Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen - 'Om lægekonsulenters habilitet'
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1994/19306@1994-10-31/da
Indhold
Ankestyrelsen er fra flere sider blevet opfordret til at uddybe en notits i Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, 1993, om lægekonsulenters deltagelse i behandlingen af sociale sager.
I bladet blev omtalt en konkret sag, hvori Ankestyrelsen havde fundet, at en afgørelse fra et revaliderings- og pensionsnævn var behæftet med en formel fejl, fordi den lægekonsulent, der havde deltaget ved behandlingen af sagen i nævnet, forinden som speciallæge havde afgivet erklæring om ansøgeren.
Ankestyrelsen rettede op på fejlen ved at indhente en ny speciallægeerklæring og afgjorde herefter sagen på dette grundlag.
Forvaltningslovens regler om inhabilitet
Ankestyrelsens afgørelse om inhabilitet hvilede på forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.
Ifølge denne bestemmelse, er den der virker inden for den offentlige forvaltning inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Baggrunden for reglerne om inhabilitet er et ønske om at tilvejebringe sikkerhed for, at de afgørelser, der træffes af den offentlige forvaltning, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. Et af disse hensyn er, at de personer, der er med til at træffe afgørelsen eller deltager som rådgivende Af vicestyrelseschef Bente Flindt Sørensen
sagkundskab ved behandlingen af sagen, ikke kan betragtes som partiske. Partiskhed kan gå i to retninger, det vil sige føre til enten en positiv eller negativ særbehandling.
Har der i en sag foreligget inhabilitet må man foretage en konkret vurdering af, hvor væsentlig indflydelse inhabiliteten har haft på afgørelsen. Antages inhabiliteten at have haft væsentlig betydning for afgørelsen, medfører det, at afgørelsen må anses for ugyldig.
Ankestyrelsens praksis
Det forhold, at en lægekonsulent i en kommune eller et revaliderings- og pensionsnævn som læge eller speciallæge forud har udtalt sig om en patient eller som praktiserende læge har et særligt nært kendskab til patienten, finder Ankestyrelsen er et moment, der er egnet til at vække tvivl om den pågældendes upartiskhed. Denne tvivl medfører, at lægen eller speciallægen må betragtes som inhabil ved behandlingen af patientens sag.
Lægens eller speciallægens delta-gelse medfører derfor, at sagsbe-handlingen i kommuen eller nævnet findes behæftet med en formel fejl.
Som nævnt foran rettede Ankestyrelsen i den konkrete sag op på fejlen ved at indhente en ny speciallægeerklæring i sagen.
Sagen har efterfølgende været indbragt for Folketingets Ombudsmand, der i sin afsluttende udtalelse om sagen har lagt vægt på, at Ankestyrelsen ved at indhente en erklæring i sagen har foretaget en selvstændig sagsbehandling i sagen og truffet sin afgørelse på baggrund heraf. Det som klageren havde anført om revaliderings- og pensionsnævnets behandling af sagen, kunne således som sagen forelå oplyst for Ombudsmanden derfor ikke tillægges væsentlig betydning for Ombudsmandens bedømmelse af Ankestyrelsens afgørelse.
Konklusion
Kommuner og nævn bedes ved behandlingen af sociale sager, hvori der deltager rådgivende lægelig sagkundskab, være opmærksomme på spørgsmålet om inhabilitet.
I mindre kommuner, hvor der kun er en enkelt eller få praktiserende læger, og hvor man derfor hyppigere vil kunne støde på spørgsmålet om inhabilitet, kan problemet eventuelt løses ved, at man indgår en aftale med en praktiserende læge fra en nabokommune om at fungere som lægekonsulent.