Teknisk forskrift om uddannelse af sliskebesætninger (* 1)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/10012@1997-02-12/da
I medfør af § 6, § 11, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Stk. 1. Denne forskrift finder anvendelse på passagerskibe udstyret me d evakueringsslisker, Marine Evacuation Systems, herefter kaldet MES.
§ 2.
Stk. 1. I denne forskrift forstås ved: 1) "MES-uddannelse": En grunduddannelse i betjening af MES udført i henhold til et af sliskefabrikanten udarbejdet og af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelsesprogram. 2) "Driftsbesætning": Søfarende, der har gennemført en søfartsuddannelse. Fremgår af skibets besætningsfastsættelse. 3) "Sliskebesætning": Personer, der i henhold til skibets mønstringsrulle er udpeget til sliskebesætning. Uddannelse og øvelser
§ 3.
Stk. 1. MES-uddannelsen skal forestås af sliskefabrikanten eller af en af sliskefabrikanten uddannet og ved rederiet ansat navigatør.
Stk. 2. Følgende personer skal gennemgå en MES-uddannelse: 1) Alle medlemmer af driftsbesætningen. 2) Alle medlemmer af sliskebesætningen.
Stk. 3. Medlemmer af sliskebesætningen, der ikke i forvejen indgår i driftsbesætningen, skal forud for MES-uddannelsen have gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt sikkerhedskursus.
Stk. 4. Medlemmer af drifts- og sliskebesætningen skal med mellemrum af højst 24 måneder have genopfrisket MES-uddannelsen.
Stk. 5. I MES-uddannelsen kan anvendes en på skibet eller på land anbragt træningssliske, der betjenes efter samme princip, som den i passagerskibet installerede.
§ 4.
Stk. 1. I skibe udstyret med MES skal de ugentlige evakueringsøvelser indeholde træning i alle procedurer, som kræves ved udsætning af systemet frem til punktet umiddelbart før sliskens udløserhåndtag aktiveres. Skibsføreren skal herunder sikre sig, at MES-stationernes personale kan forklare deres opgaver. Tilsyn og registrering
§ 5.
Stk. 1. Søfartsstyrelsen fører stikprøvevise tilsyn med MES-uddannelsen og skal løbende holdes underrettet om planlagte uddannelsesdatoer.
Stk. 2. Instruktøren udfærdiger bevis til personer, der har gennemført MES-uddannelsen.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen skal efter afsluttet uddannelse have tilsendt en fortegnelse over hvilke deltagere (cpr.nr. og navn), der har gennemført uddannelsen.
Stk. 4. Deltagelse i øvelser skal registreres på den enkeltes personkort. Straffebestemmelse og ikrafttræden
§ 6.
Stk. 1. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller hæfte.
§ 7.
Stk. 1. Forskriften træder i kraft den 1. marts 1997.
Underskrift 1
Søfartsstyrelsen, den 12. februar 1997 FRANTZ MILLER /Kurt Skytte