Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Connie Solbjerg fra Ankestyrelsen - 'Følges Ankestyrelsens praksis?' (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/19306@1995-07-31/da
Indhold
Afgørelserne fra de sociale nævn er i god overensstemmelse med gældende regler og den praksis, som Ankestyrelsen har meldt ud gennem SM-Sociale Meddelelser. Derimod har nogle kommuner et friere forhold til denne praksis.
- - -
I henhold til § 12, stk. 2 i forretningsorden for de sociale nævn har de enkelte nævn pligt til at orientere Ankestyrelsen om deres praksis og om afgørelser, der kan have principiel betydning.
Fra Direktoratet for Social Sikring og Bistand og fra statsamterne har Ankestyrelsen som følge af denne bestemmelse modtaget mere end 320 afgørelser i 1994, hvilket er en stigning i forhold til forudgående år.
Bistandsloven
Af de modtagne afgørelser vedrører forholdsvis mange bistandslovens §§ 37, 46 og 47 samt 25 - 27.
Det har vist sig, at bruttoficeringen af kontanthjælpen pr. 1. januar 1994 har medført en nedgang i antallet af indsendte afgørelser om hjælp efter § 37 i forhold til forudgående år, og at de indsendte nævns-afgørelser er i overensstemmelse med bistandslovens regler og Ankestyrelsens praksis på området.
Flere af afgørelserne vedrører kontanthjælp til indvandrere og flygtninge. I disse sager har kommuner i strid med gældende regler og udsendte Sociale Meddelelser givet afslag på kontanthjælp bl.a. under henvisning til, at der ikke var indtruffet nogen social begivenhed i forbindelse med ansøgerens indrejse i Danmark; det gælder også når situationen var den, at ansøgeren havde opgivet et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller på anden måde der havde været udsat for en social begivenhed. De sociale ankenævn har i disse sager ændret kommunernes afgørelser, hvis ansøgerne i øvrigt opfyldte bistandslovens betingelser for at modtage kontanthjælp.
I andre af de indsendte afgørelser har nogle kommuner haft den opfattelse, at en kontanthjælpsmodtager, der er gift med en pensionist ikke skal have foretaget en ægtefælleberegning i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp. I disse sager har nævnene pålagt kommunerne at foretage en ægtefælleberegning med fradrag af pensionistens bruttopension.
Med hensyn til bistandslovens § 39 har Ankestyrelsen modtaget afgørelser om tilfælde, hvor kontanthjælpsmodtagere havde fået tilbagebetalt overskydende skat. Ankestyrelsen har ved 2 afgørelser, der er udsendt som SM-Social Meddelelse O-13-95, taget stilling til, hvornår udbetalt overskydende skat betragtes som formue. Nævnene har i flere tilfælde truffet afgørelse om, at beløb på op mod 10.000 kr. ikke skal betragtes som formue. Desuden har Ankestyrelsen modtaget en sag vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der kan modregnes i ansøgerens kontanthjælp ved udbetaling af overskydende skat i situationen, hvor pågældende havde foretaget transport af overskydende skat på et tidspunkt, hvor han ikke modtog kontanthjælp. Afgørelsen var af kommunen blevet indbragt for Ankestyrelsen med henblik på principiel behandling. Ankestyrelsen afviste at behandle sagen under henvisning til, at der allerede med SM-Social Meddelelse O-57-95 var taget stilling til spørgsmålet.
Ankestyrelsen har modtaget en række afgørelser om bistandslovens §§ 42 - 43. Et par afgørelser omhandler bevilling af computere som en uddannelsesbetinget udgift. Ankestyrelsen har behandlet nogle sager om spørgsmålet, og resultatet fremgår af SM-Social Meddelelse O-63-95. Der er desuden modtaget nogle afgørelser om varighedsbegrænsningen på 5 år i bistandslovens § 43, stk. 4, bl.a. om, hvorvidt personer, der havde påbegyndt revalidering efter § 42, var omfattet af varighedsbe-
grænsningen. Ankestyrelsen har truffet afgørelse herom, og denne er udsendt som SM-Social Meddelelse O-12-94.
Med hensyn til afgørelser efter bistandslovens § 58 har Ankestyrelsen modtaget nogle sager om hjælp til betaling af abonnement på mobiltelefon. I takt med udbredelsen af mobiltelefon ses et stigende antal sager, hvor ansøgere anker over afslag på hjælp hertil. Ankestyrelsen har ikke kendskab til sager, hvor der er ydet hjælp til mobiltelefon, men overvejer, om der er grundlag for antagelse af sager om spørgsmålet.
Børnefamilieydelse m.v.
En af de afgørelser, som de sociale ankenævn har indsendt til Ankestyrelsen om børnefamilieydelse, børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt om samvær i følge bistandslovens § 67, stk. 2 - 4 vedrører en sag, hvor ankenævnet, uanset moderens protest, anså det for godtgjort, at et 14-års barn, som moderen havde forældremyndigheden over, pr. 1. juli 1992 havde taget ophold hos faderen og fortsat boede der, jf. børnefamilieydelseslovens § 4, stk. 3. Faderen var derfor berettiget til børnetilskud og børnefamilieydelse. Den omstændighed, at moderens opholdskommune undlod at afvente faderens opholdskommunes behandling af ansøgningen om børneydelser og således udbetalte beløbet til moderen, havde ingen indflydelse på faderens ret, som det alene tilkom hans opholdskommune at tage stilling til. Ankestyrelsen påtænker at udsende afgørelsen som Social Meddelelse i forbindelse med afgørelsen af en anden sag, som Ankestyrelsen behandler som principiel. I denne sag har en moder klaget over, at børnefamilieydelsen til hende er standset, fordi den unge har meldt flytning til faderen. Moderen var ikke blevet hørt forud for standsningen af børnefamilieydelsen.
Hvad angår bistandslovens bestemmelser om frivillige beslutninger for børn har Ankestyrelsen modtaget en række sager, hvor nævnet har taget stilling til valg af foranstaltning, betaling for foranstaltning, herunder betaling for efterskole, og til anbringelsestype. Beslutningerne efter § 33 beror i høj grad på en række konkrete forhold hos barn, familie og kommune, og de indsendte afgørelser skønnes at være afgjort indenfor bestemmelsens rammer.
I december 1994 tog Ankestyrelsen på baggrund af henvendelse fra et statsamt initiativ til at anmode alle statsamter om at blive orienteret, hvis nævnet fik kendskab til, at kommuner af budgetmæssige grunde havde revurderet frivillig anbringelse efter § 33. Ankestyrelsen har ikke modtaget reaktioner på denne henvendelse.
Pensionsloven
Ankestyrelsen har modtaget en række afgørelser om tilkendelser af pension efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 1. I en række af sagerne indstillede kommunerne til mellemste førtidspension, medens nævnet tilkendte forhøjet almindelig førtidspension efter en konkret vurdering. I flere af sagerne var der tale om sygdomme inden for de nyere sygdomskategorier, som fx kronisk belastningssyndrom, kronisk smertesyndrom, fibromyalgi samt om lidelser, som efter Ankestyrelsens praksis normalt ikke anses for varige som fx fedme.
Konklusion:
Generelt kan det udledes af de indsendte afgørelser, at sagerne stort set er blevet behandlet og afgjort i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis og de gældende regler. De indsendte afgørelser er imidlertid fortsat til stor inspiration for Ankestyrelsen ved vurderingen af, hvilke problemstillinger, der kan danne grundlag for at antage sager til principiel behandling og dermed få belyst problemstillinger, der har principiel eller generel betydning.