Om sager af principiel eller generel betydning (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/19117@1997-03-31/da
Indhold
Henvendelser til Ankestyrelsen tyder på, at der hersker nogen usikkerhed om begreberne »generel og principiel betydning«, som i den sociale lovgivning bruges som kriterium for, om Ankestyrelsen kan behandle en klage som 2. klageinstans, jf. fx bistandslovens § 15, stk. 3.
Til nærmere belysning af begreberne bringer vi derfor nedenstående oversigt over forhold, som efter styrelsens praksis medfører, at en sag har principiel eller generel betydning.
En sag har principiel eller generel betydning hvis
- den omfatter forhold, Ankestyrelsen ikke tidligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbindelse med nye regler,
- den vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Folketingets Ombudsmand, landsretterne eller Højesteret,
- den rejser spørgsmål, om administrative forskrifter strider mod loven eller savner hjemmel,
- den vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller den i øvrigt berører et område, hvor Ankestyrelsen finder behov for at ændre praksis,
- afgørelsen strider imod Ankestyrelsens offentliggjorte praksis,
- den har generel betydning for retsanvendelsen på det pågældende område, det vil sige, at afgørelsen har betydning ikke alene for den konkrete sag, men også for andre sager og altså indeholder et generelt aspekt.
Sager af generel betydning kan fx være sager:
- som er egnet til at udstikke retningslinier for et bestemt område,
- som kan belyse almindelig praksis,
- som viser betydelig forskel i retsopfattelsen lokalt eller regionalt,
- som vedrører generelle spørgsmål om forvaltningsretlig sagsbehandling, som det er af betydning af få lagt normer for inden for det sociale område.
Selv om der som anført kan opstilles kriterier for, hvornår en sag er enten principiel eller generel, vil det i praksis i vidt omfang bero på et skøn. Der vil som følge heraf være tilfælde, hvor der kan være en forskellig vurdering af, om en sag falder inden for eller uden for. Folketingets Ombudsmand har således i en undersøgelse af 150 afviste principielle sager bemærket, at han i 6 ud af de 150 sager fandt, at Ankestyrelsen burde have antaget sagerne til principiel behandling. Som ek-sempel kan nævnes, at det efter Ombudsmandens vurdering ikke er tilstrækkeligt til at afvise principiel behandling, at det rejste spørgsmål er behandlet i en ministeriel vejledning, som efter Ombudsmandens opfattelse ikke retter sig til borgeren, men til de sociale myndigheder.