At-anvisning nr. 3.1.0.1, september 1997, erstatter juni 1988 Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/3404@1997-09-01/da
Indhold
Indholdsfortegnelse
Indledning 1. Område og definitioner 2. Leverandørbrugsanvisning 2.1 Leverandørens forpligtelse 2.2 Indhold af en leverandørbrugsanvisning 2.3 Yderligere krav til indhold af en leverandørbrugsanvisning 2.4 Andre oplysninger fra en leverandør 2.5 Standardskema 2.6 Hjælp til udarbejdelse af brugsanvisning 3. Tekniske datablade Bilag 1 Leverandørbrugsanvisninger 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer 3. Fareidentifikation 4. Førstehjælpsforanstaltninger 5. Brandbekæmpelse 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld 7. Håndtering og opbevaring 8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler 9. Fysisk-kemiske egenskaber 10. Stabilitet og reaktivitet 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber) 12. Miljøoplysninger 13. Bortskaffelse 14. Transportoplysninger 15. Oplysninger om regulering 16. Andre oplysninger Bilag 2 Love og bekendgørelser, der stiller krav til brugsanvisningens indhold, pr. 1. april 1997
Indledning
Bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 om stoffer og materialer som ændret ved bekendtgørelse nr. 485 af 16. juni 1995 indeholder i § 16 krav om, hvornår en leverandør har pligt til at forsyne et stof eller materiale med en brugsanvisning, og hvilke oplysninger brugsanvisningen skal indeholde. Bekendtgørelsen om stoffer og materialer indeholder i § 15 krav til de tekniske datablade, en leverandør eventuelt udarbejder. Desuden stiller andre bekendtgørelser supplerende krav til brugsanvisningens indhold, jf. anvisningens pkt. 2.3.
Denne anvisning gengiver bekendtgørelsens regler og giver nærmere retningslinier for, hvordan de kan opfyldes.
1. Område og definitioner
Leverandører skal udarbejde brugsanvisninger for stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed (i denne At-anvisning kaldet farlige stoffer og materialer).
Disse stoffer og materialer er:
a. stoffer og materialer, der skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler, som fx farlige kemiske stoffer og produkter og farlige bekæmpelsesmidler,
b. stoffer og materialer, der er optaget på arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer,
c. stoffer og materialer, som anses for farlige efter bestemmelse fra direktøren for Arbejdstilsynet,
d. materialer, som efter andre bekendtgørelser anses for farlige: asbestholdige materialer, epoxyharpikser og isocyanater, materialer med kræftrisikable indholdsstoffer og materialer med indhold af flygtige stoffer eller organiske opløsningsmidler.
2. Leverandørbrugsanvisning
2.1. Leverandørens forpligtelse
2.1.1 Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal forsyne det med en gratis letforståelig brugsanvisning på dansk, hvis det leveres til erhvervsmæssig brug.
Brugsanvisningen skal være på papirform, medmindre andet aftales.
2.1.2 Pligten til at forsyne et farligt stof eller materiale med en brugsanvisning gælder for leverandører i alle led.
Salgssteder som fx byggemarkeder og trælasthandler, hvor der sælges til både privat og erhvervsmæssig brug, skal have en samling af brugsanvisninger, så disse kan kopieres og medleveres til erhvervskunder.
På salgssteder som fx supermarkeder og farvehandlere, der hovedsagelig sælger til privat brug, skal virksomheden, såfremt en erhvervskunde spørger efter en brugsanvisning, kunne fremskaffe og eftersende en sådan.
2.1.3 Når der leveres flere gange til samme aftager, kan leverandøren vælge at sende en brugsanvisning med hver gang eller, fx på en følgeseddel eller faktura, henvise til den tidligere brugsanvisnings dato og meddele aftageren, at brugsanvisningen stadig gælder.
Såfremt brugsanvisningen er revideret, jf. anvisningens pkt. 2.1.6, sendes den reviderede brugsanvisning til aftageren.
2.1.4 For stoffer og materialer, der »ligner hinanden« med hensyn til farlighed, kan der laves een fælles brugsanvisning, hvor alle handelsnavne fremgår.
2.1.5 Producenten eller importøren skal sørge for, at oplysningerne i brugsanvisningen er udformet i overensstemmelse med retningslinierne i anvisningens bilag 1.
2.1.6 Når der foreligger væsentlige nye oplysninger om beskyttelse af sikkerhed, sundhed og miljø som fx ny viden eller ny regulering, skal producenten eller importøren sørge for, at brugsanvisningen revideres, benævnes revision og nydateres.
Såfremt der sker ændringer i et materiales sammensætning, der giver ændringer i oplysningerne om beskyttelse af sikkerhed, sundhed og miljø, skal producenten eller importøren sørge for, at brugsanvisningen revideres, eventuelt med markering af ændringerne, benævnes revision og nydateres.
Den reviderede brugsanvisning stilles gratis til rådighed for alle, som har modtaget de pågældende stoffer og materialer inden for de foregående 12 måneder, fx efter telefonisk henvendelse - se også anvisningens pkt. 2.1.3.
2.1.7 Leverandørens brugsanvisning er baggrund for den brugsanvisning, en arbejdsgiver skal udarbejde til brug på arbejdspladsen, jf. § 20 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer.
2.2 Indhold af en leverandørbrugsanvisning
2.2.1 En brugsanvisning skal være dateret, skal have følgende overskrifter og indeholde oplysninger om, jf. § 16, stk. 2 i bekendtgørelsen:
1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet.
For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. § 5 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.
2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler.
3. Fareidentifikation.
4. Førstehjælpsforanstaltninger.
5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild.
7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring.
8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.
9. Fysisk-kemiske egenskaber.
10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.
11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.
12. Miljøoplysninger.
13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.
14. Transportoplysninger.
15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v.
16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder.
2.2.2 De nævnte 16 overskrifter skal benyttes, men der stilles ikke krav om en særlig rækkefølge af oplysningerne.
Der skal være oplysninger om samtlige 16 punkter. Brugsanvisningerne skal være letforståelige, og oplysningerne skal gives på en overskuelig måde.
Hvis der for et stof eller materiale ikke stilles særlige krav til de enkelte punkter, skal det tydeligt angives, fx med teksten »ingen særlige«.
2.2.3 Efter Markedsføringsloven og Miljø- og Energiministeriets regler må der ikke ske vildledende markedsføring af et kemisk stof eller produkt. Brugsanvisningen må ikke anvende udsagn, der kan give brugerne den opfattelse, at stoffet eller materialet ikke indebærer risiko for mennesker eller miljø. Dette gælder bl.a. angivelser som »ufarlig«, »ugiftig«, »ikke sundhedsskadelig«. »ikke mærkningspligtigt«, »testet«, herunder »testet for ... (fx allergi)», »godkendt«, »miljø« og »natur« og sammensætninger heraf.
Udsagn, der angiver, at et materiale ikke indeholder bestemte stoffer, må ikke anvendes, hvis udsagnet derved bliver vildledende.
2.2.4 Kommentarer til de enkelte punkter fremgår af anvisningens bilag 1.
2.3 Yderligere krav til indhold af en leverandørbrugsanvisning
2.3.1 Andre bekendtgørelser stiller supplerende krav til brugsanvisningens indhold. Disse bekendtgørelser er nævnt i anvisningens bilag 2.
Det drejer sig bl.a. om følgende krav:
For epoxyharpikser og isocyanater skal det angives, om materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater. Udhærdningstiden skal også angives.
Hvis et materiale indeholder flygtige stoffer og/eller organiske opløsningsmidler, skal brugsanvisningen oplyse om indhold af flygtige stoffer og/eller organiske opløsningsmidler, og navnene på disse angives i brugsanvisningen.
Hvis et stof er opført på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, skal dette oplyses. For materialer, der indeholder et stof på nævnte liste (normalt 0,1% eller derover), skal brugsanvisningen indeholde oplysning herom. Det kemiske navn på stoffet skal angives i brugsanvisningen udarbejdet til brug på arbejdspladsen.
For kodenummererede produkter skal kodenummeret angives i brugsanvisningen sammen med årstallet for ikrafttræden for den bekendtgørelse, efter hvilken kodenummeret er fastsat, fx 00-1 (1993).
2.4 Andre oplysninger fra en leverandør
2.4.1 Selv om det kræves, at der udarbejdes brugsanvisninger for farlige stoffer og materialer, bør leverandøren vurdere, om andre stoffer og materialer med fordel kan forsynes med en brugsanvisning. Fx kan 16-punkts-brugsanvisninger være hensigtsmæssige for materialer omfattet af asfaltbekendtgørelsen, hvor der er krav om udarbejdelse af brugsanvisningen efter § 20 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer.
2.4.2 For stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, og som under den tiltænkte brug kan udvikle farlige stoffer, skal dette fremgå af en letforståelig anvisning fra leverandøren, jf. Arbejdsmiljøloven §§ 34 og 30. Dette er fx tilfældet med plastvarematerialer, hvor der ved den tiltænkte forarbejdning/anvendelse af plastmaterialet afgives sundhedsfarlig eller luftvejsirriterende røg, damp og støv.
En sådan anvisning skal indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplysning om sikkerhedsforskrifter ved brugen, men der er for denne type stoffer og materialer ikke krav om en 16 punkts-leverandørbrugsanvisning.
2.4.3 Med levering af tekniske hjælpemidler som fx markerpenne, speedmarkere eller korrekturpenne med indhold af organiske opløsningsmidler, der under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer, skal følge en brugsanvisning, som er nødvendig for at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler § 34.
En sådan brugsanvisning skal efter vurdering af det enkelte tekniske hjælpemiddel indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplysning om sikkerhedsforskrifter ved brugen, men der er for denne type hjælpemidler ikke krav om en 16 punkts-leverandørbrugsanvisning.
2.4.4 Med levering af tekniske hjælpemidler som fx byggekomponenter skal følge en brugsanvisning, der er nødvendig, for at hjælpemidlet kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler § 34.
Såfremt der under en eventuel tilpasning af byggekomponenten frigives farlige stoffer, skal brugsanvisningen for det tekniske hjælpemiddel indeholde oplysning om, hvilke farlige stoffer der udvikles, sundhedsfarlige egenskaber ved de udviklede farlige stoffer samt oplysning om sikkerhedsforskrifter ved brugen.
For farlige materialer, der indgår som byggekomponenter, kan oplysningerne om, hvordan byggekomponenten kan anvendes, transporteres og opstilles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, indarbejdes i leverandørbrugsanvisningen for stoffer og materialer.
2.5 Standardskema
Der stilles ikke andre krav til brugsanvisningens udformning end de 16 overskrifter, men brugsanvisningen skal indeholde de krævede oplysninger på en letforståelig måde.
Arbejdstilsynet har udformet forslag til et skema. Skemaet kan fås hos Arbejdstilsynet.
2.6 Hjælp til udarbejdelse af brugsanvisning
2.6.1 Litteraturkilder:
- Katalog over Arbejdstilsynets udgivelser om arbejdsmiljø,
- Miljø- og Energiministeriets bestemmelser; fx kan nævnes regler om klassificering, mærkning, kemikalieaffald og aerosoler,
- Indenrigsministeriets bestemmelser om brandfarlige væsker,
- Trafikministeriets bestemmelser om vejtransport,
- Håndbøger, der kan lånes på alle større teknisk-videnskabelige biblioteker.
2.6.2 Rådgivning kan fås hos:
- Virksomheder og institutioner, som rådgiver i udarbejdelse af brugsanvisninger,
- Brancheforeninger, der har udarbejdet modeller for brugsanvisninger, specielt tilpasset de stoffer og materialer, som brancheforeningens medlemmer typisk er leverandør af,
- Bedriftssundhedstjenesten.
3. Tekniske datablade
Hvis der udarbejdes tekniske datablade (reklamer, brochurer, salgsmateriale og andre oplysningsblade) for farlige stoffer eller materialer, skal de på letforståeligt dansk indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed. De skal desuden indeholde oplysninger om, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at imødegå eventuelle farer. Det vil typisk svare til de oplysninger, der skal fremgå af en leverandørbrugsanvisning, og brugsanvisningen kan derfor eventuelt hæftes sammen med det tekniske datablad. En anden mulighed er at indarbejde de tekniske data i leverandørbrugsanvisningen.
Jens Andersen
Bilag 1
Leverandørbrugsanvisninger
I rammerne er overskrifterne for de 16 punkter i § 16 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer gengivet.
I de grå felter er teksten fra bekendtgørelsens bilag 2 »Vejledende retningslinier for udarbejdelse af brugsanvisninger« i bekendtgørelsen om stoffer og materialer gengivet.
Efter hvert punkt er der en anvisning på, hvordan kravene til oplysningerne kan opfyldes.
Følgende forklarende bemærkninger er vejledende. De skal sikre, at den erhvervsmæssige bruger på grundlag af oplysningerne under de enkelte obligatoriske overskrifter, angivet i § 16 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, kan træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt miljøbeskyttelse.
Oplysningerne skal skrives klart og kortfattet.
I betragtning af stoffernes og materialernes mange egenskaber kan det i visse tilfælde være nødvendigt med yderligere oplysninger. Hvis information om visse egenskaber ikke er relevante, eller det er teknisk umuligt at give de ønskede oplysninger, skal begrundelsen herfor tydeligt anføres.
Selv om overskrifternes rækkefølge ikke er obligatorisk, anbefales det at følge rækkefølgen i § 16.
Når en brugsanvisning er blevet revideret, skal modtageren gøres opmærksom på ændringerne.
Bekendtgørelsens bilag 2 er vejledning i, hvordan brugsanvisningerne kan udarbejdes.
Brugsanvisningerne skal være på dansk. De skal være overskuelige og være skrevet i et klart, kortfattet og letforståeligt sprog.
Brugsanvisningerne skal gøre det muligt, at der arbejdes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med stoffet eller materialet, samt sikre, at brug og bortskaffelse sker miljømæssigt forsvarligt. Leverandørbrugsanvisningerne danner grundlag for arbejdsgiverens udarbejdelse af brugsanvisninger til brug på arbejdspladsen.
Brugsanvisningen skal indeholde de 16 overskrifter, der er angivet i § 16 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer. Direktivet om sikkehedsdatablade anbefaler, at nummerrækkefølgen af overskrifterne følges, men i bekendtgørelsen stilles der ikke krav om en bestemt rækkefølge af overskrifterne.
De nævnte 16 overskrifter skal benyttes, og der skal være oplysninger til samtlige 16 punkter. Såfremt der fx ikke er krav om særlig uddannelse, kan der angives »ingen særlige«.
Når brugsanvisningen er blevet revideret, skal den benævnes »revision« og nydateres.
---------------------------------------------------------------------
1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren,
herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tilelt af Arbejdstilsynet.
For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. § 5 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.
---------------------------------------------------------------------
1.1. Identifikation af stoffet eller materialet:
Den anvendte betegnelse for identifikationen skal være identisk med den, der er anført på emballagens etikette i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering.
Hvor der er andre muligheder for identifikation, kan disse anføres.
Eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) skal anføres.
1.2. Identifikation af leverandøren:
- navnet på den producent, importør eller leverandør, der er anført på etiketten
- vedkommendes fuldstændige adresse og telefonnummer.
1.3. Ovennævnte oplysninger suppleres med telefonnummer for leverandøren og/eller et anerkendt rådgivende organ, som kan kaldes i nødsituationer.
Brugsanvisningen skal gengive samtlige handelsnavne. Det navn, der er angivet på etiketten, skal forekomme i brugsanvisningen.
Hvis stoffet eller materialet skal anmeldes til Arbejdstilsynet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, skal produktregistreringsnummeret (PR-nr.) angives i brugsanvisningen, når Arbejdstilsynets Produktregister har tildelt stoffet eller materialet et PR-nr.
For stoffer kan CAS-nummer (Chemical Abstract Service nummer) angives.
I brugsanvisningen skal navnet på den producent, importør eller leverandør, der er anført på etiketten, anføres. Sammen med navnet skal der være en angivelse af vedkommendes adresse og telefonnummer.
Navn og adresse på den danske fremstiller eller importør skal fremgå af brugsanvisningen, jf. §§ 34 og 31 i Arbejdsmiljøloven.
Oplysningerne kan suppleres med et telefonnummer, der kan kaldes i nødsituationer.
Arbejdstilsynets Produktregister er det rådgivende organ, der er anerkendt til at modtage sammensætningsoplysninger for farlige stoffer og materialer i Danmark.
---------------------------------------------------------------------
2. Sammensætning/oplysningen om indholdsstoffer,
herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler
---------------------------------------------------------------------
Oplysningerne bør give modtageren mulighed for hurtigt at finde ud af, hvilke farer der er eller kan være forbundet med det pågældende stof eller materiale.
For et materiale:
a) er det ikke nødvendigt at angive dets fuldstændige sammensætning (indholdsstoffernes art og koncentration),
b) dog skal stofferne angives tillige med deres koncentration eller koncentrationsområde, når de er til stede i koncentrationer, som mindst svarer til dem, der er fastsat i Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering, medmindre en lavere grænse forekommer mere passende. Tilsvarende gælder for materialer, der indeholder organiske opløsningsmidler, jf. bekendtgørelsen om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler, samt for stoffer, for hvilke der i fællesskabsforskrifterne er fastsat grænseværdier for eksponeringen, men som ikke er omfattet af ovennævnte direktiv,
c) for de under b nævnte stoffer anføres ligeledes deres klassificering efter Miljø- og Energiministeriets regler, det vil sige de symboler og R-sætninger, de har fået tildelt i henhold til deres sundhedsfare, jf. klassifikationen,
d) hvis der efter Miljø- og Energiministeriets regler er indgivet meddelelse om nødvendigheden af at fortroligholde identiteten for nogle af stofferne på etiketten, skal deres kemiske natur beskrives med henblik på at sikre en forsvarlig håndtering. For oplysningskrav om stofnavn i bekendtgørelsen om flygtige stoffer skal der søges om særskilt dispensation.
For et materiale skal der oplyses om indholdsstoffer i materialet. Dog er det ikke nødvendigt at angive materialets fuldstændige sammensætning.
For materialer med indhold af sundhedsskadelige stoffer skal kemisk navn og koncentration/koncentrationsområde af farlige indholdsstoffer angives, når stoffet/stofferne optræder med en vægtprocent 1, der mindst er
- 0,1 vægtprocent for stoffer klassificeret som »meget giftige«, »giftige«, »kræftfremkaldende (Carc1 eller Carc2)», »mutagen (Mut1 eller Mut2)» eller »reproduktionstoksiske )Rep1 eller Rep2)»,
- 1 vægtprocent for stoffer klassificeret som »sundhedsskadelige«, »ætsende«, »lokalirriterende«, »sensibiliserende«, »kræftfremkaldende (Carc3)», »mutagen (Mut3)» eller »reproduktionstoksisk (Rep3)».
---------------------------------------------------------------------
1) I overensstemmelse med EF-direktiv 93/112/EF om sikkerhedsdatablade pkt. 2, b), hvor der henvises til artikel 3, stk. 6, litra a), i direktiv 88/379/EØF om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater, implementeret i 3.3 i bilag 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 829 af 15. oktober 1993 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.
For materialer med indhold af flygtige stoffer/organiske opløsningsmidler skal brugsanvisningen oplyse om indhold af flygtige stoffer og/eller organiske opløsningsmidler, og det kemiske navn skal nævnes ved indhold på mindst 1%. Et flygtigt stof er et stof angivet med en grænseværdi i ppm på Arbejdstilsynets grænseværdiliste. Et organisk opløsningsmiddel er et stof opført på den vejledende liste over organiske opløsningsmidler i Arbejdstilsynets grænseværdiliste.
For stoffer og materialer omfattet af epoxybekendtgørelsen skal det angives, om stoffet og materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler, monomer isocyanat eller præpolymer isocyanat.
For materialer med indhold af allergifremkaldende (sensibiliserende) stoffer skal det kemiske navn på stoffet/stofferne angives ved indhold på mindst 1%, som nævnt ovenfor. Af hensyn til brugere, der har allergi over for stoffet/stofferne og derfor reagerer med eksemer o.l. også ved lavt indhold, anbefales det, at stoffet/stofferne nævnes ved indhold mindre end 1%.
For materialer med indhold af stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende (Carc1 eller Carc2), skal det kemiske navn, som tidligere nævnt, angives ved indhold på mindst 0,1%.
For materialer med indhold af stoffer, der klassificeret som kræftfremkaldende (Carc3), skal det kemiske navn, som tidligere nævnt angives ved indhold på mindst 1%. Da brugerne skal angive navnene i brugsanvisningen udarbejdet til arbejdspladsen normalt ved indhold på mindst 0,1%, anbefales det, at navnene på denne type stoffer nævnes ved indhold på mindre end 1%.
For materialer med indhold af stoffer, der på baggrund af dokumentation fra IARC (WHO's kræftforskningscenter International Agency for Research on Cancer) eller Arbejdstilsynet er opført på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, anbefales det at nævne navnene på disse stoffer, da brugerne skal angive navnene i brugsanvisningen udarbejdet til arbejdspladsen normalt ved indhold på mindst 0,1%.
For materialer med indhold af miljøfarlige stoffer bør kemisk navn og koncentrationsområde angives for miljøfarlige indholdsstoffer, når stoffet/stofferne optræder med en vægtprocent, der mindst er
- 0,1 vægtprocent for stoffer klassificeret som farlige for vandmiljøet, ozonlaget eller andet miljø og mærket med N;R50/53, N;R50, N;R51/53, N;R54, N;R55, N;R56, N;R57, N;R58, N;R59 eller R59,
- 1 vægtprocent for stoffer klassificeret som farlige for vandmiljøet og mærket med R52/53, R52 eller R53.
For materialer med indhold af stoffer med en EU-grænseværdi skal stoffet/stofferne og koncentrationsområde angives i brugsanvisningen. For stoffer med en EU-grænseværdi og klassificering som farligt med hensyn til sundhedsrisiko benyttes ovennævnte grænser. For andre stoffer med en EU-grænseværdi angives stoffet ved indhold på mindst 1 vægtprocent.
For hvert af indholdsstofferne skal der sammen med det kemiske navn og koncentrationsområde være en angivelse af stoffets klassificering under punkt 2, mens materialets klassificering og mærkning skal angives under punkt 15.
For de enkelte indholdsstoffer skal symboler samt R-sætninger svarende til klassificeringen i henhold til deres sundhedsfare for det rene stof angives. Klassificering i henhold til stoffets/stoffernes miljøfare for det rene stof bør også angives.
Det er ikke symboler og R-sætninger for den specielle koncentration, som stoffet har i materialet, der skal angives, men som nævnt symbol og R-sætninger for det rene stof. Der kan derfor for et materiale under punkt 2 forekomme faresymboler og risikosætninger, som ikke nævnes under punkt 15.
Under punkt 2 kan faresymboler angives med fx Tx, T, Xn, C og Xi og risikosætninger med fx R43, R45, R60 m.m.
Såfremt der er givet meddelelse til Miljøstyrelsen om nødvendigheden af at fortroligholde identiteten af nogle af indholdsstofferne på etiketten, skal stoffet/stofferne angives med en betegnelse, der angiver de væsentligste funktionelle kemiske grupper, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. Navne på eventuelle flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler skal nævnes, medmindre der er søgt og givet dispensation fra bekendtgørelsen om flygtige stoffer/organiske opløsningsmidler af Arbejdstilsynet.
Eksempler:
Organiske opløsningsmidler/flygtige stoffer:
Ethanol 5-10%.
Xylen 20-50% (Xn;R20/21 Xi;R38).
Flussyre 0,1-1% (Tx;R26/27/28 C;R35).
Methanol 1-5% (T;R23/25).
Dipenten 20-40% (Xi;R38).
Methylmethacrylat 10-20% (R43 Xi;36/37/38).
Kræftrisikable stoffer:
Styren 30-50% (Xn;R20 Xi;R36/38) (organisk opløsningsmiddel).
Dichlormethan 90% (Carc3;R40) (organisk opløsningsmiddel).
Epoxy/isocyanater:
Præpolymer isocyanat HDI 20-30%
Monomer isocyanat HDI < 0,5% (T;R23 Xi;R36/37/38 R42/43).
Isocyanater MDI 20% (R42 Xn;R20 Xi;R36/37/38).
Bisphenol-A-diglycidylether, reaktionsprodukt; homologe med middelmolvægt <700, >5% (Xi;R36/38 R43) (epoxyharpiks).
Bisphenol-A-diglycidylether 1-5% (Xi;R36/38 R43) (monomer epoxyforbindelse med molvægt <700).
Epoxyharpiks med molvægt >700, 30-40%.
1,4-Butandioldiglycidylether 5-10% (Xn;R20/21 Xi;R36/38 R43)(tungtflygtigt reaktivt opløsningsmiddel).
Phenylglycidylether 5-10% (Xn;R21 R43) (letflygtigt reaktivt opløsningsmiddel).
Miljøfarlige stoffer:
1-Dodecyl-2-pyrrolidon 10-20% (C;R34 R43 N;R50/53).
2,5-Bis(1,1-dimethylbutyl)hydroquinon 1-5% (N;51/53).
Andre farlige stoffer:
Natriumhydroxid 1-2% (C;R35).
---------------------------------------------------------------------
3. Fareidentifikation
---------------------------------------------------------------------
Anfør kort og klart de vigtigste farer ved stoffet eller materialet, herunder de væsentligste farer for mennesker og miljø.
Beskriv de vigtigste virkninger for sikkerhed og sundhed samt symptomer, der kan opstå hos mennesker ved brug og forudsigeligt forkert brug eller misbrug.
Afsnittet om fareidentifikation skal kortfattet give et resume af stoffets eller materialets farlighed. De vigtigste risici for sundhed, sikkerhed og miljø vd stoffet eller materialet skal nævnes.
Afsnittet skal ikke kun omtale faren, når der arbejdes forsvarligt med stoffet eller materialet, men også faren, når der ikke arbejdes forsvarligt med stoffet eller materialet, som fx ved uheldssituationer, ved forudsigeligt forkert brug eller misbrug.
Der må ikke bruges ord som »giftfri«, »miljøvenlig« og »ufarlig«.
Eksempler:
Brandfarlig terpentinbaseret alkydmaling med risiko for hjerneskade.
Meget brandfarligt tilsætningsmiddel (aroma) md indhold af organisk opløsningsmiddel (ethanol).
Dichlormethan er et chloreret organisk opløsningsmiddel med risiko for hjerneskade, kræft, reproduktionsskader og ozonlagsødelæggende effekt.
Ætsende desinfektionsmiddel, der kan udgøre en risiko for organismer, der lever i vand. Midlet indeholder organisk opløsningsmiddel (1-5% 2-propanol).
---------------------------------------------------------------------
4. Førstehjælpsforanstaltninger
---------------------------------------------------------------------
Beskriv førstehjælpsforanstaltninger, herunder hvordan der ydes førstehjælp; det er dog vigtigt at anføre, om øjeblikkelig lægehjælp er påkrævet.
Oplysningerne om førstehjælp skal være kortfattede og letforståelige for den skadelidte, de omkringstående og personer, der skal yde førstehjælp. Symptomerne og virkningerne bør kort opsummeres. Af instruktionerne bør det fremgå, hvad der skal gøres på stedet i tilfælde af en ulykke, og hvorvidt der kan forventes forsinkede virkninger efter eksponering.
Opdel oplysningerne om de forskellige eksponeringsveje i forskellige underpunkter, dvs. indånding, kontakt med hud og øjne samt indtagelse.
Anfør, hvorvidt lægeassistance er påkrævet eller tilrådes.
For visse stoffer eller materialer kan det være vigtigt at fremhæve, at der skal være særlige midler til specifik og øjeblikkelig behandling til rådighed på arbejdspladsen.
Det skal angives, hvordan der ydes førstehjælp, hvis stoffet eller materialet er indtaget, indåndet eller er kommet i kontakt med hud eller øjne. Også førstehjælp ved forbrænding skal angives, hvor det er relevant, som fx for brandfarlige materialer.
Såfremt øjeblikkelig lægehjælp er nødvendig ved uheld med stoffet eller materialet, skal dette anføres.
Eksempler:
Hud:
Forurenet tøj fjernes straks, og forurenet hud skylles med vand, indtil smerten er ophørt.
Øjne:
Skyl straks med vand i mindst 15 minutter.
Søg læge
Indånding:
Bring personen i frisk luft. Personen holdes under opsyn. Søg eventuelt læge. Om fornødent gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse lejres i aflåst sideleje og holdes varme. Tilkald ambulance.
Indtagelse:
Fremkald ikke opkastning. Drik vand og tilkald ambulance. Hvis der sker opkastning, holdes hoveder lavt, så der ikke kommer maveindhold i lungerne.
Forbrænding:
Skyl med vand, indtil smerterne er ophørt. Fjern under skylning tøj, som ikke er fastbrændt, fra det forbrændte område. Hvis lægebehandling er nødvendig, fortsættes skylningen, indtil en læge overtager behandlingen.
---------------------------------------------------------------------
5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand
---------------------------------------------------------------------
Henvis til krav i forbindelse med bekæmpelse af brand opstået i det pågældende stof/materiale eller i nærheden heraf ved at anføre:
- passende slukningsmidler
- slukningsmidler, som af sikkerhedsgrunde ikke må anvendes
- særlige farer for eksponering hidrørende fra selve det pågældende stof/materiale, forbrændingsprodukter eller udviklede luftarter
- særlige personlige værnemidler, som skal bæres ved brandbekæmpelse.
Forholdsregler ved brand i det pågældende stof eller materiale skal oplyses. Der skal angives passende slukningsmidler samt ske en angivelse af, hvilke slukningsmidler der af sikkerhedsmæssige årsager ikke må bruges.
Særlige farer fra dannede forbrændingsprodukter eller udviklede luftarter beskrives, og der anføres særlige personlige værnemidler, som benyttes ved brandbekæmpelsen.
Eksempler:
Brand slukkes med kulsyre, pulver, skum eller vandtåge. Brug ikke vandstråle, da det spreder branden.
Materialet er antændeligt. Dampe, der afgives, kan antændes af en gnist eller en varm flade. Dampene kan danne eksplosive blandinger med luft. Ved opvarmning over 170 grader C afgives sundhedsskadelige dampe.
Indånding af røggas skal undgås. Brug luftforsynet åndedrætsværn ved brandslukning.
---------------------------------------------------------------------
6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild
---------------------------------------------------------------------
Afhængigt af, hvilket stof/materiale der er tale om, kan det være nødvendigt at give oplysninger om:
- sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personer:
fx fjernelse af antændingskilder, tilstrækkelig ventilation, begrænsning af støvudvikling, beskyttelsee af åndedrætsorganer, hud og øjne, opsamling af spild i særlige beholdere,
- sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet:
fx forhindre udslip til afløb, overflade- og grundvand samt jordbund, muligt behov for alarmering af omgivelserne og myndigheder,
- metode til oprydning, fx:
brug af absorberende materiale (fx sand, kiselgur, syrebindemiddel, universelt bindemiddel, savsmuld osv.), begrænsning af luft-/røgudvikling ved hjælp af vand, fortynding.
Overvej behovet for anvisninger som: brug aldrig ...., neutraliseres med ...
NB: Henvis om nødvendigt til punkt 8 og 13.
Der skal gives tydelige anvisninger på forholdsregler ved uheld, samt hvordan spild skal håndteres.
Der skal oplyses om forholdsregler til beskyttelse af personer, såsom brug af personlige værnemidler.
Der skal angives metoder til oprydning som fx brug af absorberende materiale og brug af støvbegrænsende opsamlingsmetoder:
Endvidere skal sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af miljøet angives.
Eksempler:
Opsug spildet ved hjælp af granulat, sand eller lignende og bortskaf det efter reglerne om farligt affald.
Undgå udledning til kloak.
---------------------------------------------------------------------
7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring
---------------------------------------------------------------------
7.1. Håndtering
Anfør forholdsregler for sikker håndtering herunder anbefaling af tekniske foranstaltninger som proces- og almen ventilation, forholdsregler til hindring af aerosol- og støvdannelse samt brand, og særlige krav eller regler vedrørende det pågældende stof/materiale (fx fremgangsmåder eller udstyr, som er forbudt eller anbefalet) og om muligt en kort beskrivelse.
7.2. Opbevaring
Anfør sikre opbevaringsforhold, som fx særlig indretning og konstruktion af lagerlokaler eller beholdere (herunder brandmure og ventilation), uforenelige materialer, opbevaringsbetingelser (temperatur- og fugtighedsgrænser/intervaller, lys, inaktiv luftart ...), særligt elektrisk udstyr og forebyggelse af statisk elektricitet.
Når det er relevant, gives information om mængdebegrænsning ved opbevaring. Der skal især gøres opmærksom på eventuelle særlige krav til materialetype for emballage/beholdere til stoffet eller materialet.
Punkt 7 om håndtering og opbevaring og punkt 8 om eksponeringskontrol/personlige værnemidler skal oplyse om forholdsregler ved brug og sikkerhedsforanstaltninger ved oplagring.
For at gøre brugsanvisningen letforståelig og overskuelig anbefales det at samle oplysningerne om håndtering, eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger) og personlige værnemidler under punkt 8 om eksponeringskontrol/personlige værnemidler.
Forholdsreglerne foreslås derfor delt således op:
- opbevaring under punkt 7,
- håndtering under punkt 8,
- eksponeringskontrol som bl.a. tekniske foranstaltninger under punkt 8, og
- personlige værnemidler under punkt 8.
Der skal under punkt 7 oplyses om sikkerhedsforskrifter ved opbevaring, herunder opbevaringsbetingelser som specielle temperaturforhold, eventuelle mængdebegrænsninger og materialer, der ikke må opbevares samme sted.
Eventuelt kan der oplyses om specielle opbevaringskrav som fx opbevaring i aflåst giftskab/giftrum, se punkt 15.
Endvidere skal der oplyses om eventuelle særlige krav til materialetype for emballage/beholdere til stoffet og materialet.
Eksempler:
Skal opbevares på et tørt, køligt og ventileret sted.
Må ikke udsættes for opvarmning (fx solbestråling), da overtryk kan udvikles.
Må ikke opbevares i nærhed af produkt zzz.
Beredskabsstyrelsens tekniske forskrifter for opbevaring af brandfarlige væsker skal følges.
---------------------------------------------------------------------
8. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler,
herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler
---------------------------------------------------------------------
Ved eksponeringskontrol forstås alle de forebyggende foranstaltninger, der skal træffes under brugen for at nedbringe eksponeringen.
Der bør træffes tekniske foranstaltninger, inden der bliver behov for personlige værnemidler. Giv derfor oplysninger om udformningen af forskellige systemer såsom lukkede systemer. Disse oplysninger bør supplere dem, som allerede er givet under punkt 7.1.
Anfør, med referencer, alle særlige kontrolparametre såsom grænseværdier eller biologiske standarder. Giv oplysninger om de anbefalede overvågningsprocedurer med de relevante referencer.
Hvis der er behov for personlige værnemidler som fx ved sprøjtemaling, anføres, hvilke typer af udstyr der kan yde tilstrækkelig og hensigtsmæssig beskyttelse, herunder også eventuelt særligt arbejdstøj.
- Beskyttelse af åndedrætsorganer:
såfremt der er tale om farlige luftarter, dampe eller støv, overvejes behovet for egnede personlige værnemidler, som fx luftforsynende åndedrætsværn, hensigtsmæssige masker og filtre,
- beskyttelse af hænder:
anfør, hvilken type handsker der skal bæres under håndtering af stoffet eller materialet. Om nødvendigt anføres eventuelle yderligere midler til beskyttelse af hud og hænder,
- beskyttelse af øjne:
anfør, hvilken type øjenværn der kræves, fx beskyttelsesbriller, ansigtsskærm,
- beskyttelse af hud:
hvis andre dele af kroppen end hænderne skal beskyttes, anføres typen af personlige værnemidler, fx forklæde, støvler, beskyttelsesdragt. Om nødvendigt anføres særlige hygiejniske forholdsregler.
Der henvises til passende relevante CEN-standarder.
Som allerede nævnt under punkt 7 anbefales det af hensyn til overskueligheden af brugsanvisningen at samle oplysningerne om håndtering, eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger) og personlige værnemidler, så brugsanvisningen samlet på eet sted angiver alle de forholdsregler, der skal træffes ved udsættelse for stoffet eller materialet.
Under punkt 8 foreslås derfor oplysninger om:
- håndtering,
- eksponeringskontrol som bl.a. tekniske foranstaltninger, og
- personlige værnemidler.
Der skal oplyses om forebyggende foranstaltninger herunder tekniske foranstaltninger som fx brug af lukkede systemer og procesventilation. På faste arbejdspladser skal der fortrinsvis bruges tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod udsættelse for stoffet eller materialet.
Det skal nævnes, hvilke personlige værnemidler der kan yde beskyttelse mod stoffet eller materialet. Der skal fx angives
- egnet åndedrætsværn (luftforsynet eller filtrerende med angivelse af filtertype),
- egnede handsker med angivelse af handsketype,
- type øjenværn/ansigtsskærm, samt
- egnet beskyttelsesdragt, overtræksdragt, støvler eller forklæde.
For flerkomponentsystemer skal der både oplyses om forholdsregler ved brug af den enkelte komponent og ved brug af den brugsklare blanding. Der kan udarbejdes særskilt brugsanvisning for den brugsklare blanding.
Ved blandingen af flerkonponentsystemer kan der afgives flygtige bestanddele som fx formaldehyd fra syrehærdende lakker, som det kan være nødvendigt at beskytte sig imod.
Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt at beskytte sig mod andre stoffer som fx spaltningsprodukter fra opvarmning af materialet.
Angives grænseværdier for indholdsstoffer, skal grænseværdien være den gældende danske grænseværdi.
Eksempler:
Forebyggende foranstaltninger:
Sørg for effektiv mekanisk ventilation. Hvis det ikke er muligt, bruges luftforsynet åndedrætsværn.
For at undgå indånding af dampe og sprøjtetåge skal arbejdet ske i sprøjteboks eller i anlæg med effektiv ventilation.
Arbejdet er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter.
Rygning og brug af åben ild er forbudt.
Rygning, indtagelse af mad og drikke, samt opbevaring af tobak, mad og drikkevarer er ikke tilladt i arbejdslokalet.
Undgå statisk elektricitet.
Personlige værnemidler:
For at undgå kontakt med hud og øjne skal der bruges handsker og eventuelt beskyttelsesbriller. Handsken skal være af butylgummi.
Under arbejdet bruges beskyttelsesbriller, handsker og forklæde af syrefast gummi eller plast.
Filtrerende åndedrætsværn med filter mod syreholdige dampe skal anvendes.
Luftforsynet åndedrætsværn med slange til fx kompressor skal anvendes.
---------------------------------------------------------------------
9. Fysisk-kemiske egenskaber
---------------------------------------------------------------------
Dette punkt omfatter, hvor det er relevant, følgende oplysninger om det pågældende stof eller materiale:
Udseende:
Angiv tilstandsform (fast, flydende, luftformig) og farve af stoffet eller materialet ved levering.
Lugt:
Hvis stoffet har en lugt, gives en kort beskrivelse af denne.
pH:
Henviser til pH-værdien af det pågældende stof eller materiale, således som det leveres, eller af en vandig opløsning; i sidstnævnte tilfælde anføres koncentrationen.
Kogepunkt/kogepunktsinterval:
Smeltepunkt/smeltepunktsinterval:
Flammepunkt:
Antændelighed (fast stof; luftart):
Selvantændelighed:
Eksplosive egenskaber:
Oxiderende egenskaber:
Damptryk:
Relativ vægtfylde:
Opløselighed:
- Vandopløselighed
- Fedtopløselighed
(Opløsningsmiddel-olie skal specificeres)
Fordelingskoefficient:
n-octanol/vand:
Andre oplysninger:
Henvis til parametre, som er af betydning for sikkerheden, fx dampvægtfylde, blandbarhed, fordampningshastighed, ledningsevne, viskositet osv.
Ovennævnte egenskaber bør bestemmes efter forskrifterne i Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering eller efter en anden tilsvarende metode.
Der skal for stoffet og materialet angives relevante fysisk-kemiske oplysninger som fx kogepunkt, smeltepunkt, flammepunkt, antændelighed, selvantændelighed, eksplosive egenskaber, oxiderende (iltende) egenskaber, damptryk, pH (surhedsgrad) og relativ vægtfylde.
Der skal oplyses om udseende og lugt af stoffet og materialet.
Stoffets og materialets opløselighed i vand og organiske opløsningsmidler oplyses med angivelse af opløsningsmiddel.
Der kan oplyses om fordelingskoefficienten for n-octanol/vand, som er et mål for en eventuel ophobning i fedtvæv.
For stoffer og materialer, der benyttes i en vandig fortynding som fx rengøringsmidler og maskinopvaskemidler, oplyses både om pH for det koncentrerede middel og om pH for brugsopløsningen.
Ovennævnte egenskaber bør bestemmes i overensstemmelse med retningslinierne nævnt i Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering.
---------------------------------------------------------------------
10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand
---------------------------------------------------------------------
Angiv stoffets eller materialets stabilitet, herunde fx udhærdningstider for epoxyharpikser og isocyanater, og muligheden for, at der under særlige betingelser kan opstå farlige reaktioner.
Forhold, der skal undgås:
Anfør de forhold, fx temperatur, tryk, lys, stød, som kan fremkalde en farlig reaktion, og giv om muligt en kort beskrivelse.
Materialer, der skal undgås:
Anfør de materialer, fx vand, luft, syrer, baser, oxiderende stoffer eller andre særlige stoffer, som kan fremkalde en farlig reaktion, og giv om muligt en kort beskrivelse.
Farlige nedbrydningsprodukter:
Anfør de stoffer og materialer (herunder dampe), der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, samt som dannes ved nedbrydning som fx opvarmning.
NB: Anfør navnlig:
- behovet for og tilstedeværelsen af stabilisatorer
- muligheden for farlig exoterm reaktion
- den eventuelle sikkerhedsmæssige betydning af en ændring i stoffets eller materialets fysiske udseende
- eventuelle farlige nedbrydningsprodukter, som kan dannes ved kontakt med vand
- muligheden for nedbrydning til ustabile materialer.
Der skal oplyses om stoffets eller materialets stabilitet. Egenskaber ved opvarmning samt egenskaber fra eventuelle dampe, nedbrydnings- eller spaltningsprodukter, afgivet ved opvarmning, skal angives.
For epoxyharpikser og isocyanater skal udhærdningstiden angives.
Der skal oplyses om forhold, som fx temperaturer, tryk, lys eller stød, der kan fremkalde farlige reaktioner.
Tilsvarende skal materialer, fx vand, luft, syrer, baser, oxiderende stoffer (iltningsmidler) eller andre særlige stoffer, som kan fremkalde en farlig reaktion, nævnes.
Det er specielt vigtigt at angive muligheden for farlig exoterm (varmedannende) reaktion, eventuelle farlige nedbrydningsprodukter dannet ved kontakt med vand og muligheden for nedbrydning til ustabile materialer.
Eksempler:
Forhold, der skal undgås:
Dampe, der afgives, kan antændes af en gnist eller en varm flade. Dampene kan danne eksplosive blandinger med luft.
Ved indvirkning af sollys eller opvarmning polymeriserer materialet under kraftig varmeudvikling.
Materialer, der skal undgås:
Må ikke bruges sammen med syre (gælder fx for chlorholdige produkter).
Farlige nedbrydningsprodukter:
Ved opvarmning over 170 grader C afgives sundhedsfarlige dampe.
Ved opvarmning over 170 grader C afgives svovlkulstof, der er eksplosivt.
Ved opvarmning afgives giftige nitrøse gasser.
Ved opvarmning af polyethylen over 200 grader C afgives luftvejsirriterende stoffer.
Udhærdningstid:
for epoxysystemet er 5 timer.
---------------------------------------------------------------------
11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen
---------------------------------------------------------------------
Dette punkt omhandler behovet for en kortfattet, men fuldstændig og letforståelig beskrivelse af de forskellige toksikologiske (sundhedsmæssige) virkninger, som kan opstå, hvis brugeren kommer i kontakt med stoffet eller materialet.
Angiv sundhedsfarlige virkninger som følge af eksponering for stoffet eller materialet, baseret på både erfaring og konklusioner ud fra videnskabelige forsøg. Beskrivelsen skal indeholde oplysninger om de forskellige eksponeringsveje (indånding, indtagelse, kontakt med hud og øjne) samt symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen. Der skal være oplysninger om kendte forsinkede eller øjeblikkelige virkninger samt kroniske virkninger fra langtids- og korttidseksponering, fx sensibilisering, carcinogenicitet, mutagenicitet, reproduktionstoksicitet herunder teratogene virkninger, narkotisk virkning, samt oplysninger om risiko for skader på nervesystemet fra organiske opløsningsmidler.
Under hensyntagen til de oplysninger, der allerede er givet under punkt 2, »sammensætning/oplysning om indholdsstoffer«, kan det være nødvendigt at henvise til specifikke sundhedspåvirkninger af visse indholdsstoffer i materialet.
Afsnittet skal beskrive de sundhedsfarlige egenskaber ved stoffet eller materialet samt ved stoffer dannet ved den tiltænkte brug af stoffet eller materialet. Ved beskrivelsen af sundhedsfaren skal der tages hensyn til alle indholdsstoffer, også selv om disse er til stede i form af urenheder eller tilsætningsstoffer.
Samtlige kendte sundhedsfarlige egenskaber, herunder kort- og langtidsvirkning ved indånding, hudkontakt, øjenkontakt og indtagelse af stoffet og materialet, skal angives. Eventuelle symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen skal nævnes. Der skal angives akutte såvel som kroniske virkninger. Der skal også oplyses om eventuelle forsinkede virkninger.
De kroniske virkninger ved udsættelse for stoffet eller materialet i kortere eller længere tid skal angives, som fx allergirisiko (sensibilisering), kræftrisiko (carcinogenicitet), risiko for skader på arveanlæggene (mutagenicitet), risiko for skader på forplantningsevnen (reproduktionstoksicitet) herunder forsterskadende effekt (teratogene virkninger), narkotisk virkning, samt risiko for hjerneskader ved udsættelse for organiske opløsningsmidler.
Nogle egenskaber fremgår af mærkningen, men skal omtales mere udførligt her.
Det kan være nødvendigt at henvise til specifikke sundhedspåvirkninger ved visse indholdsstoffer. Af hensyn til brugere, der fx har allergi over for allergifremkaldende (sensibiliserende) stof/stoffer og derfor reagerer med eksemer o.l. også ved lavt indhold, anbefales det at nævne allergirisikoen sammen med det kemiske navn på stoffet/stofferne.
Oplysningerne skal være letforståelige for brugerne. Det er ikke tilstrækkeligt kun at nævne LD50-værdier, som er den dosisstørrelse, der har dødelig effekt på halvdelen af dyrene i et dyreforsøg.
Brugsanvisningen må ikke indeholde vildledende eller misvisende oplysninger.
Vildledende udsagn er fx:
- »der er ingen tilgængelige toksikologiske data for produktet«.
Der laves kun sjældent dyreforsøg med produkter. Dyreforsøg laves hovedsagelig på de enkelte stoffer.
Misvisende oplysninger er fx:
- »farligt i koncentrationer over de tilladte grænseværdier«,
- »ingen fare ved normal brug«,
- »ingen fare på grund af de små mængder«.
Afsnittet skal beskrive sundhedsfaren, såfremt der ikke arbejdes forsvarligt med stoffet eller materialet.
Eksempler:
Indeholder et stof, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende.
Indeholder et stof, der er mistænkt for at give skade på arveanlæggene (mutagenicitet).
Indeholder bly, der kan give fosterskader og give skader på testiklerne.
Indeholder methylmethacylat, der kan give allergi.
Indånding:
Dampe irriterer luftvejenes slimhinder. Langvarig eller gentagen indånding af dampe kan give vedvarende skader på nervesystemet, herunder hjerneskade.
Organiske opløsningsmidler kan give hovedpine, træthed, kvalme, svimmelhed og ved høje koncentrationer bevidstløshed samt mulighed for påvirkning af lever og nyrer. Langvarig og gentagen påvirkning kan forårsage irritabilitet, stort søvnbehov, appetitløshed og vedvarende skader på en række organer, herunder hjerneskade.
Isocyanater giver risiko for allergisk astma, hvilket viser sig som pibende vejrtrækning og åndenød, der kan opstå flere timer efter udsættelsen for stoffet.
Indånding af damp eller tåge af ætsende stoffer kan give svie, hoste og ved høje koncentrationer åndenød og bevidstløshed samt risiko for beskadigelser af lungerne, eventuelt lungeødem.
Hud:
Virker irriterende. Gentagen kontakt kan give kontakteksem, som ikke er fremkommet ved en allergisk reaktion.
Ætser hud og slimhinder.
Opløsningsmidler affedter huden, langvarig kontakt giver rødme og irritation. Kan optages gennem huden.
Risiko for allergisk eksem, hvilket viser sig som kløe, rødme og væskende små blærer, på grund af indhold af glutaraldehyd.
Øjne:
Virker stærkt irriterende. Kan medføre varig beskadigelse af synet.
Ætsning af øjnene, kan give varig beskadigelse af øjnene.
Stænk i øjnene giver irritation.
Indtagelse:
Indtagelse af opløsningsmidler kan give opkastninger og mavesmerter. Indtagelse af større mængder eller indtagelse gennem længere tid kan give alvorlig skade på indre organer.
Indtagelse af ætsende stoffer giver svie og ætsninger i mund, spiserør og mavesæk, evt. blodige opkastninger, chok og bevidstløshed.
---------------------------------------------------------------------
12. Miljøoplysninger
---------------------------------------------------------------------
Hvis stoffet eller materialet skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering, mærkning og emballering, skal stoffets eller materialets virkninger angives, for så vidt angår adfærd og skæbne i miljøet på grund af stoffets eller materialets egenskaber og sandsynlige anvendelse. Oplysninger af samme art gives for farlige stoffer/materialer dannet ved nedbrydning af stoffer og materialer.
Nedenfor gives eksempler på relevante miljøoplysninger:
mobilitet:
- kendt eller forudset spredning i miljømedierne
- overfladespænding
- adsorption/desorption
- andre fysisk-kemiske egenskaber, jf. punkt 9
nedbrydelighed:
- biotisk og abiotisk nedbrydning
- aerob og anaerob nedbrydning
- persistens
akkumulering:
- bioakkumuleringspotentiale
- biomagnifikation
Korttids- og langtidsvirkninger på:
økotoksicitet:
- organismer, der lever i vand
- jordbundsorganismer
- planter og dyr
andre skadelige virkninger:
- ozonlagsnedbrydende potentiale
- fotokemisk ozondannelsespotentiale
- global opvarmningspotentiale
- virkninger på spildevandsrensningsanlæg.
Bemærkninger:
Det bør sikres, at der også gives miljørelevante oplysninger under andre punkter i brugsanvisningen, navnlig anvisninger om kontrolleret udledning, foranstaltninger ved udslip og bortskaffelse, i punkterne 6, 7, 13 og 15.
Indtil der er udviklet kriterier for vurderingen af et materiales miljøvirkninger, skal ovennævnte oplysninger gives for de stoffer, der er til stede i materialet, og som er klassificeret som farlige for miljøet.
For stoffer og materialer, der er klassificeret som farlige efter Miljø- og Energiministerets regler, skal stoffets eller materialets adfærd, virkning og skæbne i miljøet angives. Oplysninger af samme art skal ligeledes gives for farlige stoffer/materialer dannet ved nedbrydning af stoffet og materialet.
Indtil der er udviklet kriterier for vurderingen af et materiales miljøvirkninger, herunder miljøfareklassificering af kemiske produkter, skal der gives oplysninger for de stoffer, som er til stede i materialet, og som er klassificeret som farlige for miljøet.
Miljøoplysningerne skal oplyses for stoffer, der optræder med en vægtprocent, som er større end eller lig med
- 0,1 vægtprocent for stoffer klassificeret som farlige for vandmiljøet, ozonlaget eller andet miljø og mærket md N;R50/53, N;R50, N;R51/53, N;R54 N;R55, N;R56, N;R57, N;R58, N;R59 eller R59,
- 1 vægtprocent for stoffer klassificeret som farlige for vandmiljøet og mærket med R52/53, R52 eller R53.
Det kemiske navn og koncentrationsområde for de miljøfarlige stoffer bør angives, fx i punkt 2.
For stoffet eller materialet skal angives virkning, fordeling og omdannelse i miljøet ud fra indholdsstoffernes egenskaber og materialets sandsynlige anvendelse.
Nedenfor gives eksempler på relevante miljøoplysninger:
mobilitet (bevægelighed, spredning):
- kendt eller forudset spredning i miljømedierne
- overfladespænding
- adsorption/desorption (optagelse/frigivelse af stoffer på overfladen af andre materialer)
- fordelingskoefficient n-octanol/vand (et mål for ophobning i fedtvæv)
- andre fysisk-kemiske egenskaber, jf. punkt 9
nedbrydelighed:
- biotisk og abiotisk nedbrydning (nedbrydning foretaget hhv. af levende organismer og af kemiske stoffer og materialer)
- aerob og anaerob nedbrydning (nedbrydning i hhv. iltholdig og iltfri atmosfære)
- persistens (sværtnedbrydeligt)
akkumulering (ophobning):
- bioakkumuleringspotentiale (evne til ophobning i levende organismer) (log Kow, BCF)2
- biomagnifikation (ophobning i fødekæder)
korttids- og langtidsvirkninger på:
- organismer, der lever i vand
- jordbundsorganismer
- planter og dyr
andre skadelige virkninger:
- ozonlagsnedbrydende potentiale (evne til at nedbryde det statosfæriske ozonlag)
- fotokemisk ozondannelsespotentiale (evne til at danne ozon i sollys/UV-lys)
- globalt opvarmningspotentiale (evne til global opvarmning, drivhuseffekt)
- virkninger på spildevandsrensningsanlæg (giftighed over for mikroorganismer m.v.).
Det bør sikres, at der også gives miljørelevante oplysninger under andre punkter i brugsanvisningen, navnlig anvisning om kontrolleret udledning, foranstaltninger ved udslip og bortskaffelse, i punkterne 6, 7, 13 og 15.
Eksempler:
Blyforbindelser/tungmetaller kan ophobes i fødekæden.
CFC kan nedbryde ozonlaget.
Nonylphenolethoxylater, der bl.a. kan anvendes som vaskeaktive stoffer, nedbrydes til det sværtnedbrydelige nonylphenol, som ophobes i og er meget giftigt for organismer, der lever i vandmiljøet.
---------------------------------------------------------------------
13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse
---------------------------------------------------------------------
Hvis bortskaffelsen af det pågældende stof eller materiale (overskud eller affald fra forudseelig brug) kan være farlig eller i øvrigt forringe sikkerhed og sundhed, skal der gives en beskrivelse af disse rester samt oplysninger om sikker håndtering, herunder eventuel anvendelse af særlige beholdere.
Anfør egende metoder til bortskaffelse af både stoffet eller materialet og eventuel forurenet emballage (forbrænding, genanvendelse, deponering osv.).
Bemærkninger:
Henvis til eventuelle forskrifter vedrørende affald.
---------------------------------------------------------------------
2) Kow - n-octanol/vand fordelingskoefficienten BCF = Biokoncentrationsfaktor, fx i fisk
Der skal anføres egnede metoder til bortskaffelse af såvel stoffet eller materialet som eventuelt forurenet emballage. Sikker håndtering af spild, rester m.m. skal beskrives. Såfremt opsamling og bortskaffelse skal ske i særlige beholdere, skal dette angives i brugsanvisningen.
Spild, rester og forurenet emballage skal bortskaffes efter Miljø- og Energiministeriets bestemmelser om bortskaffelse af affald. EAK-kode nr. (europæisk affaldskatalog nr.) skal fremgå af brugsanvisningen. Indtil kommunen har udarbejdet regulativ om farligt affald, skal bortskaffelse ske efter de hidtidige regler om kemikalieaffald.
Eksempler:
Bortskaffes efter kommunens regulativ om farligt affald. EAK-kode nr. xxx, jf. Miljø- og Energiministeriets affaldsbekendtgørelse. Indtil kommunen har udarbejdet regulativ om farligt affald, skal bortskaffelse ske efter de hidtidige regler om kemikalieaffald til Kommunekemi eller kommunal modtagestation.
Kemikalieaffaldskort nr. 3.21.
Kemikalieaffaldsgruppe C.
Spild, affald m.m. opsamles i særskilt beholder mærket »Epoxy. Eksemfare«, jf. epoxybekendtgørelsen.
Spild, affald m.m. opsamles i særskilt beholder mærket »Isocyanater. Allergirisiko«, jf. epoxybekendtgørelsen.
Spild, affald m.m. opsamles i særlige beholdere mærket »Indeholder et stof, der er omfattet af dansk arbejdsmiljøregulering med hensyn til kræftrisiko«, jf. kræftbekendtgørelsen.
---------------------------------------------------------------------
14. Transportoplysninger
---------------------------------------------------------------------
Anfør særlige forholdsregler, som brugeren skal være bekendt med eller skal overholde i forbindelse med transport eller befordring inden for virksomhedens område. Hvis det er af betydning for arbejdsmiljøet, kan leverandøren desuden oplyse om nationale og internationale regler om vejtransport af farligt gods.
Forholdsregler, som sikrer en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig transport af stoffet og materialet inden for virksomhedens område, beskrives.
For stoffer og materialer, der er uhåndterbare på grund af vægt, emballagens størrelse eller andre årsager, oplyses, hvilke tekniske hjælpemidler der kunne sikre en forsvarlig transport.
Der kan endvidere oplyses om nationale og internationale regler om vejtransport af farligt gods.
Eksempler:
Koncentreret syre transporteres på rullevogn.
Transporten af cementsække bør ske ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler, fx vacuumløfter.
---------------------------------------------------------------------
15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v.
---------------------------------------------------------------------
Gentag de oplysninger, som er anført på etiketten om mærkning i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets regler om klassificering.
Hvis stoffet eller materialet er omfattet af særlige bestemmelser med hensyn til beskyttelse af mennesker og miljø (fx begrænsning i anvendelse og/eller markedsføring, grænseværdier for stoffer og materialer), anføres disse.
Der skal også i brugsanvisningen oplyses om eventuelle andre relevante særregler og foranstaltninger, herunder også Miljø- og Energiministeriets gældende regler om fx opbevaring af gifte i aflåst giftskab eller -rum.
Der angives oplysninger om krav om særlig uddannelse som fx epoxyuddannelsen efter bekendtgørelsen om epoxyharpikser og isocyanater m.v., eller andre uddannelseskrav, alder som fx anvendelsesbegrænsning for unge under 18 år og oplysninger om fx kodenummer.
Mærkningen efter Miljø- og Energiministeriets regler skal oplyses. Navne på farlige indholdsstoffer deklareret på etiketten skal oplyses. Faresymbol skal gengives som tegning i sort/orange eller i sort/hvidt. Fareklasser, svarende til angivne faresymboler, skal oplyses. Risiko- og sikkerhedssætninger skal gengives i deres fulde ordlyd.
For massive metaller, legeringer, plastgranulater o.l., der er klassificeret som farlige, men efter Miljø- og Energiministeriets regler ikke forsynes med fareetikette, angives de oplysninger om mærkningen, som ellers skulle have været anført på etiketten.
Eventuelle anvendelsesbegrænsninger som fx forhåndsgodkendelse eller forbud mod brug eller markedsføring skal angives. Eventuelle særlige krav til alder skal angives.
Eventuelle krav om særlig uddannelse som fx epoxyuddannelsen, polyesteruddannelsen, styreinstruktion, asfaltuddannelse eller kursus i sprøjtning af bekæmpelsesmidler skal angives.
Såfremt stoffet eller materialet er omfattet af krav om kodenummer, skal kodenummeret angives i brugsanvisningen sammen med årstallet for ikrafttræden af den bekendtgørelse, som kodenummeret er fastsat efter.
Der skal også i brugsanvisningen oplyses om eventuelle andre regler og foranstaltninger som fx opbevaring af gifte i aflåst giftskab eller -rum i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets gældende regler om gifte.
Eksempler:
Mærkning:
Symboler:
Sundhedsskadelig
Meget brandfarlig
indeholder: o,o,o-tricresylphosphat bis(2-chlorethyl)ether
R-sætning:
Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse.
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse.
S-sætning:
Emballagen skal opbevares på et godt ventileret sted.
Holdes værk fra antændelseskilder - Rygning forbudt.
Brug særligt arbejdstøj og egnede beskyttelseshandsker.
Plastgranulatet skal efter Miljø- og Energiministeriets regler ikke forsynes med fareetikette, da produktet ikke udgør nogen fare for sundheden i den form, hvori det markedsføres.
Produktet, der er klassificeret som giftigt på grund af indhold af blychromat, har symbolet:
Giftig
R-sætning:
Kan skade barnet under graviditeten.
Mulighed for skade på forplantningsevnen.
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug.
Mulighed for varig skade på helbred.
S-sætning:
Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug.
Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt.
Firma A/S har den 5. januar 1996 vurderet, at produkt yyy ikke skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om klassificering, mærkning m.v.
11. januar 1996 A. Jensen
Anvendelsesbegrænsninger:
Må ikke bruges af unge under 18 år.
Unge under 18 år må som hovedregel ikke arbejde med dette produkt, jf. bekendtgørelsen om unges arbejde.
Må ikke bruges af personer med isocyanatallergi, eksem, astma eller andre kroniske lungelidelser.
Må ikke bruges af personer med eksem eller epoxyallergi.
Må kun bruges i den periode, hvor indholdet af vandopløseligt chromat er under 2 mg/kg tør cement.
Må ikke bruges til sprøjtning uden for lukkede systemer.
Må ikke bruges uden godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. kræftbekendtgørelsen.
Dichlormethan må ikke anvendes i asfaltprodukter eller rengøringsmidler, og må kun efter godkendelse fra direktøren for Arbejdstilsynet anvendes som fortynder, som lakfjerner, i fotografiske væsker, i malevarer m.m.
2-naphthylamin må kun bruges til forskning og forsøg, herunder analyser efter dispensation fra direktøren for Arbejdstilsynet, jf. kræftbekendtgørelsen.
Ingen særlige anvendelsesbegrænsninger.
Krav om særlig uddannelse:
Brugeren skal have gennemgået den særlige uddannelse om arbejde med epoxyharpikser og isocyanater.
Brugeren skal have gennemgået den særlige uddannelse om arbejde med polyesterstøbning.
Brugeren af styrenholdige materialer skal have en særlig instruktion.
Der er ingen særlige krav, men Arbejdstilsynets regler om arbejde med kodenummererede produkter skal kendes.
Sprøjtecertifikat/-bevis, jf. Miljø- og Energiministeriets regler om bekæmpelsesmidler.
Giftkursus for pågældende anvendelsesområde, jf. Miljø- og Energiministeriets regler om meget giftige bekæmpelsesmidler.
Ingen særlige.
Kodenr.: 5-3 (1993)
Andet:
Plastgranualt med indhold af blychromat er omfattet af kræftbekendtgørelsen. Arbejdsprocesser, hvorved der ikke kan ske en udsættelse for blychromat (dvs. ikke-støvende), er dog ikke omfattet af kræftbekendtgørelsens bestemmelser.
Skal opbevares i giftskab/-rum under lås, utilgængeligt for uvedkommende, ikke sammen med levnedsmidler og lignende, jf. Miljø- og Energiministeriets bestemmelser om opbevaring af gifte.
---------------------------------------------------------------------
16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder
---------------------------------------------------------------------
Anfør andre oplysninger, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed og for miljøbeskyttelse, som fx:
- råd om oplæring/instruktion
- anbefalet brug og begrænsninger
- yderligere oplysninger (skriftlige referencer og/eller tekniske kontaktorganer)
- anvendte kilder til de vigtigste data ved udarbejdelsen af brugsanvisningen.
Her anføres også udstedelsesdatoen for brugsanvisningen, såfremt den ikke er nævnt andetsteds.
Det anvendelsesområde, leverandøren har tiltænkt stoffet eller materialet, skal anføres.
Der kan anføres andre oplysninger, som kan have betydning for sikkerhed og sundhed og for miljøbeskyttelse, som fx anbefalinger om brug, begrænsninger, instruktion.
Kilder brugt ved udarbejdelsen af brugsanvisningen kan oplyses.
Såfremt datoen for udarbejdelsen af brugsanvisningen ikke er nævnt andetsteds, kan datoen anføres under dette punkt.
Brugsanvisningen bør ud over datering indeholde underskrift af/navn på den person, der har udfærdiget brugsanvisningen.
Brugsanvisningen må ikke indeholde udsagn, som kan give indtryk af, at leverandøren ikke kan stå inde for oplysningerne i brugsanvisningen, som fx:
- »Oplysningerne er givet i god tro og er efter vor bedste overbevisning korrekte og komplette, men uden garanti.«
- »Oplysningerne er givet under forudsætning af, at produktet anvendes under normale forhold og i overensstemmelse med anvendelsesmåden specificeret på emballagen eller i relevant teknisk litteratur.«
Brugsanvisningen skal være letforståelig og må ikke indeholde noget, som lader brugeren i tvivl om karakteren og rækkevidden af de givne instruktioner.
Leverandøren er ansvarlig for, at oplysningerne i brugsanvisningen opfylder arbejdsmiljølovgivningens regler.
Arbejdsgiveren er ansvarlig for, at der ud fra leverandørbrugsanvisningen udarbejdes en brugsanvisning, der angiver sikkerhedsforanstaltninger mod farer forbundet med den aktuelle anvendelsesmåde på arbejdspladsen.
Eksempler:
Anvendelsesområde:
Smøremiddel til langsomtgående gevindskæremaskiner.
Afrensemiddel specielt beregnet til brug i lukkede anlæg.
Grundrengøringsmiddel (alkalisk) bl.a. til priodisk afrensning af gulve i forbindelse med lakering og forsegling.
Hvis anvendelsesområdet er meget bredt, kan der fx skrives:
Kemikalie til industrielt formål.
Kemikalie til laboratoriebrug.
Andet:
Da forbrugerens arbejdsforhold ligger uden for vort kendskab og vor kontrol, gøres opmærksom på, at det altid påhviler forbrugeren at foretage de nødvendige forholdsregler for at efterleve gældende regler.
Bilag 2
Love og bekendtgørelser, der stiller krav til brugsanvisningens indhold, pr. 1. april 1997:
- Lov om arbejdsmiljø
- Bekendtgørelse om stoffer og materialer
- Bekendtgørelse om unges arbejde
- Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
- Bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v.
- Bekendtgørelse om arbejde med kodenummererede produkter
- Bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre
- Bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler
- Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
Leverandøren har pligt til at holde sig ajour med bekendtgørelser, udgivet efter 1. april 1997, som stiller krav til brugsanvisninger.
Oplysning herom kan fås hos Arbejdstilsynet.