Måleteknisk direktiv. Nationale bestemmelser for handelsvægtlodder, midterste toleranceklasse (1) (MDIR 24.05-01)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/10007@1997-04-23/da
Indhold
I medfør af § 10, stk. 1, § 11 og § 16, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af 25. april 1996, fastsættes:
1. Direktivets område:
1.1. Bestemmelserne i nærværende direktiv med tilhørende bilag omfatter de i bilaget definerede lodder (handelsvægtlodder) af midterste toleranceklasse med en nominel værdi større end eller lig med 1g og mindre end eller lig med 50 kg.
1.2. Formålet med direktivet er at ajourføre og standardisere de hidtil gældende krav til nationale handelsvægtlodder, som disse var fastlagt i Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 1. november 1950 (Justerreglementet) og dertil knyttede bestemmelser fra Justervæsenet. Direktivet medfører ændringer af loddernes tolerancer, så de bliver overensstemmende med EØF-tolerancekravene til lodder af midterste toleranceklasse, medens de hidtil gældende udvendige former af lodder er bibeholdt, således at eksisterende lodder fortsat vil kunne anvendes.
2. Verifikation
2.1. Lodder af midterste toleranceklasse, som overholder bestemmelserne i bilag I, II eller III kan umiddelbart verificeres.
2.2. Specielle lodder, som mht. form og nominel masse afviger fra de i bilag I, II eller III beskrevne lodder, kan verificeres, såfremt de overholder bestemmelserne i bilag IV.
2.2.1. Specielle lodder må ikke anvendes til vejninger direkte over for publikum.
2.3. Verifikation foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i det relevante bilag.
2.4. Reverifikation skal foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse om måletekniske kontrolbestemmelser for måling af masse, samt når lodder har været udsat for forhold, der ændrer dem synligt i nævneværdig grad eller som ændrer loddernes masseindhold ud over den tilladte tolerance.
3. Udførende organer
3.1. Verifikation af lodder af midterste toleranceklasse udføres af laboratorier, som er bemyndiget hertil af Erhvervsfremme Styrelsen.
4. Ikrafttræden m.v.
4.1. Nærværende direktiv træder i kraft den 23. april 1997. Samtidig ophæves MDIR 24.05-01, udgave 1 af 01.06.1987.
Mette Holst
/P. Claudi Johansen
----------
(1) Dette måletekniske direktiv indeholder bestemmelser, der gennemfører rådsdirektiv 71/317/EØF af 26. juli 1971 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om bloklodder i den midterste toleranceklasse fra 5 til 50 kilogram og om cylindriske lodder i den midterste toleranceklasse fra 1 gram til 10 kilogram.
----------
BILAG I
JERNLODDER MED HANK
1. Form, materiale og udførelse. 1.1. Form: Keglestub: (med justerhulrum) med hank 1.2. Materiale: Lodlegeme: gråt støbejern, densitet ca. 7,1 g/cm3 Hank : blødt stål 1.3. Udførelse: Lodderne skal være fuldkantede med glatte overflader uden huller, revner eller slag- eller bearbejdningsmærker, tilført efter førstegangsverifikation.
2. Justerhulrum
Justerhulrummet lukkes med blyplombe efter justering med blyhagl. I nye lodder må blyhaglene efter justering højst optage en tredjedel af hulrummet.
3. Verifikationsstempel og dets placering.
Ved verifikation stemples blyplomben med verifikationsmærke (TS-logo med autorisationsnummer for bemyndiget verifikationslaboratorium) samt årstal i sekskantet ramme:
4. Angivelse og påskrifter.
4.1. Angivelse af den nominelle værdi samt evt. fabrikationsmærke skal være anbragt med ophøjede typer på lodlegemets øverste flade.
4.2. Den nominelle værdi skal angives i følgende form: 1/2 kg, 1 kg, 2 kg, 5 kg, 10 kg, 20 kg, eller 50 kg.
5. Dimensioner og fremstillingstolerancer.
5.1. De dimensioner, der skal overholdes, fremgår af nedenstående skitser og skema.
5.2. Dimensionerne er underlagt normale fremstillingstolerancer.
--------------------------------------------------------------------- DIMENSIONER i mm juster hulrum Nominel V lodværdi A B C D E F G H I J K L M N O cm3 --------------------------------------------------------------------- 1/2 kg 47 44 44 28 32 5 3 12 18 9 16 11 - 1 2 7 1 61 55 55 32 36 6 3 12 18 12 19 13 - 1 2 14 2 77 70 70 40 48 8 3 12 18 14 24 16 - 1 2 31 5 104 95 95 45 70 10 3 12 18 20 35 - 10 1 2 68 10 131 119 119 55 95 16 5 20 26 28 47,5 - 12 2 3 120 20 165 150 150 60 125 18 5 20 26 37,5 62,5 - 15 2 3 228 50 214 204 204 70 166 22 5 20 26 51 83 - 16 2 4 542 --------------------------------------------------------------------- 6. Tolerancer. --------------------------------------------------------------------- NOMINEL VÆRDI VERIFIKATIONSTOLERANCE i mg --------------------------------------------------------------------- 1/2 kg + 100 - 0 1 kg + 200 - 0 2 kg + 400 - 0 5 kg + 800 - 0 10 kg + 1600 - 0 20 kg + 3200 - 0 50 kg + 8000 - 0 ---------------------------------------------------------------------
7. Overfladebehandling
Om nødvendigt skal lodderne beskyttes mod korrosion ved et egnet, slidbestandigt og slagfast overtræk. Overfladebehandling med varmforzinkning eller maling med grundmaling og sort lak kan godkendes.
Bilag II
KEGLEDANNEDE MESSINGLODDER
1. Form, materiale og udførelse
1.1. Form : Keglestub
1.2. Materiale: Trukket messing
1.3. Udførelse: Lodderne skal være fuldkantede med glat overflade uden mærker.
2. Justering:
Lodderne er uden justerhulrum. Justering af nye lodder foregår ved afslibning af overskydende materiale fra standfladen. Slidte lodder større end 5 gram kan justeres med blyhagl i udboring i standfladen (mindste diameter). Udboringen lukkes med messingprop, som dækkes med stempel.
3. verifikationsstempel og dets placering:
Ved verifikation stemples lodder på standfladen med verifikationsmærke (TS-logo med autorisationsnummer for bemyndiget verifikationslaboratorium samt årstal i sekskantet ramme:
4. Angivelse og påskrifter:
4.1. Angivelse af den nominelle værdi samt evt. fabrikationsmærke skal være anbragt med forsænkede typer på loddets øverste flade (største diameter).
4.2. Den nominelle værdi skal angives i følgende form: 1 GRAM, 2 GRAM, 5 GRAM, 10 GRAM, 20 GRAM, 50 GRAM, 100 GRAM, 200 GRAM ELLER 1/2 KILOGRAM.
5. Dimensioner og fremstillingstolerancer:
5.1. De dimensioner, der skal overholdes, fremgår af nedenstående skitser og skema.
5.2. Dimensionerne svarer til lodmateriale af densitet 8,6 g/cm3 og er underlagt normale fremstillingstolerancer, som vil muliggøre overholdelse af loddernes tolerancer for masseindhold.
HANDELSVÆGTLODDER
--------------------------------------------------------------------- DIMENSION NOMINEL LODVÆRDI --------------------------------------------------------- (i mm) 500g 200g 100g 50g 20g 10g 5g 2g 1g --------------------------------------------------------------------- D1 53,33 39,30 31,19 24,76 18,24 14,48 11,49 8,47 6,72 D2 42,67 31,44 24,95 19,80 14,59 11,58 9,19 6,77 5,38 H 32,00 23,58 18,71 14,85 10,94 8,69 6,89 5,08 4,03 --------------------------------------------------------------------- H : D : D = 3 : 5 : 4 1 2 6. Tolerancer: --------------------------------------------------------------------- NOMINEL VÆRDI VERIFIKATIONSTOLERANCE i mg --------------------------------------------------------------------- 1 g + 5 - 0 2 g + 5 - 0 5 g + 10 - 0 10 g + 20 - 0 20 g + 20 - 0 50 g + 30 - 0 100 g + 30 - 0 200 g + 50 - 0 1/2 kg + 100 - 0 ---------------------------------------------------------------------
7. Overfladebehandling:
Om nødvendigt skal lodderne beskyttes mod korrosion ved et egnet slidbestandigt og slagfast overtræk. De kan poleres ved fremstillingen, men må ikke poleres under brugen, kun aftørres.
BILAG III
SÆRLIGE LODSTØRRELSER
1. Udover de i bilag II omhandlede messinglodder i sædvanlige, internationalt anerkendte lodstørrelser er følgende messinglodder i størrelserne 40 g, 125 g og 250 g indtil videre fortsat tilladt anvendt som almindelige handelsvægtlodder. Postlodderne må dog kun anvendes af postvæsenet.
1.1. Messinglodder, cylindriske med knap: 250 g og 125 g.
HANDELSVÆGTLODDER
MESSING
BILAG IV
SPECIELLE HANDELSVÆGTLODDER
1. Form materiale og udførelse. 1.1. Form: Specielle handelsvægtlodder kan have en vilkårlig form, som dog tydeligt skal være forskellig fra formerne for nationale- og EØF-handelsvægt- og præcisionslodder. 1.2. Materiale: Materiale af enhver art med en massefylde på 7 til 9,5 g/cm3 og af mindst samme hårdhed som støbemessing, med en korrosions- og slidfasthed, der mindst er lige så god som for gråt støbejern, og med en overfladestand, der mindst kan sammenlignes med overfladestanden af gråt støbejern, der er støbt omhyggeligt i en form af fint sand. Støbejern må ikke benyttes til lodder med en nominel værdi under 100 g. 1.3. Udførelse: Lodderne skal fremstå med fulde kanter og glatte overflader i former, som ikke umiddelbart kan ændres ved fastholdelse af fugt eller urenheder eller ved bearbejdning, uden at dette kan iagttages direkte.
2. Justerhulrum.
Såfremt loddet er forsynet med justerhulrum, lukkes dette med blyplombe efter justering med blyhagl. I nye lodder må blyhaglene højst optage en tredjedel af hulrummet.
3. Verifikationsstempel og dets placering.
Ved verifikationen mærkes loddet med verifikationsmærke (TS-logo med autorisationsnummer for bemyndiget verifikationslaboratorium samt årsmærke:
Mærkningen sættes for lodder med justerhulrum på den lille blyplade, der plomberer hulrummet. På lodder uden justerhulrum anbringes mærkningen på standfladen.
4. Angivelser og påskrifter.
Lodderne skal være tydeligt og holdbart (ved stempling eller støbning) mærket med nominel størrelse i kg eller g (og kan desuden være mærket med størrelse efter andre enheder (fx lb.)), ejernavn eller -logo og lodnummer.
1.2. Postlodder, messing, kegledannede med knap: 250 g og 40 g
1.3. Tolerancer:
--------------------------------------------------------------------- NOMINEL VÆRDI VERIFIKATIONSTOLERANCE i mg --------------------------------------------------------------------- 40 g + 20 - 0 125 g + 30 - 0 250 g + 50 - 0 ---------------------------------------------------------------------
5. Nominel størrelse
Specielle handelsvægtslodder kan have vilkårlige nominelle størrelser mellem 1 g og 50 kg.
6. Tolerancen for specielle handelsvægtlodder er lig med tolerancen for nærmeste mindre lod i nedenstående tabel:
--------------------------------------------------------------------- NOMINEL VÆRDI VERIFIKATIONSTOLERANCE i mg --------------------------------------------------------------------- 1 g + 5 - 0 2 g + 5 - 0 5 g + 10 - 0 10 g + 20 - 0 20 g + 20 - 0 50 g + 30 - 0 100 g + 30 - 0 200 g + 50 - 0 500 g + 100 - 0 1 kg + 200 - 0 2 kg + 400 - 0 5 kg + 800 - 0 10 kg + 1600 - 0 20 kg + 3200 - 0 50 kg + 8000 - 0 ---------------------------------------------------------------------
7. Overfladebehandling
Om nødvendigt skal lodderne beskyttes mod korrosion ved et egnet slidbestandigt og slagfast overtræk; de kan poleres.