Gelex

Støtte til dieselbil - Af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen (* 1)

GældendeVersion 1997-10-31fra 1998-03-16
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/19722@1997-10-31/da

Indhold
  1. Indledning

Ankestyrelsen har gjort op med, at en ansøger til bil må tåle at få bevilget en dieseldreven bil med deraf følgende udligningsafgift fremfor en benzindreven bil, såfremt en dieselbil i det konkrete tilfælde er den billigste og bedst egnede løsning.

Ankestyrelsen behandlede på møde den 3. juli 1997 en klage fra en ansøger, som mente, at han var berettiget til en dyrere benzindreven kassebil ( Caravell) fremfor den dieseldrevne kassebil ( Ford Transit), som nævnet havde bevilget ham. Klageren henviste bl.a. til, at med dieselbilen ville han få en ekstraudgift årligt i form af en udligningsafgift.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren var bevilget støtte til en dieseldreven Ford Transit med halvhøjt tag og diverse særlige indretninger.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at denne bil med de nødvendige indretninger efter det oplyste om ansøgerens handicap og kørselsbehov skønnedes at være den billigste og bedst egnede løsning, jf. betingelserne i bilbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at den bil, som ansøgeren var bevilget støtte til, ifølge vurderingen fra amtets hjælpemiddelcentral ville kunne dække hans behov for transport, og at en Ford Transit var væsentligt billigere end en Caravell. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at oplysningerne om ansøgerens kørselsbehov, herunder kørsel med forholdsvis lange ture, heller ikke talte imod kørsel i en dieseldreven bil.

For så vidt angår det forhold, at ansøgeren ved en dieseldreven bil ville blive pålagt en årlig udligningsafgift, fandt Ankestyrelsen ikke, at dette kunne begrunde, at han skulle være berettiget til en væsentligt dyrere benzindreven bil. Ankestyrelsen udtalte, at det er korrekt, at man ved kørsel i en dieseldreven bil skal betale en årlig udligningsafgift, i dette tilfælde 800 kr., og at der ikke er hjemmel i bilbekendtgørelsen til at træffe afgørelse om fritagelse for betaling af denne udligningsafgift, jf. SM. 0-44-89.

Ankestyrelsen bemærkede, at der med en udligningsafgift på 800 kr. pr. år ville være en besparelse ved at køre i en dieseldreven bil fremfor en benzindreven bil ved en årskørsel, der er mere end ca. 6.000 km på grund af, at benzinafgiften er væsentligt højere end dieselafgiften samt dieselmotorens lavere brændstofforbrug.

De faktiske omstændigheder, som lå til grund for afgørelsen, var følgende:

Ansøgeren, som var lam og sad i køretol, havde ansøgt om en kassebil. Om hans kørselsbehov var oplyst, at fra hans hjem til beskyttet beskæftigelse, hvor han kom hver dag, var der ca. 15 km. D.v.s. at han kørte 30 km hver dag i forbindelse med dette arbejde. Herudover var han aktiv i handicapidræt og kørte til sportsaktiviteter mange gange om ugen. Et par gange om måneden foregik aktiviteterne 60 km fra hjemmet, nogle gange ca. 400 km's kørsel fra hjemmet. Om sommeren kørte ansøgeren selv til stævner i udlandet, normalt flere gange om året. Han havde således et kørselsforbrug pr. år på ca. 22.000-25.000 km. Dette kørselsforbrug havde han haft de sidste 5 år.

Amtets hjælpemiddelcentral havde foretaget en vurdering af, hvilken bil, der ville være bedst egnet til ansøgeren. Hjælpemiddelcentralen konkluderede, at en Ford Transit eller Caravell med nærmere beskrevne indretninger ville kunne dække ansøgerens behov for transport. (Red.: Ford Transit er dieseldreven, Caravell er bezindreven.) Pris for en Caravell med nødvendig indretning var i følge tilbud 246.985 kr., og en Ford Transit med nødvendig indretning ville koste 233.500 kr.

Fra Skatteministeriet var det oplyst, at udligningsafgiften er lagt på alle ikke benzindrevne biler, herunder dieselbiler, fordi ejerne af disse biler slipper for at betale den væsentligt højere benzinafgift. Udligningsafgiften er afhængig af bilens vægt. Ved en Ford Transit med specialindretninger, som ansøgeren var bevilget hjælp til, ville udlig- ningsafgiften være 800 kr. pr. år. Reglerne fremgår af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. § 2 ff.

Afgiften på benzin var på daværende tidspunkt 3,32 kr. pr. liter og på diesel 2,29 kr. pr. liter, d.v.s. en besparelse på 1,03 kr. pr. liter på diesel. Hertil kommer moms. Man kører ca. 10-20 % længere på diesel end på benzin. Med en udligningsafgift på 800 kr. pr. år vil der være en besparelse ved at køre dieselbil ved en årskørsel, der er højere end 6.100 km.Ankestyrelsens afgørelse vil blive offentliggjort i Sociale Meddelelser.Det skal bemærkes, at den nye lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, lov nr. 360 af 2. juni 1997, ikke fik nogen indflydelse på Ankestyrelsens afgørelse i denne sag, allerede fordi den nye afgift ikke skal svares af kassebiler, jf. den nye lovs § 1.

Som det fremgår af den refererede afgørelse har Ankestyrelsen tidligere behandlet en sag om støtte til dieselbil, jf. SM 0-44- 89. Men i den sag var det den modsatte situation. Da var det ansøgeren, som ønskede en dieselbil. Men i denne tidligere sag var dieselbilen, i modsætning til den ovenfor refererede, dyrere end en tilsvarende benzindreven bil, og ansøgeren fandtes i den tidligere sag ikke at opfylde betingelserne for at få støtte til en dieseldreven model.

Der skal således i hver enkelt sag foretages en helt konkret vurdering af, hvilken bil der i det enkelte tilfælde vil være den billigste og bedst egnede, jf. bilbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Og det, at man skal betale en udligningsafgift ved kørsel i dieselbil, kan ikke i sig selv begrunde, at man skulle være berettiget til en dyrere benzindreven bil.

Versioner

  1. 1997-10-31