Gelex

Personbefordringsreglement (PR) Hovedafsnit 10. Tilbagebetaling af billetter og kort (* 1)

OphævetVersion 1997-09-28fra 1998-03-15 til 1998-05-19
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/60429@1997-09-28/da

Indhold
  1. Indledning

10.1 Almindelige bestemmelser

Når en passager ikke ønsker at foretage rejsen eller opgiver at fortsætte sin rejse, ydes tilbagebetaling efter nedennævnte bestemmelser, medmindre der gælder andre bestemmelser for det enkelte produkt. Ved beregning af tilbagebetalingsbeløb anvendes priserne på billettens købstidspunkt.

10.2 Billetter

10.2.1 Ubenyttede billetter

Når en passager henvender sig til salgsstedet eller afrejsestationen inden den dato, der er anført på billetten, tilbagebetales det beløb, der er betalt for billetten, uden fradrag af ekspeditionsgebyr. Afleveres billetten på den dato, der er anført på billetten fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 25 kr. i tilbagebetalingsbeløbet. Tilbagebetaling senere end billettens datoen for gyldighedsdag kan ikke imødekommes

10.2.2 Delvis benyttede billetter

Når en rejse afbrydes før den bestemmelsesstation der er anført på billetten, skal passageren på afbrydelsesdagen rette henvendelse til den station, hvor rejsen afbrydes/ophører. Er stationen ubetjent, må henvendelse rettes til nærmeste station i dennes åbningstid.

Der tilbagebetales forskellen mellem den betalte billetpris og det, der skulle være betalt for den foretagne rejse med fradrag af et ekspeditionsgebyr på 25 kr.

10.2.3 Andre tilfælde

Der ydes tilbagebetaling således:

Når en passager med billet til Business eller 1. klasse på grund af pladsmangel befordres på Standard, tilbagebetales differencen. Opgives rejsen i sådanne tilfælde helt, tilbagebetales billetprisen minus den billetpris, hvor befordring har fundet sted. Anden erstatning gives ikke.

Når en passager ikke kan befordres over hele den strækning, hvor billetten gælder, fordi togets kørsel afbrydes undervejs, tilbagebetales billetprisen for den strækning, hvor befordring ikke finder sted. Dette gælder dog ikke, hvis passageren modtager et tilbud fra DSB om befordring til bestemmelsesstedet på anden måde.

10.2.4 Ombytning/ændring

Ved takstændring

Ønskes en billet/kort, der er købt før en takstforhøjelse, ombyttet/ændret efter takstforhøjelsen, tilbagebetales billetten/kortet til gammel pris, og billet/kort til ny pris udstedes.

Andre tilfælde

Der gælder bestemmelserne i hovedafsnit 2

10.2.5 Billetter købt i billetautomat

Billetter købt fra billetautomater, på de i afsnit 2.10.3 nævnte strækninger med stikprøvevis billetkontrol, tilbagebetales ikke

10.2.6 Andre produkter

DSB 10-turskort og cykelrabatkort tilbagebetales mod et ekspeditionsgebyr på 25,00 kr.

Business/Business Plus klippekort tilbagebetales ikke.

10.3 Pladsbilletter

Pladsbillet/cykelpladsbillet.

Pladsbilletten kan tilbagebetales af DSB stationer, når henvendelse sker senest umiddelbart før togets afgang fra påstigningsstationen.

10.4 DSB Pendlerkort

DSB Pendlerkort tilbagebetales fuldt ud før første gyldighedsdag.

På første gyldighedsdag og senere foretages tilbagebetaling efter særlige bestemmelser.

Versioner

  1. 1997-09-28 · til 1998-05-19