Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/19727@1997-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Som eksempler på ændringer i de økonomiske forhold, der skal gives oplysninger om, nævnes ændring i bopælsforhold, flytninger for hustandens medlemmer, ophold på institution og lignende. Det er ikke sædvanligt, at der nævnes noget om, at der skal gives oplysning om rejser til udlandet.

Ankestyrelsens praksis

Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser om ansøgers oplysningpligt i forbindelse med rejser til udlandet sammenholdt med kommunens vejledningspligt i denne forbindelse.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag, hvor ansøger, der modtog hjælp efter bistandsloven, ikke havde orienteret kommunen om, at han på grund af sin faders sygdom var rejst til sit hjemland.

Han var den 1. februar 1993 af kommunen blevet gjort bekendt med sin oplysningspligt, herunder især at der skulle gives oplysning til kommunen om udrejse af Danmark. Han rejste til sit hjemland i april måned 1993 uden at underrette kommunen.

Den hjælp ansøger havde modtaget under udlandsopholdet skulle tilbagebetales, fordi han havde tilsidesat sin oplysningspligt og som følge deraf uberettiget havde modtaget ydelser efter loven. Der blev ved afgørelsen især lagt vægt på, at ansøger var orienteret om, at han skulle give oplysning om udrejse fra Danmark. Afgørelsen er udsendt som SM O-2-96.

Ægtefæller

I de fleste tilfælde fremgår det heller ikke af oplysningskemaerne, at der skal ske underretning til kommunen også i de tilfælde, hvor der er tale om et ægtepar, og hvor den ene ægtefælle alene rejser til udlandet. Udbetaling af kontanthjælp forudsætter som bekendt at begge ægtefæller opfylder deres rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om dette spørgsmål i 2 sager. Afgørelserne er offentliggjort ved SM O-122-96.

I afgørelserne slås det fast, at begge ægtefæller skal opfylde rådighedsforpligtelsen, for at nogen af dem er berettiget til kontanthjælp.

Ved afgørelsen af om hjælpen kan kræves tilbagebetalt må der foretages en konkret vurdering af, hvem der må antages at være modtager af hjælpen, samt i hvilket omfang hjælpen må antages for at være modtaget mod bedre vidende.

I begge sager blev ægtefællerne, der havde opholdt sig her i landet under hustruernes rejse til udlandet, fritaget for tilbagebetaling af den hjælp, de havde modtaget under hustruernes udrejse, da det ikke af sagerne fremgik, at ægtefællerne i tilstrækkeligt omfang var vejledt om eller havde forstået sammenhængen mellem hustruernes manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen og deres berettigelse til kontanthjælp.

I den ene sag forelå to under-skrevne erklæringer om oplysningspligt fra henholdsvis maj 1995 og september 1995. Den sidste erklæring var underskrevet efter ægtefællens tilbagekomst fra udlandet. I denne erklæring var det præciseret, at der ved oplysning om boligforhold, der havde betydning for hjælpens størrelse, også skulle forstås oplysning om ophold uden for kommunen m.v.

For så vidt angår hustruens tilbagebetalingspligt blev der lagt vægt på, at det ikke fremgik af sagens oplysninger, at hustruen i tilstrækkeligt omfang var blevet vejledt om kon- tanthjælpsmodtagerens ret til ferie eller ret til at oppebære kontanthjælp under ophold i udlandet, og at pligten til at oplyse om sådanne forhold ikke fremgik af oplysningserklæringerne.

Utilstrækkelig vejledning

Ankestyrelsen har behandlet endnu en sag om en kommunes vejledningspligt i forbindelse med ansøgers ophold i udlandet. Afgørelsen er offentliggjort som SM O-32-97. Kommunen traf afgørelse om at ansøger skulle tilbagebetale den kontanthjælp, han havde modtaget under et ophold i udlandet, da han ikke havde meddelt kommunen, at han havde været udrejst af landet.

Kommunen havde oplyst, at ansøgeren ikke havde under-skrevet oplysningsskema, men at han jævnligt var gjort bekendt med sin oplysningspligt, når han modtog bevillingsskrivelse angående kontanthjælp fra kommunen.

Heller ikke i denne sag fandt Ankestyrelsen, at der skulle ske tilbagebetaling af hjælpen, da det ikke af sagen fremgik, at ansøger i tilstrækkeligt omfang var blevet orienteret om, at han ikke kunne modtage kontanthjælp under ophold i udlandet.

Kommunens henvisning til bistandslovens § 18 og § 25, stk. 1, i bevillingsskrivelsen ansås ikke i sig selv for at have været tilstrækkelig vejledning for ansøger om hans oplysningspligt i forbindelse med udrejse fra Danmark.

Dårlige danskkundskaber

I en sag offentliggjort som SM O-112-97 underskrev ansøger ved hjælpens start et oplysningsskema, hvoraf det fremgik, at ved udrejse af Danmark, skal sagsbehandleren orienteres. Ansøger forstod ikke dansk. Det blev efterfølgende oplyst, at ansøgers ægtefælle havde været ude af Danmark i perioden 3. november 1994 - 29. maj 1995.

Ankestyrelsen fandt, at sagsbehandleren i forbindelse med, at ansøger havde skrevet under på §-17 skemaet burde have sikret sig, at hun forstod skemaets indhold, således at hun vidste, hvad hun skrev under på.

Analfabeter

Ankestyrelsen har endelig behandlet en sag, der udsendes som SM i oktober 1997. Den sag vedrørte en ansøger, der i marts 1993 søgte om kontanthjælp. I socialforvaltningens notat var anført: »§ 17-skema gennemgås, forsøgt at forklare klienten vedrørende regler for modtagelse af bistandshjælp, herunder § 18.

Ansøger var analfabet og skemaet var underskrevet ved hjælp af fingeraftryk.

På skemaets sidste side var oplysningspligten nærmere beskrevet, men der nævntes intet om ophold i udlandet.

Ansøger havde været i udlandet i perioden 6. juni - 7. oktober 1996.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den kontanthjælp, ansøger havde modtaget i ovennævnte periode var modtaget mod bedre vidende.

Der blev herved lagt vægt på, at det ikke fremgik af sagen, at ansøger i tilstrækkeligt omfang var orienteret om, at hun ikke var berettiget til at modtage kontanthjælp under ophold i udlandet.

Hverken det, der var anført i oplysningsskemaet om ansøgers oplysningspligt eller de oplysninger, hun i øvrigt havde modtaget om oplysningspligten i forbindelse med udrejse fra Danmark, kunne anses for tilstrækkelig vejledning.

Konklusion

Af de ovenfor refererede afgørelser fremgår, at for at der kan kræves tilbagebetaling af hjælp modtaget under ophold i udlandet, skal der være tale om grundig og udførlig vejledning om oplysningspligten i forbindelse med udrejse af Danmark. Det er således ikke tilstrækkeligt at henvise til, at der skal gives oplysning om forandringer i de personlige og økonomiske forhold uden en nærmere udførlig eksemplifikation, herunder en udtrykkelig oplysning om, at der skal gives underretning om udlandsophold.

Det ville være hensigtsmæssigt om alle oplysningsskemaer, der anvendes i kommunerne, blev forsynet med oplysning om, at ved rejser til udlandet (herunder at den ene ægtefælle rejser til udlandet) skal der ske underretning til kommunen. Manglende underretning medfører krav om tilbagebetaling af hjælpen. Det er dog samtidig Ankestyrelsens opfattelse, at adskillige kommuner nu har udformet langt mere udførlige oplysningsskemaer, hvoraf oplysningspligten, herunder pligten til at oplyse om rejser til udlandet, fremgår på en sådan måde, at det ikke bør kunne misforstås.

Versioner

1. 1997-10-31