Gelex

Personbefordringsreglement (PR) (* 1) Hovedafsnit 6. Lokale rejser i hovedstadsområdet (H-omr)

OphævetVersion 1996-01-21fra 1996-01-21 til 1996-05-29
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1996/17014@1996-01-21/da

Indhold
  1. Indledning

6a.

Lokale rejser i hovedstadsområdet (H-omr)

6a.0.1 Det retslige grundlag

De følgende bestemmelser er udarbejdet med baggrund i

- Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik (Lov nr 274 af 03.05.1989 med ændringer)

- Lov om DSB (Lovbekendtgørelse nr 352 af 29.05.1990 med senere ændringer)

- Rejseregler (Udgivet af HT)

Herudover gælder de bestemmelser og principper i DSB Personbefordringsreglements øvrige afsnit som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.02 Afgrænsning

Hovedstadsområdet omfatter Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns amt, Frederiksborg amt og Roskilde amt.

Hovedstadsområdet benævnes i det følgende »H-omr«.

H-omr er afgrænset af DSB stationerne Borup, Hvalsø, Tureby og Helsingør samt af privatbanestationerne Varpelev, Lille Linde og Hundested.

For rejser lokalt i H-omr gælder for passagerer (herunder hunde) de efterfølgende bestemmelser. Desuden gælder bestemmelserne i de love/reglementer der er nævnt i afsnittet »Det retslige grundlag«, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.0.3 Zoneinddeling

Området er inddelt i 95 takstzoner. Der er zonenumre på alle standere ved stoppesteder og på alle stationer.

Man skal have gyldig billet eller kort til alle de zoner bussen eller toget kører i. Også selv om der ikke standses ved alle stoppesteder/stationer.

6a.0.4 Priser

Priser findes i hovedafsnit 9.

6a.1 Billetter

6a.1.0 Indledning

Til rejser lokalt i H-omr sælges billetter, der udstedes til et bestemt område (zoneområde).

6a.1.1 Almindelige bestemmelser

For rejser lokalt i H-omr gælder de bestemmelser i hovedafsnit 2, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.1.2 Stationsforbindelser

Billetterne er gyldige til et ubegrænset antal rejser i et bestemt zoneområde i et bestemt tidsrum. Der udstedes billetter til 2-6 zoneområder samt til 7 og flere (Alle) zoneområder.

6a.1.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages ad en hvilken som helst rejserute i det zoneområde, hvor billetten gælder.

6a.1.4 Vognklasser

Busser og privatbanetog har enhedsklasse.

Alle DSB-tog har 2. klasse. Hvilke tog der har 1. klasse fremgår af DSB Køreplan.

6a.1.5 Togbenyttelse

Billetterne gælder til tog og busser, der står i DSB Køreplan hhv HT Køreplan til lokale rejser i H-omr.

Ved lokale rejser med InterCity og visse andre tog skal betales pladsbillet/tillæg.

6a.1.6 Pris

Ved benyttelse af natbusser betales ca dobbelt pris.

Priserne findes i hovedafsnit 9.

6a.1.7 Børn

Børn 0 - 6 år (inkl), der rejser sammen med betalende passagerer, rejser gratis, når der ikke forlanges særskilt plads til børnene.

Børn 7 - 11 år (inkl) samt børn under 7 år som optager særskilt plads, befordres for ca halv voksen pris (ca halvdelen af antal zoner for en voksen).

Hver betalende voksen kan gratis medtage 2 børn under 7 år.

Hvert betalende barn kan gratis medtage et barn under 7 år.

6a.1.8 Hunde

For hunde betales ca halv voksen takst (som for børn).

Hver passager må medtage een hund. Hunde befordres i alle tog samt i de busser, der er anført i særlig oversigt i HT Køreplan.

Små hunde og andre smådyr kan medtages gratis, når de er i kurve, tasker el lign af normal størrelse.

6a.1.9 Gyldighedstid

Billet til 2 - 3 zoneområder gælder i 1 time.

Billet til 4 - 6 zoneområder gælder i 1 1/2 time.

Billet til 7 zoneområder gælder til hele H-omr i 2 timer.

Påstigning/omstigning kan foretages i ubegrænset omfang, og skal ske i billettens gyldighedstid. Så kan rejsen med pågældende tog eller bus afsluttes, selv om billettens gyldighedstid overskrides.

Når bussen kører fra en endestation, er det den køreplanmæssige afgangstid, der afgør, om billetten er gyldig. Ved stoppesteder på strækningen, er det tidspunktet hvor bussen passerer stoppestedet, der afgør om billetten er gyldig.

For tog er det altid den køreplanmæssige afgangstid, der afgør om billetten er gyldig.

6a.1.10 Billetsalg

Salg i busser

Billetter sælges af chauffører i busser under HTs takstsystem i H-omr.

Salg på stationer

Billetter sælges på alle betjente stationer i H-omr.

Salg fra billetautomater

Når en station er uden billetsalg eller billetsalget er lukket, skal billetter købes i stationens billetautomat. Herfra sælges billetter til rejser lokalt i hovedstadsområdet.

Salg i tog på strækninger med stikprøvevis billetkontrol (S-tog og

strækningen Hillerød - Helsingør)

Under henvisning til Lov om Hovedstadsområdets kollektive personbefordring § 6 stk 2 er fastsat følgende bestemmelser for billetsalg på strækninger med stikprøvevis billetkontrol i Hovedstadsområdet.

Passagerer og hunde, der træffes i tog på strækninger med stikprøvevis billetkontrol (S-tog og tog på strækningen Hillerød - Helsingør)uden gyldig billet/kort, skal betale for en billet, hvis pris udgør det dobbelte af den ordinære betaling for en enkeltbillet i pågældende stationsforbindelse, dog mindst 500 kr. Der udstedes kun billet til enkeltrejse gyldig til rejse med S-tog og med tog på strækningen Hillerød - Helsingør eller omvendt til den af passageren angivne bestemmelsesstation.

Som personer uden gyldig billet/kort betragtes også passagerer, der benytter HT/DSB pensionistkort udenfor kortets gyldighedstid.

En DSB billet uden gyldig tidsstempel, eller uden mærkning fra det kontrollerende personale, eller en billet, der ikke benyttes inden for den anførte tidsangivelse, betragtes ikke som gyldig billet på en strækning med stikprøvevis billetkontrol. Passageren skal efter afstemplingen kontrollere dennes rigtighed.

Ovennævnte bestemmelser gælder også for cykler, herunder cykler, der medtages i S-tog i bestemte spærrede tidsrum, jvf afsnit 8.4.

Se også afsnit 6a.1.13 Billetkontrol.

Salg i tog med regelmæssig billetkontrol

Udover billettens pris kan opkræves et tillæg efter bestemmelserne i afsnit 2.

I øvrigt

Herudover gælder, at en billet uden tidsstempling, hvor det er foreskrevet, betragtes som ugyldig.

Passageren skal selv kontrollere, at tidsstemplingens dato og klokkeslæt er korrekt.

6a.1.11 Tilkøb

Tilkøbet kan kun ske på en station eller i et DSB tog.

Tilkøb til 1. klasse

En passager med billet til 2. klasse kan købe tilkøbsbillet til 1. klasse. Tilkøbsbilletten udstedes til uafbrudt enkeltrejse og koster 10 kr uanset rejsens længde i Hovedstadsområdet.

Til et barn udstedes tilkøbsbilletten til halvdelen af prisen for en voksen.

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Til en passager med gyldig billet kan der udstedes en tilkøbsbillet, der udvider den købte billets gyldighedsområde. Sådanne billetter betragtes som een sammenhængende billet.

Til et barn udstedes tilkøbsbilletten til ca halvdelen af prisen for en voksen.

Tilkøbsbilletten skal købes i den først købte billets gyldighedsområde eller i det zoneområde, der ligger lige op til billettens gyldighedsområde.

6a.1.12 Ombytning/Ændring

Ombytning/ændring af købte billetter kan kun ske på salgsstedet og kun lige efter købet.

6a.1.13 Billetkontrol

En passager skal fra rejsens påbegyndelse være forsynet med gyldig billet/kort, som på forlangende skal forevises det kontrollerende personale.

Efterfølgende forevisning af billet/kort accepteres ikke.

En billet/kort må ikke overdrages anden person, når rejsen er påbegyndt.

Passageren skal selv kontrollere, at zoneantal, dato og klokkeslæt på billetten/kortet er korrekt.

Billetter/kort inddrages ved misbrug.

Når billetter/kort misbruges eller bevidst unddragelse af billetkontrol finder sted, udstedes der billet under henvisning til Lov om Hovedstadsområdets kollektive personbefordring § 6. Se afsnit 6a.1.10 Bileltsalg.

På forlangende af kontrolpersonalet skal en passager opgive sit fulde navn, adresse, fødselsdag og -år samt legitimere sig ved personnummerbevis (CPR), sygesikringsbevis, ID-kort eller andet retsgyldigt dokument med foto.

Betaler passageren ikke straks den billet, der udstedes, udleveres den, og passageren skal kvittere for modtagelsen af billetten med navn, adresse, fødselsdato og underskrift, samt legitimere sig som anført ovenfor.

Rykkerprocedure og gebyrer

Såfremt der indgås en afdragsordning pålægges et administrationsgebyr på 10 kr pr afdrag.

Hvis der må erindres om betaling, opkræves et ekspeditionsgebyr på 50 kr pr rejse og pr brev.

Betales beløbet ikke efter den almindelige rykkerprocedure (pt 3 rykkerbreve), kan sagen overgives til videre behandling til privat inkasso og/eller til fogedretten. For dette påføres gælden et ekspeditionsgebyr på 100 kr pr ekspedition. Dertil kommer inkassogebyr henholdsvis fogedrettens omkostninger.

Betales beløbet fortsat ikke, registreres passageren i RKI Kredit Information A/S og beløbet overgives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank til inddrivelse.

I henhold til Lov om DSB § 42a, som trådte i kraft 01.07.1994, samt Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik § 6a, er den gældende rykkerpraksis dog ændret, således at det skyldige beløb oversendes til inddrivelse ved Kongerigets Danmarks Hypotekbank efter udsendelse af 3. rykkerbrev.

6a.1.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6a.1.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvis benyttede billetter tilbagebetales ikke.

6a.1.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

6a.2

Klippekort

6a.2.0 Indledning

Til rejser lokalt i H-omr sælges klippekort til et bestemt område (zoneområde). Kortene skal stemples i stempelmaskinerne inden rejsen påbegyndes. Stempelmaskiner findes i busser og privatbanetog samt ved adgangsveje til perroner på DSB stationer.

6a.2.1 Almindelige bestemmelser

For klippekort gælder de bestemmelser for billetter som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.2.2 Stationsforbindelser

Der findes klippekort til

2 zoneområder (blåt)

3 zoneområder (gult)

4 zoneområder (brunt)

5 zoneområder (lilla)

6 zoneområder (orange)

Alle zoner i H-omr (gråt)

Kortene kan kombineres for at opnå det ønskede antal zoner.

Til børn og hunde findes klippekort til 2 og 3 zoneområder.

6a.2.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.4 Vognklasser

Klippekort sælges kun til 2. klasse.

6a.2.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.6 Pris

Priserne findes i hovedafsnit 9.

6a.2.7 Børn

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.8 Hunde

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.9 Gyldighedstid

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.10 Kortsalg

Klippekort sælges på DSB- og privatbanestationer og på HT's kortsalgssteder.

Klippekort til 2 - og 3 zoneområder voksen samt 2 zoneområder barn/hund sælges endvidere af chauffører i busser under HTs takstsystem.

6a.2.11 Tilkøb

Tilkøb til 1. klasse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.12 Ombytning/Ændring

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.2.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6a.2.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvis benyttede klippekort tilbagebetales ikke.

6a.2.16 Rejseafbrydelse

Indenfor gyldighedstiden kan rejseafbrydelse foretages så tit det ønskes.

6a.3 Periodekort

6a.3.0 Indledning

Et periodekort består af en kortmappe, hvor der er et stamkort med foto og et indstikskort (værdiindlæg).

Kortet udstedes for en bestemt navngiven person.

6a.3.1 Almindelige bestemmelser

For periodekort gælder de bestemmelser for billetter som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.3.2 Stationsforbindelser

Der findes kort til 2-6 nummerangivne, sammenhængende zoner samt til Alle zoner.

6a.3.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages ad en hvilken som helst rejserute i de zoner, der står på stamkortet.

6a.3.4 Vognklasser

Kortene udstedes til 1. og 2. klasse.

6a.3.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.3.6 Pris

Priserne findes i hovedsfanit 9.

6a.3.7 Børn

Børn 0-6 år, der rejser sammen med betalende passagerer, rejser gratis, når der ikke forlanges særskilt plads til dem.

Til børn og unge 7 - 17 år (inkl) udstedes kortene til ca halvdelen af prisen for en voksen. Til unge, som er fyldt 17 år, må kortet kun udstedes til ca halv pris med gyldighed i 30 dage efter det fyldte 18. år (fødselsdato ekskl). Ved udstedelsen af stamkort til passagerer under 18 år skal vises dokumentation for alder.

Hver betalende voksen kan gratis medtage 2 børn under 7 år.

Hvert betalende barn kan gratis medtage et barn under 7 år.

6a.3.8 Hunde

Til hunde udstedes kortene kun til Alle zoner og kun med gyldighed i 1 måned. Hunde befordres i alle tog samt i de busser, der er anført i særlig oversigt i HT køreplan.

6a.3.9 Gyldighedstid

Kortene udstedes fra en hvilken som helst dato med gyldighed fra 30 til 365 dage inkl.

6a.3.10 Kortsalg

Kortene sælges på DSB og privatbanestationer i H-omr samt af HTs kortsalg.

De sælges indtil 14 dage forud for første gyldighedsdag.

Ved fornyelse skal stamkortet forevises.

Kort til 1. klasse sælges kun hos DSB og visse privatbanestationer.

6a.3.11 Tilkøb

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Tilkøbsbilletten skal købes i en af de zoner, der står på stamkortet. Købes billet uden for gyldighedsområdet udstedes den efter de almindelige bestemmelser.

Den samlede gyldighedstid for periodekort og tilkøbsbillet beregnes efter bestemmelserne for billetter.

Et kort til 2-6 zoner kan ikke ved tilkøb gøres gyldig til Alle zoner.

Tilkøb til 1. klasse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.3.12 Ombytning/Ændring

Anmodning om ombytning/ændring skal fremsættes før kortets første gyldighedsdag.

6a.3.13

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.3.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6a.3.15 Tilbagebetaling

Periodekort tilbagebetales fuldt ud før første gyldighedsdag.

Hvis første gyldighedsdag er overskredet foretages tilbagebetaling efter særlige bestemmelser.

6a.3.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

6a.4 Pensionistkort

6a.4.0 Indledning

Et pensionistkort består af en kortmappe, hvor der er et stamkort med foto og et indstikskort (værdiindlæg).

Kortet udstedes for en bestemt navngiven person.

Pensionistkort udstedes til:

Personer, der er fyldt 67 år.

Personer under 67 år, der modtager førtidspension fra de sociale myndigheder.

Ved udstedelse og fornyelse af pensionistkort skal fornøden dokumentation forevises.

6a.4.1 Almindelige bestemmelser

For pensionistkort gælder de bestemmelser for billetter som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.4.2 Stationsforbindelser

Pensionistkort udstedes til 3 nummerangivne, sammenhængende zoner eller til Alle zoner.

6a.4.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages ad en hvilken som helst rejserute i de zoner, der står på stamkortet.

6a.4.4 Vognklasser

Pensionistkort udstedes kun til 2. klasse.

6a.4.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.4.6 Pris

Priserne findes i hovedafsnit 9.

6a.4.7 Børn

Ikke aktuelt.

6a.4.8 Hunde

Ikke aktuelt.

6a.4.9 Gyldighedstid

Pensionistkort udstedes fra en hvilken som helst dato med gyldighed i 3 måneder.

Begrænsninger i benyttelsen:

På alle DSB togstrækninger samt for buslinier og privatbanestrækninger i zonerne 1-4, 30-33 og 40-44 er påstigning og omstigning på hverdage ikke tilladt i følgende tidsrum:

Mandage-fredage mellem kl 7 og 9 og mellem kl 15 og 17.

Der er ingen begrænsninger Grundlovsdag, 24.12 og 31.12.

Ved rejse ind i hovedstadsområdet regnes den køreplanmæssige passagetid af grænsestationen til hovedstadsområdet som påstigningstidspunktet.

6a.4.10 Kortsalg

Pensionistkort udstedes af DSB- og privatbanestationer i H-omr samt af HT's kortsalgssteder.

De sælges indtil 14 dage forud for første gyldighedsdag.

Ved første udstedelse og ved fornyelse skal fornøden dokumentation forevises.

6a.4.11 Tilkøb

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Tilkøbsbilletten skal købes i en af de zoner, der står på stamkortet. Købes billet uden for gyldighedsområdet udstedes den efter de almindelige bestemmelser.

Den samlede gyldighedstid for periodekort og tilkøbsbillet beregnes efter bestemmelserne for billetter.

Et kort til 3 zoner kan ikke ved tilkøb gøres gyldig til Alle zoner.

Tilkøb til 1. klasse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.4.12 Ombytning/Ændring

6a.4.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.4.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6a.4.15 Tilbagebetaling

Pensionistkort tilbagebetales fuldt ud før første gyldighedsdag.

Hvis første gyldighedsdag er overskredet foretages tilbagebetaling efter særlige bestemmelser.

6a.4.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

6a.5 Det Grønne Kort

6a.5.0 Indledning

Det Grønne Kort er et ihændehaverkort, der udstedes uden foto.

6a.5.1 Almindelige bestemmelser

For Det Grønne Kort gælder de bestemmelser for billetter som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.5.2 Stationsforbindelser

Der findes kort til 2-6 nummerangivne, sammenhængende zoner samt til Alle zoner.

6a.5.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages ad en hvilken som helst rejserute i de zoner, der står på kortet.

6a.5.4 Vognklasser

Kort til 2 - 6 zoner udstedes kun til 2. klasse.

Kort til Alle zoner udstedes både til 1. og 2. klasse.

6a.5.5 togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.5.6 Pris

Priserne findes i hovedafsnit 9.

6a.5.7 Børn

Kortene udstedes ikke til børn til nedsat pris.

6a.5.8 Hunde

Kortene udstedes ikke til hunde.

6a.5.9 Gyldighedstid

Kortene udstedes fra en hvilken som helst dato med gyldighed fra 30 dage til 365 dage inkl.

6a.5.10 Kortsalg

Kortene sælges af DSB- og privatbanestationer i H-omr samt af HT's kortsalgssteder.

De sælges indtil 14 dage forud for første gyldighedsdag.

6a.5.11 Tilkøb

Tilkøb

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Tilkøbsbilletten skal købes i en af de zoner, der står på kortet. Købes billet uden for gyldighedsområdet udstedes den efter de almindelige bestemmelser.

Den samlede gyldighedstid for periodekort og tilkøbsbillet beregnes efter bestemmelserne for billetter.

Et kort til 2-6 zoner kan ikke ved tilkøb gøres gyldig til Alle zoner.

Tilkøb til 1. klasse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.5.12 Ombytning/Ændring

Der gælder bestemmelserne for periodekort i afsnit 6a.3.

6a.5.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit 6a.1.

6a.5.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6a.5.15 Tilbagebetaling

Der gælder bestemmelserne for periodekort i afsnit 6a.3.

6a.5.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

6a.6 Særlige billetter og kort

6a.6.0 Generelt

For særlige billetter og kort gælder de bestemmelser for billetter, klippekort og periodekort som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6a.6.1 Kulturby 96 billet

Kullturby 96 billet (24 og 72 timers billet) er et klippekort med eet klip, der sælges af DSB- og privatbanestationer i H-omr samt af HTs kortsalg.

Kortet gælder i 24 eller 72 timer fra afstemplingstidspunktet.

6a.6.2 1- og 2-turs klippekort

Der findes 1- og 2-turs klippekort til 3 zoner (gult) og til Alle zoner (gråt). Kortene sælges til voksne og børn.

Kortene kan kun købes hos HTs kortsalg på Toftegårds Plads og der skal mindst købes 100 stk.

1- og 2- turs klippekort bruges også ved billetsamarbejde med f eks seværdigheder i H-omr. På disse klippekort er der en kupon foroven, som er entrebillet til seværdigheden.

6a.6.3 Sightseeingbillet

Sightseeingbilletten er et klippekort med et klip.

Billetten er gyldig til HTs Sightseeingbus i 24 timer og kan købes i bussen og i visse turistbureauer.

Billetten er ikke gyldig til øvrige busser og tog i H-omr.

6a.6.4 Rettekort

Hvis stempelautomaten i en bus stempler forkert udleveres et rettekort, der afstemples med de korrekte informationer.

Ved senere kontrol skal rettekortet vises sammen med det fejlstemplede klippekort.

6a.6.5 Børnehavekort

Børnehaver og vuggestuer kan købe et upersonligt kort der er gyldigt i Alle zoner i H- omr.

Der findes følgende typer

Højst 3 voksne og 15 børn under 7 år (grøn skråstreg) og

Højst 4 voksne og 20 børn under 7 år (blå skråstreg).

Mindst 1 voksen og 1 barn skal rejse samtidig.

Kortet er gyldigt mandag - fredag mellem 09.00 og 15.00. Sidste påstigning skal ske senest 15.00.

Kortet er dog gyldigt mellem 08.00 og 09.00 til busser og privatbanetog uden for zonerne 1-4, 30-33 og 40-44.

Kortene, der fås med gyldighed i 6 eller 12 måneder, kan købes hos HTs kortsalg på Toftegårds Plads.

6a.6.6 Skolekort

Kortene udstedes til skolebørn efter aftale mellem HT og skolemyndighederne.

Kortene er kun gyldige på skoledage til kl 17.00. Kort som er påført dagtilbud er dog gyldige til kl 19.00.

Kortene udstedes af skolerne.

6a.6.7 Skoleklassekort

Skoleklasser, skolefritidsordninger og andre grupper kan købe et upersonligt kort der er gyldigt i Alle zoner i H-omr.

Kortet kan købes til højst 2 voksne og 30 unge under 18 år (violet skråstreg)

Mindst 1 voksen og 1 ung skal rejse samtidig.

Kortet er gyldigt mandag - fredag mellem 09.00 og 15.00. Sidste påstigning skal ske senest 15.00.

Kortet er dog gyldigt mellem 08.00 og 09.00 til busser og privatbanetog uden for zonerne 1-4, 30-33 og 40-44.

Kortene, der fås med gyldighed i 12 måneder, kan købes hos HTs kortsalg på Toftegårds Plads.

6a.6.8 Kort til værnepligtige

Rejsekort for værnepligtige er gyldige til kørsel i Alle zoner i H-omr.

Kortet er dog ikke gyldigt til busser i zonerne 1, 2 og 3.

6a.6.9 Blindekort

Kortene udstedes efter aftale mellem HT og Dansk Blindesamfund.

Kortet gælder for kalenderåret og januar måned det følgende år.

På kortet må også medtages en førerhund med Dansk Røde Kors emblem.

6a.6.10 Arrangementskort

Kortene sælges af HT til deltagere i større arragementer.

6a.6.11 Copenhagen Card

Kortet er et særligt turistkort, der er gyldigt i Alle zoner i H-omr. I tog er kortet gyldigt til 2. klasse. Herudover giver kortet adgang til en række seværdigheder.

Kortene sælges med gyldighed i 24, 48 eller 72 timer til voksne og til børn 5 - 11 år (inkl). Kortet sælges ikke til hunde.

Kortet sælges på de fleste større DSB stationer og på en række hoteller.

6a.7 Takstsamarbejde med andre trafikselskaber

6a.7.1 Togrejser til/fra/via H-omr

Billetter og klippekort kan bruges til rejser ud af H-omr.

Periode- og pensionistkort kan bruges til rejser til/fra eller via H-omr.

I begge tilfælde skal købes billet til/fra den station hvor billetten/kortet ikke længere gælder.

Billetter mellem en station uden for H-omr og »En station i hovedstadsområdet« gælder ikke til kørsel med busser i H-omr.

6a.7.2 Samarbejde mellem HT, VT og STS

HT, VT (Vestsjællands Trafikselskab) og STS (Storstrøms Trafikselskab) har etableret et takstsamarbejde. Det omfatter buslinier samt Østbanens jernbanestrækninger, der krydser grænsen mellem H-omr og Storstrøms amt eller Vestsjællands amt.

Takstsamarbejdet omfatter ikke DSBs togstrækninger uden for H-omr.

For rejser over amtsgrænserne med ovennævnte busser og tog mellem HT, VT og STS benyttes de billet- og korttyper, der gælder i hvert af selskaberne til den del af rejsen, der foretages i det enkelte trafikselskabs område. På VTs og STSs kontantbilletter kan man dog gennemføre hele rejsen på begge sider af amtsgrænsen. Billetten gælder blot ikke til omstigning i H-omr.

Der sælges særlige grænseklippe- og månedskort gyldige til rejser med busser mellem HT og VT.

6a.7.3 Kort til uddannelsessøgende udstedt af VT

Endvidere udsteder VT særlige abonnementskort til uddannelsessøgende.

Disse gælder til rejser med HT, VT og DSB i grænseområdet.

6a.8 Andre regler

6a.8.1 Barne- og klapvogne

I tog

Barne- og klapvogne kan medtages gratis i tog hvis der er plads.

I internationale tog og InterCity tog gælder særlige bestemmelser.

I busser

Barne- og klapvogne kan medtages gratis i alle busser, hvis de er indrettet til det, og hvis der er plads.

Passageren skal selv sørge for at bære vognen ind og ud af bussen. Vognen skal stå på langs være bremset og under opsyn under kørslen.

6a.8.2 Cykler

I tog

Der gælder bestemmelserne i afsnit 8.

I busser

Man må ikke have cykler med i busser.

6a.8.3 Driftsforstyrrelser

HT, DSB og Privatbanerne påtager sig ikke erstatningsansvar for manglende plads, svigtende korrespondance, forsinkelser, indstilling af driften eller andre forstyrrelser.

Der godtgøres ikke udgifter til alternativ transport.

Ved længerevarende driftsstandsninger kan der ydes godtgørelse til kunder med periodekort og pensionistkort.

Godtgørelsen fastsættes efter særlige regler, og krav skal være fremsat inden 3 måneder efter driftsstandsningens ophør. Godtgørelsen kan ydes i form af en forlængelse af kortets gyldighed.

6a.8.4 Forbud

Det er forbudt at medtage eksplosive stoffer, våben og ildelugtende genstande eller andet, der kan genere øvrige kunder og personale.

Det er kun tilladt at samle underskrifter, sælge velgørenhedsmærker og lignende med speciel tilladelse fra HT, DSB eller Privatbanerne. Tilladelsen gælder kun for det selskab der har givet den.

Personalet kan bortvise personer med generende opførsel.

6a.8.5 Glemte sager

Busser

Oplysning fås hos HTs kundeinformation.

DSB tog

Glemte sager samles på DSB hittegodskontor.

Privatbanetog

Glemte sager samles hos den pågældende privatbane.

6a.8.6 Hunde og andre husdyr

Generelt

Førerhunde med Røde Kors-emblem medtages i alle busser og tog uden betaling

Busser

Hunde i snor kan medtages på visse buslinier. Oversigt findes i HTs køreplan. For hunden betales som anført i det foregående.

Hunde og andre dyr, der er anbragt i taske eller kurv, kan medtages i alle busser uden betaling.

Tog

Der gælder bestemmelserne i afsnit 8.

6a.8.7 Informationsmateriale

HTs og DSBs køreplaner og trafikkort kan købes på kortsalgssteder og/eller på stationer.

6a.8.8 Kørestole

Sammenklappede kørestole kan medtages gratis når der er plads.

6a.8.9 Mad og drikke

Is, pølser og andre madvarer samt drikkevarer må ikke nydes i busser. Øl, vin og spiritus må ikke nydes i S-tog.

6a.8.10 Misbrug

Misbrug af billetter/kort medfører inddragelse og erstatningskrav. Kravet kan søges opkrævet ad rettens vej gennem politianmeldelse.

6a.8.11 Rygsække og anden større bagage

I busser

Bagagen skal under rejsen opbevares på bagagepladsen foran i bussen eller på midter- eller bagperron. Den kan kun medtages hvis der er plads og må ikke være til gene for øvrige passagerer.

I tog

Der gælder bestemmelserne i afsnit 8.

6a.8.12 Ski, stave, kælke, skateboards og rulleskøjter

I busser

Ski, stave, kælke, skateboards og rulleskøjter kan tages med når der er plads, og de ikke er til gene for øvrige passagerer. Personer med rulleskøjter på medtages dog ikke.

I tog

Der gælder bestemmelserne i afsnit 8.

6a.8.13 Tobaksrygning

Tobaksrygning er ikke tilladt i busser. I tog er rygning tilladt i rygekupeer.

6b

Lokale rejser i Århus Amt

6b.0.1 Det retslige grundlag

De efterfølgende bestemmelser er udarbejdet med baggrund i

- Lov om den lokale og kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet (Lov nr 114 af 29. marts 1978)

- Lov om DSB (Lovbekendtgørelse nr 352 af 29.05.1990)

Herudover gælder de bestemmelser og principper i DSB Personbefordringsreglements øvrige afsnit som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6b.0.2 Afgrænsning

Århus amt afgrænses af DSB stationerne Skanderborg, Silkeborg, Langå, Randers og Grenaa.

Takstsamarbejdet omfatter:

1. Månedskort til rejse med tog/bus indenfor Århus amt (incl Århus - Grenaa).

2. Rejser med billet/klippekort i tog/bus på strækningen Århus - Grenaa.

For rejse på billetter, klippekort, månedskort mv lokalt på strækningen Århus - Løgten, gælder Århus Sporvejes (ÅS) bestemmelser. Disse bestemmelser er ikke medtaget her.

6b.0.3 Zoneinddeling

er inddelt i 89 takstzoner.

6b.0.4 Priser

Priser findes i hovedafsnit 9.

6b.1 Månedskort

6b.1.0 Indledning

Et månedskort er et kort, der udstedes for en bestemt navngiven person til et ubegrænset antal rejser i regionale busser (herunder ekspresruterne), tog på Odderbanen samt på 2. klasse i DSB tog, hvis rejsen foregår mellem DSB stationer, der er beliggende i Århus Amt.

6b.1.1 Almindelige bestemmelser

For månedskort i Århus Amt gælder nedennævnte bestemmelser.

Et månedskort består af en rød kortmappe påtrykt DSB samt Århus Amts logo.

I kortmappen indsættes:

- Et stamkort.

- Et indstikskort (værdiindlæg).

Ved udstedelse/omskrivning af stamkort skal der afleveres et vellignende fotografi (pasfoto) af passageren alene og uden hovedbeklædning.

Ved udstedelse/omskrivning af stamkort til passagerer under 12 år, kan der kræves dokumentation af passagerens fødselsdato.

DSB/ kan forlange stamkortet omskrevet.

6b.1.2 Stationsforbindelser

Der findes kort til 2 eller flere sammenhængende zoner.

I de zoner indstikskortet omfatter, er kortet gyldigt i Århus Amt til rejse med regionale busser (herunder ekspresbusser), Odderbanen, DSB tog samt bybusser i Århus, Randers, Silkeborg, Grenaa og Hinnerup.

6b.1.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages med alle direkte tog-/busforbindelse mellem kortets start- og slutzone, også hvis den direkte bus/tog kører gennem et højere antal zoner.

Omstigning kan kun ske mellem disse direkte tog-/busforbindelser.

6b.1.4 Vognklasser

Kortene udstedes kun til 2. klasse.

6b.1.5

Månedskort kan benyttes til tog/bus på alle de ruter der kører direkte mellem de zoner, der er anført på kortet. Endvidere kan kortet bruges til omstigning i mellemliggende zoner, som ligger på direkte ruter mellem de angivne start og slutzoner, hvis de er anført på kortet.

Ved benyttelse af natbus betales et særligt natbustillæg.

6b.1.6 Pris

Stamkortet er gratis

Månedskortet beregnes ud fra den takst, der er gældende på kortets første gyldighedsdag. Ved takstændring gælder andre bestemmelser.

Priserne for månedskort er anført i hovedafsnit 9.

6b.1.7 Børn

Børn 0-3 år, der rejser sammen med betalende passagerer, rejser gratis, når der ikke forlanges særskilt plads til dem.

Til børn mellem 4-11 år (inkl) udstedes kortene til de i afsnit 9 nævnte priser.

Hver betalende voksen kan gratis medtage 2 børn under 4 år.

Hvert betalende barn kan gratis medtage et barn under 4 år.

6b.1.8 Hunde

Stamkort til hunde udstedes uden fotografi. I stedet for navn anføres hundens race.

Hunde betaler samme pris som børn.

Der gælder i øvrigt principperne i afsnit 8.3

6b.1.9 Gyldighedstid

Kortene udstedes fra en hvilken som helst dato med gyldighed fra 30 - 365 dage (inkl).

6b.1.10 Kortsalg

Kortene sælges på større DSB stationer i Århus Amt samt af Århus Amts kortsalg.

De sælges i ubegrænset tid forud for første gyldighedsdag.

Ved fornyelse skal stamkortet forevises.

6b.1.11.1 Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet

Tilkøb i form af Århus amt10s billetter/klippekort til udvidelse af gyldighedsområdet udstedes og accepteres af DSB kun på strækningen Århus - Grenaa. På andre DSB strækninger i Århus amt gælder bestemmelserne i afsnit 4.1.11.

6b.1.11.2 Tilkøb til 1. klasse

Ved rejser med DSB tog lokalt i Århus amt gælder bestemmelserne i afsnit 4.1.11

6b.11.2 Tilkøb til 1. klasse

Ved rejser med DSB tog lokalt i Århus Amt gælder bestemmelserne i afsnit 4.1.11.

6b.1.12 Ombytning/Ændring

Ved ombytning/ændring beregnes et ekspeditionsgebyr på 25 kr.

6b.1.13 Billetkontrol

Ved rejser med DSB tog lokalt i Århus Amt gælder bestemmelserne i afsnit 4.1.13.

6b.1.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 7.

6b.1.15 Tilbagebetaling

Månedskort tilbagebetales fuldt ud før første gyldighedsdag.

Hvis første gyldighedsdag er overskredet foretages tilbagebetaling efter særlige bestemmelser.

I begge tilfælde beregnes et ekspeditionsgebyr på 25 kr.

6b.1.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

6b.2 Rejser lokalt på strækningen Århus - Grenaa

6b.2.1 Billetter

6b.2.1.0 Indledning

Til rejser lokalt på strækningen Århus - Grenaa udstedes der billetter til et bestemt antal zoner

6b.2.1.1 Almindelige bestemmelser

For rejser lokalt på strækningen Århus - Grenaa gælder bestemmelserne i afsnit 6a.10 og 6a.11 samt nedenstående supplerende bestemmelser.

6b.2.1.2 Stationsforbindelser

Billetterne er gyldige til et ubegrænset antal rejser i et bestemt antal zoner indenfor billettens gyldighedstid.

Der udstedes billetter til 2 eller flere sammenhængende zoner.

Århus Amts billetter kan ikke benyttes i tog ud over Århus.

6b.2.1.3 Rejseruter

Billetterne gælder til alle direkte bus/tog mellem start- og slutzone, også hvis den direkte bus/tog kører gennem et højere antal zoner.

6b.2.1.4 Vognklasser

Billetterne sælges kun til 2. klasse.

6b.2.1.5 Togbenyttelse

Billetterne gælder til både tog og bus, der kører direkte mellem start- og slutzone.

6b.2.1.6 Pris

Priserne for billetter er anført i hovedafsnit 9.

6b.2.1.7 Børn

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.1.7.

6b.2.1.8 Hunde

Hunde befordres til børnetakst, se priserne i hovedafsnit 9.

Der gælder i øvrigt bestemmelserne i afsnit 8.3

6b.2.1.9 Gyldighedstid

Billet til 2-3 zoner gælder i 1 time.

Billet til 4-6 zoner gælder i 1 1/2 time.

Billet til 7-9 zoner gælder i 2 timer.

For hver yderligere 3 zoner tillægges 1/2 time i gyldighedstid.

Gyldighedstiden beregnes således:

For rejser lokalt Århus - Grenaa skal sidste påstigning/omstigning være foretaget inden billettens gyldighedstid er udløbet.

For tog og busser er det altid den køreplansmæssige afgangstid der afgør om billetten er gyldig.

6b.2.1.10 Billetsalg

DSB sælger kun billetterne i billetautomaterne på stationerne på strækningen Århus - Grenaa.

6b.2.1.11 Tilkøb

Passagerer med gyldig billet kan købe en Århus amts tilkøbsbillet, der udvider den købte billets gyldighedsområde. Sådanne billetter betragtes som en sammenhængende billet. Tilkøbsbilletter kan købes i en hvilken som helst zone i amtet, men i accepteres af DSB på strækningen Århus - Grenaa.

Tilkøbsbilletterne, som af DSB kun udstedes i billetautomaterne på strækningen Århus - Grenaa, kan ikke benyttes i tog ud over Århus.

6b.2.1.12 Ombytning/ændring

Kan ikke finde sted.

6b.2.1.13 Billetkontrol

Passageren skal selv kontrollere, at zoneantal, dato og klokkeslet er korrekt.

6b.2.1.14 Pladsreservering

Ikke aktuel

6b.2.1.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvis benyttede billetter tilbagebetales ikke.

6b.2.1.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes indenfor billettens gyldighedstid.

6b.2.2 Klippekort

6b.2.2.0 Indledning

Til rejser lokalt i Århus amt sælges klippekort til et bestemt område (zoneområde).

Klippekort til rejser i Århus amt kan i tog kun benyttes på strækningen Århus - Grenaa.

6b.2.2.1 Almindelige bestemmelser

For klippekort gælder de bestemmelser for billetter/månedskort, som efter deres natur kan komme til anvendelse, samt nedenstående supplerende bestemmelser.

6b.2.2.2 Stationsforbindelser

Klippekort kan kombineres for at opnå det ønskede antal zoner.

Til børn og hunde sælges klippekort til børnetakst.

6b.2.2.3 Rejseruter

Klippekort kan indenfor tidsgyldigheden benyttes til rejse og omstigning i et antal zoner i Århus Amt, som ligger indenfor den gyldige zoneafstand fra startzonen.

6b.2.2.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.4

6b.2.2.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.5

6b.2.2.6 Pris

Priserne for klippekort er anført i afsnit 9.

6b.2.2.7 Børn

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.7

6b.2.2.8 Hunde

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.8

6b.2.2.9 Gyldighedstid

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.9

6b.2.2.10 Kortsalg

Klippekort sælges i billetautomater på strækningen Århus - Grenaa samt i busserne.

Klippekort udstedes til et bestemt antal zoner.

6b.2.2.11 Tilkøb

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.11

6b.2.2.12 Ombytning/ændring

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.12

6b.2.2.13 Billetkontrol

Passageren skal stemple sit klippekort i automaten inden rejsens begyndelse.

6b.2.2.14 Pladsreservering

Er ikke aktuelt.

6b.2.2.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvis benyttede klippekort tilbagebetales af Århus amt, rutebilstationerne samt Århus H og Grenaa.

Ved tilbagebetaling beregnes et ekspeditionsgebyr på 25,00 kr.

Ved takstændring er klippekort købt før takstændringen gyldige indtil de er brugt op. Klippekort kan dog gøres ugyldige efter bekendtgørelse og vil i så fald kunne refunderes.

6b.2.2.16 Rejseafbrydelse

Der gælder bestemmelserne i afsnit 6b.2.1.16.

6b.2.3 Særlige billetter og kort

6b.2.3.0 Generelt

For særlige billetter og kort gælder de bestemmelser for månedskort, billetter og klippekort som efter deres natur kan komme til anvendelse.

6b.2.3.1 Pensionistbilletter/klippekort

Til personer på 65 år og derover og til modtagere af social pension udstedes kontantbilletter til pensionisttakst. Desuden udstedes særlige pensionistklippekort til 10 gange prisen på kontantbilletter.

Alder skal på forlangende dokumenteres ved fremvisning af kørekort, ID-kort eller lignende. Modtagere af social pension skal benytte DSB legitimationskort som dokumentation.

6b.2.3.2 Blinde

Blinde og stærkt svagtseende kan mod forevisning af gyldigt medlemskort til Dansk Blindesamfund rejse på billet til pensionisttakst. Dette gælder også for eventuel ledsager. Der ydes rabat på kontantbilletter. Ledsageren kan kun rejse til den lave takst sammen med den synshæmmede. Blinde og eventuel ledsager kan benytte det særlige pensionistklippekort.

Førerhunde befordres gratis.

Til blind med ledsager udstedes 2 billetter.

6b.2.3.3 Gruppebilletter

Århus amts salgssteder udsteder gruppebilletter til grupper på mindst 8 personer, som rejser samlet. Prisen på gruppebilletter beregnes ud fra prisen på klippekort.

Gruppebilletter er ikke gyldige til øvrige DSB tog i Århus Amt.

6b.2.3.4 Endagsbilletter

Århus amts salgssteder udsteder Endagsbilletter, som er gyldige i 24 timer efter udstedelsen. Endagsbilletter er gyldige til rejser overalt i Århus Amt.

Endagsbilletter er ikke gyldige til øvrige DSB tog i Århus Amt.

6b.2.3.5 Djursbilletter

Århus Amts salgssteder udsteder 1-dagsbilletter til Djurs Sommerland.

Djursbilletter er gyldige til rejse overalt i Århus Amt.

Djursbilletter er ikke gyldige til øvrige DSB tog i Århus Amt.

6b.2.3.6 Kattegatbilletter

Århus Amts salgssteder udsteder 1-dagsbilletter til Kattegat Centret.

Kattegarbilletter er gyldige i til rejse overalt i Århus Amt.

Kattegatbilletter er ikke gyldige til øvrige DSB tog i Århus Amt.

6b.2.3.7 Børnehaver

Grupper af børn fra børnehaver, vuggestuer, dagpleje (ikke børnehaveklasser) kan rejse på en voksenbillet eller klippekort pr påbegyndt gruppe på 4 børn. For voksne ledsagere betales normal takst.

Reglen gælder i givet fald hele gruppen.

6b.2.3.8 Cykelbilletter/Cykelklippekort.

Der gælder bestemmelserne i afsnit 8.4. Billetterne er ikke gyldig i bus.

6b.3 Uddannelseskort

Uddannelseskort udstedes i henhold til Undervisningsministeriets regler.

Uddannelseskort er gyldigt , når det er forsynet med postvæsenets (bankens) eller trafikafdelingens kvittering.

Kortet kan indenfor tidsgyldighedsperioden benyttes til et ubegrænset antal rejser i de zoner, som fremgår af kortet.

Kortet er gyldigt på hverdage (mandag - fredag). På fredage skal påstigning ske senest klokken 18.00. Kortet er ikke gyldigt 24. - 31. december.

Uddannelseskort udstedt af Århus Amt, er kun gyldigt i rutebilerne. Kortet kan ikke bruges i bybusser, lokalruter eller i tog.

Uddannelseskort, som er udstedt af DSB er kun gyldige i DSB tog.

Bestilling af uddannelseskort skal ske skriftligt og gennem skolen.

6b.4 Skolekort

Skolekort udstedes til folkeskoleelever.

Et skolekort består af etui, stamkort med et fastsiddende foto og indstikskort (værdiindlæg). Kortet er personligt og må ikke overdrages til eller benyttes af andre end den, det er udstedt til.

Kortet forevises åbent ved enhver påstigning.

Skolekort er gyldigt til rejse i de zoner, der fremgår af kortet.

Skolekortet er ikke gyldig til befordring lørdage, søn- og helligdage samt 24. - 31. december. På fredage skal påstigning ske senest klokken 18.00.

Som påstigningstidspunkt regnes bussens planmæssige afgangstid. Afvigelser fra disse regler vil være påtrykt det enkelte skolekort.

Skolekort udstedes af Århus amt og er kun gyldigt i rutebilerne. Kortet kan ikke bruges i bybusser eller tog.

Versioner

  1. 1996-01-21 · til 1996-05-29