Kommentar til afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse - af fuldmægtig Frank Bøgh Madsen fra Ankestyrelsen - 'Der lægges mest vægt på den oprindelige forklaring' - arbejdsskadeforsikring (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1995/19307@1995-07-31/da
Indhold
I denne artikel behandles spørgsmålet om bevisvurdering ved ændret forklaring i sager om anerkendelse af ulykkestilfælde efter arbejdsskadeforsikringsloven.
- - -
Ved Højesterets dom af 11. januar 1993 er det fastslået, at der ved et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand forstås »en tilfældig, af den forsikredes vilje uafhængig, pludselig udefra kommende indvirkning på legemet, som har en påviselig beskadigelse af dette til følge.« (* 1)
Afgørelsen af, om der foreligger et ulykkestilfælde i en arbejdsskadeforsikringsssag træffes normalt på grundlag af følgende akter:
En anmeldelse udfyldt af arbejdsgiver eller undertiden af tilskadekomne selv, en lægeerklæring, der er udarbejdet i tilslutning til anmeldelsen, og tilskadekomnes besvarelse af et spørgeskema fra Arbejdsskadestyrelsen og/eller fra forsikringsselskabet, hvor der er tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring.
I hovedparten af ulykkessager er der ikke tvivl om, hvorvidt der er sket et ulykkestilfælde i lovens forstand. Særligt i sager om anerkendelse af løfteskader opstår der imidlertid hyppigt bevismæssig tvivl om, hvorvidt der er indtrådt en forsikringsbegivenhed, der kan anerkendes som ulykkestilfælde.
Nye oplysninger
Der fremkommer i flere tilfælde som led i anken og efter sagens behandling og afgørelse i Arbejdsskadestyrelsen nye oplysninger om det faktiske hændelsesforløb fra tilskadekomne, dennes partsrepræsentant, arbejdsgiveren, forsikringsselskabet eller andre. Der må derfor foretages en bevismæssig vurdering af disse oplysninger, ved Ankestyrelsens afgørelse af, om det kan anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der har foreligget et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Praksis
Ankestyrelsens praksis er tidligere beskrevet i Social Meddelelse SM U-3-88. I denne sag fandt An-kestyrelsen, at et anmeldt rygtilfælde i maj 1984 ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand.
Ankestyrelsen henviste til, at der ved bedømmelsen af, om tilfældet kunne henføres under arbejdsskadeforsikringsloven, måtte lægges mest vægt på de oplysninger om hændelsesforløbet, som fremgik af den skriftlige anmeldelse, tilskadekomnes svar på forsikringsselskabets spørgeskema og hendes brev til Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen).
Af disse beskrivelser fremgik det ikke, at tilskadekomne skulle have været udsat for et ulykkestilfælde, eller hvad dermed kunne ligestilles, i forbindelse med rygsmerternes opståen.
Ved afgørelsen kunne Ankestyrelsen således ikke lægge vægt på den ændrede beskrivelse af hændelsesforløbet, som tilskadekomne efterfølgende havde givet.
Tilskadekomne anlagde sag mod Ankestyrelsen ved Østre Landsret.
Under domsforhandlingen tilkendegav landsretten efter votering, at tilskadekomne ikke havde løftet bevisbyrden for, at den ryglidelse, hun havde pådraget sig, var en arbejdsskade i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Retten lagde herved vægt på, at tilskadekomne/sagsøgeren efterfølgende havde uddybet og ændret sin forklaring vedrørende årsagen til skadens opståen. Landsretten henstillede derfor til tilskadekomne, at hun hævede sagen, hvilket hun gjorde.
Siden 1988 har Ankestyrelsen haft mange lignende sager til behandling. Der kan bl.a. henvises til SM U-15-94, sag nr. 5.
I denne sag fandt Ankestyrelsen, at et forløftningstilfælde ikke kunne anerkendes som et ulykkestilfælde efter lovens § 9, nr. 1.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at der efter beskrivelsen i anmeldelsen, i lægeerklæring I og i spørgeskemaet fra forsikringsselskabet, ikke ved den anmeldte lejlighed var tale om en udefra kommende, pludselig indtrædende begivenhed med skadelig påvirkning til følge.
Der var således ikke indtruffet et ulykkestilfælde i lovens forstand.
Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at tilskadekomne oprindelig på spørgsmålet om, hvad der skete ved den pågældende lejlighed, som efter hendes mening havde forårsaget lidelsen, havde oplyst, at det kunne hun ikke svare på. Kvinden havde endvidere oplyst, at der ikke indtraf noget, som afveg fra arbejdets sædvanlige gang.
Ankestyrelsen kunne således ikke lægge vægt på den ændrede beskrivelse af hændelsesforløbet, som tilskadekomnes forbund efterfølgende havde givet i et brev til Arbejdsskadestyrelsen.
Folketingets Ombudsmand
En del af disse afviste anerkendelsessager bliver indbragt for Folketingets Ombudsmand, der i sine svar ofte har tilkendegivet, at ombudsmandsinstitutionen er et mindre egnet forum for afklaring af eventuelle bevisspørgsmål, bl.a. fordi Ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at afhøre vidner i sagen, da han behandler klager på et skriftligt grundlag.
Ombudsmanden har endvidere bemærket, at den endelige afgørelse af, hvad der skete ved den anmeldte lejlighed, og om hændelsesforløbet retligt kan karakteriseres som en ulykke, henhører under domstolene.
Senere sager
Siden Ankestyrelsen i marts 1988 udsendte den ovenfor nævnte Sociale Meddelelse SM U-3-88 har der været anlagt en del sager mod styrelsen ved Østre Landsret med påstand om, at styrelsen skulle anerkende en anmeldt hændelse som et ulykkestilfælde på grundlag af en ændret forklaring om hændelsesforløbet.
Alle disse sager er blevet hævet, efter at Landsretten har tilkendegivet, at Ankestyrelsen ved en eventuel dom ville blive frifundet.
Det er fremhævet i tilkendegivelserne, at Landsretten ved bevisvurderingen må tillægge de først afgivne oplysninger om hændelsesforløbet afgørende betydning.
Afsluttende bemærkninger
Ved vurderingen af om der er beskrevet et ulykkestilfælde gælder de almindelige bevisbyrderegler, dvs. at det er den, der rejser erstatningskravet, der som udgangspunkt skal bevise eller sandsynliggøre, at der er indtruffet et ulykkestilfælde i arbejdsskadeforsikringslovens forstand. Bevisbyrden lettes dog ved, at Arbejds-skadestyrelsen og Ankestyrelsen medvirker ved fremskaffelse af de nødvendige oplysninger til sagens afgørelse.
Hvis det efter de første forklarin-ger i sagen ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er sket et ulykkestilfælde i lovens forstand, vil der, hvis de senere forklaringer må betegnes som ændrede forklaringer i forhold til de oprindelige beskrivelser af hændelsesforløbet, med støtte i Østre Landsrets tilkendegivelser blive lagt vægt på de forklaringer, som tidsmæssigt ligger tættest på hændelsestidspunktet.
Det er derfor af afgørende betydning for den bevismæssige vurdering af sagerne, at de nærmere omstændigheder ved den anmeldte hændelse er beskrevet så præcist og på et så tidligt tidspunkt i sagsforløbet som muligt.