Gelex

Personbefordringsreglement (PR) (* 1) Hovedafsnit 7. Pladsreservering

OphævetVersion 1997-06-01fra 1997-06-01 til 1997-09-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/17140@1997-06-01/da

Indhold
  1. Indledning

7 Pladsreservering

7.1 Generelt om pladsreservering

Bestemmelserne i dette afsnit gælder kun, såfremt der ikke i de efterfølgende afsnit er anført afvigende bestemmelser.

7.1.0 Indledning

Der kan foretages pladsreservering i siddevogne, liggevogne og sovevogne.

Der kan foretages pladsreservering i:

InterCity og InterCityLyn.

Imellem ovennævnte togs planmæssige standsningssteder undtagen til lokale rejser på Sjælland.

Togpersonalet kan sælge ledige pladser.

Når pladsbillet købes i toget, kan siddeplads ikke garanteres.

7.1.1 Bestillingssteder

Pladsreservering kan foretages på de fleste DSB stationer, så længe billetsalget på stationen har åbent.

Pladsreservering uden for de anførte åbningstider kan også ske ved personlig henvendelse, så længe billetsalget på stationen er åbent.

7.1.2 Bestilling

Plads kan reserveres fra kl 08.00 samme dato 2 måneder forud for rejsedagen.

Pladsreservering er normalt ikke betinget af samtidig køb eller forevisning af billet.

7.1.3 Afhentning af pladsbilletter

Forudreserverede pladsbilletter skal afhentes senest 15 min før togets afgang fra afrejsestationen

De generelle afhentningsfrister kan afvige i forbindelse med højtider.

Afhentningsfristerne kan dog fraviges, hvis forholdene taler herfor.

7.1.4 Regler for benyttelsen

En pladsbillet giver indehaveren ret til en bestemt plads i toget over en bestemt strækning, såfremt gyldig billet eller kort samtidig forevises.

Efter indstigning i toget på den anførte afrejsestation, skal den reserverede plads straks indtages. I modsat fald kan DSB disponere over pladsen til fordel for en anden passager.

7.1.5 Tilslutningsreservering

Skal rejsen foretages med 2 eller 3 tog i direkte forlængelse af hinanden, kan der reserveres plads i alle togene mod betaling af kun et pladsbilletgebyr. En betingelse er dog, at bestillingerne foretages samtidig. Bestemmelsen om tilslutningsreservering gælder også ved rejser som er en kombination af flere togtyper. I disse tilfælde betales altid for den dyreste pladsbillettype.

7.1.6 Pladsreservering til børn

Til et barn kan der bestilles og reserveres plads således:

- til et barn fra det fyldte 4. år til og med det 11. år (og til et barn under 4 år hvortil der forlanges særskilt plads) købes pladsbillet til fuld pris.

- til 2 børn under 12 år, som uden gener for andre passagerer kan dele en plads, skal der kun betales for et pladsbilletgebyr.

- til børn under 4 år kan der reserveres Familieplads. Disse børn skal ikke betale almindelig billet.

7.1.7 Pladsreservering til hunde

Bestemmelserne findes i hovedafsnit 8.3.

7.1.8 Afbestilling/Ændring

Afbestilling/ændring af plads skal ske til et salgssted, der kan udstede pladsbillet. Det skal ske indenfor salgsstedets normale åbningstid og senest umiddelbart før det pågældende togs afgang fra påstigningsstationen.

7.1.9 Tilbagebetaling

Bestemmelserne findes i hovedafsnit 11.

7.1.10 Billetkontrol

Ved billetkontrollen skal foruden gyldig billet eller kort forevises gyldig pladsbillet i de tilfælde, hvor en pladsbillet kræves.

Billetten skal være gyldig mindst til den station, hvortil pladsbilletten er bestilt. Til passagerer, som rejser uden pladsbillet på strækninger, hvor pladsbillet kræves, udstedes der i toget en pladsbillet til samme betaling, som for forudreserverede pladsbilletter.

7.2 InterCity og InterCityLyn

7.2.0 Indledning

InterCity kører på strækningerne:

Thisted-Herning-København H

Frederikshavn-Århus-København H

Struer-Esbjerg-København H

Sønderborg-Kolding-København H

Padborg-Kolding-København H

Kalundborg-København H

InterCityLyn kører på strækningerne:

Aalborg-Århus-København H

Esbjerg-København

Der kan reserveres plads i InterCity mellem København H og Ringsted/Slagelse/Korsør eller omvendt, men først fra dagen før rejsedagen. Der kan endvidere reserveres plads til InterCity til lokale rejser på strækningen København - Kalundborg eller omvendt.

7.2.1 Pladstyper

I InterCity findes følgende pladstyper

Business

Standard

Hvileplads

Familieplads

Kørestolsplads

Barnevognsplads

I InterCityLyn findes følgende pladstyper:

Business Plus (Særlig billet kræves. Oplysninger kan fås på stationen)

Business

Kørestolsplads.

7.2.2 Almindelige bestemmelser

Hvis intet andet er anført gælder de bestemmelser i afsnit 7.1 der efter deres natur kan komme til anvendelse.

7.2.3 Bestilling

Plads til InterCity og InterCityLyn vil normalt kunne reserveres indtil umiddelbart før planmæssig togafgang fra påstigningsstationen, dog senest kl 23.00.

Der kan maksimalt reserveres op til 36 samlede pladser.

7.2.4 Betaling for siddeplads

Ved rejse med InterCity gælder:

- Der er ikke krav om pladsbillet på Business. Der er mulighed for pladsreservering og pladsbilletten er gratis.

- På Standard, Hvile- og Familieplads er der krav om pladsbillet.

Pladsbilletten koster 20,00 kr, som uanset strækning betales pr. person i følgende tilfælde:

1. Når der foretages forudreservering.

2. Ved rejser over Storebælt.

3. Ved lokale rejser på Sjælland.

4. Ved rejse på strækningerne Nyborg - Århus (eller omvendt) i følgende tidsrum:

- mandage - torsdage mellem kl 07.30 og 18.00 (inkl)

- fredage mellem kl 07.30 og 21.30 (inkl)

- lørdage mellem kl 09.00 og 15.00 (inkl)

- søn- og helligdage mellem kl 11.00 og 21.30 (inkl)

5. Ved rejse på strækningerne:

- Århus-Aalborg, Fredericia-Esbjerg og Fredericia-Herning eller omvendt i følgende tidsrum:

- fredage og søn- og helligdage mellem kl 13.00 og 20.30 (inkl)

6. Når det af DSB Køreplan fremgår, at toget kun kan benyttes med pladsbillet.

b) InterCityLyn

Ved rejse med InterCityLyn er der ikke krav om pladsbillet, men der er mulighed for pladsreservering. Pladsbilletten er gratis.

7.3 Reserveret

7.4 Nattog

7.4.0 Indledning

Nattog kører på strækningerne

Frederikshavn-Århus-København H

Struer-Herning-København H

Esbjerg-Kolding-København H

- og omvendt

I Nattog findes følgende pladstyper

Liggeplads på 2. klasse Soveplads på 2. klasse (Tourist (tosengskupe) Soveplads på 1. klasse (Special (ensengskupe) Siddeplads på 2. klasse

7.4.1 Almindelige bestemmelser

Hvis intet andet er anført gælder de bestemmelser i afsnit 7.1 der efter deres natur kan komme til anvendelse.

7.4.2 Bestilling

Plads til nattog vil normalt kunne reserveres indtil ca 3 timer før afgang fra udgangsstationen.

7.4.2.1 Bestilling af soveplads

Soveplads kan i Danmark bestilles ubegrænset tid i forvejen. Tildeling af soveplads sker tidligst kl 08.00 samme dato 3 måneder forud for rejsedagen. Rejsedagen skal her betragtes som datoen for togets afgang fra udgangsstationen.

Forudreservering til samme dag i retningen fra København H slutter kl 20.15 og retningen fra Frederikshavn kl 19.00.

7.4.3 Betaling for siddeplads

Uanset strækning betales pr person ved rejse med nattog:

- liggeplads 65,00 kr - soveplads 1. klasse 300,00 kr - soveplads 2. klasse 160,00 kr - siddeplads 20,00 kr

i følgende tilfælde

1. Når der foretages forudreservering.

2. Når de gennemgående vogne over Storebælt benyttes, også ved rejser der ikke passerer Storebælt.

3. Når det af DSB Køreplan fremgår, at toget kun kan benyttes med pladsbillet.

7.4.4 Pladsreservering til børn

Liggeplads

En voksen passager har lov til at dele sin liggeplads med et barn under 12 år, uden at der skal købes særskilt liggepladsbillet til barnet. Hvis der til et barn under 12 år ønskes særskilt liggeplads, skal der købes liggepladsbillet til fuld pris og 2. klasses billet til halv pris.

For 2 børn, som deler en liggeplads, skal der købes een liggepladsbillet til fuld pris. Såfremt begge børn er fyldt 4 år, skal der endvidere købes en 2. klasses billet til til fuld pris, medens der i andre tilfælde kun skal købes en 2. klasses billet til halv pris.

Soveplads

En soveplads må kun benyttes af 2 personer, når den ene eller begge er under 10 år.

Børns benyttelse af sovepladser

--------------------------------------------------------------------- Alder Sovepladsbenyttelse Sovepladsgebyr Jernbanebillet --------------------------------------------------------------------- 1 barn uden egen soveplads intet ingen under 4 år med egen soveplads 1 soveplads 1 barnebillet --------------------------------------------------------------------- 2 børn med een soveplads 1 soveplads 1 barnebillet under 4 år --------------------------------------------------------------------- 1 barn uden egen soveplads intet 1 barnebillet 4-9 år med egen soveplads 1 soveplads 1 barnebillet (inkl) --------------------------------------------------------------------- 2 børn med en soveplads 1 soveplads 2 børnebilletter 4-9 år (inkl) --------------------------------------------------------------------- 10-11 år barnebillet 1 barn 12 år eller mere 10 år voksenbillet eller mere altid egen soveplads 1 soveplads ---------------------------------------------------------------------

Børn under 10 år, der rejser alene eller ikke kan anbringes sammen med forældre/ andre ledsagere, skal normalt placeres i en damekupe , mens børn, der fyldt 10 år, i alle tilfælde placeres som voksne (herre h.h.v. dame).

7.4.5 Pladsreservering for grupper

Liggeplads

Grupper betaler samme liggepladsgebyr som individuelle passagerer.

Dog ydes:

- 1 gratis liggeplads, når der betales for 15 liggepladser

- 2 gratis liggeplads, når der betales for 33 liggepladser

- 3 gratis liggeplads, når der betales for 64 liggepladser o.s.v.

Det er ikke tilladt fiktivt at opdele gruppen i mindre grupper for at opnå flere gratis pladser.

Soveplads

Grupper betaler samme sovepladsgebyr som individuelle passagerer. Dog ydes:

1 gratis soveplads, når der betales for mindst 15 sovepladser.

Den gratis soveplads ydes i den sovepladstype, som gruppen benytter eller som flertallet af gruppen benytter.

Det er ikke tilladt fiktivt at opdele gruppen i mindre grupper for at opnå flere gratis pladser.

7.4.6

9 + 1 Sovevognsrabat

Indehaveren af et »9 + 1 Sovevognsrabat« har krav på en gratis rejse i sovevogn efter gennemførelsen af den 9. fuldt betalte rejse i sovevogn inden for gyldighedsområdet.

7.4.7 Regler for benyttelsen af sovevogn

Sovepladser kan kun benyttes mod køb af en sovepladsbillet.

Passagerer der ikke er i besiddelse af en sovepladsbillet, må ikke opholde sig i sovevognen, heller ikke på gangen eller endeperronerne.

En sovepladskupe kan kun benyttes af personer af samme køn. Undtaget herfra er personer, der rejser sammen og belægger alle pladserne i kupeen samt børn under 10 år, der rejser alene, se pkt 7.4.4.

Til en person, der ønsker fuld rådighed over touristkupe, udstedes der en soveplads »Special« + en 1. klasse billet.

Rygning er ikke tilladt i sovepladskupeer.

7.5. Reserveret

Versioner

  1. 1997-06-01 · til 1997-09-30