Måleteknisk direktiv. Manometre til motorkøretøjsdæk (1). EØF-typegodkendelse og -verifikation. Almindelige bestemmelser (MDIR 36.00-01)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/10010@1995-08-01/da
Indhold
I medfør af §10, stk. 1 og 3, og §§11, 12, 13, og 14 i lov om erhvervsfremme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993, fastsættes:
1. OMFANG
Dette måletekniske direktiv gælder for manometre til måling af trykket i motorkøretøjsdæk, således som de er defineret i bilagets punkt 1.
2. EØF - TYPEGODKENDELSE OG -VERIFIKATION
Manometre til måling af trykket i motorkøretøjsdæk gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsverifikation, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, konstruktion, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode opfylder de i bilaget angivne betingelser.
2.1. Sådanne manometre vil herefter af Erhvervsfremme Styrelsen kunne typegodkendes og forsynes med mærker for EØF-typegodkendelse.
2.2. Manometre, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse, vil af et af Erhvervsfremme Styrelsen til dette formål bemyndiget laboratorium kunne verificeres og forsynes med mærke for EØF-førstegangsverifikation.
2.3. Manometre, der er forsynet med såvel mærke for EØF-typegodkendelse som mærke for EØF-førstegangsverifikation, kan uden yderligere godkendelse fra Erhvervsfremme Styrelsen omsættes og anvendes i Danmark.
3. IKRAFTTRÆDEN
Dette måletekniske direktiv træder i kraft 15. august 1995.
----------
(1) Dette måletekniske direktiv indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets Direktiv 86/217/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om manometre til motorkøretøjsdæk.
----------
1. Anvendelsesområde
Ved manometre til dæk forstås i dette bilag instrumenter uden forudbestemmelsesanordning monteret på faste eller mobile anlæg, der anvendes til oppumpning af motorkøretøjsdæk, og hvori en mekanisk målekæde overfører et modtagerelements elastiske deformation til en indikator.
De angiver trykforskellen (P ) mellem luften i dækket og atmosfæren. e
Disse instrumenter omfatter ligeledes alle dele mellem dæk og modtagerelement.
2. Måletekniske forskrifter
2.1. Tolerancer for fejlvisning
Plus- og minus-fejlvisningstolerancerne er fastsat i nedenstående tabel i absolutte værdier som funktion af det målte tryk:
--------------------------------------------------------------------- Målt tryk Fejlvisningstolerance --------------------------------------------------------------------- indtil 4 bar inkl. 0,08 bar mellem 4 og 10 bar inkl. 0,16 bar over 10 bar 0,25 bar ---------------------------------------------------------------------
Tolerancerne for fejlvisning skal være overholdt ved temperaturer på mellem 15 grader C og 25 grader C. Dette interval benævnes herefter temperaturreferenceområdet.
2.2. Afvigelse på grund af temperatur
Afvigelsen i manometermålinger ved temperaturer, der falder uden for referenceområdet, og som ligger mellem -10 grader C og +40 grader C, fremgår af nedenstående tabel:
--------------------------------------------------------------------- Målt tryk Afvigelsestolerance --------------------------------------------------------------------- indtil 4 bar inkl. 0,1 % af 4 bar pr. grad C mellem 4 og 10 bar inkl. 0,05 % af 10 bar pr. grad C over 10 bar 0,05 % af skalafeltets højeste værdi pr. grad C ---------------------------------------------------------------------
2.3. Reversibilitetsfejl Manometrenes reversibilitetsfejl må ikke overstige fejlvisningstolerancens absolutte værdi ved en given temperatur inden for temperaturreferenceområdet. Denne temperatur skal forblive uændret under afprøvningen.
For en given trykværdi skal den værdi, som måles ved stigende tryk, være mindre end eller lig med den værdi, som måles ved aftagende tryk.
2.4. Instrumentviserens tilbagevenden til en forudbestemt stilling Ved atmosfærisk tryk skal manometerviseren standse ud for nulstregen eller ud for et punkt, der er afmærket på anden måde end skalainddelingen, idet afvigelser ikke må overstige fejlvisningstolerancen. Manometrene kan være forsynet med en stopanordning anbragt i en afstand svarende til mindst to gange værdien af fejlvisningstolerancen under nulstregen eller det forudbestemte mærke.
3. Tekniske forskrifter
3.1. Konstruktion
For at sikre, at instrumenterne vedvarende udviser samme måleegenskaber, skal de være solidt og omhyggeligt lavet.
3.2. Indikator
3.2.1. Denne inddeles i bar, og skalainddelingsværdien fastsættes til 0,1 bar.
3.2.2. Indikatoren skal muliggøre en direkte og nøjagtig aflæsning af den målte trykværdi over hele målefeltet.
Derfor må den del af viseren, som dækker mærkerne, ikke være bredere end selve mærkerne. Viseren skal kunne lægge sig over ca. halvdelen af de korteste mærkers længde. Den største afstand mellem viseren og skalafladen må ikke overstige en værdi svarende til en skaladelings længde, dog højst 2 mm, eller for så vidt angår indikatorer med cirkelformet skala, værdien 0,02 L + 1 mm (L er afstanden mellem nålens rotationsakse og den yderste spids).
3.2.3. Skalainddelingsværdien skal være ens over hele skalaen. Skalamærkernes virkelige eller tilsyneladende længde, der aldrig må være under 1,25 mm, skal enten være praktisk taget lige store, eller de må kun udvise små forskelle. Disse længdeforskelle er tilladt, hvis forskellen mellem to efter hinanden følgende skalainddelingers længde ikke er større end 20% af den største værdi, og hvis forskellen mellem den største og den mindste skalainddelingslængde ikke overstiger 50% af den største værdi.
Hver femte streg skal adskille sig fra de andre, idet den skal være længere, og hver femte eller tiende streg skal have talangivelse. Stregernes bredde skal praktisk taget være konstant, og den må ikke være større end en femtedel af skalainddelingens længde.
4. Påskrifter og mærkning
4.1. Påskrifter
4.1.1. Obligatoriske påskrifter
Manometrene skal bære følgende påskrifter:
a) på skiven - symbolet for den målte størrelse: P e - Symbolet for måleenheden: bar - om nødvendigt et tegn, der angiver instrumentets arbejdsstilling; b) på skiven, på et særligt skilt eller på selve instrumentet - oplysninger til identifikation af fabrikanten - oplysninger til identifikation af instrumentet - EØF-typegodkendelsesmærke.
Disse påskrifter skal være direkte synlige, let læselige og uudslettelige under instrumenternes normale brugsforhold og må ikke hæmme aflæsningen af angivelserne.
4.1.2. Fakultative påskrifter
Manometrene kan desuden være forsynet med sådanne påskrifter, som den nationale kompetente myndighed tillader, på betingelse af, at de ikke hæmmer aflæsningen af instrumentets angivelser.
4.2. Verifikations- og plomberingsmærker
Der skal være et passende sted til anbringelse af mærkerne for EØF-førstegangsverifikationen.
Manometrene skal kunne plomberes således, at det ikke er muligt at ændre instrumentets egenskaber.
5. EØF-typegodkendelse
Det mindste antal manometre, der skal afprøves med henblik på typegodkendelse, er fastsat til to. Alt efter prøvernes forløb kan den nationale kompetente myndighed kræve yderligere manometre.
5.1 Kontrol af de tekniske og måletekniske forskrifter
En prøve på grundlag af forskrifterne i punkt 2,3 og 4 udføres på de monometre, der forelægges til EØF-typegodkendelse.
Denne prøve omfatter følgende afprøvninger, der gennemføres under anvendelse af referencemanometre, på hvilke fejlvisningerne ikke må overstige en fjerdedel (1/4) af fejlvisningstolerancerne for de kontrollerede manometre:
5.1.1. Bestemmelse af instrumentets fejlvisning
Manometrenes visning kontrolleres i mindst 5 punkter (herunder et punkt i nærheden af henholdsvis målefeltets øverste og nederste grænse), der fordeles ligeligt langs skalaen.
5.1.2. Bestemmelse af reversibilitetsfejl
Denne prøve udføres kun på instrumenttyper, som ved normal brug kan anvendes til måling af faldende trykværdier.
Denne prøve foretages ved at kontrollere manometrenes visninger i mindst 5 punkter (herunder et punkt i nærheden af henholdsvis målefeltets øverste og nederste grænse), der fordeles ligeligt langs med skalaen, ved stigende og faldende trykværdier.
Aflæsning af visningerne ved faldende værdier udføres, efter at manometret i tyve minutter er blevet holdt på et tryk, der svarer til målefeltets øverste grænse.
5.1.3. Afprøvning af manometeregenskabernes stabilitet
Manometrene underkastes følgende prøver:
a) et 15 minutters tryk på 25% over målefeltets øverste grænse;
b) 1000 trykimpulser, hvor trykket varierer fra 0 til 90/95% af målefeltets øvre grænse;
c) 10.000 trykcykler, hvor trykket varierer langsomt fra ca. 20 til 75% af målefeltets øverste grænse med en hyppighed på ikke over 60 cykler i minuttet;
d) en seks timers prøve ved en omgivende temperatur på -20 grader C og en seks timers prøve ved en omgivende temperatur på +50 grader C.
Manometrene skal efter en times hvile efter prøverne a), b) og c) opfylder forskrifterne i punkterne 2.1, 2.3 og 2.4.
Efter temperaturprøven under d) skal manometrene i seks timer udsættes for en temperaturinden for temperaturreferenceområdet. Efter denne hvileperiode skal manometrene opfylde forskrifterne i punkterne 2.1, 2.3 og 2.4.
5.1.4. Afvigelse på grund af temperatur
Under denne prøve bestemmes afvigelser i visningen ved et bestemt tryk ved temperaturer på -10 grader C og + 40 grader C i forhold til visningen inden for temperaturreferenceområdet.
6. EØF-førstegangsverifikation
Der gennemføres følgende prøver:
6.1. Overensstemmelsesprøve
Under denne prøve sikres manometrets overensstemmelse med den godkendte type.
6.2. Kontrolprøver
Disse prøver udføres med referencemanometre, hvis visningsfejl ikke overstiger en fjerdedel (1/4) af fejlvisningstolerancerne for de manometre, der skal verificeres.
6.2.1. Bestemmelse af fejlvisning
Kontrol af manometrenes visninger udføres i mindst tre punkter, der fordeles ligeligt over målefeltet.
6.2.2. Bestemmelse af reversibilitetsfejl
Reversibilitetsfejl skal kun bestemmes for manometre, der tillader måling af stigende og faldende tryk i henhold til punkt 2.3.
Ved denne prøve kontrolleres manometrenes visninger i mindst tre punkter, der fordeles ligeligt over målefeltet, ved stigende og faldende trykværdi. Prøven skal udføres under de normale anvendelsesforhold.