Gelex

Måleteknisk direktiv. EØF-typegodkendelse og -verifikation. Vejledning (MDIR 00.05-01)

OphævetVersion 1995-08-01fra 1995-08-01 til 2017-12-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/10009@1995-08-01/da

Indhold
  1. Indledning

GENERELT

1. De generelle bestemmelser for EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsverifikation af verifikationspligtige måleinstrumenter er fastlagt i det såkaldte rammedirektiv nr. 71/316/EØF, som senest ændret ved rådsdirektiv nr. 87/355/EØF, der er omsat i danske nationale bestemmelser gennem Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 1995 om EØF-typegodkendelse og -verifikation.

Bestemmelser angående de specifikke instrumentkategorier omsættes i danske bestemmelser af Erhvervsfremme Styrelsen som bekendtgørelser eller måletekniske direktiver (MDIR).

I overensstemmelse med disse bestemmelser meddeler Erhvervsfremme Styrelsen EØF-typegodkendelser og udfører EØF-førstegangsverifikation i det omfang, det nødvendige udstyr forefindes.

EØF-direktiver for måleinstrumenter er udformet efter den frivillige harmoniseringsløsning, d.v.s. at der eventuelt bevares parallelle nationale bestemmelser, hvor sådanne findes, således at instrumenter kan godkendes og førstegangsverificeres enten efter nationale eller efter EØF-bestemmelser.

ANSØGNING

2. Ansøgning, korrespondance og dokumentation skal principielt være affattet på dansk, såfremt den indgives til Erhvervsfremme Styrelsen, se også pkt. 11.

Ansøgeren skal samtidig tilsende den kompetente måletekniske tjeneste, jf. pkt. 12, i hver af de øvrige medlemsstater et eksemplar af ansøgningen (excl. bilag).

I ansøgningen bekræftes, at den kun er indgivet i een medlemsstat. Supplerende typegodkendelser (tillægsgodkendelser) skal søges hos den samme måletekniske tjeneste, som har udstedt typegodkendelsen.

Der skal vedlægges beskrivelser, tegninger og diagrammer, der er nødvendige til identifikation af konstruktionen og til forklaring af funktionen.

TYPEGODKENDELSE

3. En EØF-typegodkendelse er en godkendelse af et instrument til EØF-førstegangsverifikation. Hvor en sådan verifikation ikke er foreskrevet, er EØF-typegodkendelsen en umiddelbar tilladelse til salg og anvendelse af instrumentet i alle EF-medlemsstater. Fritages en instrumenttype for kravet om EØF-typegodkendelse, er instrumentet umiddelbart godkendt til EØF-førstegangsverifikation.

Er et instrument EØF-førstegangsverificeret i Danmark eller i et andet medlemsland, kan det frit anvendes og omsættes i Danmark.

TIDSFRISTER

4. EØF-typegodkendelsen gælder normalt i 10 år. Dens gyldighed forlænges for 10 år ad gangen. Forlænges gyldigheden af en EØF-typegodkendelse ikke, anses de instrumenter, der allerede er i brug, som godkendt, når de er blevet fremstillet og anvendt i overensstemmelse med gældende bestemmelser om EØF-typegodkendelse og -verifikation (se også Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse).

Erhvervsfremme Styrelsen kan også udstede en begrænset godkendelse eller begrænset forlængelse. Det kan dreje sig om en begrænsning af gyldighedstiden, af antallet af godkendte instrumenter, af anvendelsesområdet samt forpligtigelse til at anmelde Erhvervsfremme Styrelsen installationsstedet i det enkelte tilfælde.

Ved anvendelse af en ny teknik i instrumentets funktion eller opbygning kan Erhvervsfremme Styrelsen ligeledes udstede en begrænset typegodkendelse, der har en gyldighedsperiode på højst to år, men som kan forlænges yderligere tre år, (se i øvrigt dispensationsdirektiv MDIR 20.05-02).

GODKENDELSESPRØVNINGER

5. Når ansøgningen foreligger med tilstrækkelig dokumentation, udføres en godkendelsesprøvning (typeprøvning). Arten og omfanget af prøvningen er fastsat i de for den pågældende instrumenttype gældende specialdirektiver.

Prøvningen omfatter bl.a. hele instrumentets funktion under normale anvendelsesbetingelser.

Erhvervsfremme Styrelsen kan kræve, at ansøgeren stiller de normalinstrumenter, samt det kvalificerede personale, som måtte være nødvendigt ved prøvningernes gennemførelse, til rådighed.

GODKENDELSESATTEST

6. Når Erhvervsfremme Styrelsen har foranlediget gennemført en prøvning med tilfredsstillende resultat, fremsendes en attest herom til ansøgeren. Attesten angiver resultaterne af konstruktionsprøvningen (typeprøvningen) og fastsætter de øvrige krav, der skal overholdes. Godkendelsesmærket er beskrevet i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 1995 § 11, stk. 2 og bilag I, nr. 6.

IDENTIFIKATION

7. For at identificere et godkendt instrument kan Erhvervsfremme Styrelsen forlange en instrumentmodel deponeret.

BEKENDTGØRELSE

8. Samtidig med at godkendelsesattest sendes til ansøgeren, sendes kopi af denne til Kommissionen og de andre medlemsstater. Disse kan efter ønske også få genparter af prøvningsrapporterne.

Afviser Erhvervsfremme Styrelsen en ansøgning om EØF-typegodkendelse, underrettes de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

VERIFIKATION

9. Erhvervsfremme Styrelsen modtager instrumenter til EØF-førstegangsverifikation. Her kontrolleres det primært, at instrumentet er af en godkendt type eller en type for hvilket, der ikke kræves typegodkendelse, samt derefter at instrumentet opfylder kravene i det for instrumentet gældende specialdirektiv.

Verifikationsstemplet for EØF-førstegangsverifikation er beskrevet i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse nr. 154 af 10. marts 1995, bilag II, nr. 3.

TILSYN OG REVERIFIKATION

10. For verifikationens gyldighedsperiode, reverifikationsvirksomheden og tilsynsvirksomheden gælder de nationale danske bestemmelser for tilsvarende instrumentkategorier. Således er brugstolerancen for alle måleinstrumenter det dobbelte af verifikationstolerancen, med mindre andet er bestemt. Reverifikationen foregår efter de måletekniske forskrifter, der er fastlagt i det pågældende EØF-specialdirektiv, implementeret i et tilsvarende dansk måleteknisk direktiv (MDIR).

ALTERNATIV

11. En ansøgning om EØF-typegodkendelse eller en anmodning om EØF-førstegangsverifikation kan principielt også indgives hos en kompetent måleteknisk tjeneste i et andet medlemsland, hvor der kan forventes samme fremgangsmåde som i Danmark. Dette kan være aktuelt i sådanne tilfælde, hvor Danmark ikke råder over det nødvendige udstyr og den nødvendige kompetence til at gennemføre typegodkendelsen eller EØF-førstegangsverifikationen.

MåLETEKNISKE TJENESTER

12. De kompetente måletekniske tjenester i de øvrige medlemslande er følgende:

Ministere des Affaires economique

Administration de la Qualite et de la Securite

Division Qualite

Service de la Metrologie

NG III

Bld E. Jacqmain 154

B-1210 Bruxelles

Belgien

National Weights and Measures Laboratory

Department of Trade & Industry

Stanton Avenue

Teddington

Middlesex TW 11 OJZ

England

Sous Direction de la Metrologie, (SDM)

Ministere de l'Industrie et du

Commerce Exterieur

22, rue Monge

F-75005 Paris

Frankrig

Ministry og Commerce

Directorate of Technical Inspection

and Consumer Protection

Department of Metrology

Canning Square

10181 Athens

Grækenland

Netherlands Measurement Institute N.V.

Ijkwesen BV (Legal Metrology Service)

Hugo de Grootplein 1

3314 EG Dordrecht

Holland

National Office of Weights and Measures,

Department of Industry and Commerce

Frederick Building

Setanta Centre

South Frederick Street

Dublin 2

Irland

Directione Generale del Commercio

e dei Consumi Industriali

Divisione XII

Ufficio Centrale Metrico

Via Antonio Bosio 15

00161

Italien

Prepose du Service de Metrologie

Zone Commerciale et Artisanale

Cellule A 2

Rue J.F. Kennedy

L-7327 Steinsel

Luzembourg

Instituto Portugues da Qualidade

R. Prof. Reinaldo Santos, Lote 1378

1500 Lisboa

Portugal

Centro Espanol de Metrologia

C/Del Alfar 2

28760 Tres Contos

Madrid

Spanien

Physikalisch-Technische Bundesanstalt, (PTB)

Referat Eichwesen

Postfach 3345

Bundesallee 100

D-38023 Braunschweig

Tyskland

og EF-Kommissionens adresse er:

Commission des Communautes Europeennes

Direction Generale de marche interieur

et des affaires industrielles

Rue de la Loi 200

B-1049 Bruxelles

Belgien

13. Nærværende direktiv træder i kraft den 15. august 1995. Samtidig ophæves MDIR 30.01-01, udgave 4.

P. Claudi Johansen

Versioner

  1. 1995-08-01 · til 2017-12-08