Kommentar til afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelsen - SM-U-5-95 - om godtgørelse for varigt men ved étab af særlige færdigheder ved fingerskader (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1996/19151@1996-02-28/da
Indhold
Den Sociale Ankestyrelse udsendte den 15. december 1995 SM U-5- 95 til belysning af spørgsmålet om godtgørelse for varigt men som følge af »tab af særlige færdigheder« ved fingerskader.
I SM'en er beskrevet 3 tilfælde, hvor Ankestyrelsen har taget stilling til spørgsmålet om fra-vigelse/forhøjelse af mengraden efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende mentabel. Anke-styrelsen vurderede, at skaderne havde givet de skadelidte ganske specielle ulemper i det daglige, der ikke kunne sidestilles med de ulemper, der i almindelighed følger af de omhandlede skader. Der kunne derfor ydes godt-gørelse for »tab af særlige færdigheder«.
Regler og praksis:
Efter § 33, stk. 1, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade tilkommer der en skadelidt godtgørelse, hvis en arbejdsskade har påført den pågældende varigt men. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis mengraden fastsættes til mindre end 5%.
Efter § 33, stk. 2, fastsættes mengraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livs-førelse.
Der skal således tages hensyn til de gener eller ulemper, som de skadelidte kommer ud for i den daglige tilværelse både i og uden for arbejdet.
I den forbindelse tænkes der bl.a. på følgende:
1) Indskrænkninger, som skaden medfører i dagligdagen - såsom at sørge for egne fornødenheder, klæde sig på, spise, færdes, læse etc. - eller blot det øgede besvær med at gennemføre disse gøremål,
2) begrænsninger eller be-sværliggørelse ved deltagelse i sport, kulturelle eller sam-fundsmæssige aktiviteter og andre fritidsinteresser.
Til brug for vurderingen af, hvilke ulemper, der følger af en given skade, har Arbejds-skadestyrelsen udarbejdet en mentabel, der i form af procenttal angiver størrelsen af det men, der i almindelighed må være følgen af en række nærmere angivne skader. Udgangspunktet for mentabellens procenttal er, at uanset erhverv, alder, køn, bopæl etc., bedømmes ulemperne af en given skade stort set ens, det vil sige, at samme skade udløser samme erstatning.
Det er vigtigt at slå fast, at mentabellen er en normaltabel med vejledende satser. Der kan derfor ske fravigelser af disse satser, når der i konkrete tilfælde foreligger ganske særlige for-hold.
Mentabellen kan således f.eks. fraviges i tilfælde, hvor skaden giver en skadelidt ganske spe-cielle ulemper i det daglige. Der tænkes her på ulemper, der ikke kan sidestilles med de ulemper, der i almindelighed følger af skaden.
De konkrete sager:
Indledningsvis bemærkes, at følgerne efter fingerskaderne i de 2 første sager med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens men- tabel ikke kunne vurderes til en mengrad på 5% eller derover, og at følgerne i den 3. sag højst kunne vurderes til en mengrad på 5%.
I sag nr. 1 tilkendte Ankestyrelsen en maskinmontør godtgørelse for varigt men på 5%.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at skadelidte havde mistet en del af det yderste stykke på 2. finger, og at skaden havde medført nedsat følsomhed og be-vægeindskrænkning i fingerens yder- og mellemstykke. Dette havde bevirket særlige gener i skadelidtes erhverv på grund af manglende pincetgreb.
Skadelidte var efter det oplyste ikke i stand til at arbejde med finmekanik. Han kunne heller ikke anvende det almindelige værktøj som maskinmontør, og han kunne ikke tage om en skrue og samle f.eks. små møtrikker med højre 1. og 2. finger.
I sag nr. 2 tiltrådte Anke-styrelsen, at en maskinsnedker havde fået tilkendt godtgørelse for varigt men på 5%.
Ankestyrelsen lagde ved af-gørelsen vægt på, at skadelidte havde ar og forringet pincetgreb, der bl.a. havde medført vanskeligheder i hans daglige ar-bejde.
Skadelidte havde mistet et stykke af blommen på højre tom- melfinger. På grund af følger i form af lettere føleforstyrrelser svarende til tommelfingerens top, kunne skadelidte ikke længere føle overflader m.v. på emnerne. Skadelidte måtte derfor i stedet anvende synets hjælp og venstre hånd ved visse dagligdags arbejdsmanøvrer. Skade-lidte havde endvidere svært ved at skifte værktøj på maskinerne og efterfølgende finjustere, hvilket han brugte tommelen meget til.
I sag nr. 3 forhøjede Anke-styrelsen en sløjd- og musik-lærers godtgørelse for varigt men fra 5% til 8%. Godtgørelsen på 5% var begrundet med smerter og nedsat bevægelighed i højre hånds 3. finger.
Ankestyrelsen lagde ved af-gørelsen vægt på, at skadelidte skulle have gjort 3. fingers mellemled stift samt, at han herved som musiker ville få en ganske særlig ulempe i det daglige.
Skadelidte var ikke længere i stand til at spille på klarinet og guitar, ligesom han havde svært ved at håndtere værktøj og lignende.