Gelex

Kommentar til afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse - om forståelsen af SM 0-109-93 - hvornår er der tale om rådgivning og vejledning (* 1)

GældendeVersion 1996-02-28
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1996/19152@1996-02-28/da

Indhold
  1. Indledning

Ankestyrelsen har efter ud-sendelsen af SM 0-109-93 om støtte efter bistandslovens §§ 28 og 29 til ergoterapeutisk be-handling, rådgivning og vej-ledning modtaget forespørgsler om, hvorledes meddelelsen nærmere skal forstås.

Den konkrete sag vedrørte en familie med et 5-årigt barn med svær spastisk lidelse og deraf følgende motoriske problemer. Barnet gik i specialbørnehave og var engang imellem indskrevet i en specialinstitution. Begge steder blev barnet trænet for den spastiske lidelse.

Forældrene fandt, at de i om-gangen med drengen havde behov for vejledning i, hvordan de skulle tackle de dagligdags problemer i hjemmet, der opstod i forbindelse med drengens handicap.

Kommunen stillede en privat-praktiserende ergoterapeut til rådighed for familien i nogle timer om ugen i en periode. Støtten blev givet i form af ergo-terapeutisk træning af barnet og samtidig vejledning af for-ældrene.

Efter Ankestyrelsens vurdering indgik råd og vejledning som et væsentligt moment i støtten. Dette sammenholdt med at arrangementet måtte formodes at være af begrænset varighed og tog sigte på at sætte familien i stand til selv at løse de praktiske problemer ved barnets handicap gjorde, at styrelsen fandt, at støtten kunne ydes efter bi-standslovens bestemmelse i §§ 28 og 29, selvom der indgik ergoterapeutisk træning af barnet som led i støtten.

Det vil sige, at hjælpen hverken skulle ydes som en merudgift ved forsørgelsen i hjemmet efter bistandslovens § 48 eller som hjælp til behandling efter bi-standslovens § 46 a.

Et af de spørgsmål Anke-styrelsen har fået stillet er, om en kommune kan afvise en an-søgning om ergoterapeutisk konsulentbistand, hvis ansøg-ningen er anbefalet af læge, skole eller terapeut.

Efter Ankestyrelsens opfattelse kan spørgsmålet ikke besvares entydigt. Det er kommunens ret og pligt at tage stilling til, om der er behov for råd og vejledning, og om der som led i støtten skal indgå ergoterapeutisk træning. I mange tilfælde vil det være naturligt før afgørelsen træffes at indhente udtalelser fra sag- kyndige, som har mulighed for at vurdere, om der er behov for den sammensatte støtte, som ergo-terapeutisk behandling, råd og vejledning er. Hvis ansøgningen indgives alene med det sigte at træne/behandle barnet, kan der ikke ydes støtte efter de om- handlede bestemmelser, men støtten må i givet fald ydes efter bistandslovens § 46 a.

Et andet spørgsmål har været, hvorlænge hjælpen kan ydes.

Heller ikke dette spørgsmål kan besvares generelt, men må afgøres efter en konkret vur-dering i det enkelte tilfælde. I praksis vil det næppe være muligt første gang hjælpen ydes, endeligt at tage stilling til hvor længe hjælpen skal løbe. Men ved sagens fornyede behandling, eventuelt i flere omgange, må kommunen tage stilling til spørgsmålet. Ved vurderingen må det haves for øje, at støtten går ud på at sætte forældrene i stand til selv at løse de praktiske problemer ved barnets handicap. Hvis støtten går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål og antager karakter af støtte til behandling af barnet, må eventuel fortsat hjælp ydes efter bistandslovens § 46 a.

Sammenfattende kan Anke-styrelsen konkludere, at der er tale om rådgivning og vejledning når hjælpen ydes med henblik på at gøre forældrene i stand til selv at løse de problemer, herunder med træning af barnet, der kan opstå i forbindelse med at have et handicappet barn i hjemmet.

Versioner

  1. 1996-02-28