i de specielle problemer, som personer med begrænset egenomsorg har i relation til pasning af tænder og tandsystem.

Ligeledes kræves der mobilt udstyr samt et kendskab til og erfaring med at anvende et sådant udstyr i ikke-klinikmæssige omgivelser.

3. Tandplejens indhold

Omsorgstandplejen skal gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser, forebyggende foranstaltninger og behandlinger medvirke til at fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel.

Tandplejetilbuddet skal baseres på et realistisk behandlingsbehov. Det vil sige, at der i forbindelse med tandplejetilbuddet skal foretages et kvalificeret skøn over behovet for tandpleje under hensyntagen til patientens almentilstand, objektive behov samt subjektive behov og ønsker, således at de foranstaltninger, der tilbydes, kan medvirke til en væsentlig forbedring af patientens livskvalitet både i fysisk og psykisk henseende. Tandplejetilbuddet bør derfor indeholde en afvejning af, hvilke konsekvenser en undladelse henholdsvis en iværksættelse af en given behandling vil have for den enkelte patients livskvalitet.

Hvor patientens almentilstand begrænser mulighederne for intervention eller vanskeliggør gennemførelsen af denne, har den tandlægelige indsats først og fremmest til hensigt at holde patienten fri for patologiske tilstande, der kan forvolde smerter og andre gener. Udfra et alment menneskeligt synspunkt er det vigtigt, at behandlingsgevinsten altid bliver større end generne ved iværksættelse af tandplejetilbuddets enkelte elementer.

På grund af den hyppige forekomst af akutte behandlingskrævende tilstande og af mundslimhindelidelser er det mest hensigtsmæssigt, at det er en tandlæge, der har det faglige ansvar for omsorgstandplejen. Da de forebyggende foranstaltninger udgør en betydelig del af det samlede tandplejetilbud til hele omsorgstandplejegruppen, vil det imidlertid også være relevant at få tilknyttet tandplejere til behandlingen af denne patientgruppe. Endvidere bør omsorgspersonalet inddrages. Tandprotetiske eftersyn, undersøgelser og behandlinger kan foretages af såvel tandlæger som kliniske tandteknikere.

Tandplejetilbuddet skal omfatte følgende elementer:

a) Regelmæssige undersøgelser af tand-, mund-og kæberegionens sundhedstilstand, tilrettelagt i overensstemmelse med den enkeltes behov.

Der skal i denne sammenhæng ikke alene lægges vægt på den tandsundhedsmæssige situation, men også på den enkeltes generelle tilstand, og det bør vurderes, om ændringer heri giver anledning til særlig opmærksomhed i relation til tandpleje. På grund af de forventede betydelige forskelle i tandplejebehovet i målgruppen, vil det ikke være rimeligt at fastlægge krav om særlige undersøgelsesintervaller.

b) Individuelle og kollektive forebyggende foranstaltninger. Disse omfatter alle aktiviteter, der tager sigte på at forhindre opståelsen af sygdomssymptomer og -tilstande i tænder, mund og kæber eller at begrænse udbredelsen af disse, hvis de allerede er opstået. Væsentlige elementer heri er derfor oplysningsvirksomhed til såvel patient som omsorgspersonale om betydningen af en sund, funktionsdygtig tand-, mund- og kæberegion, herunder om betydningen af god mundhygiejne og hensigtsmæssig kost, motivation for hensigtsmæssig tandpleje i videste forstand samt instruktion i og hjælp til regelmæssig mundpleje. Endvidere medikamentel profylakse og behandling i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler, herunder anvendelse af fluorforbindelser.

c) Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber, herunder de nødvendige tandprotetiske behandlinger.

Omsorgstandplejens faglige elementer skal opfattes som et samlet tandplejetilbud, og der skal sikres en kontinuitet mellem de forskellige elementer, eksempelvis de forebyggende og de behandlende.

Hvis en patient flytter fra en kommune til en anden, påhviler det tilflytningskommunen at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre omsorgstandplejetilbuddet.

4. Økonomi

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt omsorgstandplejen skal være vederlagsfri for modtagerne, eller om der skal være medbetaling. Ved medbetaling kan der for sygesikringsdækkede ydelser maksimalt afkræves en betaling, der svarer til den takst, der skulle være afholdt af patienten i sygesikringstandplejen.

Da den pligtmæssige omsorgstandpleje imidlertid er indført på baggrund af, at sygesikringstilbuddet ofte ikke vil være relevant for denne gruppe patienter, kan det være vanskeligt at vurdere en eventuel egenbetaling i relation til sygesikringstandplejen. Ud fra en skønsmæssig betragtning er der i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende den pligtmæssige omsorgstandpleje i beregninger over lovforslagets økonomiske konsekvenser forudsat indført en medbetaling for hver enkelt patient på 300 kr. pr. år. Dette beror på, at det vurderes, at tilsluttede patienter som minimum skal have en ydelse svarende til en diagnostisk forebyggende grundydelse samt 2-3 kontrol-ydelser årligt. Af ovenfor nævnte grunde findes det rimeligt, at en eventuel medbetaling fastsættes efter et sæt ensartede regler fremfor at foretage en konkret vurdering af et hypotetisk behandlingsforslag efter sygesikringsoverenskomsten.

Med hensyn til udgiftsniveauet i øvrigt er der i forbindelse med lovens vedtagelse lagt vægt på to forhold:

For det første er det på baggrund af en konkret undersøgelse vurderet, at der kan laves en fagligt sammenhængende plejehjemstandpleje på et realistisk niveau for ca. 1.000 kr. i gennemsnit pr. omfattet person.

For det andet foreligger der erfaringer fra de kommuner, som i dag tilbyder plejehjemstandpleje. Tandlægernes Nye Landsforening har i 1993 offentliggjort en spørgeskemaundersøgelse, hvor en række kommuner redegør for deres omsorgstandplejeordning. Ikke alle kommuner har i regnskabet skilt udgifterne til omsorgstandpleje ud fra den øvrige kommunale tandpleje, men for 11 kommuners vedkommende er der sat priser på ordningen. Den gennemsnitlige udgift pr. omfattet klient var i disse kommuner ca. 1.000 kr. På baggrund af denne undersøgelse og på baggrund af erfaringer fra Helsingør og Århus kommune finder Sundhedsstyrelsen, at der kan etableres et relevant tilbud til omsorgstandplejegruppen for ca. 1.000 kr. pr. deltager.

Udgiften til tandpleje hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker afholdes af kommunen. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog først ske, når kommunen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen eller den kliniske tandtekniker afgivne tilbud (inkl. honorarkrav). Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvilke ydelser der skal være omfattet af kommunens forhåndsgodkendelse. Ved vurdering af, om en ydelse betragtes som særligt kostbar, vil det være rimeligt at bruge den gennemsnitlige udgift på 1.000 kroner som vejledende.

Modtagere af omsorgstandpleje kan ikke tillige modtage tilskud efter Lov om offentlig sygesikring, jf. § 6 i Lov om tandpleje m.v.

5. Tværfagligt samarbejde og koordination

5.1 Tværfagligt samarbejde

Der vil være et betydeligt behov for et udstrakt tværfagligt samarbejde mellem tandplejens personale og de øvrige personalegrupper, som allerede har etablerede arbejdsrutiner og pligter vedrørende målgruppen, hvad enten der er tale om personer, der opholder sig på en institution, i institutionslignende bolig eller hjemme.

Det må anbefales, at der allerede ved tilrettelæggelsen af omsorgstandplejen tages skridt til et sådant samarbejde. Ansvaret for omsorgstandplejens tilrettelæggelse påhviler kommunalbestyrelsen, som derfor tillige vil være ansvarlig for, at den nødvendige koordination finder sted. Det må imidlertid påhvile det tandplejepersonale, som involveres i omsorgstandplejen, at samarbejde med de øvrige faggrupper i social- og sundhedsvæsenet, herunder medvirke til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den indsats, der vedrører fælles klienter og de generelle sundhedsfremmende foranstaltninger over for målgruppen. En forudsætning herfor er, at der i kommunen skabes muligheder for at etablere et formaliseret samarbejde, f.eks. ved at tilknytte tandplejepersonalet til et eventuelt allerede etableret samarbejdsorgan.

Omsorgstandplejens samarbejdspartnere er først og fremmest social- og sundhedsforvaltningens personale, som sidder inde med viden om målgruppens placering og om de generelle forhold i kommunen, og som administrerer de sociale og sundhedsmæssige aktiviteter. Hertil kommer ledelse og medarbejdere på kommunale institutioner, som i varierende omfang vil blive berørt af omsorgstandplejens virksomhed. For de berettigede hjemmeboende patienters vedkommende vil tandplejens samarbejdspartnere især omfatte hjemmeplejens personale. Det må tilsikres, at der fra disse grupper ydes den fornødne bistand til gennemførelse af omsorgstandplejen.

I forbindelse med etablering af omsorgstandplejen kan det anbefales, at der indkaldes til orienteringsmøder med øvrige relevante personalegrupper for herigennem dels at informere om omsorgstandplejens mål og muligheder dels at modtage informationer om de øvrige personalegruppers holdninger og forventninger til denne aktivitet. Endvidere er det væsentligt at udveksle informationer om, hvilke aktiviteter der i øvrigt er i gang på tandplejeområdet, og om hvorledes igangsætning af tandplejeaktiviteter vil indvirke på de øvrige personalegruppers virksomhed.

5.2 Koordination

Omsorgstandplejen er et primærkommunalt tilbud til personer, som ikke kan udnytte de eksisterende amtskommunale tandplejetilbud. Det betyder, at der er behov for koordination over for henholdsvis sygesikringstandpleje, sygehustandpleje og andre amtskommunale tandplejeaktiviteter, (f.eks. for beboere på institutioner omfattet af bistandslovens § 112).

Koordination i forhold til sygesikringstandplejen sker i forbindelse med selve visitationen, idet det ved visitationen afgøres, hvorvidt patienten kan benytte det eksisterende sygesikringstilbud eller ej. Såfremt patienten skønnes at have så ringe en egenomsorg, at det eksisterende sygesikringstilbud ikke kan benyttes, kan personen tilbydes omsorgstandpleje, såfremt de ikke er omfattet af andre amtskommunale tandplejetilbud. Da der allerede i dag eksisterer et samarbejde mellem kommuner og amter vedrørende tandbehandling af patienter med ringe egenomsorg, er det vigtigt, at der ved tilrettelæggelsen af omsorgstandplejen sikres koordination og samarbejde med de eksisterende tandplejeordninger i amtsligt regi.

Såfremt en kommunalbestyrelse efter aftale med et amtsråd varetager tandplejen for personer, der har ophold på døgninstitutioner, som er omfattet af § 112 i Lov om social bistand, eller det aftales, at amtsrådet varetager tandplejen for personer, der er omfattet af det kommunale omsorgstandplejetilbud, må betalingen aftales mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen.

Der bør tilskyndes, at især mindre kommuner indgår samarbejde om løsningen af omsorgstandplejeopgaven, primært for at skabe et tilstrækkeligt patientgrundlag for opbyggelse af rutine og erfaring på området.

Honoreringen af behandling af patienter, der henvises fra een kommune til en anden, aftales parterne imellem.

5.3. Flytning

Hvis en omsorgstandplejeklient flytter til en anden kommune, påhviler det den nye kommune at fortsætte påbegyndt behandling. Journalen kan sendes til den nye kommune, såfremt der foreligger et samtykke fra klienten.

V. Planlægning og indberetning

I henhold til Lov om ændring af Lov om sygehusvæsenet og Lov om offentlig sygesikring m.v. af 19. december 1992, § 27d, skal kommunalbestyrelsen een gang i hver kommunal valgperiode udarbejde en redegørelse, der omfatter kommunens betjening af borgerne blandt andet vedrørende tandplejen.

Redegørelsen bør indeholde en kort beskrivelse af, hvorledes kommunen varetager opgaven:

Mål for ordningen: (stikord: dækningsgrad, serviceniveau, kvalitetsmål og strategier for målopfyldelse)

Tilrettelæggelse og omfang af ordningen: (stikord: organisation, områdeinddeling, samarbejde med andre sektorer, evt. forsøgs/udviklingsprojekter).

Redegørelsen bør omtale planlagte ændringer af området. Eventuelt kan særlige indsatsområder, aktiviteter, handlingsplaner og løsninger nævnes. Endvidere skal man redegøre for et eventuelt samarbejde med amtet på dette område.

Det findes væsentligt, at der som led i planlægningen tilrettelægges procedurer, efter hvilke omsorgstandplejens virksomhed og resultater kan evalueres.

Herudover vil Sundhedsstyrelsen vurdere udviklingen på basis af informationer indsamlet gennem den årlige sociale ressourcetælling. Det indsendte materiale bearbejdes og publiceres af Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen, således at den kommunale tandplejes omfang og struktur kan sammenlignes fra år til år. Sundhedsstyrelsen vil drøfte med Danmarks Statistik, hvorledes skemaerne, som anvendes i forbindelse med den sociale ressourcetælling, ændres med henblik på en statusopgørelse af organisationsform, antal og art af personale samt personer, der er omfattet af omsorgstandplejeordningen.

I kommuner uden kommunale klinikker kan ansættes en tandlæge til at bistå kommunalbestyrelsen på tandplejeområdet. Ligeledes kan der i amtskommuner ansættes en tandlæge til at bistå amtsrådet på tandplejeområdet.

VI. Odontologiske materialer

De i den kommunale tandpleje anvendte materialer skal være optaget på de lister over afprøvede og godkendte odontologiske materialer, som udgives af Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning i det omfang, materialerne er omfattet af NIOMs prøveprogram. Fra 1. januar 1995-13. juni 1998 kan der anvendes materialer, der enten er godkendt af NIOM eller som i øvrigt er CEmærket, jf. direktivet om medicinsk udstyr (93/42 EEC). Fra 13. juni 1998 skal alt medicinsk udstyr være CE-mærket, før det markedsføres og ibrugtages i de europæiske lande.

VII. Forsøgsvirksomhed

Efter tandplejeloven er der på to områder åbnet mulighed for forsøgsvirksomhed. Efter lovens § 13 kan sundhedsministeren godkende, at der iværksættes forsøg med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede tilskud og ændrede honoreringssystemer, hvorved reglerne vedrørende den kommunale børne- og ungdomstandpleje og omsorgstandplejen samt reglerne om tilskud til tandpleje i medfør af sygesikringsloven kan fraviges.

Efter lovens § 15 (tandlægelovens § 11a) kan sundhedsministeren efter nærmere fastsatte regler tillade, at der for en forsøgsperiode tillægges tandplejere en selvstændig kompetence til at virke uden instruktion og tilsyn fra en tandlæge inden for nærmere afgrænsede virksomhedsområder. Tandplejen bør både lokalt og generelt til stadighed kunne udvikle sig i takt med nye krav og ny viden, som fremkommer på baggrund af udviklingen i samfundet, ændringer i sygdomsmønster og behandlingsmuligheder og i befolkningens tandsundhedsmæssige adfærd.

Dette vil ofte mest hensigtsmæssigt kunne forudgås af en forsøgsvirksomhed, hvor nye eller ændrede organisationsformer og funktioner/opgaver afprøves til gavn for såvel den enkelte som for tandplejen mere generelt.

Med hensyn til omsorgstandplejen er det i lovens bemærkninger fremhævet, at uanset at det er denne gruppe, der har det største behov for forbedring af tandplejetilbuddet, er der også et generelt behov for forbedring af tandsundheden i ældrebefolkningen. Frikommuneforsøget med ældretandpleje i Ballerup Kommune har fremvist gode resultater, både hvad angår antallet af ældre, der har benyttet kommunens tilbud om tandpleje og de pågældendes tilfredshed med behandlingstilbuddet. Sundhedsministeriet ser derfor gerne, at der rundt om i landet etableres forskellige forsøg med ældretandpleje, der kan indgå i vurderingen af, om der er behov for ændrede regler på dette område. Konkrete forslag til forsøgsordninger, der nærmere beskriver forsøgets tilrettelæggelse og gennemførelse, evaluering m.v., vil således kunne forventes godkendt i henhold til § 13 i tandplejeloven. Forudsætningen for, at konkrete forslag til forsøgsordninger kan påregnes godkendt vil være, at der forinden foreligger en beskrevet plan for forsøgets tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder kriterier for vurdering af forsøgsvirksomheden og dennes resultater. Nødvendig ekspertbistand må eventuelt inddrages i planlægningen og evalueringen. Forsøget bør indeholde planer for udarbejdelse af forsøgsrapport.

VIII. Ikrafttrædelsesbestemmelser

De foranstående retningslinier træder i kraft 1. juli 1994 og afløser følgende tidligere udsendte bestemmelser:

Sundhedsstyrelsens retningslinier nr. 146 for tilrettelæggelse af den kommunale tandpleje af 15. december 1986.

Underskrift 1

Sundhedsstyrelsen, den 8. juni 1994 Lene Skak-Iversen

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1994 af lov om tandpleje m.v.

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje

Bilag 3

Vejledende retningslinier for tandbehandling af psykiatriske patienter

Versioner

1. 1994-06-08 · til 2022-07-12