Kommentarer til SM-afgørelser - SM O-137-97 - Hjælpemidler efter bistandslovens § 58 og almindelige forbrugsgoder. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/19726@1997-10-31/da
Indhold
Efter Ankestyrelsens behandling af en principiel sag om bevilling af en to-hjulet knallert med selvstarter som hjælpemiddel efter bistandslovens § 58, finder Ankestyrelsen anledning til at præcisere følgende generelle retningslinier om behandling af ansøgning om hjælpemidler, som må antages at være et almindeligt forbrugsgode.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne gives afslag på hjælp til 2-hjulet knallert med den begrundelse, at der er tale om et almindeligt forbrugsgode.
Der kan ikke gives afslag alene med den begrundelse, at der er tale om et almindeligt forbrugsgode. Der skal i hver enkelt sag foretages en vurdering af hvorvidt betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, er opfyldt, herunder at forbrugsgodet i væsentlig grad vil kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse, og der i øvrigt er et særligt behov for anskaffelsen.
Afgørelsen:
En 66 årig ansøger der led af sygdommen Wegeners Granu- lomatose, kompliceret af en Tracheal Stenose og endvidere langvarig leddegigt, indgav ansøgning til en kommune om en to-hjulet knallert med selvstarter efter bistandslovens § 58.
Ved kommunens afgørelse blev der givet afslag på ansøgningen med den begrundelse at en to-hjulet knallert ifølge kommunens niveau måtte anses for at være et almindeligt forbrugsgode.
Denne afgørelse blev af ansøgeren indanket for Det Sociale Ankenævn.
Ankenævnet fandt i sin afgørelse ikke grundlag for at kritisere kommunens afslag på ansøgningen om en to-hjulet knallert i medfør af bistandslovens § 58.
Ved afgørelsen lagde Ankenævnet til grund, at der normalt ikke ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler, som anses for at være almindelige forbrugsgoder.
Ankenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Ved afgørelsen heraf lagde Ankenævnet vægt på, at ansøgeren allerede ejede en nyere brugt to-hjulet knallert, og at udskiftning af denne til en model med selvstarter ikke kunne anses for en nyanskaffelse.
Af lægebrev fra en overlæge fremgik det bl.a., at ansøgeren havde brug for en knallert med selvstarter, idet mindste anstrengelse grundet ovenfor nævnte lidelser medførte så udtalt åndenød, at der var risiko for besvimelse m.v.
Ankestyrelsen fandt, at ansøgning om to-hjulet knallert med selvstarter i dette tilfælde ikke kunne afvises med den begrundelse, at der var tale om et almindeligt forbrugsgode, og at udskiftning af den nuværende knallert med en model med selvstarter måtte anses for en nyanskaffelse, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 § 1, stk. 1 og § 2.
Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan der normalt ikke ydes hjælp til anskaffelse af hjælpemidler som anses for at være almindelige forbrugsgoder.
Ankestyrelsen fandt, at en to-hjulet knallert måtte anses for et almindeligt forbrugsgode. Imidlertid er det ikke udelukket at yde hjælp til almindelige forbrugsgoder, såfremt betingelserne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, er opfyldt, herunder at forbrugsgodet i væsentlig grad vil kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og lette den daglige tilværelse, og der i øvrigt er et særligt behov for anskaffelsen.