Gelex

Praksisundersøgelse om hjælp til selvstændig etablering - af fuldmægtig Anita Larsen (* 1)

OphævetVersion 1997-03-31fra 1997-10-15 til 2022-07-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/19120@1997-03-31/da

Indhold
  1. Indledning

Omfanget af undersøgelsen.

Der blev ialt indsendt 146 sager fra revaliderings og pensions

nævnene. Da 3 af sagerne enten var hjemvist eller bortfaldet, indgik de ikke i undersøgelsen.

Fra kommunerne blev der indsendt 6 sager, som fordelte sig på 3 kommuner, Esbjerg, Haslev og Nyborg med henholdsvis 3, 2 og 1 sag.

I samme tidsrum behandlede Ankestyrelsen 34 ankesager. Undersøgelsen har således omfattet ialt 183 sager.

De enkelte sager er gennemgået med hensyn til type af sag, fordeling på køn og alder, fordeling på

kommuner, virksomhedstype, beløbsstørrelse, bevilling og afslag samt nævnenes og kommunernes afgørelser set i forhold til Ankestyrelsens praksis.

Af de 183 sager vedrørte de 173 spørgsmålet om ansøger var omfattet af bistandslovens § 43, stk. 10, og de øvrige 10 sager drejede sig om yderligere støtte til etableret selvstændig virksomhed.

Undersøgelsen på fordeling af køn og alder viste, at mændenes andel udgjorde 3/4 af det samledeantalansøgninger. I relation til aldersfordelingen var det hovedsageligt aldersgruppen mellem 30 og 50 år, der søgte etableringsstøtte. Gruppen udgjorde over halvdelen af de samlede ansøgninger. De fleste af os tænker på pølsemanden, når vi taler om selvstændig etablering, og der gives fortsat etableringsstøtte hertil. Men undersøgelsen viste at det var meget forskelligartede typer af virksomheder, der blev søgt etableringsstøtte til. Det var typisk taxavognmand, kiosk, klinikker for diverse behandlinger, forskellige typer af værksteder, konsulentvirksomheder, eksport/import af diverse ting og inden for fødevarebranchen var det grillbarer og pizzeriaer. Størrelsen af den ansøgte støtte varierede også utroligt meget fra få tusind kr. og op til flere hundrede tusind kr.

Antallet af sager, som er behandlet i de enkelte nævn, er meget forskelligt, hvilket ses af nedenstående tabel, der samtidig viser bevillinger og afslag på etableringsstøtte efter § 43, stk. 10.

Antal sager fordelt på de enkelte revaliderings- og pensionsnævn samt bevillinger og afslag.

Revaliderings og pensionsnævn Ansøgninger Bevilget Afslag Bornholm 0 Viborg 2 2 Frederiksborg 3 3 Roskilde 3 3 Ringkjøbing 3 3 Ribe 6 4 2 Vejle 6 6 Storstrøm 6 3 3 Nordjylland 7 2 5 Vestsjælland 8 5 3 Sønderjylland 9 2 7 København 9 2 7 Århus 23 4 19 Dir. for Social Sikring 23 6 17 og Bistand Fyn 35 19 16 Ialt 143 47 96

Sammenholder man disse tal med fordelingen på kommuner viser det sig, at det hovedsageligt er de større kommuner i det enkelte amt, der har ansøgninger vedrørende § 43, stk. 10.

Som det ses af tabellen udgør antallet af personer, der har fået bevilget etableringsstøtte, 47 personer ud af de 143.

Af de 6 sager Ankestyrelsen har modtaget fra kommunerne, er der givet 4 afslag og 2 bevillinger til etableringsstøtte.

Af de 34 sager, som er behandlet i Ankestyrelsen, er der givet 27 afslag og 7 bevillinger.

Et samlet antal sager på i alt 183, hvor der i 56 er bevilget støtte til selvstændig etablering, kan ikke siges at være mange ansøgninger på landsplan, over en 2 årig periode.

Dette tydeliggøres ved at sammenholde ovennævnte med antallet af personer, som modtager hjælp efter de øvrige bestemmelser efter bistandslovens § 43.

Oplysninger fra Danmarks Statistik om antallet af modtagere af revalideringshjælp viser, at der i 1994 var ialt 71.901 personer, der modtog hjælp til uddannelse m.v..

Heraf modtog 51.664 revalideringsydelse efter § 43, stk. 2, 6 og 7 og 18.601 hjælp efter § 43, stk. 8-10.

De tilsvarende tal for 1995 viser, at 67.576 personer modtog hjælp til uddannelse m.v. Heraf modtog 51.245 revalideringsydelse og 13.696 hjælp efter § 43, stk. 8-10.

Nævnenes og kommunernes afgørelser set i relation til Ankestyrelsens praksis.

Kriterierne for, at der kan ydes hjælp til selvstændig etablering, er opregnet i Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994, pkt. 80. Der skal tages stilling til:

1. om etablering af en sådan virksomhed alle forhold taget i betragtning skønnes at være den bedste og en rimelig løsning på pågældendes erhvervsmæssige problem,

2. om ansøger har de fornødne faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive en virksomhed på tilfredsstillende måde,

3. om ansøger derved skønnes at blive i stand til at forsørge sig selv og sin familie eller få et ikke uvæsentligt supplement til en pension.

Når der skal træffes afgørelse om hjælp til selvstændig etablering, er der således tale om en meget skønsmæssig vurdering.

Kompetencekommuner

På baggrund af de få sager, Ankestyrelsen har modtaget, er det svært at udlede noget generelt om praksis, men gennemgangen af de 6 modtagne sager har vist, at de trufne afgørelser er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

Nævnenes afgørelser

Gennemgangen af nævnenes afgørelser har vist, at de trufne afgørelser overvejende er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. I 10 af de 143 sager har Ankestyrelsen dog været uenig i de trufne afgørelser. 8 sager har det ikke været muligt at vurdere i forhold til praksis, da sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst.

De 10 sager:

I 3 af sagerne ville Ankestyrelsen have bevilget støtte med henvisning til, at uddannelsen var ydet efter § 43, stk. 2, og at det ikke var muligt at være beskæftiget uden at være selvstændig.

I 3 sager ville Ankestyrelsen have givet afslag med henvisning til, at personen ikke opfyldte betingelserne for bevilling, da ansøger ikke var omfattet af personkredsen i § 43, stk. 10.

I 2 sager ville Ankestyrelsen have givet afslag med henvisning til, at hjælp efter § 43, stk. 8 havde været en rimeligere løsning på personens erhvervsproblem.

1 sag drejede sig om yderligere etableringsstøtte i form af fortsat underholdshjælp. Her ville Ankestyrelsen have givet afslag på baggrund af, at virksomheden havde eksisteret i mere end 1 år, uden at der endnu havde været en indtjening.

1 sag drejede sig om hjælp til eksisterende virksomhed, der ikke var etableret efter § 43, stk 10. Her ville Ankestyrelsen have givet afslag, da der ikke var hjemmel til støtte i loven, og da personen iøvrigt ikke opfyldte betingelserne for støtte.

Konklusion

En af de konklusioner, der kan uddrages af undersøgelsen er, at bistandslovens § 43, stk. 10 kun anvendes i begrænset omfang som led i revalideringsbestræbelserne. Der har i den 2-årige periode, som undersøgelsen har omfattet, været behandlet knap 200 sager på landsplan hvoraf knap 1/3 har fået bevilget støtte til etablering af selvstændig virksomhed. Undersøgelsen har desuden vist, at antallet af behandlede sager i de enkelte nævn er meget forskelligt, og at sager, som er behandlet, hovedsageligt er fra de større kommuner i det enkelte amt.At der er tale om et lille antal personer tydeligøres ved at sammenholde med antallet af personer, der modtager hjælp efter de øvrige bestemmelser i bistandslovens § 43, der synes at stige lidt.En anden konklusion, der kan uddrages, er, at der ikke kan siges noget generelt om, hvorvidt udlægningen af tilkendelseskompetencen til kommunerne har medført ændringer i anvendelsen af § 43, stk. 10.

Af de 18 kommuner, som har fået overført tilkendelseskompetencen i den 2-årige periode, har kun 3 kommuner haft sager herom. De 6 trufne afgørelser, der er truffet af kompetence-kommunerne, synes at være helt i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis på området.

Desuden synes gennemgangen af indstillinger fra kommunerne til nævnene at vise, at det kun er få af indstillingerne der bliver ændret i nævnet. Det skal dog her bemærkes, at der i en del af

disse sager ikke har foreligget indstilling fra kommunen. Derfor kan man ikke uddrage noget generelt om kommunernes praksis.

Gennemgangen af nævnenes afgørelser viser, at disse i overvejende omfang er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Der er således tale om et meget lille antal sager, som ville være blevet ændret, hvis de havde været påklaget til Ankestyrelsen.

Undersøgelsen er nu afsluttet, og sagerne vil blive returneret til nævn og kommuner. Ankestyrelsen giver i den forbindelse en kort tilbagemelding i de sager, hvor styrelsen har haft bemærkninger.

Versioner

  1. 1997-03-31 · til 2022-07-08