Teknisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/10022@1995-12-15/da
I medfør af § 2, stk. 5 og 6, §§ 3 - 6, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Stk. 1. Denne forskrift finder anvendelse på bygning og markedsføring af fritidsfartøjer, delvis færdigbyggede fartøjer og de i bilag II nævnte komponenter, i såvel monteret som umonteret stand.
Stk. 2. Forskriften indeholder ingen bestemmelser, der begrænser anvendelsen af fritidsfartøjer, efter at de er taget i brug.
Stk. 3. Ved fritidsfartøj forstås i denne forskrift alle typer fartøjer uanset fremdrivningsmidlet med en skroglængde på 2,5 m og derover, men under 24,0 m, målt efter den relevante harmoniserede standard, til sports- og fritidsformål.
Stk. 4. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra forskriftens anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål.
§ 2.
Stk. 1. Følgende fartøjer er ikke omfattet af forskriften: 1) fartøjer, der udelukkende er konstrueret til kapsejlads, herunder kaproningsbåde og robåde bestemt til træning, og som er betegnet som sådanne af fabrikanten, 2) kanoer og kajakker, gondoler og vandcykler, 3) vindsurfingbrætter, 4) motordrevne surfbrætter, vandscootere, jet-ski og andre lignende motordrevne "personlige" fartøjer, 5) originale historiske fartøjer og individuelle reproduktioner af sådanne, der er konstrueret før 1950, og som hovedsagelig er bygget med originale materialer og er betegnet som sådanne af fabrikanten, 6) forsøgsfartøjer, såfremt de ikke senere markedsføres i Fællesskabet, 7) fartøjer, der er bygget til eget brug, såfremt de ikke inden for en periode på fem år efter bygningen markedsføres i Fællesskabet, 8) fartøjer, der specielt er beregnet til at skulle have en besætning og til at benyttes til erhvervsmæssig passagerbefordring, jf. dog § 1, stk. 2, herunder de fartøjer, der er defineret i Rådets direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (**), 9) undervandsfartøjer, 10) luftpudefartøjer og 11) hydrofoilfartøjer. ---------- (*) Forskriften indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 94/25/EF, EF-Tidende 1994 L 164 s. 15. (**) EFT nr. L 301 af 28.10.1982, s. 1., uanset antallet af passagerer. ----------
§ 3.
Stk. 1. Ved en harmoniseret standard forstås i denne forskrift en europæisk standard vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat meddelt af EU-Kommissionen, hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standard. Markedsføring
§ 4.
Stk. 1. Administrationen af forskriften forestås af Søfartsstyrelsen, eller af den Søfartsstyrelsen har bemyndiget hertil.
§ 5.
Stk. 1. De i § 1, stk. 1, omtalte produkter må kun markedsføres, hvis de ikke udgør nogen risiko for personers sikkerhed, sundhed og ejendom eller for miljøet, når de er korrekt bygget og vedligeholdt.
Stk. 2. Produkterne skal opfylde de væsentlige krav til sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, der er fastsat i bilag I.
Stk. 3. Produkter, der er fremstillet, afprøvet og mærket efter en harmoniseret standard, anses for at opfylde kravene i bilag I.
§ 6.
Stk. 1. Fritidsfartøjer og de i bilag II nævnte komponenter må kun markedsføres, såfremt de er forsynet med CE-mærkning, jf. § 14.
Stk. 2. Delvis færdigbyggede fartøjer må kun markedsføres, såfremt fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen i overensstemmelse med bilag III, litra a, erklærer, at de er bestemt til at færdigbygges af andre.
Stk. 3. De i bilag II nævnte komponenter, som er forsynet med den i bilag IV nævnte CE-mærkning, der angiver, at de opfylder de relevante væsentlige krav kan markedsføres, såfremt disse komponenter er bestemt til at indgå i fritidsfartøjer i overensstemmelse med den i bilag III, litra b, omhandlede erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, i tilfælde af indførsel fra tredjelande, enhver som markedsfører komponenter i Fællesskabet.
§ 7.
Stk. 1. Det er tilladt, at der på messer og udstillinger, ved demonstrationer osv. præsenteres produkter, som er omhandlet i § 1, stk. 1, men som ikke er i overensstemmelse med denne forskrift, forudsat at det ved synlig skiltning klart er anført, at de pågældende produkter ikke kan markedsføres, førend en sådan overensstemmelse foreligger.
§ 8.
Stk. 1. Når produkter, der er omhandlet i § 1, stk. 1, samtidig er omfattet af EF-direktiver, der vedrører andre aspekter, og som også indeholder krav om CE-mærkning, angiver denne mærkning, at produkterne ligeledes opfylder bestemmelserne i de pågældende direktiver.
Stk. 2. Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver frit kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser CE-mærkningen imidlertid, at produkterne kun opfylder bestemmelserne i de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende disse direktiver, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, anføres i de dokumenter, vejledninger eller instruktioner, som kræves i henhold til direktiverne, og som skal ledsage produkterne.
§ 9.
Stk. 1. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at den, der markedsfører et produkt omfattet af § 1, stk. 1, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestemmelse kan frembyde fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Hvis det konstateres, at CE-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt, kan Søfartsstyrelsen påbyde fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant at sørge for, at overtrædelsen bringes til ophør. Det kan herunder påbydes, at 1) levering eller markedsføring af de pågældende produkter skal standses, og 2) de pågældende produkter skal tilbagekaldes fra markedet. Overensstemmelsesvurdering
§ 10.
Stk. 1. Inden produktion eller markedsføring af de i § 1, stk. 1, omhandlede produkter skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant følge følgende procedurer for fartøjskonstruktionskategorierne A, B, C og D, jf. punkt 1 i bilag I: 1) For kategori A og B : - for fartøjer med en skroglængde på under 12 m: intern fabrikationskontrol plus prøvninger, modul Aa, jf. bilag VI, - for fartøjer med en skroglængde på 12 m og derover, men under 24 m: EF-typeafprøvning, modul B, jf. bilag VII, plus typeoverensstemmelse modul C, jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B + D, eller B + F, eller G eller H. 2) For kategori C : a) for fartøjer med en skroglængde på 2,5 m og derover, men under 12 m: - hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I er overholdt: intern fabrikationskontrol, modul A, jf. bilag V, - hvis de harmoniserede standarder vedrørende punkt 3.2 og 3.3 i bilag I ikke er overholdt: intern fabrikationskontrol plus prøvninger, modul Aa, jf. bilag VI, b) for fartøjer med en skroglængde på 12 m og derover, men under 24 m: EF-typeafprøvning, modul B, jf. bilag VII, plus typeoverensstemmelse modul C, jf. bilag VIII, eller et af følgende moduler: B + D, eller B + F, eller G eller H. 3) For kategori D : for fartøjer med en skroglængde på 2,5 m og derover, men under 24 m: intern fabrikationskontrol modul A, jf. bilag V. 4) For de i bilag II omhandlede komponenter: et af følgende moduler: B + C, eller B + D, eller B + F, eller G eller H. Bemyndigede organer
§ 11.
Stk. 1. Til at udføre inspektion og overensstemmelsesvurdering kan der bemyndiges organer, dvs. private og offentlige selskaber, institutter, organisationer m.v. Søfartsstyrelsen underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om, hvilke organer den har udpeget til at gennemføre de i § 10 nævnte overensstemmelsesvurderingsprocedurer, samt hvilke specifikke opgaver disse organer er udpeget til at varetage, og hvilke identifikationsnumre Kommissionen på forhånd har tildelt dem.
Stk. 2. Godkendelser som nævnt i § 10, som er meddelt af et bemyndiget organ i en anden medlemsstat eller et land, der er tilsluttet EØS-aftalen, anerkendes på lige fod med godkendelser, som er meddelt af et bemyndiget organ som angivet i stk. 1.
§ 12.
Stk. 1. Søfartsstyrelsen anvender kriterierne angivet i bilag XIV i forbindelse med vurderingen af de organer, der skal udpeges. Organer, der opfylder de vurderingskriterier, der er fastsat i de relevante harmoniserede standarder, formodes at være i overensstemmelse med disse kriterier.
Stk. 2. Såfremt det konstateres, at et bemyndiget organ ikke længere opfylder kriterierne i bilag XIV, inddrager Søfartsstyrelsen bemyndigelsen og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
§ 13.
Stk. 1. Søfartsstyrelsen kan efter aftale med Erhvervsfremme Styrelsen , Dansk Akkreditering, DANAK, henlægge opgaver i forbindelse med godkendelse/akkreditering af og tilsyn med bemyndigede organer til DANAK.
Stk. 2. For DANAK's ydelser betales gebyr i henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse om gebyr for akkreditering m.v. CE-mærkning
§ 14.
Stk. 1. Fritidsfartøjer og de i bilag II nævnte komponenter, der anses for at opfylde de i § 5, stk. 2, omhandlede væsentlige krav, skal, når de markedsføres, være forsynet med CE-overensstemmelsesmærkning.
Stk. 2. CE-overensstemmelsesmærkningen, som gengivet i bilag IV, skal anbringes således, at den er synlig, letlæselig og ikke kan fjernes, på fritidsfartøjer som angivet i punkt 2.2 i bilag I og på de i bilag II nævnte komponenter og/eller på deres emballage. For de i bilag II omhandlede komponenter kan mærkningen, hvis den ikke kan anbringes på selve komponenten, anbringes på emballagen.
Stk. 3. CE-mærkningen skal ledsages af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der er ansvarligt for iværksættelsen af procedurerne i bilag VI, IX, X, XI og XII.
Stk. 4. Det er ikke tilladt at anbringe mærker eller påskrifter, der kan vildlede tredjemand med hensyn til CE-mærkningens betydning eller grafiske udformning.
Stk. 5. Ethvert andet mærke kan anbringes på fritidsfartøjerne og de i bilag II nævnte komponenter og/eller på deres emballage, forudsat at dette ikke gør EF-mærkningen mindre synlig eller mindre letlæselig. Straffebestemmelser, ikrafttræden og overgangsbestemmelser mv.
§ 15.
Stk. 1. Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder §§ 5, 6, 7, 10 eller 14, og den, der ikke efterkommer et påbud i henhold til § 9.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 16.
Stk. 1. Forskriften træder i kraft den 16. juni 1996.
Stk. 2. Markedsføring af de i § 1, stk. 1, omhandlede produkter, der er i overensstemmelse med de bestemmelser, der var gældende på deres område den 16. juni 1994, tillades i en fireårig periode regnet fra dette tidspunkt og indtil den 16. juni 1998.
Stk. 3. Forskriften gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Underskrift 1
Søfartsstyrelsen, den 15. december 1995 Hans Christensen /Sven Kildevang Jensen
BILAG TIL TEKNISK FORSKRIFT OM FRITIDSFARTØJERS BYGNING OG MARKEDSFØRING
Bilag I
VÆSENTLIGE SIKKERHEDSKRAV FOR KONSTRUKTION OG BYGNING AF FRITIDSFARTØJER
1. FARTØJSKONSTRUKTIONSKATEGORIER:
--------------------------------------------------------------------- Konstruktionskategori Vindstyrke Signifikant Beaufort skala bølgehøjde --------------------------------------------------------------------- A - OCEANGÅENDE FARTØJER over 8 over 4 m --------------------------------------------------------------------- B - OFF-SHORE FARTØJER indtil og indtil og inklusive 8 inklusive 4 m -------------------------------------------------------------------- C - KYSTFARTØJER indtil og indtil og inklusive 6 inklusive 2 m -------------------------------------------------------------------- D - FARTØJER TIL indtil og indtil og BESKYTTEDE FARVANDE inklusive 4 inklusive 0,5 m ---------------------------------------------------------------------
Definitioner:
A. OCEANGÅENDE FARTØJER: Konstrueret med henblik på længere sejladser, hvor vindstyrken kan overstige 8 på Beaufort-skalaen, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på over 4 m, hvorunder disse fartøjer skal kunne klare sig selv.
B. OFFSHORE-FARTØJER: Konstrueret med henblik på offshore-sejlads, hvor vindstyrken kan komme op på 8, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 4 m.
C. KYSTFARTØJER: Konstrueret med henblik på sejlads i kystfarvande, større bugter, flodmundinger, søer og floder, hvor vindstyrken kan komme op på 6, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 2 m.
D. FARTØJER TIL BESKYTTEDE FARVANDE: Konstrueret med henblik på sejlads på mindre søer, floder og kanaler, hvor vindstyrken kan komme op på 4, og den signifikante bølgehøjde kan komme op på 0,5 m.
Fartøjer i disse kategorier skal være konstrueret og bygget således, at de kan modstå ovennævnte parametre med hensyn til stabilitet, opdrift og andre relevante væsentlige krav, der er anført i bilag I, og skal have gode manøvreringsegenskaber.
Den signifikante bølgehøjde H 1/3 er defineret som middelværdien af den største trediedel af bølgerne i et bølgetog.
2. GENERELLE FORSKRIFTER
De i § 1, stk. 1, omhandlede produkter skal opfylde de væsentlige krav, der gælder for dem.
2.1. Fartøjsidentifikation
Alle fartøjer skal være forsynet med et skrogidentifikationsnummer omfattende følgende oplysninger:
- fabrikantens kode,
- fabrikationsland,
- entydigt identificerende serienummer,
- fabrikationsår,
- modelår.
Den relevante harmoniserede standard indeholder detaljer vedrørende disse forskrifter.
2.2. Fabrikantplade
Hvert fartøj skal være forsynet med en fastmonteret plade, der skal anbringes adskilt fra skrogidentifikationsnummeret, og hvorpå der er angivet følgende oplysninger:
- fabrikantens navn,
- CE-mærkning (jf. bilag IV),
- fartøjskonstruktionskategori i henhold til punkt 1,
- den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6,
- det antal personer, fartøjet er konstrueret til at medføre under sejlads.
2.3. Beskyttelse mod risikoen for at falde over bord og bjærgningsmuligheder
Fartøjer skal alt efter konstruktionskategori være således konstrueret, at risikoen for at falde over bord er den mindst mulige, og at det er let at komme om bord igen.
2.4. Udsyn fra hovedstyrepladsen
Fra motorfartøjers hovedstyreplads skal føreren under normale brugsforhold, dvs. under hensyntagen til fart og last, have godt udsyn til alle sider.
2.5. Ejerens instruktionsbog
Alle fartøjer skal være forsynet med en instruktionsbog til brug for ejeren på det eller de officielle fællesskabssprog, som den medlemsstat, hvor fartøjerne markedsføres, kan fastsætte under overholdelse af traktaten. Denne instruktionsbog skal specielt gøre opmærksom på risikoen for brand og bordfyldning og skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i punkt 2.2, 3.6 og 4, samt angive fartøjets vægt uden last i kilogram.
3. INTEGRITET OG KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER
3.1. Struktur
Materialevalg og materialekombination samt fartøjets kontruktion skal sikre, at det i enhver henseende er stærkt nok. Der skal tages særligt hensyn til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6.
3.2. Stabilitet og fribord
Fartøjet skal have tilstrækkelig stabilitet og fribord i forhold til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6.
3.3. Opdrift og flydeevne
Skroget skal være bygget således, at fartøjet har opdriftsegenskaber, der svarer til konstruktionskategorien i henhold til punkt 1 og den af fabrikanten anbefalede maksimale last i henhold til punkt 3.6. Alle beboelige flerskrogsfartøjer skal være konstrueret således, at de har tilstrækkelig opdrift til at holde sig flydende, når de ligger med bunden i vejret.
Fartøjer på under 6 m skal udstyres med passende opdriftsmidler, således at de flyder i tilfælde af bordfyldning, når de anvendes i overensstemmelse med deres konstruktionskategori.
3.4. Åbninger i skrog, dæk og overbygning
Åbninger i skrog, dæk og overbygning må ikke svække fartøjets strukturelle styrke eller dets tæthed, når de er lukket.
Vinduer, koøjer, døre og lugedæksler skal kunne modstå det vandtryk, der kan forekomme i deres specifikke placering, samt punktbelastninger, som de påføres af vægten af personer, der bevæger sig omkring på dækket.
Udstyr, som går gennem skroget, og som er bestemt til at lade vand passere ind eller ud af skroget under den vandlinje, der svarer til den af fabrikanten anbefalede maksimale last, jf. punkt 3.6., skal være forsynet med lettilgængelige lukkemidler.
3.5. Bordfyldning
Alle fartøjer skal være således konstrueret, at risikoen for, at de synker, bliver så lille som mulig.
Der skal især tages hensyn til:
- cockpitter og brønde, der bør være selvlænsende eller forsynet med andre midler til at holde vand ude fra bådens indre
- ventilationsudstyr
- lænsning med pumper eller andre midler.
3.6. Den af fabrikanten anbefalede maksimale last
Den af fabrikanten anbefalede maksimale last (i kilogram) af brændstof, vand, forsyninger, forskellig udrustning og personer, som fartøjet er konstrueret til ifølge fabrikantpladen, fastsættes ud fra konstruktionskategori (punkt 1), stabilitet og fribord (punkt 3.2) samt opdrift og flydeevne (punkt 3.3).
3.7. Anbringelse af redningsflåder
Alle fartøjer i kategori A og B samt fartøjer i kategori C og D på over 6 m skal have plads til stuvning af en eller flere redningsflåder, som er store nok til at rumme det af fabrikanten anbefalede antal personer, som båden er konstrueret til at have om bord. Anbringelsesstedet eller -stederne skal til enhver tid være lettilgængelige.
3.8. Nødudgange
Alle beboelige flerskrogsfartøjer på over 12 m skal have nødudgange, der kan bruges, hvis fartøjet vender bunden i vejret.
Alle beboelige fartøjer skal have nødudgange, der kan bruges i tilfælde af brand.
3.9. Forankring, fortøjning og bugsering
Alle fartøjer skal under hensyntagen til deres konstruktionskategori og egenskaber være forsynet med et eller flere forstærkede punkter eller andre midler til sikker fastgørelse ved forankring, fortøjning og bugsering.
4. MANØVREEGENSKABER
Fabrikanten skal sikre, at fartøjets manøvreegenskaber er tilfredsstillende ved brug af den kraftigste motor, det er konstrueret og bygget til. For alle motorer til fritidsfartøjer skal den maksimale effekt angives i ejerens instruktionsbog i overensstemmelse med den harmoniserede standard.
5. MONTERINGSFORSKRIFTER
5.1. Motorer og motorrum
5.1.1. Indenbordsmotor
Alle indenbordsmotorer skal være anbragt i et aflukke, adskilt fra opholdsafdelingen og således, at risikoen for brand eller spredning af brand samt risikoen for giftige dampe, varme, støj eller vibrationer i opholdsafdelingen er så lille som mulig.
Motordele og -tilbehør, der kræver hyppig kontrol og/eller tilsyn, skal være lettilgængelige.
De isolerende materialer i motorrummet skal være ubrændbare.
5.1.2. Ventilation
Motorrummet skal være passende ventileret. Alle luftåbninger skal sikres mod indtrængning af vand i motorrummet.
5.1.3. Udragende dele
Hvis motoren ikke er beskyttet af overdækning eller afskærmning, skal udragende bevægelige eller varme motordele, som kan forårsage personskade, være effektivt afskærmet.
5.1.4. Start af udenbordsmotorer
Alle fartøjer med udenbordsmotorer skal være forsynet med en anordning, der forhindrer start af motoren, medens denne står i gear, undtagen:
a) hvis motoren frembringer et statisk skruetryk på mindre end 500 N,
b) hvis motoren er forsynet med en gasgivningsbegrænser, der begrænser skruetrykket til 500 N ved start af motoren.
5.2. Brændstofsystem
5.2.1. Generelt
Udstyr og installationer til påfyldning og ventilation af brændstoftanken, opbevaring af brændstof samt brændstofforsyning skal være konstrueret og installeret således, at risikoen for brand og eksplosioner mindskes mest muligt.
5.2.2. Brændstoftanke
Brændstoftanke, ledninger og slanger skal fastgøres og være fjernt fra eller beskyttet mod enhver større varmekilde. Ved valg af tankmateriale og tankenes udførelse skal der tages hensyn til tankvolumenet og brændstoftypen. Alle tankrum skal være ventilerede.
Flydende brændstof med et flammepunkt under 55 grader C skal opbevares i tanke, der ikke er en del af skroget, og være:
a) adskilt fra motorrummet og fra enhver anden tændkilde
b) adskilt fra opholdsafdelingen.
Flydende brændstof med et flammepunkt på eller over 55 grader C kan opbevares i tanke, der er en del af skroget.
5.3. Det elektriske system
Det elektriske system skal være konstrueret og installeret således, at fartøjet fungerer korrekt under normale brugsforhold, og at risikoen for brand og elektriske stød er så lille som mulig.
Alle elektriske kredsløb, undtagen motorstartkredsløbene, der forsynes fra batterier, skal beskyttes mod overbelastning og kortslutning.
Der skal være ventilation for at forhindre eventuel ophobning af gas fra batterierne. Batterierne skal være forsvarligt fastgjort og beskyttet mod vandindtrængning.
5.4. Styresystem
5.4.1. Generelt
Styresystemet skal være konstrueret, udført og installeret således, at styreudslag kan overføres under driftsforhold, der er til at forudse.
5.4.2. Nødudstyr
Sejlbåde og fartøjer med en enkelt indenbords motor og fjernstyret styresystem skal være forsynet med udstyr for nødstyring, hvormed fartøjet kan styres ved nedsat hastighed.
5.5. Gasanlæg
Gasanlæg til husholdningsbrug skal være af en type, som anvender gas i fordampet form, og være konstrueret og installeret således, at lækage og eksplosionsfare undgås, og at de kan undersøges for lækager. De anvendte materialer og dele skal være egnet til brug af den benyttede gas og være konstrueret til at kunne modstå de ydre påvirkninger, de kan blive udsat for til søs.
Alle apparater skal være forsynet med tændsikring, der virker på alle brændere. Hvert enkelt gasforbrugende apparat skal forsynes fra distributionssystemet via en separat stikledning, og hvert apparat skal have egen afspærringshane. Der skal være så god en ventilation, at der ikke opstår fare som følge af lækager og forbrændingsprodukter.
Alle fartøjer med permanent installerede gasanlæg skal have et aflukke til opbevaring af gasflaskerne. Aflukket skal være adskilt fra opholdsafdelingen; der må kun være adgang dertil fra det fri, og det skal være ventileret til det fri, således at udslip af gas ledes udenbords. Alle permanente gasanlæg skal afprøves efter installering.
5.6. Brandbeskyttelse
5.6.1. Generelt
Ved valget af den type udstyr, der installeres, og ved fartøjets indretning skal der tages hensyn til risikoen for brand og for spredning af brand. Der skal især tages hensyn til omgivelserne omkring apparater, hvor der anvendes åben ild, på varme områder eller motorer og hjælpemaskiner, på olie- og brændstofoverløb og utildækkede olie- og brændstofrør. Det skal ligeledes undgås, at elektriske ledninger installeres over varme maskinområder.
5.6.2. Brandslukningsudstyr
Fartøjerne skal være forsynet med brandslukningsudstyr, der svarer til brandrisikoen. Rum for benzinmotorer skal sikres med et brandslukningssystem således, at det ikke er nødvendigt at åbne til rummet i tilfælde af brand. Hvor der anbringes transportable ildslukkere skal disse anbringes således, at de er lettilgængelige, og én ildslukker skal placeres, så den uden besvær kan nås fra fartøjets hovedstyreplads.
5.7. Skibslys
Når der monteres skibslys, skal de være i overensstemmelse med enten COLREG-bestemmelserne fra 1972, med senere ændringer eller CEVNI-bestemmelserne.
5.8. Forebyggelse af udledning
Fartøjerne skal være bygget således, at utilsigtet udledning i havet af forurenende affald (olie, brændstof etc.) forhindres.
Fartøjer med toiletter skal være udstyret med enten:
a) spildevandstanke, eller
b) anordninger, hvor spildevandstanke midlertidigt kan anbringes, når fartøjet anvendes i områder, hvor udledning af menneskelige udtømmelser er reguleret.
Endvidere skal rør gennem skroget til udledning af menneskelige udtømmelser være forsynet med ventiler, der kan lukke tæt.
BILAG II
Komponenter
1. Eksplosionssikret (gnistsikret) udstyr for indenbords motorer og påhængsmotorer.
2. Beskyttelse af udenbords motorer mod start, medens motoren står i gear.
3. Rat, styremekanismer og kabelaggregater.
4. Brændstoftanke og brændstofslanger.
5. Præfabrikerede luger og koøjer.
BILAG III
ERKLÆRING FRA FABRIKANTEN ELLER DENNES I FÆLLESSKABET ETABLEREDE REPRÆSENTANT ELLER DEN ANSVARLIGE FOR MARKEDSFØRINGEN (§ 5, stk. 2 og 3)
a) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i § 6, stk. 2 (delvis færdigbyggede fartøjer), skal indeholde følgende oplysninger:
- navn og adresse på fabrikanten,
- navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen,
- en beskrivelse af det delvis færdigbyggede fartøj,
- en erklæring om, at det delvis færdigbyggede fartøj er bestemt til at færdigbygges af andre, og at det opfylder de væsentlige krav, som stilles på dette trin i konstruktionen.
b) Den erklæring fra fabrikanten, dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant eller den ansvarlige for markedsføringen, der er nævnt i § 6, stk. 3 (komponenter), skal indeholde følgende oplysninger:
- navn og adresse på fabrikanten,
- navn og adresse på fabrikantens i Fællesskabet etablerede repræsentant eller, eventuelt, på den ansvarlige for markedsføringen,
- en beskrivelse af komponenten,
- en erklæring om, at komponenten opfylder de relevante væsentlige krav.
BILAG IV
CE-mærkning
CE-overensstemmelsesmærkningen består af bogstaverne "CE" i følgende udformning:
CE (Tegning af CE mærket)
Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold, som anført ovenfor, overholdes.
De forskellige dele, der indgår i CE-mærkningen, skal så vidt muligt være af samme højde, og denne skal mindst være 5 mm.
CE-mærkningen skal efterfølges af det bemyndigede organs identifikationsnummer, når organet deltager i produktionskontrollen.
BILAG V
INTERN FABRIKATIONSKONTROL
Modul A
1. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant, der opfylder forpligtelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i forskriften (direktivet), der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).
2. Fabrikanten skal tilvejebringe den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 3, og fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal opbevare den og stille den til rådighed for de nationale myndigheder med henblik på inspektion i mindst ti år fra datoen for ophøret med fremstillingen af produktet.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med forskriftens (direktivets) krav. Dokumentationen skal i det omfang, det er nødvendigt for vurderingen, dække produktets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).
4. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal sammen med den tekniske dokumentation opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen.
5. Fabrikanten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, der er nævnt i punkt 2, og med de krav i forskriften (direktivet), der gælder for dem.
BILAG VI
FABRIKATIONSKONTROL PLUS PRØVNINGER
Modul Aa, valgmulighed 1
Dette modul svarer til modul A, jf. bilag V, plus følgende supplerende krav:
På et eller flere fartøjer, som er repræsentative for fabrikantens produktion, skal der af fabrikanten eller på hans vegne udføres en eller flere af følgende prøvninger, ækvivalente beregninger eller andre former for kontrol:
- prøvning af stabiliteten i overensstemmelse med punkt 3.2 i de væsentlige krav,
- prøvning af opdriftsegenskaberne i overensstemmelse med punkt 3.3 i de væsentlige krav (bilag I).
Fælles bestemmelse for begge varianter :
Disse prøvninger, beregninger eller undersøgelser skal udføres under ansvar af et bemyndiget organ, udvalgt af fabrikanten.
På det bemyndigede organs ansvar skal fabrikanten under fremstillingsprocessen anbringe dettes særlige identifikationsnummer på produktet.
BILAG VII
EF-TYPEAFPRØVNING
Modul B
1. Et bemyndiget organ konstaterer og attesterer, at en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, opfylder de relevante krav i forskriften (direktivet).
2. Anmodning om EF-typeafprøvning indgives af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant til et bemyndiget organ efter eget valg.
Anmodningen skal indeholde:
- fabrikantens navn og adresse samt navn og adresse på fabrikantens repræsentant, hvis anmodningen indgives af denne,
- en skriftlig erklæring om, at samme anmodning ikke er indgivet til andre bemyndigede organer,
- den tekniske dokumentation, jf. punkt 3.
Ansøgeren stiller en prøve, som er repræsentativ for den pågældende produktion, og som i det følgende benævnes "type" (*) til rådighed for det bemyndigede organ.
Det bemyndigede organ kan anmode om yderligere prøver, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af prøvningsprogrammet.
----------
(*) En type kan omfatte flere forskellige produktvarianter, når blot forskellene mellem varianterne ikke berører sikkerhedsniveauet eller de øvrige krav til produktets ydeevne.
----------
3. Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere produktets overensstemmelse med forskriftens (direktivets) krav. I det omfang, det er nødvendigt for vurderingen, skal den omfatte produktets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).
4. Det bemyndigede organ:
4.1. undersøger den tekniske dokumentation, kontrollerer, at typen er fremstillet i overensstemmelse med denne og fastslår, hvilke elementer, der er konstrueret i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de i § 5 nævnte standarder, samt hvilke elementer, der er konstrueret, uden at de relevante bestemmelser i disse standarder er blevet anvendt,
4.2. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om fabrikantens løsninger opfylder de væsentlige krav i forskriften (direktivet) i de tilfælde, hvor de i § 5 nævnte standarder ikke er anvendt,
4.3. gennemfører eller lader gennemføre de nødvendige undersøgelser og prøvninger til kontrol af, om de relevante standarder rent faktisk er blevet anvendt i de tilfælde, hvor fabrikanten har valgt at anvende dem,
4.4. aftaler med ansøgeren, hvor undersøgelserne og de nødvendige prøvninger skal gennemføres.
5. Konstateres det, at typen opfylder forskriftens (direktivets) bestemmelser, udsteder det bemyndigede organ en EF-typeafprøvningsattest til ansøgeren. Attesten skal indeholde fabrikantens navn og adresse, undersøgelsens resultater, betingelserne for dens gyldighed samt de nødvendige data til identificering af den godkendte type.
En oversigt over de relevante dele af den tekniske dokumentation vedlægges attesten, og en kopi heraf opbevares af det bemyndigede organ.
Afslår det bemyndigede organ at udstede en typeafprøvningsattest til fabrikanten, skal det give en detaljeret redegørelse for årsagerne hertil.
6. Ansøgeren skal underrette det bemyndigede organ, som opbevarer den tekniske dokumentation vedrørende EF-typeafprøvningen, om enhver ændring af det godkendte produkt; dette skal godkendes på ny, hvis ændringerne kan påvirke overensstemmelsen med de væsentlige krav eller de foreskrevne betingelser for anvendelse af produktet. Denne tillægsgodkendelse gives i form af en tilføjelse til den oprindelige EF-typeafprøvningsattest.
7. Hvert bemyndiget organ skal meddele de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte EF-typeafprøvningsattester og tillægsgodkendelser.
8. De øvrige bemyndigede organer kan indhente kopi af EF-typeafprøvningsattesterne og/eller tillægsgodkendelserne. Bilagene til attesterne stilles til de øvrige bemyndigede organers rådighed.
9. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal ud over den tekniske dokumentation tillige opbevare en kopi af EF-typeafprøvningsattesten og eventuelle tillæg til denne i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet.
BILAG VIII
TYPEOVERENSSTEMMELSE
Modul C
1. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de krav i forskriften (direktivet), der gælder for dem. Fabrikanten anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf.-bilag XV).
2. Fabrikanten træffer alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at de fremstillede produkter er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i Forskriften (direktivet).
3. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.
Er hverken fabrikanten eller dennes repræsentant etableret i Fællesskabet, påhviler pligten til at fremlægge den tekniske dokumentation den person, som er ansvarlig for markedsføringen af produktet i Fællesskabet (jf. bilag XIII).
BILAG IX
KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN
Modul D
1. En fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter er i overensstemmelse med typen som beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og opfylder de krav i forskriften (direktivet), der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV). CE-mærkningen skal ledsages af det særlige identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for produktion, skal foretage kontrol og prøvninger af de færdige produkter som beskrevet i punkt 3, og skal være underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetssystem
3.1. Fabrikanten skal indsende en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet for de pågældende produkter til et bemyndiget organ efter eget valg.
Ansøgningen skal indeholde:
- alle oplysninger, der er relevante for den planlagte produktkategori
- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet
- i givet fald den tekniske dokumentation for den godkendte type (jf. bilag XIII) og en kopi af EF-typeafprøvningsattesten.
3.2. Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, samt med de relevante krav i forskriften (direktivet).
Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal skriftligt dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en redegørelse over politikker, procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -tegninger, -instruktioner og -fortegnelser (records) fortolkes ens.
Redegørelsen skal især indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
- kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til produktkvalitet
- fremstillingsprocesser, teknikker vedrørende kvalitetskontrol og -sikring samt de systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt
- de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter fremstillingen, og den hyppighed, hvormed dette sker
- kvalitetsregistre, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.
- hvordan det kontrolleres, at den krævede produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.
3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender den harmoniserede standard på området.
Auditeringsholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et inspektionsbesøg på fabrikationsstedet.
Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde konklusionerne af undersøgelsen og den begrundede afgørelse for vurderingen.
3.4. Fabrikanten forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet.
Det bemyndigede organ vurderer foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Det bemyndigede organ skal meddele fabrikanten afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede afgørelse for vurderingen.
4. Kontrol på det bemyndigede organs ansvar
4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.
4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang til at inspicere produktions-, kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne samt give det alle nødvendige oplysninger, herunder:
- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet
- kvalitetsregistreringer, herunder inspektionsrapporter, prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.
4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg (audits) for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet og skal udstede en kontrolrapport (audit rapport) til fabrikanten.
4.4. Yderligere kan det bemyndigede organ aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under sådanne besøg kan det bemyndigede organ om nødvendigt foretage, eller lade foretage, prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer korrekt. Det bemyndigede organ skal udstede en besøgsrapport til fabrikanten, og såfremt en afprøvning har fundet sted, tillige en prøvningsrapport.
5. Fabrikanten skal i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:
- den i punkt 3.1, anden pind, omhandlede dokumentation
- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer
- de omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ, som der refereres til i punkt 3.4, fjerde afsnit, og punkt 4.3 og 4.4
6. Hvert bemyndiget organ skal meddele de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.
BILAG X
PRODUKTVERIFIKATION
Modul F
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant garanterer og erklærer, at de produkter, som bestemmelserne i punkt 3 er blevet anvendt på, er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og opfylder de relevante krav i forskriften (direktivet).
2. Fabrikanten skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at fremstillingsprocessen sikrer, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten og med de relevante krav i forskriften (direktivet). Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udsteder en overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).
3. Det bemyndigede organ foretager de nødvendige undersøgelser og prøvninger for at verificere, at produktet er i overensstemmelse med forskriftens (direktivets) krav; dette kan efter fabrikantens valg foregå enten ved kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt som beskrevet i punkt 4 eller ved kontrol og prøvning af produkterne på et statistisk grundlag som beskrevet i punkt 5.
3 a. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal opbevare en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet.
4. Verifikation ved kontrol og prøvning af hvert enkelt produkt
4.1. Alle produkter undersøges enkeltvis, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, at produkterne er i overensstemmelse med den type, som er beskrevet i EF-typeafprøvningsattesten, og med de relevante krav i forskriften (direktivet).
4.2. Det bemyndigede organ anbringer, eller lader anbringe, sit identifikationsnummer på hvert enkelt godkendt produkt og udsteder en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.
4.3. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.
5. Statistisk verifikation
5.1 Fabrikanten fremlægger sine produkter i form af ensartede partier og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fremstillingsprocessen garanterer, at alle producerede partier bliver ensartede.
5.2. Alle produkter skal være tilgængelige for verifikation i form af ensartede partier (mængder). Der udtages en stikprøve af hvert parti. Produkterne i en prøve undersøges enkeltvis, og der gennemføres de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at verificere, om produkterne er i overensstemmelse med de relevante krav i forskriften (direktivet), og for at fastslå, om partiet skal godkendes eller kasseres.
5.3. Den statistiske procedure skal anvende følgende elementer:
- den statistiske metode, der anvendes,
- karakteristika ved planen for prøveudtagningen.
5.4. I tilfælde af godkendelse af partier skal det bemyndigede organ anbringe eller lade anbringe sit identifikationsnummer på hvert enkelt produkt og udstede en skriftlig overensstemmelsesattest vedrørende de foretagne prøvninger. Alle produkter i partiet kan markedsføres med undtagelse af de produkter fra prøven, der ikke opfylder overensstemmelseskravene.
Hvis et parti kasseres, skal vedkommende bemyndigede organ eller den kompetente myndighed træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at det pågældende parti markedsføres. Hvis der ofte må kasseres partier, kan det bemyndigede organ stille den statistiske verifikation i bero.
Fabrikanten kan, på det bemyndigede organs ansvar, anbringe dettes identifikationsnummer på produktet under fremstillingsprocessen.
5.5. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal på opfordring kunne forevise den overensstemmelsesattest, der er udstedt af det bemyndigede organ.
BILAG XI
ENHEDSVERIFIKATION
Modul G
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved fabrikanten garanterer og erklærer, at det pågældende produkt, for hvilket der er udstedt den i punkt 2 omhandlede attest, er i overensstemmelse med de krav i forskriften (direktivet), der gælder for det. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant anbringer CE-mærkningen på produktet og udsteder en overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV).
2. Det bemyndigede organ undersøger produktet og gennemfører de prøvninger, der er omhandlet i den eller de relevante standarder, jf. artikel 5, eller tilsvarende prøvninger for at sikre, at det er i overensstemmelse med de relevante krav i forskriften (direktivet).
Det bemyndigede organ anbringer eller lader anbringe sit identifikationsnummer på det godkendte produkt og udsteder en overensstemmelsesattest vedrørende de gennemførte prøvninger.
3. Hensigten med den tekniske dokumentation er at sikre produktets overensstemmelse med Forskriftens (direktivets) krav samt at forstå dets konstruktion, fremstilling og funktion (jf. bilag XIII).
BILAG XII
FULD KVALITETSSIKRING
Modul H
1. Dette modul beskriver den procedure, hvorved en fabrikant, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i forskriften (direktivet), der gælder for dem. Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal anbringe CE-mærkningen på hvert enkelt produkt og udstede en skriftlig overensstemmelseserklæring (jf. bilag XV). Sammen med CE-mærkningen anføres det identifikationsnummer, der anvendes af det bemyndigede organ, som er ansvarlig for den i punkt 4 omhandlede kontrol.
2. Fabrikanten skal anvende et godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling, endelig produktkontrol og prøvning, som beskrevet i punkt 3, og er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
3. Kvalitetssystem
3.1. Fabrikanten skal indsende en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet til et bemyndiget organ efter eget valg.
Ansøgningen skal indeholde:
- alle relevante oplysninger vedrørende den planlagte
produktkategori,
- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet
3.2. Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne opfylder de relevante krav i forskriften (direktivet).
Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler (politikker), procedurer og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetsprogrammer, -tegninger, -instruktioner og -fortegnelser (records) fortolkes ens.
Redegørelsen skal især indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
- kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til konstruktions- og produktkvalitet,
- de tekniske konstruktionsspecifikationer, herunder standarder, der vil blive anvendt, samt, hvis de i artikel 5 omhandlede standarder ikke anvendes fuldt ud, hvordan det sikres, at de væsentlige krav i forskriften (direktivet), der gælder for produkterne, vil blive opfyldt,
- de teknikker til konstruktionskontrol og -verifikation samt de processer og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved konstruktionen af de produkter, der hører til den pågældende produktkategori,
- de tilsvarende teknikker for fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring samt de systematiske fremgangsmåder og foranstaltninger, der vil blive anvendt,
- de undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker,
- kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter vedrørende personalets kvalifikationer mv.,
- metoderne til overvågning af, at den krævede konstruktions- og produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt.
3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt i forbindelse med kvalitetssystemer, hvor den harmoniserede standard på området (EN 29001) er gennemført.
Auditeringsholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikationsstedet.
Afgørelsen skal meddeles fabrikanten. Meddelelsen skal indeholde konklusionerne af undersøgelsen og den begrundede afgørelse for vurderingen.
3.4. Fabrikanten skal påtage sig at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt.
Fabrikanten eller dennes repræsentant underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af kvalitetssystemet.
Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig.
Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten sin afgørelse. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse.
4. EF-kontrol på det bemyndigede organs ansvar
4.1. Formålet med kontrollen er at sikre, at fabrikanten fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem.
4.2. Fabrikanten skal give det bemyndigede organ adgang for kontrol af konstruktions-, fremstillings-, kontrol-, prøvnings- og oplagringsfaciliteterne og skal give det alle nødvendige oplysninger, herunder især:
- dokumentation vedrørende kvalitetssystemet,
- kvalitetsregistreringer i henhold til konstruktionsdelen i kvalitetssystemet såsom resultater af analyser, beregninger, prøvninger mv.,
- kvalitetsregistreringer i henhold til produktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter over personalets kvalifikationer mv.
4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre periodiske kontrolbesøg (audits) for at sikre sig, at fabrikanten vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og skal udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten.
4.4. Det bemyndigede organ kan derudover aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten. Under disse besøg kan det bemyndigede organ foretage eller lade foretage prøvninger for om nødvendigt at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer effektivt. Fabrikanten skal have en rapport efter besøget og - såfremt der er udført afprøvninger - tillige en prøvningsrapport.
5. Fabrikanten skal i mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder:
- den i punkt 3.1, anden pind, andet afsnit, omhandlede dokumentation,
- de i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer,
- de i punkt 3.4, sidste afsnit, og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ.
6. Hvert bemyndiget organ skal meddele de øvrige bemyndigede organer relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer.
BILAG XIII
TEKNISK DOKUMENTATION FREMLAGT AF FABRIKANTEN
Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, VII, VIII, IX og XI, skal indeholde alle relevante oplysninger (data) og metoder, som fabrikanten benytter til at sikre, at komponenter og fartøjer opfylder de væsentlige krav, der gælder for dem.
Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at forstå produktets konstruktion, fremstilling og funktion og skal gøre det muligt at vurdere dets overensstemmelse med forskriftens (direktivets) krav.
Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt de er relevante for vurderingen:
- en almindelig beskrivelse af typen,
- konstruktions- og fabrikationstegninger samt arrangementer af komponenter, delmontager, kredsløb osv.,
- de nødvendige beskrivelser og forklaringer til forståelse af ovennævnte tegninger og arrangementer samt af produktets funktion,
- en liste over de standarder, der er nævnt i artikel 5, og som helt eller delvis er anvendt, samt en beskrivelse af de løsninger, der er valgt med henblik på at opfylde de væsentlige krav i de tilfælde, hvor de i artikel 5 nævnte standarder ikke er anvendt,
- resultater af udførte konstruktionsberegninger, undersøgelser mv.,
- prøvningsrapporter eller beregninger af stabilitet i henhold til punkt 3.2 i de væsentlige krav og af flydeevne i henhold til punkt 3.3 i de væsentlige krav.
BILAG XIV
MINIMUMSKRITERIER, SOM MEDLEMSSTATERNE SKAL IAGTTAGE VED BEMYNDIGELSE AF ORGANERNE
1. Organet, dets leder (direktør) og personalet, der er ansvarlig for udførelsen af verifikationsarbejdet, må ikke være konstruktør, fabrikant, leverandør eller være beskæftiget med montage af de fartøjer og komponenter, som de kontrollerer, eller være nogen af de nævnte parters repræsentant. De må hverken deltage direkte eller som repræsentant i konstruktion, fremstilling, markedsføring eller vedligeholdelse af disse komponenter eller fartøjer. Dette udelukker ikke, at der kan udveksles tekniske oplysninger mellem fabrikant og organ.
2. Organet og dets personale skal udføre kontrolarbejdet med den størst mulige faglige hæderlighed og den størst mulige tekniske kompetence samt være uafhængig af enhver form for pression og incitament, navnlig af finansiel art, som kan påvirke deres bedømmelse eller resultaterne af deres kontrol, især fra personer eller grupper af personer, der har en interesse i verifikationsresultaterne.
3. Organet skal råde over det nødvendige personale og besidde de nødvendige hjælpemidler for på fyldestgørende måde at udføre de tekniske og administrative opgaver i forbindelse med gennemførelsen af verifikationen; det skal ligeledes have adgang til det udstyr, der er nødvendigt for at kunne foretage særlige kontrolopgaver.
4. Det personale, der er ansvarlige for inspektionen, skal have:
- en god teknisk og faglig uddannelse,
- et tilstrækkeligt kendskab til forskrifterne vedrørende den kontrol og afprøvning, det udfører, og tilstrækkelig praktisk erfaring med hensyn til et sådant kontrolarbejde,
- den nødvendige færdighed i at udarbejde de attester, (certifikater) indsamlede data (records) og rapporter, som bevidner resultaterne og den udførte kontrol.
5. Det personale, som skal udføre kontrollen, skal sikres fuld uafhængighed. Aflønningen af hver enkelt ansat må hverken være afhængig af det antal kontrolfunktioner, den pågældende udfører, eller af resultaterne af denne kontrol.
6. Organet skal være ansvarsforsikret, medmindre det civilretlige ansvar dækkes af staten på grundlag af nationale retsregler, eller medlemsstaten er direkte ansvarlig for kontrollen.
7. Organets ansatte er underlagt tavshedspligt om alt, hvad de får kendskab til under udførelsen af arbejdet, undtagen over for de kompetente administrative myndigheder i den stat, hvor de udfører deres arbejde, i henhold til denne forskrift.
BILAG XV
SKRIFTLIG OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
1. Den skriftlige erklæring om overensstemmelse med forskriftens (direktivets) bestemmelser skal altid ledsage:
- fritidsfartøjet og indgå i ejerens instruktionsbog (bilag I, punkt 2.5),
- de i bilag II omhandlede komponenter.
2. Den skriftlige overensstemmelseserklæring skal indeholde følgende: (*)
- navn og adresse på fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant (**),
- en beskrivelse af fritidsfartøjet ***) eller komponenten dertil (***),
- henvisninger til de relevante harmoniserede standarder, der er anvendt, eller henvisninger til de specifikationer i henhold til hvilke overensstemmelsen er erklæret,
- hvor det er aktuelt, henvisning til den af et bemyndiget organ
udstedte EF-typeafprøvningsattest,
- hvor det er aktuelt, navn og adresse på det bemyndigede organ,
- identifikation af den person, der er bemyndiget til at underskrive på vegne af fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant.
----------
(*) og være affattet på det eller de sprog, der er omhandlet i bilag I, punkt 2.5.
(**) firmanavn, og fuldstændig adresse. Anføres repræsentantens navn og adresse, skal også fabrikantens firmanavn og adresse anføres.
(***) beskrivelse af det pågældende produkt, mærke, type, og eventuelt serienummer.
----------