Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Lars Ertner fra Ankestyrelsen - 'Regler for samvær mellem forældre og børn, hvor børnene er anbragt uden for hjemmet' (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/19305@1995-07-31/da
Indhold
Samtidig med ændringerne i bistandslovens regler om anbringelse uden for hjemmet pr. 1. januar 1993, blev der også indført nye regler om samvær og begrænsninger i samværet.
- - -
Overskriften til lovens § 67 er »Samvær og kontakt« og de grundlæggende regler er, at børnene og deres forældre har ret til samvær og kontakt, og at kommunalbestyrelsen har pligt til at påse, at denne ret kommer til udfoldelse.
Retten til kontakt og samvær er imidlertid ligesom alle andre rettigheder i samfundet begrænset af andres lige så beskyttelsesværdige rettigheder og interesser.
Det ville således være uhensigtsmæssigt, hvis retten til samvær betød, at forældrene opholdt sig i døgndrift på institutionen eller i plejefamilien hos deres børn.
Kommunalbestyrelsens opgaver
Kommunalbestyrelsen kan derfor om fornødent træffe beslutning om omfanget og udøvelse af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår, under forudsætning af, at der lægges særlig vægt på hensynet til barnet og formålet med anbringelsen, jf. § 67, stk. 2.
Dette gøres normalt ved, at der indgås aftale med forældrene om nærmere fastsatte tidspunkter, hvor de kan besøge barnet, hvor mange weekender om måneden barnet kan opholde sig i hjemmet, hvor barnet skal opholde sig i ferier, osv.
Det må antages, at disse aftaler i langt de fleste tilfælde foregår gnidningsløst. Det er i hvert fald meget få tilfælde, hvor Ankestyrelsen har fået kendskab til problemer, når der tages hensyn til, at reglen ikke kun finder anvendelse på de ca. 850 tvangsfjernede børn og unge, men også på de frivillige anbringelser af børn og unge uden for hjemmet (godt 11.000).
Kompetencefordeling
Kommunalbestyrelsen
Det, der har givet problemer i de sager, der har været forelagt Ankestyrelsen, har været spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og Børn og unge-udvalget og der-med også om den rette klagemyndighed.
Efter § 67, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen for en bestemt periode beslutte, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, og det kan for en bestemt periode besluttes at afbryde forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge.
Børn- og unge-udvalget
Efter § 67, stk. 4, skal en beslutning om overvågning, der strækker sig ud over 3 måneder og en beslutning om afbrydelse af samværet træffes af Børn og unge-udvalget.
Endvidere er det i § 67, stk. 4, 3. punktum, bestemt, at såfremt begrænsningen i samværet medfører, at forældrene og børnene kun må se hinanden mindre end en gang om måneden, skal beslutningen træffes af Børn og unge-udvalget.
Klage
Hvad angår klagevejen fremgår det af § 67 a, at en beslutning, der er truffet af kommunalbestyrel-sen, kan ankes til det sociale ankenævn, og det fremgår af § 128, jf. § 127, at en beslutning, der er truffet af Børn og unge-udvalget, kan påklages for Ankestyrelsen.
Der er således i reglerne fastsat nogle kompetenceafgrænsninger, der også refererer til ankevejene.
Ankestyrelsens afgørelser
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i nogle sager om kompetencespørgsmålet samt om fortolkningen af indholdet i § 67.
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om samvær, når samværet fastsættes til en gang eller mere om måneden, og det er Børn og unge-udvalget, der træffer beslutning, når samværet begrænses til mindre end en gang om måneden.
I flere sager havde Børn og unge-udvalgene i forskellige kommuner i forbindelse med behandling af spørgsmål om anbringelse uden for hjemmet samtidig truffet beslutning om fastsættelse af samvær til en gang eller mere end en gang om måneden. Omfanget af samværet var blevet påklaget til Ankestyrelsen samtidig med klagen over anbringelsen.
Ankestyrelsen udtalte i en af disse sager, at beslutningen ikke var gyldig, da Børn og unge-udvalget ikke havde kompetence til at træffe beslutning om samværsbegrænsning, med mindre beslutningen medførte, at samvær kun måtte finde sted mindre end en gang om måneden.
Kommunalbestyrelsens kompetence kunne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper ikke delegeres til Børn og unge- udvalget.
Ankestyrelsen har netop offentliggjort en SM om dette spørgsmål (SM 0-76-95).
Hvad er samvær?
Der har endvidere været tvivl om fortolkning af den tidsmæssige udstrækning af, hvornår et besøg kan kaldes et samvær.
På den ene side kan det forhold, at mor og barn vinker til hinanden, når moderen kører forbi barnet i bil, ikke kaldes et samvær, og på den anden side er et weekendophold i hjemmet helt klart et samvær.
Dette har betydning for at afgrænse kommunalbestyrelsens kompetence i forhold til Børn og unge-udvalget.
Hvis et samvær, der fastsættes til en gang om måneden, har en så stor tidsmæssig udstrækning, at det kan kaldes et samvær, ligger kompetencen hos kommunalbestyrelsen, men hvis besøget er så kortvarigt, at det kun har begrænset eller ingen funktion som samvær, må det antages, at kompetencen ligger hos Børn og unge- udvalget, idet der i så fald er tale om, at forbindelse mellem barnet og forældrene er afbrudt.
Ankestyrelsen vil som 3. instans (ved en principiel afgørelse) kunne tage stilling til en afgørelse truffet af et social ankenævn om, hvorvidt et månedligt samvær er af et så beskedent omfang, at samværet må betragtes som afbrudt.
Ankestyrelsen har afslået at behandle en klage over en afgørelse fra et ankenævn som principiel sag, hvor forældrene og barnet var sammen i 1 1/2 time en gang om måneden. Ankestyrelsen har således med denne afgørelse taget stilling til, at et sådant samvær falder inden for rammerne af kommunalbestyrelsens kompe-tance i § 67, stk. 2.
Ankestyrelsen har ikke haft lejlighed til at tage stilling til samvær af kortere varighed.
Kommende sager
Ankestyrelsen har optaget en sag om fastsættelse af samvær til mere end en gang om måneden til principiel behandling.
Sagens drejer sig om en førstegangsanbringelse uden for hjemmet af en 7-årig dreng. Han havde først været frivilligt anbragt, men da samværet blev fastsat til et besøg en gang om måneden og 2 telefonsamtaler pr. uge, havde faderen krævet ham hjemgivet.
Sagen er optaget til behandling som led i fastlæggelse af praksis for, hvornår det kan anses for forsvarligt og nødvendigt at fastsætte samværet til lovens minimum sammenholdt med, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet holdes ved lige.
Rette klagemyndighed
Ankestyrelsen har endelig taget stilling til henvisningen i § 67 a, om, hvilken klageinstans, der er rette myndighed.
I lovens § 67 a, om klage, er det nævnt, at beslutninger efter § 67, stk. 2, samt beslutninger efter § 67, stk. 3, 1. pkt., der vedrører en periode indtil 3 måneder, af forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, kan indbringes for det sociale ankenævn.
Ankestyrelsen har fra et ankenævn fået videresendt en klage over en afgørelse om samværshyppigheden efter § 67, stk. 2, hvor der var truffet afgørelse for en længere periode end 3 måneder.
Ankestyrelsen tilbagesendte kla-gen til ankenævnet til behandling, idet Ankestyrelsen fandt, at lovens ord om »periode indtil 3 måneder«, udelukkende henviste til § 67, stk. 3, om samværsovervågning.
Ankestyrelsen fandt således, at kommunalbestyrelsens beslutning efter § 67, stk. 2, under alle omstændigheder skal påklages for ankenævnet, selv om den tidsmæssige udstrækning er på mere end 3 måneder.
Sammenfatning:
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at påse, at kontakten mellem forældre og børn opretholdes.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om omfanget og udøvelsen af samværet og fastsætte nærmere vilkår for samværet.
Kommunalbestyrelsen kan for en bestemt periode træffe beslutning om overvågning af samværet for en periode af indtil 3 måneder.
Børn og unge-udvalget kan træffe beslutning om overvåget samvær for en periode af mere end 3 måneder, samt af samværsafbrydelse i en nærmere bestemt periode.
Beslutning om samvær, hvor samværet begrænses til at finde sted mindre end en gang om måneden, skal træffes af Børn og unge- udvalget.
Beslutninger om regulering af samvær, der er truffet af kommunalbestyrelsen, kan indbringes for det sociale ankenævn og beslutninger om samværsbegrænsning og samværsafbrydelse, der er truffet af Børn og unge-udvalget kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.