Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/10029@1995-11-28/da

Indhold

1. Indledning

(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, bortset fra krigsskibe og skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada.

(b) Selv om konventionen i dette kapitel omfatter alle skibe uanset størrelse og fartsområde, retter udstyrskravene i reglerne 11, 12, 17, 19, 20, 21, 22 og 23 i dette kapitel sig alene til lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover samt passagerskibe uanset størrelse, når de benyttes til internationale rejser. For så vidt angår udstyrskrav til andre skibe end ovennævnte henvises til reglerne for de pågældende skibe.(* 1)

(a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Formen, under hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås forbindelse med, med anmodning om videresendelse til rette myndigheder.

(b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i litra (a), straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.

(c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift

(d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra (a), skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV, regel 2.

(a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen.

(i) Arten af observeret is, vrag eller fare.

(ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse.

(iii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren.

(b) Tropiske storme(* 2).

(i) En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.

(ii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt skibets position på tidspunktet for observationen.

(iii) Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen:

(c) Senere observationer.

(d) Vind af styrke 10 ( 25 m/sek. ) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for.

(e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger.

(i) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time).

(ii) Luftens temperatur.

(iii) Havvandets temperatur (om muligt).

(iv) Vindstyrke og vindretning.

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe

(b) I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger:

(i) Udsendelse af varsler til skibe om kuling, storme og tropiske cykloner, såvel ved radiomeldinger som ved visning af hensigtsmæssige signaler fra land.

(ii) Udsendelse to gange dagligt over radioen af vejrmeldinger for skibsfarten, som indeholder oplysning om vejr-, sø- og isforhold, vejrudsigter. Endvidere, om muligt, tilstrækkelig yderligere information, så der til søs kan udarbejdes enkle vejrkort, samt fremme udsendelsen af egnede faksimilerede vejrkort.

(iii) At udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af vejrtjenesten om bord, samt drage omsorg for, at der om muligt udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe.

(iv) At drage omsorg for, at særligt udvalgte skibe udstyres med afprøvede instrumenter til brug i denne tjeneste (f.eks. barometer, barograf, psychrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur), og at de foretager meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i mindre befærdede farvande, til at foretage observationer i tillempet form. Alle disse skibe skal derefter over radioen udsende deres observationer til brug for de forskellige officielle vejrtjenester, idet de gentager oplysningerne til brug for skibe, som befinder sig i nærheden. Skibe, der befinder sig eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, bør tilskyndes til at foretage og udsende observationer med kortere mellemrum, når dette er muligt, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under sådanne vejrforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver.

(v) At drage omsorg for, at kystradiostationer modtager og udsender meteorologiske meldinger fra og til skibe. Skibe, som ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, skal tilskyndes til at sende deres meteorologiske meldinger gennem vejrskibe eller gennem andre skibe, der har forbindelse med land.

(vi) At tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beaufort's skala (25 m/sek.)).

(vii) At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og rekommandationer, der er udarbejdet af Den meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention, til behandling og udtalelse.

(viii) Det kan pålægges enhver fører af et dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer, at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som kræves til betryggelse af skibsfarten. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostninger for det pågældende skib.

(c) De i denne regel omhandlede oplysninger skal afgives i den form

(d) Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske meldinger, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det lands vejrtjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at betjene de forskellige zoner og områder, i henhold til de gensidige aftaler, der er truffet mellem de pågældende kontraherende regeringer.

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til fortsat at

(b) Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan af den regering, der forestår tjenesten, få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste.

(a) De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen

(b) Hver af de bidragydende regeringer er berettiget til at ændre sit bidrag eller ophøre med at bidrage til udgifterne, ligesom andre interesserede regeringer kan forpligte sig til at deltage i udgifterne. En bidragydende regering som benytter sig af denne ret, hæfter for sit oprindelige bidrag indtil førstkommende 1. september efter den dag, da den har meddelt, at den agter at ændre sit bidrag eller at ophøre med at yde bidrag. For at kunne benytte sig af denne ret skal vedkommende regering mindst seks måneder inden den nævnte 1. september underrette den regering, som forestår tjenesten.

(c) Hvis De forenede Staters regering på noget tidspunkt skulle ønske

(d) De bidragydende regeringer er berettiget til efter fælles overenskomst fra tid til anden at foretage sådanne ændringer i bestemmelserne i denne regel og i dette kapitels regel 5, som måtte anses for ønskelige.

(e) Hvor det bestemmes i denne regel, at en foranstaltning kan

(a) Den praksis, der består i at følge ruter, der er vedtaget for at adskille trafikken, bl.a. for at undgå at passere gennem områder, der er betegnet som områder, der skal undgås af skibe eller af visse typer af skibe, eller for at undgå usikre forhold, har - navnlig i områder med trafikkonvergens - bidraget til sejladsens sikkerhed og anbefales til brug for alle vedkommende skibe.

(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at indføre og vedtage foranstaltninger på internationalt plan om rutesystemer og om de områder, der skal undgås af skibe eller af visse typer af skibe. Den vil koordinere og udsende alle relevante oplysninger til de kontraherende regeringer(* 3).

(c) Det vil først og fremmest være de pågældende regeringers opgave

(d) De kontraherende regeringer vil benytte deres indflydelse til at sikre, at de vedtagne ruter anvendes på rette måde, og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre, at de forholdsregler, som er vedtaget af Organisationen i forbindelse med rutesystemer, bliver fulgt.

(e) De kontraherende regeringer vil ligeledes søge at få alle skibe,

(a) Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen(* 4) ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, eller kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert vedtaget system.

(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til godkendelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om hvert vedtaget skibsmeldesystem til de kontraherende regeringer.

(c) Denne regel og de dertil knyttede retningslinier og kriterier

(d) Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsmeldesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i 4retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen(* 5) tages i betragtning.

(e) Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, opfordres imidlertid til - hvor det er muligt - at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen(* 5). Kontraherende regeringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse.

(f) Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et

(g) Efter vedtagelsen af et skibsmeldesystem i overensstemmelse med denne regel, skal vedkommende regering eller regeringer tage de nødvendige foranstaltninger til at udsende den information, som er nødvendig for en formålstjenelig og effektiv brug af systemet. Ethvert vedtaget skibsmeldesystem skal have mulighed for at arbejde sammen med og evnen til at assistere skibe med information, når det er påkrævet. Sådanne systemer skal fungere i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen(* 5) i overensstemmelse med denne regel.

(h) Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give de informationer, som kræves i overensstemmelse med reglerne for det enkelte system.

(i) Alle vedtagne skibsmeldesystemer og foranstaltninger der tages

(j) Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovlige regime i internationale stræder.

(k) Skibes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i

(l) Organisationen skal sikre, at vedtagne skibsmeldesystemer bliver genovervejet under hensyn til retningslinierne og kriterierne, som er udarbejdet af Organisationen.

(a) Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken

(b) Føreren af et skib i nød har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe, som har besvaret hans anmodning om hjælp, at vælge et eller flere af de skibe, som han anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp.

(c) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (a), når han bliver klar over, at et eller flere andre skibe er udset til at yde hjælp og efterkommer anmodningen om hjælp.

(d) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (a), og - hvis hans skib er udset til at yde hjælp - fra den pligt, der påhviler ham i henhold litra (b), hvis han fra de nødstedte personer eller fra føreren af et andet skib, som er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet.

(e) Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bryssel den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp.

(a) Alle passagerskibe uanset størrelse bygget på eller efter den 1. juli 1986 samt alle andre skibe på over 150 registertons brutto uanset byggetidspunkt skal, når de er beskæftiget på internationale rejser, være forsynet med en fyldestgørende signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde.

(a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel betyder »bygget« hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor:

(i) kølen er lagt; eller

(ii) konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller

(iii) samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede byggevægt, hvis denne er mindre.

(b)

(i) Skibe på 150 registertons brutto og derover samt passagerskibe i international fart uanset størrelse skal være udstyret med: (1) et magnetisk hovedkompas jf. dog pkt. (iv); (2) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. (1) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; (3) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som Administrationen finder tilfredsstillende; og (4) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader.

(ii) Ethvert af de i pkt. (i) omhandlede magnetkompasser skal være ordentligt rettede og dets tabel eller kurve over restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes inden for rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser, jf. IMO-Resolution A.382(10).

(iii) Der skal medføres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i nr. (i)(2) nævnte styrekompas eller et gyrokompas.

(iv) Hvis Administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas.

(v) Fast opstillede kompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømsforsyning.

(vi) Elektriske installationer ved magnetkompasser skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-1, regel 45, stk. 5.3.3.

(vii) I ethvert skib skal føres løbende kontrol med, at deviationen svarer til deviationskurve eller -tabel. Kontrollen skal dokumenteres i form af optegnelser i en deviationsbog eller lignende. Skibe i fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø længde og syd for 62 garder N bredde, samt i Østersøen kan i stedet en gang om året foretage en fuldstændig deviationsundersøgelse og evt. kompensation af kompasset. Om en sådan undersøgelse skal der ske indførelse i tilsynsbogen.

(c) Skibe på under 150 registertons brutto, bortset fra passagerskibe

(d) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt passagerskibe på 250 registertons brutto eller derover, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, skal være udstyret med et gyrokompas, der opfylder følgende krav:

(i) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;

(ii) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, som skal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader.

(e) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

(d).

(f) Skibe udstyret med nødstyrepladser, skal mindst være forsynet med

(g) Skibe på 500 tons og derover bygget den 1. september 1984 eller senere samt skibe på 1600 tons og derover bygget før den 1 september 1984 skal være udrustet med radar. Fra den 1. februar 1995 skal dette radarudstyr kunne arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet). Efter den 1. februar 1995 skal alle passagerskibe i international fart, uanset størrelse, samt lastskibe på 300 tons og derover være udrustet med radar, der kan arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet). Passagerskibe under 500 tons samt lastskibe mellem 300 og 500 tons kan af Administrationen fritages for at opfylde kravet i litra (r), forudsat at udstyret er fuldt ud kompatibelt med radartranspondere for eftersøgnings- og redningsformål (SART).

(h) Skibe på 10.000 tons og derover skal være udrustet med to radaranlæg, som kan arbejde uafhængigt af hinanden. Fra den 1. februar 1995 skal mindst et af radaranlæggene kunne arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet).

(i) I skibe, som i henhold til litra (g) eller (h) skal være udstyret med et radaranlæg, skal der i styrehuset forefindes udstyr til plotning af radaraflæsninger. I skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal plotningsudstyret være mindst lige så effektivt som en reflektionsplotter.

(j) (i) Et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning skal

(ii) Automatisk virkende hjælpemidler til radarplotning, der er installeret før den 1. september 1984, og som ikke fuldt ud opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af Organisationen(* 6), kan efter Administrationens skøn bibeholdes indtil den 1. januar 1991.

(iii) Administrationen kan fritage skibe for at opfylde kravene i dette litra, hvis den anser det for urimeligt eller unødvendigt at kræve, at der forefindes sådant udstyr, eller når de pågældende skibe skal tages permanent ud af drift inden for to år efter den dato, da kravene skulle være opfyldt.

(k) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

(l) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt passagerskibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance (log). Skibe, der i henhold til litra (j) skal være udstyret med et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance gennem vandet.

(m) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

(n) Skibe på 100.000 registertons brutto og derover, der er bygget

(o) Samtidig med at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger

(p) Skibe på 1600 tons og derover i international fart skal være udrustet med radiopejlapparat. Administrationen kan undtage et skib for dette krav, såfremt den finder det urimeligt eller unødvendigt, at sådant udstyr skal være om bord, eller hvis skibet er udrustet med andet radionavigationsudstyr, som kan anvendes under hele den planlagte rejse.

(q) Skibe på 1600 tons og derover, bygget i tidsrummet mellem den 25. maj 1980 og den 1. februar 1995, skal, når de er i international fart, være udrustet med udstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz.

(r) Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående forskrifter i denne regel, skal være af en type, der er godkendt af administrationen. Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984 eller senere skal opfylde passende funktionsnormer, som ikke må være lavere end dem, der er vedtaget af IMO(* 7). Udstyr, der er installeret før vedtagelsen af funktionsnormer for den pågældende type udstyr, kan efter Administrationens skøn fritages for fuld opfyldelse af disse normer under fornøden hensyntagen til de vejledende kriterier, som IMO måtte vedtage i forbindelse med de pågældende normer.

(s) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel skal en fast forbundet sammensat enhed, bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, når det er konstrueret som en fast og integreret kombination af slæbebåd og pram, anses for at være et skib.

(t) Hvis opfyldelsen af kravene i denne regel nødvendiggør ombygning

(u) Hvor ikke andet er bestemt i denne regel, kan Administrationen

(v)

(x) Alle skibe skal være forsynet med kikkert, barometer og vagtur.

(y) Alle skibe skal i fornødent omfang være forsynet med midler til

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til, hver for sit eget lands skibe, at opretholde eller, om nødvendigt, iværksætte foranstaltninger til at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning(* 8).

(b) Ethvert skib omfattet af kapitel I i denne konvention skal være forsynet med en besætningsfastsættelse (safe manning dokument) eller tilsvarende udstedt af Administrationen som bevis for den mindste sikkerhedsbesætning, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i litra (a).

(a) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at påse, at der træffes alle fornødne foranstaltninger til etablering af vagttjeneste ved kysterne og til redning af personer i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime sikkerhedsforanstaltninger, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og bør så vidt muligt omfatte tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer(* 9).

(b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give

(a) Tankskibe, som nævnt i denne regel, omfatter olietankskibe som defineret i regel II-1/2.12, kemikalietankskibe som defineret i regel VII/8.2 og gastankskibe som defineret i regel VII/11.2. Dødvægt er den dødvægt, som er defineret i regel II-1/3.21.

(b) Der skal være monteret et nødbugseringsarrangement i begge ender

(a) Anvendelse

(i) Skibe beskæftiget i farter, hvor der er mulighed for, at lods vil blive anvendt, skal være forsynet med arrangementer til overføring af lods.

(ii) Udstyr og arrangementer til overføring af lods, og som installeres 1. januar 1994 eller senere, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som er vedtaget af Organisationen.(* 12)

(iii) Udstyr og arrangementer til overføring af lods, og som findes om bord i skibe før 1. januar 1994, skal mindst opfylde bestemmelserne i regel 17, der er i kraft forud for denne dato, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som var vedtaget af Organisationen før denne dato.(* 13)

(iv) Udstyr og arrangementer, som udskiftes efter 1. januar 1994, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, hvis det er rimeligt og praktisk muligt.

(b) Generelt

(i) Alle arrangementer, som anvendes til overføring af lodser, skal effektivt opfylde deres formål og sætte lodser i stand til at komme sikkert om bord og fra borde. Udstyret skal holdes rent, korrekt vedligeholdt og stuvet, og det skal efterses regelmæssigt for at sikre, at det er forsvarligt at anvende. Udstyret må udelukkende anvendes til ombordtagning og ilandsætning af personel.

(ii) Tilrigningen af arrangementer til overføring af lods, samt ombordtagningen og ilandsætningen af lods, skal overvåges af en ansvarlig officer, der har midler til at kommunikere med skibets bro, og som skal sørge for, at lodsen eskorteres til og fra broen ad en sikker rute. Personel beskæftiget med tilrigning og betjening af mekanisk udstyr skal instrueres i de sikre procedurer, som skal følges, og udstyret skal afprøves før brugen.

(c) Overføringsarrangementer

(i) Der skal forefindes arrangementer, som sætter lodsen i stand til at gå sikkert om bord og fra borde på begge sider af skibet.

(ii) I alle skibe, hvor afstanden fra vandoverfladen til adgangpunktet til skibet overstiger 9 m, og hvor det er hensigten at tage lodser om bord eller kvittere lodser ved hjælp af falderebet, ved hjælp af mekaniske lodshejs, eller på anden lige så sikker og bekvem måde sammen med en lodslejder, skal skibet udrustes med sådant udstyr på begge sider, medmindre udstyret kan overføres til og anvendes på begge sider.

(iii) Der skal være tilvejebragt sikker og bekvem adgang til og udgang fra skibet ved enten: (1) en lodslejder som forudsætter, at den distance man skal klatre ikke er kortere end 1,5 m og ikke længere end 9 m over vandoverfladen, og som er således anbragt og fastgjort: (aa) at den er klar af alle udtømninger fra skibet; (bb) at den er placeret inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant; (cc) at hvert trin hviler fast mod skibssiden. Hvor konstruktioner, som f.eks. fendere, ville forhindre gennemførelsen af denne regel, skal der tages specielle forholdsregler, til Administrationens tilfredshed, for at sikre at personer er i stand til at komme sikkert om bord og fra borde; (dd) at en enkelt lejderlængde kan nå vandet fra stedet for adgang til og udgang fra skibet, og der er taget behørigt hensyn til alle skibets laste- og trimkonditioner og modsat krængning op til 15I; surringsbeslag, sjækler og surringsreb skal mindst være lige så stærke som lodslejderens sidetove; (2) et faldereb i forbindelse med en lodslejder, eller andet lige så sikkert og bekvemt middel, når afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet på skibet er over 9 m. Falderebet skal være anbragt så det leder agterover. Når det anvendes, skal den nedre ende af falderebet hvile fast mod skibssiden inden for det parallelle midskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant og klar af alle udtømninger; eller (3) en mekanisk lodshejs, anbragt således, at den er inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant og klar af alle aftømninger.

(d) Adgang til skibets dæk

(i) en port i rækværket eller lønningen, skal der være tilvejebragt passende håndgreb;

(ii) en lønningslejder, skal der være monteret to sceptre, solidt sikret til skibets struktur ved eller nær deres fod og steder højere oppe. Lønningslejderen skal være sikkert fastgjort til skibet, for at forhindre at den vælter.

(e) Døre i skibssiden

(f) Mekaniske lodshejs

(i) Den mekaniske lodshejs og det tilhørende udstyr skal være af en type godkendt af Administrationen. Lodshejsen skal være designet til at fungere som en bevægelig lejder, der løfter og sænker en person ad skibssiden, eller som en platform, der løfter og sænker en eller flere personer langs skibssiden. Den skal være designet og konstrueret således, at det sikres, at lodsen kan tages om bord og kvitteres på en sikker måde, herunder at der er en sikker adkomstvej fra hejsen til dækket og omvendt. Sådan adkomst skal opnås direkte via en platform, som er sikkert beskyttet af rækværk.

(ii) Der skal forefindes et effektivt hånddrev til at sænke eller hejse personen eller personerne på hejsen. Hånddrevet skal holdes klar til brug i tilfælde af svigt af kraftforsyning.

(iii) Hejsen skal fastgøres solidt til skibets struktur. Fastgøringen må ikke ske alene til skibets lønningsgelænder. Til hejse af den transportable type skal der på hver side af skibet være korrekte og stærke fastgøringspunkter.

(iv) Hvis fendere er i vejen for hejsepositionen, skal sådanne fendere reduceres tilstrækkeligt til, at hejsen kan køre ad skibssiden.

(v) I nærheden af hejsen skal en lodslejder tilrigges og være klar til øjeblikkelig brug, således at der tilvejebringes adgang til den fra hejsen i enhver position på dennes rute. Lodslejderen skal være i stand til at nå havoverfladen fra dens eget adgangssted til skibet.

(vi) Den position på skibssiden, hvor hejsen sænkes ned, skal angives.

(vii) Der skal findes en passende beskyttet stuveposition til en transportabel lodshejs. I meget koldt vejr må en transportabel hejs ikke rigges til, før umiddelbart inden den skal benyttes, for at undgå fare for isdannelse.

(g) Tilhørende udstyr

(i) Følgende tilhørende udstyr skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når personer overføres: (1) to »man-ropes«, som ikke er mindre end 28 mm i diameter, og som er forsvarligt fastgjort til skibet, hvis krævet af lodsen; (2) en redningskrans udstyret med et selvtændende lys; (3) en kasteline;

(ii) Hvor det er krævet i litra (d), skal der findes sceptre og lønningslejder.

(h) Belysning

(a) I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt

(b) Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for

(c) Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer.

(d) Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed.

(a) Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende:

(i) hovedstyremaskinanlægget;

(ii) reservestyremaskinanlægget;

(iii) styrekontrolsystemerne;

(iv) styrepositionerne i styrehuset;

(v) nødenergiforsyningen;

(vi) rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling;

(vii) alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne;

(viii) alarmers funktion ved svigt af drivaggregater for styremaskinanlæg; og

(ix) automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.

(b) Kontrol og afprøvning skal omfatte:

(i) rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget;

(ii) visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og

(iii) funktion af kommunikationsmidler mellem styrehuset og styremaskinrummet.

(c) (i) Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået i styrehuset og i styremaskinrummet.

(ii) Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra et system til et andet.

(d) Foruden den i litra (a) og (b) foreskrevne rutinemæssige kontrol

(e) Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i

(f) Datoen for gennemførelsen af den i litra (a) og (b) foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til litra (d) skal med en nærmere beskrivelse indføres i skibsdagbogen, således som det måtte være foreskrevet af Administrationen. Indførelserne i skibsdagbogen skal omfatte oplysning om alle konstaterede fejl og mangler og disses afhjælpning.

(g) Alle konstaterede fejl og mangler ved styremaskinanlæg og dets betjening skal hurtigst muligt afhjælpes.

(a) Alle skibe, som i medfør af denne konvention skal være udstyret

(b)

(c) I alle skibe skal der i styrehuset være opslået en tavle visende

(d) Alle skibe skal være forsynet med nationalflag af passende

(a)

(i) Udsynet til havoverfladen må fra kommandopladsen ikke være skjult længere fremefter end den mindste af enten to skibslængder eller 500 m. Dette gælder i en bue fra ret for til 10 grader på hver side af skibet under alle konditioner af dybdgang, trim og dækslast.

(ii) Ingen blind sektor forårsaget af last, lasthåndteringsudstyr eller andre forhindringer foran for tværs uden for styrehuset, som hindrer udsynet til havoverfladen fra kommandopladsen, må overstige 10 grader. Den samlede bue af blinde sektorer må ikke overstige 20 grader. De synlige sektorer mellem blinde sektorer skal være mindst 5 grader. Dog må den enkelte blinde sektor i de synlige sektorer beskrevet i afsnit (a)(i) ikke overstige 5 grader.

(iii) Det horisontale synsfelt fra kommandopladsen skal strække sig over en bue, der ikke er mindre end 225 grader, d.v.s. fra ret for til mindst 22,5 grader agten for tværs på hver side af skibet.

(iv) Fra hver brovinge skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue på mindst 225 grader, d.v.s. fra mindst 45 grader på modsat side af boven til ret for og fra ret for til ret agter gennem 180 grader på samme side af skibet.

(v) Fra hovedstyrepladsen skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue fra ret for til mindst 60 grader på hver side af skibet.

(vi) Skibets side skal være synlig fra brovingen.

(vii) Højden af den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskrevet i denne regel.

(viii) Den øverste kant af styrehusets frontvinduer skal tillade udsyn fremefter til horisonten for en person med en øjenhøjde på 1.800 mm over brodækket fra kommandopladsen, når skibet duver i svær sø. Administrationen kan tillade en reduktion af øjenhøjden, hvis den finder det godtgjort, at en øjenhøjde på 1.800 mm er urimelig og upraktisk, men i intet tilfælde til under 1.600 mm.

(ix) Vinduer skal opfylde følgende krav: (1) sprosser mellem styrehusvinduer skal være smallest muligt og må ikke placeres umiddelbart foran en arbejdsstation, (2) for at undgå reflektioner, skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det vertikale plan på mellem 10 grader og 25 grader, (3) der må ikke monteres polariserede og farvede vinduer, og (4) der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Endvidere skal yderligere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn, afhængig af broens indretning.

(b) Skibe bygget før 1. juli 1998 skal, hvis praktisk muligt, opfylde kravene i afsnit (a)(i) og (a)(ii). Dog kræves konstruktive ændringer eller yderligere udstyr ikke nødvendigvis.

(c) For skibe af ukonventionel udformning, som efter

(a) Ethvert skib skal være udrustet med lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med de af Søfartsstyrelsen til enhver tid givne forskrifter.

(b) Alle skibe, der er bygget på eller efter den 1. juli 1986, skal

(c) Lanterne med petroleumsbelysning må ikke anvendes i tankskibe og skibe indrettet til transport af gasarter, herunder fordråbede gasarter.

(d) Lanterner og lydsignalapparater skal være af godkendt type og opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler.

(e) En gongong skal have en diameter på mindst 50 cm og være

Versioner

1. 1995-11-28 · til 2017-12-08