Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1996/3650@1996-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Indledning

Arbejde ved skærmterminaler er omfattet af arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler. Det er navnlig følgende regler, der finder anvendelse:

- Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse

- Bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler

- Bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler

- Bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning

- Bekendtgørelse nr. 847 af 20. september 1996 om ændring af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning

- Bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler

- Bekendtgørelse nr. 186 af 14. marts 1994 om ændring af bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler

- Bekendtgørelse nr. 1181 af 18. december 1992 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Herudover gælder der - afhængig af arbejdets nærmere karakter - særlige regler i bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 om arbejde ved skærmterminaler. Bekendtgørelsen gennemfører EF-regler: Direktiv af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler.

Denne At-anvisning oplyser om de relevante bestemmelser i de almindelige regler. Anvisningen gengiver endvidere med kursiv de særlige bestemmelser i bekendtgørelsen om arbejde ved skærmterminaler og giver vejledning om, hvornår de finder anvendelse, og hvorledes de kan opfyldes.

En At-anvisnings vejledende retningslinier er således ikke retsregler på samme måde som en bekendtgørelse. Anvisningen beskriver, hvorledes en eller flere bekendtgørelser efter Arbejdstilsynets bedste skøn kan opfyldes og efterleves.

Virksomheder, der følger At-anvisningens råd og vejledninger, vil derfor normalt ikke blive stillet over for yderligere krav fra Arbejdstilsynet.

Virksomhederne kan, hvis omstændighederne efter deres eget skøn viser, at det er muligt at opfylde bekendtgørelsernes retskrav på en for dem bedre måde end den i anvisningen beskrevne, frit vælge deres egne løsningsmodeller. Det afgørende er, at loven og bekendtgørelserne overholdes og efterleves, og ikke hvilken metode der vælges for at nå målet.

En skærmterminalarbejdsplads er et system bestående af en skærmterminal, eventuelt udstyret med tastatur eller andet indlæsnings-/styringsudstyr (mus m.v.), og/eller det programmel, der bestemmer samspillet menneske/maskine, samt øvrigt tilbehør, herunder disketteenhed, telefon, modem, printer, konceptholder, arbejdsstol og arbejdsbord eller arbejdsflade samt de nærmeste omgivelser.

1. Almindelige regler

1.2. Ved arbejde med skærmterminaler vil især to bestemmelser i bekendtgørelse om arbejdets udførelse finde anvendelse:

- § 4, stk. 1 om forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller langt sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

- § 17 om unødig fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Ifølge § 5 i ovennævnte bekendtgørelse skal det bl.a. ved indførelse af ny teknologi sikres, at arbejdsmiljøet bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens almindelige og specielle krav. Efter § 6, stk. 1 i samme bekendtgørelse skal virksomhedens sikkerhedsorgnisation deltage i planlægningen af arbejdet, herunder bl.a. indførelse af ny teknologi, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet, jf. bekendtgørelsens kapitel 5. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte deltage i planlægningen af indførelse af ny teknologi, jf. § 6, stk. 2, samt i kontrollen med arbejdsmiljøet jf. bekendtgørelsens kapitel 5.

1.3. I bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler finder navnlig følgende bestemmelser anvendelse: § 23, stk. 1, hvorefter et teknisk hjælpemiddel skal være konstrueret, udført og udstyret således, at betjening af det kan udføres uden fare for sikkerhed eller sundhed, og uden at andre udsættes for fare. § 26, stk. 2, hvorefter betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt og være godt belyst.

1.4. Ifølge § 19 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning skal arbejdspladsen, dvs. pladsen hvor den enkelte ansatte udfører et arbejde, være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at arbejdet kan udføres sikkert og i forsvarlige arbejdsstillinger.

1.5. Ifølge § 3 i bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler må arbejdsgiveren, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, kun lade arbejde udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler. § 3 giver mulighed for, at kræve skærmbrille til den ansatte, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Ifølge § 5, stk. 2 skal arbejdsgiveren sørge for, at de anvendte personlige værnemidler til enhver tid bl.a. yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører gener, passer til brugeren, om fornødent efter tilpasning, og vælges under hensyn til ergonomiske forhold og den ansattes helbred. Med hensyn til skærmbriller kan § 5, stk. 2 opfyldes ved, at den ansatte regelmæssigt får en passende undersøgelse af øjne og syn. Ifølge § 6, stk. 2 skal arbejdsgiveren afholde udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af personlige værnemidler, og denne har ejendomsretten hertil.

2. Særlige regler

2.1 Område

2.1.1 De særlige bestemmelser i bekendtgørelse nr. 1108 af 15. december 1992 finder ifølge § 3 anvendelse, når en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid anvender en skærmterminal.

2.1.2 Undtaget fra de særlige regler er dog arbejde ved:

1) edb-systemer i forbindelse med fører/betjeningspladser på køretøjer og maskiner

2) edb-systemer, installeret på eller i et transportmiddel, og som er beregnet til at styre/-overvåge transportmidlet

3) edb-systemer, der først og fremmest er beregnet til brug for andre end de ansatte

4) bærbare computere (PC'ere), som ikke fast bruges på en arbejdsplads

5) regnemaskiner, kasseapparater og alt udstyr, der har et lille display til at vise data eller måleværdier, som er nødvendige for den direkte anvendelse af dette udstyr

6) traditionelle skrivemaskiner med display.

Ved sådant arbejde (fx lastbilchaufførers og maskinføreres arbejde med edb-system (nr. 1) og togføreres arbejde med edb-system (nr. 2)) gælder de almindelige bestemmelser jf. punkt 1.

2.1.3 Ved afgørelsen af, om et arbejde er omfattet af de særlige bestemmelser i bekendtgørelsen indgår en vis vurdering, jf. pkt. 2.1.1.

Som udgangspunkt for denne vurdering bør det som hovedregel lægges til grund, at bestemmelserne gælder for arbejde, hvor den ansatte så godt som daglig anvender en skærmterminal, og skærmen anvendes mere end ca. 2 timer dagligt.

I vurderingen bør jobtypen konkret tages i betragtning med henblik på at vurdere de faktorer, der har betydning for den fysiske og psykiske belastning. Navnlig følgende faktorer har betydning:

- hyppighed og varighed af de enkelte tidsrum, hvor skærmterminalen anvendes

- intensiteten af arbejdet ved skærmterminalen

- muligheden for at påvirke skærmterminalanvendelsens omfang og metoder

- andre faktorer, der har betydning for den fysiske og psykiske belastning.

Den konkrete vurdering af de nævnte faktorer kan derfor føre til, at et arbejde under 2 timer ved en skærmterminal bliver omfattet af de særlige bestemmelser.

Arbejdsgiveren bør i samarbejde med sikkerhedsorganisationen gennemgå samtlige skærmterminalarbejdspladser og vurdere, om det arbejde, der foregår her, er af en sådan karakter, at bekendtgørelsens særlige regler finder anvendelse. I virksomheder, hvor der ikke findes en sikkerhedsorganisation, bør arbejdsgiveren sammen med de ansatte gennemgå skærmterminalarbejdspladserne.

2.1.4 De særlige regler indeholder bestemmelser om:

- arbejdets tilrettelæggelse, se nærmere punkt 2.2

- undersøgelse af ansattes øjne og syn, se nærmere punkt 2.3

- skærmterminalarbejdspladsens indretning, se nærmere punkt 2.4.

Reglerne trådte i kraft den 1. januar 1993.

For skærmterminalpladser gælder en særlig overgangsordning.

Skærmterminalarbejdspladser, der er taget i brug efter 1. januar 1993, skal opfylde bekendtgørelsens krav.

Skærmterminalarbejdspladser, der er taget i brug inden den 1. januar 1993 kan indtil 1. januar 1997 anvendes uændret, hvis de opfylder de almindelige krav til arbejdspladsen. Senest 1. januar 1997 skal kravene i bekendtgørelsens bilag opfyldes.

I de tilfælde, hvor andre elementer end selve skærmterminalen udskiftes ved arbejdspladser, der er taget i brug inden den 1. januar 1993, skal de nye elementer opfylde bekendtgørelsens krav.

2.2 Arbejdets tilrettelæggelse

»Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller, hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige påvirkninger undgås« (§ 4).

Det er arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdet ved skærmterminalarbejdspladsen tilrettelægges på en sådan måde, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejde ved skærmterminaler gennem længere tid kan give problemer med øjnene/synet (»grusfornemmelser«, »træthed i øjnene«, midlertidigt dobbeltsyn m.v.) samt hovedpine. Ligeledes er besvær fra muskler/led i nakke-, skulder- og armregion hyppigt forekommende ved brug af skærmterminaler i længere tid. Endelig kan for lange svartider og systemnedbrud være psykisk belastende.

Et typisk belastningsmønster for ensidigt, bundet og intensivt skærmterminalarbejde vil som regel kunne forebygges ved, at arbejdet ved skærmterminalen afbrydes af perioder med arbejde, hvor belastningsmønsteret er forskelligt fra det, som karakteriserer det ensidigt, bundne og tempoprægede skærmarbejde.

Hvis skærmarbejdet indebærer fastlåst/bundet siddende arbejde, kan andre hensigtsmæssige arbejdsfunktioner bestå i muligheden for at stå eller bevæge sig fysisk omkring (fx arkivering, skrankearbejde eller kundebetjening).

Hvis skærmarbejdet kun stiller få krav til viden og kunnen, bør det tilstræbes, at de opgaver, der veksles over til, stiller bredere og mere udfordrende krav - fx planlægning, samarbejde og kvalitetskontrol.

Hvor det ikke er muligt, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, skal skærmarbejdet afbrydes af pauser.

Pausernes placering, hyppighed og varighed bør afpasses efter skærmarbejdets ensidighed, intensitet og bundethed.

Ved en del arbejde med skærmterminal kan der arbejdes 1-2 timer uden ophold. Andre former for skærmarbejde kan kræve så intensiv opmærksomhed eller anstrengelse af synet, at der er behov for kortere arbejdsperioder.

2.3 Undersøgelse af de ansattes øjne og syn

»Den ansatte har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn:

1) inden arbejdet ved skærmterminalen påbegyndes

2) med jævne mellemrum herefter

3) når der opstår synsproblemer, der kan skyldes arbejdet ved skærmterminalen« (§ 6, stk. 1).

»Den ansatte skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til det pågældende arbejde, hvis de i stk. 1-2 eller stk. 3 nævnte undersøgelser viser, at dette er nødvendigt, og hvis den ansattes egne briller eller kontaktlinser ikke kan anvendes« (§ 6, stk. 4).

Arbejdsgiveren skal sikre den ansatte adgang til de nævnte øjen/synsundersøgelser uden udgifter og så vidt muligt inden for normal arbejdstid og har desuden pligt til at sørge for, at den ansatte får udleveret de nævnte briller eller kontaktlinser uden omkostninger for den ansatte.

Hvilke typer synskorrigerende hjælpemiddel, der vil være mest hensigtsmæssigt, afgøres efter en konkret vurdering af sagkyndige personer på området (fx optiker, øjenlæge).

Synsbesvær kan være en følge af en uhensigtsmæssigt indrettet skærmterminalarbejdsplads. Derfor skal det sikres, at arbejdsbord og arbejdsstol er indstillet, så den ansatte kan indtage en hensigtsmæssig arbejdsstilling. Endvidere bør skærmterminal, tastatur og manuskript i videst mulig udstrækning anbringes i samme synsafstand. Endvidere bør belysningen tilpasses.

2.4 Skærmterminalarbejdspladsens indretning

I bekendtgørelsens bilag er beskrevet en række krav til udstyret, arbejdspladsen og samspil datamat/menneske. Kravene, der er fremhævet med kursiv, finder anvendelse, hvis de nævnte elementer findes på skærmterminalarbejdspladsen, og hvis arbejdsopgavernes særlige krav eller karakteristika ikke forhindrer det.

2.4.1 Udstyr

a) Generelt

»Anvendelse af udstyret må ikke i sig selv udgøre en fare for den ansattes sikkerhed og sundhed«

b) Skærmen

»Tegnene på skærmen skal være veldefinerede og klart formet, de skal være tilstrækkelig store, og der skal være tilstrækkelig plads mellem tegn og mellem linier.

Billedet skal være stabilt, fri for flimmer og må ikke udvise ustabilitet af anden karakter.

Luminansen og/eller lyskontrasten mellem tegnene og baggrunden skal nemt kunne justeres af den person, der anvender skærmterminalen, og også let kunne indstilles efter ydre forhold.

Skærmterminalen skal uden besvær kunne drejes og vippes således, at den kan tilpasses brugerens behov.

Der kan ligeledes anvendes særskilt sokkel til skærmen eller indstilleligt bord.

Generende reflekser og spejlinger i skærmen skal undgås.«

Der en ligefrem proportional sammenhæng mellem kravet til tegnets størrelse og læseafstanden. Skærmen aflæses normalt i en afstand på 50-70 cm. Ved denne læseafstand bør store bogstaver være mindst 4 mm høje.

For at kunne skelne linierne klart bør der være en passende afstand mellem linierne. En linieafstand, der svarer til mindst halvanden gange højden af de store bogstaver, kan anvendes som vejledende mål.

For at opnå et klart, roligt og flimmerfrit billede bør genopfriskningsfrekvensen, det vil sige antal gange skærmbilledet gendannes pr. sekund, for farveskærme og skærme med lys baggrund (positiv skærm) være mindst 70 Hz. For skærme med mørk baggrund bør frekvensen være mindst 60 Hz.

Reguleringen af lyskontrast og luminans bør kunne foretages fra almindelig arbejdsstilling.

Hvis skærmen udelukkende eller overvejende bruges til tekstbehandling, kan det anbefales at bruge en skærm med lys baggrund (positiv skærm).

For at kunne tilpasses brugerens behov bør skærmen let kunne indstilles i højden og kunne anbringes i passende synsafstand (flyttes frem/tilbage).

Særskilt sokkel kan fx være en svingarm. Indstillelige borde findes i forskellige egnede typer, herunder sektionsopdelte.

Skærmens overflade bør være mat, så de generende reflekser og spejlinger undgås, jf. i øvrigt 2.4.2 b (belysning).

c) Indlæsning-/styringsudstyr

»Indlæsnings-/styringsudstyr (tastatur, mus m.v.) skal udformes, så hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser sikres.

Tastaturet skal kunne skråtstilles og være adskilt fra skærmen, således at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, der ikke fremkalder træthed i arme og hænder.

Der skal være tilstrækkelig plads foran tastaturet og andet indlæsnings-/styringsudstyr til, at brugeren kan hvile hænder og arme på bordpladen.

Tastaturet skal have en mat overflade for at undgå reflekser.

Tastaturet og tasterne skal udformes med henblik på at lette anvendelsen af tastaturet.

Symbolerne på tasterne skal fremstå med tilstrækkelig kontrast og være læselige i den anvendte arbejdsstilling.«

For at sikre hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser bør tastaturet være så fladt som muligt og bør i 3. tasterække ikke være højere end 3 cm. Og den samlede højde af bordplade og tastatur bør ikke overstige 5 cm.

Ved valg af mus bør der tages hensyn til udformning og betjeningsfunktion, så der opnås en neutral stilling for hånd og arm.

I nogle tilfælde vil det være en fordel, at den numeriske del af tastaturet er adskilt fra resten.

Der skal altid være plads foran og parallelt med tastaturet og andet indlæsnings-/-styringsudstyr. Dette skyldes dels, at udstyret skal kunne flyttes frit, og dels, at brugeren efter behov skal have mulighed for at aflaste skuldrene.

Under arbejde med tastatur kan der for eksempel være behov for støtte af håndled. Og ved brug af mus kan der i øget grad være behov for at støtte underarmen.

Når der ikke arbejdes med udstyret, men for eksempel læses korrektur på skærmen, bør der også være mulighed for at hvile hænder og arme på bordet.

Tasternes overflade bør være nedadbuet (konkav) eller plan med ophøjede kanter. Tasterne bør ikke være for følsomme, så de registrerer utilsigtede tasteanslag.

Tastaturets funktionstaster skal være placeret hensigtsmæssigt i relation til hændernes funktion og logisk i forhold til anvendelsessammenhæng og anvendelseshyppighed.

For at lette brugen af tastaturet bør funktionstaster være fremhævet ved en anden farve.

Signallyde bør kunne slås til og fra.

d) Arbejdsbord/-flade

»Arbejdsbordet eller arbejdsfladen skal have lavreflekterende overflade. Arbejdsbordet/-fladen skal være tilstrækkelig stor og muliggøre en fleksibel opstilling af skærm, tastatur, dokumenter og øvrigt tilbehør.

Konceptholderen skal være stabil og kunne indstilles i alle relevante retninger. Den skal under arbejdet være placeret således, at behovet for generende hoved- og øjenbevægelser mindskes mest muligt.

Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser forudsætter, at sidde- og arbejdshøjde kan tilpasses individuelt til personer og opgaver.

Dette opnås bedst ved at bruge borde, der er lette at indstille i højden jvf. At-meddelelse nr. 1.01.14 om Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på faste arbejdssteder.

For at skabe variation i arbejdet er det en fordel, at borde er konstrueret, så der er mulighed for at skifte mellem siddende og stående arbejdsstillinger.

Det er vigtigt, at bordet har en størrelse, der giver mulighed for at placere og opstille skærm, tastatur/mus, dokumenter og andet udstyr så det passer til den enkelte. Der skal således være plads til nødvendige materialer og plads til fralægning.

Bordets dybde og bredde bør være så stor - at skærmen efter type kan anbringes i passende synsafstand

- at der kan skabes plads til eventuel konceptholder og tastatur

- at der er plads til at hvile hænder og/eller arme på bordet

En del af arbejdsfladen bør kunne stilles skråt for at undgå belastning af nakken.

Manuskriptet bør anbringes mellem tastatur og skærm, hvorved hyppigt gentagne drejninger af hovedet undgås.

e) Arbejdsstol

»Arbejdsstolen skal være stabil, sikre brugeren bevægelsesfrihed og en hensigtsmæssig arbejdsstilling.

Stolesædet skal kunne indstilles i højden. Stoleryggen skal kunne indstilles i højden og skal kunne skråtstilles.

Der stilles en egnet fodskammel til rådighed for dem, der måtte ønske det«.

En god arbejdsstol bør indrettes på følgende måde:

- Sædet bør give mulighed for varieret siddestilling, fx ved indstilling af sædehældning.

- Sædedybden bør kunne reguleres, fx ved at justere sædet eller ryglænet alene eller i kombination.

- Sædepolstringen bør være afrundet ved forkanten, have en passende tykkelse og være af et materiale, der tillader huden at ånde og forhindrer fremadglidning.

- Stoleryggen (ryglænet) skal kunne indstilles i højde og hældning (skråtstilles) og bør være udformet, så det passer til lændesvajet.

- Sæde og ryglæn bør kunne indstilles og fastholdes uafhængigt af hinanden, og dette bør kunne ske let fra siddende stilling.

- Eventuelle armlæn bør være indstillelige. Hvis de er til gene, bør de let kunne fjernes.

2.4.2 Arbejdspladsen

a) Pladskrav

»Skærmterminalarbejdspladsen skal være dimensioneret og indrettet således, at der er tilstrækkelig med plads til at skifte arbejdsstilling og arbejdsbevægelser.«

Der bør være fri plads til benene i enhver arbejdsposition, så der er plads til at dreje på stolen, rejse sig og sætte sig.

b) Belysning, støj m.v.

»Almenbelysning og særbelysning (arbejdslamper) skal sikre tilstrækkelig belysning og en passende kontrast mellem skærm og omgivelser under hensyntagen til arbejdets karakter og brugerens synsbehov.

Generende blænding og reflekser på skærmen eller andet udstyr skal undgås ved at samordne indretningen af lokaler og skærmterminalarbejdspladser med placeringen og kunstige lyskilders tekniske egenskaber.«

Generende blænding og reflekser kan undgås ved at placere skærmen i nogen afstand fra vinduerne med synsretningen parallelt med vinduerne.

»Skærmterminalarbejdspladsen skal være indrettet således, at lyskilder, såsom vinduer og andre åbninger, gennemsigtige eller gennenskinnelige vægge samt lysfarvet udstyr eller lysfarvede vægge ikke forårsager direkte blænding og ikke medfører generende reflekser på skærmen. Vinduer skal være forsynet med en passende indstillelig afskærmning, som kan dæmpe det dagslys, der falder ind på skærmterminalarbejdspladsen.«

»Der skal i forbindelse med indretningen af skærmterminalarbejdspladsen tages hensyn til, at støj fra det dertil hørende udstyr navnlig ikke må virke forstyrrende på opmærksomheden eller samtalehæmmende.«

»Udstyr, der hører til skærmterminalarbejdspladser/-erne, må ikke frembringe så kraftig varme, at det kan være til gene for de ansatte.«

»Der skal tilvejebringes og holdes en passende luftfugtighed.«

»Stråling, der ikke stammer fra den synlige del af det elektromagnetiske spektrum, skal reduceres mest muligt af hensyn til beskyttelsen af den ansattes sikkerhed og sundhed.«

For at opfylde dette krav er det nyttigt, at arbejdsgiveren kan oplyse virksomhedens sikkerhedsorganisation om skærmterminalernes strålingsniveau.

2.4.3 Samspil datamat/menneske

»Arbejdsgiveren skal ved udarbejdelse, valg, indkøb og ændringer af programmer samt ved fastlæggelse af arbejdsopgaver, der medfører anvendelsen af skærmterminaler, tage hensyn til følgende faktorer.«

»Programellet skal være tilpasset det arbejde, der skal udføres.«

»Programellet skal være let at anvende og om nødvendigt kunne tilpasses brugerens kundskabs- og erfaringsniveau; der må ikke anvendes kvantitativ eller kvalitativ kontrol uden de ansattes vidende.«

»Systemerne skal give de ansatte oplysninger om arbejdets forløb.«

»Systemerne skal give oplysningerne i et format og en rytme, der er tilpasset brugerne.«

»Der skal anvendes ergonomiske principper især med henblik på brugerens arbejde med data.«

a) For at skærmterminalen skal kunne fungere som et effektivt værktøj i det daglige arbejde, er det vigtigt, at programmellet vælges og udformes med udgangspunkt i den ansattes behov samt de krav, der stilles til arbejdsopgaverne.

Dialogen (samspillet) mellem den ansatte og programmellet bør være konstrueret på en måde, der letter anvendelsen, og som er hensigtsmæssigt set i forhold til de arbejdsopgaver, der skal løses ved hjælp af programmellet.

b) Gennem en tilpasning af dialogen til arbejdsopgaven støttes en effektiv og fyldestgørende opgaveløsning. Denne tilpasning kan bl.a. ske ved:

- at skærmbilledet opbygges, så det svarer til den rutinemæssige opgaveløsning

- at det gøres muligt for brugeren at gemme en sammenhængende række af handlinger/kommandoer og at genbruge denne sekvens ved hjælp af en simpel reference (fx en bestemt tast eller ikon)

- at det sikres, at sammenhængende data eller ofte anvendte data kan samles på samme skærmbillede.

c) For at sikre, at et programmel er let at anvende, bør dialogen give mulighed for, at ny viden og færdigheder i programmellet let kan tilegnes. Dette kan bl.a. opnås ved:

- at regler og bagved liggende begreber for programmellet er tilgængelige for den ansatte

- at programmellet støtter genindlæring.

For at sikre at løsning af arbejdsopgaven er det primære i samspillet, bør dialogen være opbygget, så det tilsigtede resultat opnås med ingen eller minimale korrektioner på trods af fejlagtigt input. Dette kan bl.a. opnås ved:

- at programmellet viser en fejlmeddelelse, der indeholder information om, hvad der er galt, og hvordan fejlen kan afhjælpes

- at det bliver muligt at rette en fejl uden at skifte dialogsystem

- at programmellet checker indtastningers gyldighed.

For at fremme samspillet mellem den ansatte og programmellet bør dialogen udformes således, at den er i overensstemmelse med den ansattes kendskab til arbejdsopgaven, uddannelse og erfaring samt alment accepterede normer. Dette kan bl.a. opnås ved:

- at dialogens udformning og fremtræden er ensartet inden for det samme dialogsystem

- at dialogen anvender et sprogbrug, der er kendt af den ansatte

- at dialogen, der anvendes til løsningen af opgaver, der ligner hinanden, er ensartet

- at dialogen fastholder den samme kommandostruktur og kommandoopbygning (syntaksregler) gennem hele dialogen.

For at sikre overensstemmelse mellem programmellet og den ansattes uddannelses- og erfaringsniveau skal dialogen tillade den ansatte at modificere programmellet efter egne evner og behov samt arbejdsopgavernes krav. Dette kan bl.a. opnås ved:

- at dialogen tilpasses den ansattes sprog, viden/erfaringer

- at dialogens hastighed kan tilpasses den individuelle arbejdsrytme

- at der - om muligt - kan vælges mellem flere dialogformer (fx menustyring eller kommandostyring)

- at hjælpe-/ledsagetekster kan tilpasses efter den ansattes erfaringsniveau.

d) For at sikre, at den ansatte orienteres om forløbet af arbejdsprocessen, bør hvert trin i dialogen være umiddelbart forståeligt via tilbagemeldinger fra programmellet eller forklares den ansatte, når denne måtte ønske det. Dette kan bl.a. ske ved:

- at programmellet er i stand til at give tilbagemelding på den ansattes handlinger, vise hvor man befinder sig i programmellet, og hvordan man forlader det

- at en uoprettelig (irreversibel) operation først skal bekræftes

- at programmellet viser, hvornår der er behov for input, hvilken kommando der udføres, hvilke operationer der er udført, samt hvilke operationer der på dette sted er mulige

- at tilbagemeldinger eller hjælpetekster vises i ensartet fagsprog (terminologi), som er hentet fra opgavens miljø.

e) For at sikre at samspillet foregår i en rytme og et format, der er fastsat af den ansatte, bør den ansatte have mulighed for at styre dialogen, indtil målet med arbejdsopgaven er nået. Dette kan bl.a. ske ved:

- at dialogens hastighed ikke bestemmes af programmellet

- at programmellet giver mulighed for at fortryde sidste operation, hvis denne kan føres tilbage (er reversibel), og opgaven tillader det

- at programmellet giver erfarne brugere mulighed for at skyde genvej i dialogen

- at det er muligt at stoppe uønskede output.

f) En dialog mellem den ansatte og maskinen (programmellet) bør opbygges efter følgende 7 software - ergonomiske principper for at sikre, at dialogen foregår på en hensigtsmæssig måde:

Dialogen skal være:

- velegnet til opgaven

- selvforklarende

- kontrollerbar for den ansatte

- i overensstemmelse med den ansattes forventninger

- fejltolerant

- velegnet for individuel tilpasning

- let at lære.

Jens Andersen

Versioner

1. 1996-12-01, til 2006-12-01