Gelex

Personbefordringsreglement (PR) Hovedafsnit STS. Lokale rejser i Storstrøms Amt (* 1)

OphævetVersion 1997-11-01fra 1997-11-01 til 1997-12-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/17280@1997-11-01/da

Indhold
  1. Indledning

STS 0.1 Det retslige grundlag

Udover det i indledningen anførte, er de følgende bestemmelser udarbejdet med baggrund i »Rejseregler«, udgivet af Storstrøm Trafikselskab (STS).

Bestemmelserne gælder for rejser lokalt i Storstrøms Amt for passagerer, herunder hunde.

STS 0.2 Afgrænsning

Storstrøm Trafikselskab's ansvarsområde omfatter den kollektive trafik i kommunerne i Storstrøms Amt

STS 0.3 Zoneinddeling

Området er inddelt i 28 takstzoner. Zonegrænserne er markeret ved enten kommunegrænseskiltene, eller særlige standere angivet med zonenumre.

Man skal have gyldig billet eller kort til alle de zoner bussen eller toget kører i. Også selv om der ikke standses ved alle stoppesteder/stationer.

STS 1 Billetter

STS 1.0 Indledning

Til rejser lokalt i Storstrøms Amt sælges billetter, der udstedes til et bestemt område (zoneområde).

STS 1.1 Almindelige bestemmelser

For rejser lokalt i Storstrøms Amt gælder de bestemmelser i hovedafsnit 2, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Flere passagerer kan ikke rejse på samme billet, med mindre det fremgår af bestemmelserne

STS 1.2 Stationsforbindelser

Billetterne er gyldige til et ubegrænset antal rejser i et bestemt zoneområde i et bestemt tidsrum. Der udstedes billetter til 1-7 zoneområder, samt til 8 og flere (alle) zoneområder.

STS 1.3 Rejseruter

Rejsen kan foretages ad hvilken som helst rejserute i det zoneområde, hvor billetten gælder.

STS 1.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1,4

STS 1.5 Togbenyttelse

Billetterne gælder til de tog og busser, der står i DSB's køreplan, hhv STS's køreplan til lokale rejser i Storstrøms Amt

Der opkræves nattakst på lokale rejser i Storstrøms Amt for alle rejser, der påbegyndes i tidsrummet kl. 00.00-03.59.

Herudover gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.5

STS 1.6 Pris

Antal zoner Voksen Barn / Senior 1 12,00 8,00 1*) 8,00 4,00 2 20,00 10,00 3 28,00 14,00 4 36,00 18,00 5 44,00 22,00 6 52,00 26,00 7 60,00 30,00 8 og derudover 68,00 34,00

*) Særlig 1 zonesbillet uden omstigningsret. Sælges kun kontant.

STS 1.7 Børn/Seniorer

Børn fra 4-14 år (inkl.) befordres for halv voksentakst.

2 børn kan køre på en voksenbillet.

En betalende voksen kan uden betaling tage 2 børn under 4 år med, når pladsforholdene tillader det.

På barnebillet kan uden betaling medtages et barn under 4 år.

Seniorer befordres til halv voksenpris. Seniorer er personer:

* Der er fyldt 65 år.

* Der er under 65 år og som modtager offentlig social pension.

* Der har ophold på en institution og som ville være berettiget til social pension, såfremt de ikke havde ophold på institutionen.

Som dokumentation for ovennævnte, skal ved billettering forevises enten et STS-legitimationskort, eller et DSB-legitimationskort.

STS 1.8 Hunde

Hunde befordres til halv voksen pris.

Hver passager må medtage en hund. Hunden skal altid være i snor under befordringen og under kontrol. Hunden må ikke være til gene for de øvrige passagerer, eller tilsmudse bussen.

Små hunde og andre smådyr kan medtages gratis, når de er i kurve, tasker eller lignende, som opbevares på skødet og når de forbliver i tasken eller kurven under hele befordringen.

Førerhunde, der er forsynet med Røde Kors emblem, medtages dog gratis i alle busser.

STS 1.9 Gyldighedstid

Billet til 1 - 2 zoneområder gælder i 1 1/2 time.

Billet til 3 - 4 zoneområder gælder i 2 timer.

Billet til 5 - 6 zoneområder gælder i 2 1/2 time.

Billet til 7 zoneområder gælder i 3 timer.

Billet til 8 zoneområder gælder i 3 timer.

Billet til 8 zoneområder gælder til hele Storstrøms amt.

Påstigning/omstigning kan ske i ubegrænset omfang, og skal ske i billettens gyldighedstid. I dette tilfælde kan rejsen med pågældende tog eller bus afsluttes, selv om billettens gyldighedstid overskrides.

Billetterne stemples med udløbstidspunkt, dato og nummeret på den zone, hvorfra afrejsen sker.

Når bussen kører fra en endestation, er det den køreplanmæssige afgangstid, der afgør om billetten er gyldig. Ved stoppesteder på strækningen, er det tidspunktet, hvor bussen faktisk passerer stoppestedet, der er afgørende om billetten er gyldig.

For tog er det altid den køreplanmæssige afgangstid, der afgør billetens gyldighed.

STS 1.10 Billetsalg

Salg i busser

Billetter sælges af chauffører i busser under STS's takstsystem i Storstrøms Amt.

Salg på stationer

Billetter sælges på alle betjente stationer i Storstrøms Amt.

Salg fra billetautomater

Når en DSB station er uden billetsalg, eller billetsalget er lukket, skal billetter købes i stationens billetautomat. Herfra sælges billetter til rejser lokalt i Storstrøms Amt.

På privatbanestrækninger skal billetten købes ved uopfordret henvendelse til togpersonalet.

Salg i tog med regelmæssig billetkontrol

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.10

STS 1.11 Tilkøb til 1. klasse.

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.11

STS 1.11 Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet.

Til en passager med gyldig billet kan der udstedes en tilkøbsbillet, der udvider den købte billets tids- og zonegyldighed. Sådanne billetter betragtes som en sammenhængende billet.

Til barn/senior udstedes billetten til halv voksen takst.

Tilkøbsbilletten skal købes i billettens gyldighedsområde, eller i det zoneområde, der ligger lige op til billettens gyldighedsområde.

STS 1.12 Ombytning/Ændring

Ombytning/ændring af købte billetter kan kun ske på salgsstedet, og senest 15 minutter efter købet.

STS 1.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.13

STS 1.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.14

STS 1.15 Tilbagebetaling

Der ydes ingen tilbagebetaling for ubenyttede eller delvist benyttede billetter.

STS 1.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes, når blot passageren holder sig inden for tidsgyldigheden.

STS 2 Værdikort

STS 2.0 Indledning

Værdikort erstatter kontanter.

Værdikortet er et chipkort, der sælges i bussen, privatbanernes tog og på betjente stationer i Storstrøms Amt. Der opkræves et depositum på 25,00 kr. ved førstegangsudstedelse. Værdikortet er upersonligt.

Passageren kan indsætte et vilkårligt beløb over 50,00 kr., privatbanetog dog 100,00 kr. Der kan ikke indsættes penge på værdikort i DSB tog.

Værdikort kan anvendes til alle typer af rejser: idet rejsen først identificeres ved rejsens start.

STS 2.1 Almindelige bestemmelser

For værdikort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Kortet må ikke beskadiges, så det ikke kan anvendes i perronkortlæseren.

Korttypen kan annulleres ved opslag med 6 måneders varsel.

Værdikortet skal ved rejsens start indlæses i en kortlæser i bussen, eller på perronen for at være gyldig rejsehjemmel. Perronkortlæsere forefindes på DSB og privatbanestationer i Storstrøms Amt. Der udskrives en billet, som skal forevises i toget, sammen med værdikortet.

STS 2.2 Stationsforbindelser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.2.

STS 2.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.3.

STS 2.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.4.

STS 2.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.5.

STS 2.6 Pris

Ved brug af værdikortet inden for en periode på 30 dage fra en vilkårlig dato, ydes nedenstående rabatter på den aktuelle billettype, værdikortet er brugt som betaling for:

Antal ture Rabat 1-20 20 % 21-30 23 % 31-40 26 % 41-50 29 % 51-60 32 % 61-70 35 % 71-80 38 % 81-90 42 % 91-100 46 % 101 eller mere 50 %

STS 2.7 Børn

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.7

STS 2.8 Hunde

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.8

STS 2.9 Gyldighedstid

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.9

STS 2.10 Kortsalg

Værdikort sælges i busser, privatbanernes tog, samt på betjente stationer og kortsalgssteder i Storstrøms Amt.

STS 2.11 Tilkøb

Tilkøb til 1. klasse.

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet.

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

STS 2.12 Ombytning/Ændring

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.12

STS 2.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.13

STS 2.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.14

STS 2.15 Tilbagebetaling

Tilbagebetaling af ubenyttede, eller delvist benyttede værdikort kan kun ske på betjente stationer og Storstrøm Trafikselskab's (STS) kortsalgssteder efter særlige bestemmelser.

STS 2.16 Rejseafbrydelse

Inden for tidsgyldigheden kan rejseafbrydelse foretages så tit det ønskes.

STS 3 Periodekort

STS 3.0 Indledning

Et periodekort er et chipkort med et indgraveret billede.

Kortet udstedes for en bestemt navngiven person.

STS 3.1 Almindelige bestemmelser

For periodekort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

STS 3.2 Stationsforbindelser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.2

STS 3.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.3

STS 3.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.4

STS 3.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.5

STS 3.6 Pris

Antal zoner Voksen pr. dag Barn pr. dag Senior pr. dag 1 12,00 6,00 4,00 2 20,00 10,00 6,66 3 28,00 14,00 9,33 4 36,00 18,00 12,00 5 44,00 22,00 14,66 6 52,00 26,00 17,33 7 60,00 30,00 20,00 8 og derover 68,00 34,00 22,66

STS 3.7 Børn

Børn 4 - 14 år (inkl.) skal være udstyret med et selvstændigt periodekort. Børn 0 - 3 år (inkl.) der rejser alene skal også have et selvstændigt periodekort.

STS 3.8 Hunde

Periodekort kan udstedes til hunde/dyr. Prisen på et sådant kort svarer til barnetaksten: og kortet udstedes som et barnekort.

STS 3.9 Gyldighedstid

Periodekort kan udstedes med en gyldighed på minimum 14 brugsdage.

Eksempler på brugsdage:

* Alle mandage-fredage.

* Alle torsdage.

Hvis kortet kun er gyldigt til f.eks. torsdage, skal det være gyldigt til mindst 14 torsdage. Der er ingen øvre grænse for gyldighedsperioden.

STS 3.10 Kortsalg

Indgravering af billede kan ske på følgende steder i Storstrøms Amt:

* Østbanen, Hårlev station.

* DSB Rejsecenter, Næstved.

* DSB Rejsecenter, Vordingborg.

* DSB Rejsecenter, Nykøbing Falster.

* Lollandsbanen, Nakskov station.

* STS-huset, Nykøbing Falster.

Bestilling af periodekort med billede kan ske på alle stationer og kortsalgssteder i Storstrøms Amt. Der må påregnes en ekspeditionstid på ca. 4 dage.

Når kortet er påført billede er det klar til udstedelse. Første gang et kort kodes som periodekort, skal det ske på en station, eller et STS kortsalgssted, hvorefter det kan forlænges i busserne. Ændringer i brugsdage og gyldighedsområde kan kun ske på en station, eller et STS kortsalgssted.

STS 3.11 Tilkøb

Tilkøb til 1. klasse.

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

Tilkøb til udvidelse af gyldighedsområdet.

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

STS 3.12 Ombytning/Ændring

Anmodning om ombytning/ændring skal fremsættes før kortets første gyldighedsdag.

STS 3.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.13

STS 3.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter afsnit STS 1.14

STS 3.15 Tilbagebetaling

Tilbagebetaling for delvist benyttede periodekort kan kun ske på en station, eller et STS kortsalgssted.

Der henvises til de særlige bestemmelser udsendt af Storstrøm Trafikselskab (STS).

STS 3.16 Rejseafbrydelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.16

STS 4 SU-kort

STS 4.0 Indledning

Til modtagere af SU på videregående uddannelser (SU=Statens Uddannelsesstøtte), sælges kort til nedsat betaling. Kortet sælges kun til personer, der kan vise en særlig meddelelse fra SU-styrelsen (»Meddelelse om ret til rabat på bus- og togkort«).

STS 4.1 Almindelige bestemmelser

For SU kort gælder de bestemmelser for billetter og periodekort, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Der ydes 65% rabat på beløb der ligger ud over 300,00 kr. pr. 30 dage (de 300,00 kr. kaldes egenbetaling). Dog ydes maks. 500,00 kr. rabat pr. 30 dage.

Kortet udstedes til en bestemt navngiven person. Ved udstedelse og fornyelse skal vises fotolegitimation og dokumentation.

Efter ønske fra SU-styrelsen skal personnummer oplyses og registreres.

STS 4.2 Stationsforbindelser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.2

STS 4.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.3

STS 4.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.4

STS 4.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.5

STS 4.6 Pris

Prisen beregnes som et almindeligt periodekort med det aktuelle antal brugsdage i en kalendermåned, og derefter fratrækkes egenbetaling og ydes rabat manuelt.

STS 4.7 Børn

Ikke aktuelt

STS 4.8 Hunde

Ikke aktuelt

STS 4.9 Gyldighedstid

Det aktuelle antal brugsdage i en kalendermåned.

STS 4.10 Kortsalg

Kortet kan kun udstedes og fornyes på følgende steder i Storstrøms Amt:

Nakskov station, Næstved station, Stege rutebilstation, STS Nykøbing Falster, samt Køge station i hovedstadsområdet.

STS 4.11 Tilkøb

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

STS 4.12 Ombytning/Ændring

Der gælder bestemmelserne for periodekort i afsnit STS 3.12

STS 4.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.13

STS 4.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.14

STS 4.15 Tilbagebetaling

SU-kort tilbagebetales fuldt ud før første gyldighedsdag.

Delvist benyttede SU-kort tilbagebetales ikke.

STS 4.16 Rejseafbrydelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.16

STS 5 Efterlønskort

STS 5.0 Indledning

Til modtagere af efterløn sælges periodekort til nedsat betaling.

Kortene udstedes ikke til modtagere af delefterløn eller overgangsydelse. Kortene udstedes heller ikke til personer, der af forskellige årsager »før tiden« er gået på pension

STS 5.1 Almindelige bestemmelser

For efterlønskort gælder de bestemmelser for billetter og periodekort, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Kortet udstedes til en bestemt navngiven person. Ved udstedelse og fornyelse skal fotolegitimation og dokumentation fra den pågældende arbejdsløshedskasse foreligge.

Efter ønske fra Arbejdsministeriet skal personnummer oplyses og registreres.

STS 5.2 Stationsforbindelser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.2

STS 5.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.3

STS 5.4 Vognklasser

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.4

STS 5.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.5

STS 5.6 Pris

Kortet udstedes til halv voksentakst inkl. halv depositum for chipkortet.

STS 5.7 Børn

Ikke aktuelt.

STS 5.8 Hunde

Ikke aktuelt.

STS 5.9 Gyldighedstid

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.9

STS 5.10 Kortsalg

Kortene udstedes af stationerne og STS kortsalgssteder i Storstrøms Amt, samt Køge station i hovedstadsområdet.

Ved udstedelse og fornyelse skal forevises fotolegitimation, samt dokumentation fra den pågældende arbejdsløshedskasse.

STS 5.11 Tilkøb

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.11

STS 5.12 Ombytning/Ændring

Der gælder bestemmelserne for periodekort i afsnit STS 3.12

STS 5.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.13

STS 5.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.14

STS 5.15 Tilbagebetaling

Der gælder bestemmelserne for periodekort i afsnit STS 3.15

STS 5.16 Rejseafbrydelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit STS 1.16

STS 6 Særlige billetter og kort

STS 6.0 Generelt

For særlige billetter og kort gælder de bestemmelser for øvrige STS billetter og kort, som efter deres natur kam komme til anvendelse.

STS 6.1 Næstved bybusbillet

På bybusserne i Næstved udstedes en særlig bybusbillet med omstigningsret inden for bybusnettet. Bybusbilletter er gyldige i 1 time.

Bybusbilletter er ikke gyldige til andre busser og tog i bybusområdet. Derudover gælder samme bestemmelser som øvrige billetter.

Bybusbilletten koster 10,00 kr. for voksne, og 5,00 kr. for børn og seniorer.

STS 6.2 Familiebillet

Familiebillet er gyldig til 1 voksen og 1 barn. Prisen på en familiebillet udregnes som en voksentakst. Værdikort kan benyttes som betaling.

Familiebilletten sælges kun på hverdage efter kl. 18.00, på lørdage efter kl. 13.00 og på søn- og helligdage.

STS 6.3 Reservekort

Kunder som har indleveret deres defekte periodekort til reparation hos STS, vil i en periode kunne køre på et reservekort, som er påtrykt et stort »P« i billedfeltet.

STS 6.4 Børnehavekort

Børnehavekort giver grupper fra børnehaver, vuggestuer og lignende ret til kørsel i hele Storstrøms Amt med alle busser og tog.

Børnehavekort kan bruges af forskellige grupper fra samme institution. Ved hver rejse må gruppen højst være på 4 voksne og 20 børn under den skolepligtige alder. Mindst 1 voksen og 1 barn skal rejse samtidigt.

Børnehavekort skal indlæses i kortlæseren i bussen eller på perronen.

Et børnehavekort kan fås med 6 eller 12 måneders gyldighed, fra en vilkårlig dato.

Påstigning/omstigning skal ske samlet for hele gruppen.

STS 6.5 Uddannelseskort

Et uddannelseskort er et periodekort, hvor kunden selv betaler en del

af kortet. Uddannelseskortet er kodet til et gyldighedsområde, der

omfatter hele Storstrøms Amt.

Kortet er normalt gyldig på hverdage undtagen lørdage, men kunden kan tilkøbe flere gyldighedsdage ved henvendelse på en station eller et STS kortsalgssted. Kortet førstegangsudstedes hos STS, men kan fornyes på alle stationer eller ved STS kortsalgssteder.

Uddannelseskort er ikke gyldige i juli måned. Egenbetalingen er 10,25 kr. pr. dag.

STS 6.6 Blindekort

Mod forevisning af et af Dansk Blindesamfunds, eller af chefen for Statens Blindeinstitutter i København og på Refsnæs, udstedt og underskrevet legitimationskort eller medlemskort, kan en blind eller svagtseende få udstedt særligt årskort.

Disse kort udstedes på stationer og STS's kortsalgssteder.

STS 6.7 Rekvisitionsrejser

Offentlige myndigheder m.v., som har brug for at kunne aflevere billetter og kort til bestemte formål, kan få en rekvisitionsaftale med Storstrøm Trafikselskab (STS), så de kan købe billetter og kort på rekvisition.

Billettens/kortets pris noteres på rekvisitionen og denne underskrives af passageren. Rekvisitionen udgør herefter et gyldigt betalingsmiddel.

Rekvisitionen kan bruges i busser og STS's kortsalgssteder.

STS 6.8 Kort til værnepligtige

Værnepligtiges rejsekort er gyldig til ubegrænset kørsel med busser og tog i Storstrøms Amt.

For værnepligtige der er stationeret i Næstved, er kortet ikke gyldigt i Næstved bybusser. Ligeledes for værnepligtige, der er stationeret i Vordingborg, er kortet ikke gyldigt i Vordingborg bybusser.

Begrænsninger i kortets brug fremgår af kortet. Rejsekortet er indsat i en DSB mappe.

STS 6.9 Gruppebilletter

På grupperejser ydes der rabat i forhold til STS's gældende takster. Grupperejser sælges ikke i tog.

En gruppebillet udstedes til en bestemt gruppe passagerer på en bestemt rejserute og på aftalte tidspunkter. Rejse på gruppebillet kan normalt ikke foretages i myldretiden.

For grupper på 3 personer, eller flere som ikke er anmeldt i forvejen, ydes der 5% rabat i forhold til STS's gældende takst. Passagerer, som rejser på disse gruppebilletter har ikke krav på plads i bussen/toget.

For grupper på 10 personer og derover der rejser sammen, vil der ved anmeldelse senest 4 hverdage før rejsens påbegyndelse til:

* Lollandsbanens Trafikcentral i Maribo

* Østbanen i Hårlev

* DSB Busser A/S i Næstved

kunne træffes aftale om rejsetidspunkter med videre. Der udstedes/tilsendes en grupperekvisition til kunden, som skal ombyttes i bus/privatbanetog/station med en gruppebillet. For disse grupper ydes der 10% rabat i forhold til STS's gældende takster.

Værdikort kan anvendes som betaling for grupperejser.

STS 6.10 Natbus

På ture i tidsrummet kl. 00.00-04.00 (dvs. busser og tog) tillægges billetprisen en nattakst på 10.00 kr. Nattaksttillægget udgør et fast beløb, uanset rejsens længde.

Billetmaskinen opkræver nattakst på alle påstigninger i det nævnte tidsrum, uanset om der rejses på kontantbillet, værdikort eller periodekort m.v.

Nattillægget kan betales kontant, eller ved brug af værdikort. På familie- og gruppebilletter opkræves nattakst for hver person i gruppen.

Der opkræves ikke yderligere nattakst i forbindelse med omstigning, ligesom der ikke opkræves nattakst ved omstigning på DSB fjernrejsebilletter eller kort, hvor rejsen er påbegyndt før kl. 00.00.

STS 7 Andre regler

STS 7.2 Cykler

Cykler befordres i regional - og lokal busser. Der kan max. befordres 2 cykler pr. bus.

Cykler befordres ikke i bybusser

Versioner

  1. 1997-11-01 · til 1997-12-30