Personbefordringsreglement (PR) Hovedafsnit 2. Almindelige enkelt- og dobbeltbilletter for individuelle passagerer (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/60423@1997-09-28/da
Indhold
2.0 Indledning
Dette hovedafsnit beskriver almindelige enkeltbilletter for rejser med DSB tog, som passerer en takstgrænse, samt rejser lokalt på Fyn.
2.1 Almindelige bestemmelser
En enkeltbillet giver ret til en rejse med DSB tog fra afrejsestationen til bestem-melsesstationen, og tilslutningsbus i den/de lokale takstzoner, som er anført på billetten.
Ved benyttelse af natbusser som tilslutningsbus, skal der betales et særligt tillæg. Dette særlige tillæg fremgår af PR bind 2, hvis det er aktuelt, under det pågældende trafikselskab.
Overtrædes disse og følgende bestemmelser, mister billetten sin gyldighed.
2.2 Stationsforbindelser
2.2.1 Rejser over en takstgrænse
Enkeltbilletter udstedes mellem to bestemte stationer når der passeres en takstgrænse.
I forbindelse med Tog+ (Tog+ 11) udstedes følgende enkeltbilletter:
1. Mellem alle DSB stationer og Tog+ stationer, hvis DSB strækningen passerer en takstgrænse.
2. Mellem to Tog+ stationer, hvis der indgår mere end en styrelses strækning, også med rejse via DSB.
3. Mellem alle DSB stationer med rejse via Tog+, hvis der passeres en takstgrænse
På billetten er anført et stationsnavn efterfulgt af den/de lokale takstzoner.
Er den/de lokale takstzoner eller teksten »Inkl. bus« ikke anført på billetten gælder billetten ikke i tilslutningsbusser.
2.2.2 Lokale rejser inden for et amt (indenfor to takstgrænser)
Billetter til rejse lokalt inden for Nordjyllands amt, Viborg amt, Ringkøbing amt, Århus amt, Ribe amt, Vejle amt (inkl. Middelfart), Sønderjyllands amt, Vestsjællands amt, Storstrøms amt og hovedstadsområdet (omfatter Københavns kommune, Frederiksberg kommune, Københavns amt, Frederiksborg amt og Roskilde amt) udstedes efter det enkelte amtslige trafikselskabs regler. Disse bestemmelser er beskrevet i PR bind 2.
2.3 Rejseruter
Indeholder en billet ingen ruteangivelse, gælder den ad den korteste DSB rute.
En billet med ruteangivelse gælder:
1: Ad den korteste rute over de anførte rutestationer.
2: Ad alle lovlige rejseruter på DSB, når prisen mellem afrejse- og bestemmelsesstation er den samme.
Billetter, hvorpå der er anført Tog+ stationer i ruteangivelser, gælder kun over den anførte rute.
2.4 Vognklasser
Enkeltbilletter udstedes til Standard og Business Plus.
Ved rejse med Regionaltog og internationale tog (undtagen EuroCitytog), lokalt i Danmark, på 1. klasse kan der udstedes et Komforttillæg.
Ved rejse med InterCity og InterCityLyn på Business samt EuroCitytog på 1. Klasse kan der udstedes et tillæg til Business. Dette gælder dog ikke EuroCity-tog på hele eller dele af strækningen København - Ringsted (og omvendt).
Billetter til Business og Business Plus gælder også til 1. klasse eller Standard i tog, der ikke fører Business eller Business Plus. Passageren har i sådanne tilfælde ikke krav på andre ydelser end selve befordringen på den benyttede vognklasse.
Det fremgår af DSB køreplan, hvilke tog der fører Business, Business Plus eller 1. Klasse.
Er der ikke plads på den klasse, hvortil passagerens billet gælder, kan passageren:
1. enten forlange tilbagebetaling af billetprisen for den strækning, hvor befordring ikke finder sted
2. eller forlange plads i en anden vognklasse mod tilbagebetaling eller efterbetaling af prisforskellen i de ordinære enkeltbilletpriser.
Anden erstatning gives ikke.
2.5 Togbenyttelse
Billetter gælder til de DSB tog, der er anført i DSB Køreplan, suppleret med de bestemmelser, der er anført i hovedafsnit 7 (pladsreservering) samt i de tilslutningsbusser, som kører i hhv. afrejse- og bestemmelsesstationens lokale takstzoner. Billetter gælder desuden til de rutebilture, som er anført i jernbaneplanerne i DSB Køreplan.
Hvis de på billetten anførte lokale trafikselskabszoner, støder op mod hinanden, må der benyttes direkte bus, hvis en sådan findes.
Forsinkelse af tog, tilslutningsbusser eller rutebiler begrunder ikke erstatningskrav mod DSB eller de lokale trafikselskaber.
2.6 Pris
2.6.1 Pris DSB
Antallet af DSB zoner, der skal lægges til grund for beregningen af billetprisen, fremgår af hovedafsnit 11.
I togpersonalets PR findes ingen priser. Priserne findes i togpersonalets Taksthæfte, men kun i det omfang, de kan udstede billetter/kort.
De gældende priser for enkeltbilletter for voksne findes i hovedafsnit 11.
På Standard betaler børn og hunde ca. halvdelen af prisen for en voksen.
Priser mellem DSB stationer afrundes altid til hel krone. På basis af de beregnede uafrundede priser foretages afrunding således:
1. Uafrundede beløb, der ender på 0-49 øre rundes ned til hel krone.
2. Uafrundede beløb, der ender på 50-99 øre, rundes opad til hel krone.
2.6.2 Pris Tog+
I forbindelse med Tog+ udgør billetprisen summen af:
prisen på DSB og
prisen på Tog+ (Tog+ 11).
Der foretages i voksenpriserne ingen afrunding af det sammenlagte beløb.
Børnebilletprisen rundes opad til mangefold af 25 øre.
Priserne i forbindelse med Tog+ skal beregnes over samme overgangsstation. Indgår en DSB strækning såvel før som efter en Tog+ strækning, udregnes prisen ved sammenlægning af antal DSB zoner for de to DSB strækninger.
Ved overgang mellem to styrelsers strækninger, hvor de pågældende styrelser ikke har indsat transportmiddel, må passageren selv sørge for og betale for befordringen.
2.7 Børn
Børn 4-14 år (inkl.) samt børn under 4 år, som optager særskilt plads, befordres på Standard for ca. halvdelen af prisen for en voksen.
Børn 0-3 år (inkl.), der rejser sammen med betalende passagerer, befordres gratis, når de ikke optager særskilt plads.
Hver betalende voksen kan højst medtage 2 børn 0-3 år (inkl.) gratis.
Hvert betalende barn 4-14 år (inkl.) kan højst medtage 1 barn 0-3 år (inkl.) gratis.
Et barn (4-14 år inkl.) med billet til ordinær barnebilletpris (ikke rabatbillet eller kort) kan på Standard medtage en voksen til ordinær barnebilletpris. Billetten beregnes som 1 voksen billet.
2.8 Hunde
Hunde befordres efter bestemmelserne i hovedafsnit 6.
Hver betalende passager kan medtage 1 hund.
For hver hund, der efter bestemmelserne i hovedafsnit 6 ikke kan medtages gratis, opkræves ca. halvdelen af prisen for en voksen på Standard.
Billetter til hunde er kun gyldige i tilslutningsbusser, hvis det aktuelle trafikselskabs regler for befordring af hunde er overholdt.
2.9 Gyldighedstid
Gyldighedstiden på enkeltbilletter er den køreplanmæssige tid for rejsen på den anførte dato.
Rejsen skal påbegyndes den dag, der er anført på billetten. Denne dag regnes fra kl. 04.00 den pågældende dag og til kl. 04.00 natten efter den pågældende dag.
Påbegyndes rejsen fra en station, hvor der ved adgangsvejene til perroner er opstillet tidsstemplingsmaskiner til billetter, er en billet først gyldig, når den er stemplet i en tidsstemplingsmaskine. Tidstemplingsmaskinen forsyner billetten med klokkeslæt og dato. Passageren skal efter afstemplingen sikre sig, at afstemplingen er korrekt.
2.10 Billetsalg
2.10.0 Generelt
Betaling for billetter udstedt i tog skal normalt ske med aftalte penge. DSB har ikke pligt til at veksle penge.
For billetter købt før den 28.09.1997 gælder bestemmelserne i dette PR ikke.
2.10.1 På stationer m.v.
Billetter kan købes på DSB stationer, DSB rejsebureauer, visse Privatbaner, visse private rejsebureauer, visse andre salgssteder og via et DSB Telefonsalgscenter.
Billetter sælges tidligst samme dato 2 måneder forud for gyldighedsdagen. Billetkøbet skal finde sted i tilstrækkelig god tid før afgangen for det tog, hvormed rejsen ønskes foretaget.
På visse stationer i hovedstadsområdet sælges kun billetter til rejser lokalt i hovedstadsområdet. Billetter til resten af landet skal derfor købes på en anden station.
Når en DSB station på en strækning med stikprøvevis billetkontrol uden for hovedstadsområdet ikke har billetsalg, eller billetsalget er lukket ved det pågældende togs afgang, skal en billet købes umiddelbart før afrejsen i en eventuel billetautomat. Billetudbudet i billetautomaterne er begrænset. Findes den ønskede billet ikke i billetautomaten, og skal der rejses længere end strækningen med stikprøvevis billetkontrol, købes billet til en station på en strækning med regelmæssig billetkontrol i den ønskede rejseretning. Billet til den resterende del af rejsen købes derefter efter de almindelige bestemmelser på en skiftestation, eller i et tog på en strækning med regelmæssig billetkontrol inden den på automatbilletten anførte bestemmelsesstation.
Når en station er lukket, og billet ikke kan købes i billetautomaten som anført ovenfor, sælges billetter ligeledes til normal betaling i tog, dog ikke billet i forbindelse med Privatbaner. For salg m.m. i tog gælder i øvrigt bestemmelserne i efterfølgende afsnit 2.10.2 og 2.10.3.
En passager skal ved modtagelsen af en billet forvisse sig om, at den svarer til det forlangte.
En billet må ikke overdrages til en anden person
1. Når den lyder på navn, eller
2. Når rejsen er påbegyndt.
I tog
I tog sælges ikke billetter i forsalg.
I tilslutningsbusser
DSB billetter udstedes ikke i tilslutningsbusser
2.10.2 Strækninger med regelmæssig billetkontrol
Passagerer og hunde, der træffes i tog uden gyldig billet/kort på strækninger med regelmæssig billetkontrol, skal betale billet til:
- normal betaling, i de i foregående afsnit anførte situationer.
- forhøjet betaling i andre tilfælde efter Lov om DSB § 7 hvorfra følgende citeres:
§ 7 stk.
Stk. 1. 1 »En passager, der ikke har gyldig billet eller kort til den vognklasse, han vil benytte, skal snarest muligt efter rejsens begyndelse uopfordret oplyse dette til det kontrollerende personale. Han skal herefter i toget købe billet mod takstmæssig betaling med et tillæg, der fastsættes i befordringsreglementet.« Dette tillæg er pr. passager fastsat til et beløb svarende til billettens pris, dog højst 25 kr. Tillægget opkræves ikke, hvis passageren har billet/kort til Standard og ønsker tillæg til Business eller Komfort.
Stk. 1. 1 »En passager, der ikke har gyldig billet eller kort til den vognklasse, han vil benytte, skal snarest muligt efter rejsens begyndelse uopfordret oplyse dette til det kontrollerende personale. Han skal herefter i toget købe billet mod takstmæssig betaling med et tillæg, der fastsættes i befordringsreglementet.« Dette tillæg er pr. passager fastsat til et beløb svarende til billettens pris, dog højst 25 kr. Tillægget opkræves ikke, hvis passageren har billet/kort til Standard og ønsker tillæg til Business eller Komfort.
Stk. 1. 1 »En passager, der ikke har gyldig billet eller kort til den vognklasse, han vil benytte, skal snarest muligt efter rejsens begyndelse uopfordret oplyse dette til det kontrollerende personale. Han skal herefter i toget købe billet mod takstmæssig betaling med et tillæg, der fastsættes i befordringsreglementet.« Dette tillæg er pr. passager fastsat til et beløb svarende til billettens pris, dog højst 25 kr. Tillægget opkræves ikke, hvis passageren har billet/kort til Standard og ønsker tillæg til Business eller Komfort.