Personbefordringsreglement (PR) Hovedafsnit RA. Lokale rejser i ringkjøbing amt (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/60439@1997-09-28/da
Indhold
RA 0.1 Det retslige grundlag
Udover det i indledningen anførte, er de følgende bestemmelser udarbejdet med baggrund i »Rejseregler«, udgivet af Ringkjøbing Amtskommune.
Bestemmelserne gælder for rejser lokalt i Ringkjøbing Amt for passagerer, herunder hunde.
RA 0.2 Afgrænsning
Ringkjøbing Amtskommune's ansvarområde omfatter den kollektive trafik i kommunerne i Ringkjøbing Amt.
RA 0.3 Zoneinddeling
Området er inddelt i 53 nummerede takstzoner.
Man skal have gyldig billet eller kort til alle de zoner bussen eller toget kører i. Også selv om der ikke standses ved alle stoppesteder/stationer.
RA 0.4 Takstberegning
Prisen for en rejse beregnes ud fra antallet af takstzoner i det kortest mulige zoneforløb (ruteforbundne zoner), uanset hvilken rute, den enkelte passager vælger.
Hvis passageren undervejs passerer en takstzone i større afstand fra startzonen end slutzonen, bestemmes taksten dog ud fra afstanden til den fjerneste zone.
RA 1 Billetter
RA 1.0 Indledning
Til rejser lokalt i Ringkjøbing Amt sælges billetter, der udstedes med en given startzone, gyldig til rejse og omstigning i det antal zoner, som er påtrykt billetten.
Billetterne er personlige og kan ikke overdrages.
RA 1.1 Almindelige bestemmelser
For rejser lokalt i Ringkjøbing Amt gælder de bestemmelser i hovedafsnit 2, som efter deres natur kan komme til anvendelse.
RA 1.2 Stationsforbindelser
Billetterne er gyldige til et ubegrænset antal rejser i et bestemt zoneområde inden for tidsgyldigheden. Der betales dog maksimalt for 12 zoner. Hvis passageren ønsker at foretage omstigning skal denne gøre opmærksom på dette, for at få udleveret et omstigningskort.
RA 1.3 Rejseruter
Rejsen kan foretages ad hvilken som helst rejserute i det zoneområde, hvor billetten gælder.
RA 1.5 Togbenyttelse
Billetterne gælder til de tog og busser, der står i DSB's Køreplan hhv. Ringkjøbing Amts Køreplan til regionale rejser i Ringkjøbing Amt.
RA 1.6 Pris Antal zoner Voksen Barn / 65 1 11,00 6,00 2 18,00 9,00 3 24,00 12,00 4 32,00 16,00 5 38,00 19,00 6 44,00 22,00 7 50,00 25,00 8 56,00 28,00 9 62,00 31,00 10 68,00 34,00 11 74,00 37,00 12 80,00 40,00 RA 1.7 Børn
Børn fra 4-14 år (inkl.) betaler børnetakst.
2 børn 0-3 år (inkl.), der rejser sammen med betalende passagerer, rejser gratis. 1 barn under 4 år rejser ligeledes gratis, når det er i følgeskab med et barn over 4 år.
To børn fra 4-14 år (inkl.) kan rejse på voksenbillet.
RA 1.8 Hunde
Hunde, der ikke er i håndtaske, kan normalt medbringes til børnetakst.
Disse hunde skal altid være i snor under befordring, og må iøvrigt ikke være til gene for de øvrige passager eller tilsmudse bussen. Større hunde må ikke medbringes i bybusruter.
Hunde må ikke anbringes på sæderne.
RA 1.9 Gyldighedstid Billet til 1 - 3 zoneområder gælder i 1 time. Billet til 4 - 6 zoneområder gælder i 1 1/2 time. Billet til 7 - 9 zoneområder gælder i 2 timer. Billet til 10 - 12 zoneområder gælder i 2 1/2 time.
Tidsgyldigheden regnes fra det tidspunkt, som stemples ved påstigningen.
Sidste påstigning/omstigning skal være foretaget inden udløbet af tidsgyldigheden.
Som påstigningstidspunkt regnes bussens/togets planmæssige afgangstid.
RA 1.10 Billetsalg
Salg i busser
Billetter sælges af chauffører i busser under Ringkjøbings Amts takstsystem.
Salg på stationer
Billetter sælges på alle betjente stationer i Ringkjøbing Amt. Billetten udstedes kun på et omstigningskort og skal inden rejsen påbegyndes, stemples i Almex-A maskinen, omstigningskortet behandles og håndteres som et klippekort.
Salg fra billetautomater
DSB sælger billetter på stationer i Ringkjøbing Amt i begrænset omfang, hvor billetautomater er opstillet.
Salg i tog
Billetter sælges af togpersonalet på strækninger beliggende i Ringkjøbing Amt.
RA 1.11 Tilkøb
Passagerer kan købe tilkøb til gyldige billetter, der udvider billettens zone- og tidsgyldighed.
Tilkøbsbillet udstedes som almindelig billet. Tilkøb til 1 ekstra zone koster halvdelen af prisen for 2 zoner. Ved tilkøb til mere end 1 zone, betales efter taksten for det ønskede zoneantal.
Til ikke-tidsstemplede billetter (Almex-A billetter) kan der kun købes tilkøb til viderebefordring på samme tur/rejse, dvs. et tilkøb til rejseforlængelse.
Tilkøbet skal ske ved rejsens start, dvs. dette kun kan ske i forbindelse med overgang (omstigning) til anden bus/tog.
Tilkøbsbilletten udstedes med den første zone, der ikke allerede er betalt for.
Tidsgyldigheden ved tilkøb regnes fra den første tidsstempling på den samlede billet/kort.
RA 1.12 Ombytning/Ændring
Ombytning/ændring af købte billetter kan kun ske på salgsstedet/bussen og kun lige efter købet.
RA 1.13 Billetkontrol
Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.13.
RA 1.14 Pladsreservering
Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.14.
RA 1.15 Tilbagebetaling
Der ydes ingen tilbagebetaling for ubenyttede eller delvist benyttede billetter.
Bortkomne billetter erstattes ikke.
RA 1.16 Rejseafbrydelse
Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes, når blot passageren holder sig inden for tidsgyldigheden.
RA 2 Klippekort
RA 2.0 Indledning
Til rejser lokalt i Ringkjøbing Amt sælges klippekort til et bestemt antal zoner.
Klippekort kan købes i busser eller kortsalgssteder.
Kortene skal stemples i stempelmaskinerne inden rejsen påbegyndes. Stempelmaskiner findes i busser og i privatbanetog (Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane), samt ved adgangsvejen til perroner på DSB stationer.
RA 2.1 Almindelige bestemmelser
For klippekort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.
Kortene må ikke bøjes eller beskadiges, så de ikke kan bruges i stempelmaskinen.
I forbindelse med takstændring kan klippekort til gammel pris benyttes, indtil de er brugt op.
RA 2.2 Stationsforbindelser
Klippekort udstedes til et bestemt antal zoner efter passagerens valg. Flere personer kan rejse sammen på samme klippekort.
En passager kan benytte forskellige klippekort sammen på en rejse, f.eks. et 2-zoners og et 3-zoners klippekort til rejse i 5 zoner.
Voksne kan ikke køre på børneklippekort. Der udstedes særlige pensionistklippekort til 10 x prisen på billetter til børnetakst.
RA 2.3 Rejseruter
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.3.
RA 2.4 Vognklasser
Klippekort sælges kun til Standard.
RA 2.5 Togbenyttelse
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.5.
RA 2.6 Pris Antal zoner Voksen Barn 1 60,00 30,00 2 100,00 50,00 3 140,00 70,00 4 170,00 85,00 5 200,00 100,00 6 230,00 115,00 7 260,00 130,00 8 290,00 145,00 9 310,00 155,00 10 330,00 165,00 11 350,00 175,00 12 370,00 185,00
RA 2.7 Børn
2 børn fra 4-14 år (inkl.) kan rejse på klippekort.
Derudover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.7.
RA 2.8 Hunde
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.8.
RA 2.9 Gyldighedstid
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.9.
RA 2.10 Kortsalg
Klippekort købes i busser, Ringkjøbing Amts kortsalgssteder, eller på DSB- og privatbanestationer (Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane). I DSB tog kan der ikke købes klippekort.
RA 2.11 Tilkøb
Et klippekort kan benyttes i forbindelse med tilkøb.
Derudover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.11.
RA 2.12 Ombytning/Ændring
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.12.
RA 2.13 Billetkontrol
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.13.
RA 2.14 Pladsreservering
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.14.
RA 2.15 Tilbagebetaling
Ubenyttede eller delvist benyttede klippekort tilbagekøbes af kortsalgsstederne i Ringkjøbing Amt. Fra klippekortprisen fratrækkes antal brugte klip x kontantbilletprisen. Der refunderes ikke beløb under 25,00 kr.
Bortkomne klippekort erstattes ikke.
RA 2.16 Rejseafbrydelse
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.16.
RA 3 Månedskort
RA 3.0 Indledning
Et månedskort består at etui, stamkort med et fastsiddende foto og et værdiindlæg. Numrene på stamkort og værdiindlæg (indstikskort) skal være enslydende.
Kortet udstedes for en bestemt navngiven person.
RA 3.1 Almindelige bestemmelser
For månedskort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.
RA 3.2 Stationsforbindelser
Månedskort udstedes til rejse i et antal zoner mellem en bestemt start- og slutzone: og evt. via-zone, for mindst en måned. Månedskort giver ret til fri omstigning inden for kortets zonegyldighed.
RA 3.3 Rejseruter
Månedskort er gyldige til rejser med bus, privatbanetog og DSB tog i zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand, fra både start- og slutzonen, og eventuelle via zoner.
RA 3.4 Vognklasser
Kortene udstedes til Standard.
RA 3.5 Togbenyttelse
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.5.
RA 3.6 Pris Antal zoner Voksen Barn 1 220,00 110,00 2 350,00 175,00 3 480,00 240,00 4 610,00 305,00 5 740,00 370,00 6 870,00 435,00 7 1.000,00 500,00 8 1.110,00 555,00 9 1.220,00 610,00 10 1.330,00 665,00 11 1.440,00 720,00 12 1.550,00 775,00
RA 3.7 Børn
Ved udstedelse af månedskort til børn under 15 år kan der kræves dokumentation for fødselsdag og -år.
Derudover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.7.
RA 3.8 Hunde
Der udstedes ikke månedskort til hunde.
RA 3.9 Gyldighedstid
Kortene udstedes fra hvilken som helst dato til en vilkårlig sammenhængende periode mellem 1 måned og op til 12 måneder.
Månedskort der udstedes for dage udover hele måneder, betales der 1/30 af taksten for den første måned, og prisen afrundes til nærmeste hele kroner.
RA 3.10 Kortsalg
Kortene sælges fra DSB og privatbanestationer (Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane), samt kortsalgssteder i Ringkjøbing Amt. I tog kan der ikke købes kort.
I busser med elektroniske billetmaskiner kan der købes værdiindlæg til månedskort. Der udstedes et værdiindlæg med angivelse af fra hvilken dato, til og med hvilken dato kortet er gyldigt. Endvidere anføres start- og slutzone og eventuel via-zone, samt nummeret på det stamkort, værdiindlægget hører sammen med.
Ved fornyelse skal stamkortet forevises.
Endvidere kan der udstedes retningsbestemte kort.
Kortet giver kun ret til rejse med direkte ruter i en retning indenfor den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzonen. Der kan foretages rejseafbrydelse i mellemliggende zoner.
Kortene forsynes med stemplet »EEN RETNING« eller »IKKE RETUR«.
Kortene udstedes ikke til rejser i 1 zone.
RA 3.11 Tilkøb
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.11.
RA 3.12 Ombytning/Ændring
Anmodning om ombytning/ændring skal fremsættes over for kortsalgsstederne.
RA 3.13 Billetkontrol
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.13.
RA 3.14 Pladsreservering
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.14.
RA 3.15 Tilbagebetaling
Månedskort tilbagekøbes af kortsalgsstederne i Ringkjøbing Amt.
Erstatningskort tilbagebetales ikke.
Ved tilbagebetaling fratrækkes et beløb svarende til det billigste køb af billet/kort passageren alternativt kunne have købt.
Kort der er så beskadiget, at stamkortnummer og gyldighedsperiode ikke kan tydes, tilbagekøbes ikke.
RA 3.16 Rejseafbrydelse
Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.
RA 4 Pensionistkort
RA 4.0 Indledning
Et pensionistkort består at etui, stamkort med et fastsiddende foto og et værdiindlæg. Numrene på stamkort og værdiindlæg (indstikskort) skal være enslydende.
Kortet udstedes for en bestemt navngiven person.
Pensionistkort udstedes til:
Personer, der er fyldt 65 år og
Personer under 65 år, der modtager førtidspension fra de danske sociale myndigheder. DSB legitimationskort skal medbringes under rejsen og forevises på forlangende.
Ved udstedelse og fornyelse af pensionistkort skal fornøden dokumentation forevises.
RA 4.1 Almindelige bestemmelser
For pensionistkort gælder de bestemmelser for billetter og månedskort, som efter deres natur kan komme til anvendelse.
RA 4.2 Stationsforbindelser
Der gælder bestemmelserne for månedskort i afsnit RA 3.2.
RA 4.3 Rejseruter
Der gælder bestemmelserne for månedskort i afsnit RA 3.3.
RA 4.4 Vognklasser
Busser og privatbanetog (Vemb Lemvig Thyborøn Jernbane) har ingen klassebetegnelse.
I DSB tog kan pensionistkort benyttes på Standard.
RA 4.5 Togbenyttelse
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.5.
RA 4.6 Pris Antal zoner 1 måned 1 110,00 2 175,00 3 240,00 4 305,00 5 370,00 6 435,00 7 500,00 8 555,00 9 610,00 10 665,00 11 720,00 12 775,00
RA 4.7 Børn
Ikke aktuelt.
RA 4.8 Hunde
Ikke aktuelt.
RA 4.9 Gyldighedstid
Pensionistkort udstedes fra hvilken som helst dato til en vilkårlig sammenhængende periode mellem 1 måned og op til 12 måneder.
RA 4.10 Kortsalg
Pensionistkort udstedes på kortsalgssteder, og kun til rejser i Ringkjøbing Amt.
Ved fornyelse skal stamkortet forevises.
RA 4.11 Tilkøb
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.11.
RA 4.12 Ombytning/Ændring
Anmodning om ombytning/ændring skal fremsættes over for kortsalgsstederne.
RA 4.13 Billetkontrol
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.13.
RA 4.14 Pladsreservering
Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit RA 1.14.
RA 4.15 Tilbagebetaling
Der gælder bestemmelserne for månedskort i afsnit RA 3.15.
RA 4.16 Rejseafbrydelse
Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.
RA 5 Særlige billetter og kort
RA 5.0 Generelt
For særlige billetter og kort gælder de bestemmelser for billetter, klippekort og månedskort, som efter deres natur kan komme til anvendelse.
RA 5.1 Efterlønsmodtager kort
Modtagere af efterløn (gælder ikke personer på delefterløn og på overgangsydelse), kan mod personligt fremmøde på et kortssalgssted i Ringkjøbing Amt få udstedt et månedskort til 1/2 pris af voksentakst.
Ved hver udstedelse, både 1. gang og ved fornyelse, skal efterlønsmodtageren vise den seneste efterlønsudbetalingsspecifikation eller erklæring fra arbejdsløshedskassen om at der modtages efterløn. Erklæringen skal indeholde CPR-nr. Endvidere skal medbringes personlig legitimation med billede.
Kortet udstedes på et månedskort, hvor værdiindlægget forsynes med et »RABAT«-stempel.
RA 5.2 Omstigningskort
Passageren kan på forlangende og efter behov få udleveret et særligt omstigningskort med 1 klip.
Omstigningskortet afstemples i Almex-A maskinen med gyldighed fra påstigningszonen. Efter afstempling i Almex-A maskinen, stemples billetten i Almex-M maskinen, således at tidsgyldigheden kan aflæses. Omstigningskortet kan inden for tidsgyldigheden bruges til rejse og omstigning i zoner lokalt i Ringkjøbing Amt, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra startzonen. Omstigningskortets tidsgyldighed er den samme som er gældende for klippekort.
Omstigningskortet skal kun udstedes såfremt passageren udtrykker ønske om at kunne foretage omstigning. I alle øvrige tilfælde udstedes billet som normalt.
RA 5.3 Fejlafstemplingskort/Omstigningskort
Som fejlafstemplingskort anvendes omstigningskortet uden Almex-A afstempling.
Kortet anvendes ved fejlstempling af klippekort i det tilfælde at Almex-M automaten ikke skulle være korrekt indstillet på enten dato, klokkeslæt eller zone. Kortet udleveres når fejlafstemplingen er konstateret og kortet afstemples straks ved udleveringen.
RA 5.4 Skolekort
Kortene udstedes til skolebørn på visse kortsalgssteder og af skolemyndighederne i Ringkjøbing Amt.
Kortene er kun gyldige på skoledage og er personlige og må ikke overdrages til, eller benyttes af andre end den det er udstedt til.
Skolekort er kun gyldige til rejser i en retning, med en bestemt regional rute indtil kl. 18.00.
RA 5.5 Uddannelseskort
Ringkjøbing Amt udsteder uddannelseskort, hvor amtet delvis betaler befordringen.
Uddannelseskort (giroindbetalingskort udskrives på EDB) er kun gyldigt når kortet er påført Post Danmarks eller et pengeinstituts kvittering i nederste højre hjørne. Beløbet på girokortet er den egenbetaling eleven skal betale og ikke kortets pris.
For uddannelseskort gælder, at tids- og zonegyldigheden er den samme som for månedskort.
RA 5.6 Kort til studerende SU-berettigede
Kortene udstedes af Holstebro rutebilstation, Stationsvej 5, 75oo Holstebro, DSB Busser, Banegårdspladsen, 7400 Herning eller Ringkjøbing Amt, Damstrædet 2, 6050 Ringkjøbing.
Zone- og tidsgyldigheden fremgår af kortet. SU-kortet kan ikke refunderes.
RA 5.7 Fritidskort
Fritidskort udstedes til alle under 20 år og gælder i et helt år. Pris 500,00 kr.
Kortet er gyldig til rejse og omstigning i Ringkjøbing Amt i den periode, som er anført på kortet, men kun mandage-fredage i tidsrummet kl. 17.30-00.00, samt på lørdage og søn- og helligdage kl. 05.00-00.00.
Kortet kan ikke refunderes. Der kan udstedes erstatningskort mod et gebyr.
RA 5.8 Kort til værnepligtige
Rejsekort for værnepligtige er gyldige til fri befordring.
Kortet er dog ikke gyldigt til interne rejser i de zoner, hvor tjenestestedet ligger, hvilket fremgår af kortet.
RA 5.9 Blindekort
Medlemmer af Dansk Blindesamfund, samt deres ledsagere, kan mod forevisning af gyldigt medlemskort købe billet til børnetakst. Ordningen gælder kun rejser med billetter. Blinde og evt. ledsager kan dog benytte det særlige pensionistklippekort.
Førerhunde, der er forsynet med Røde Kors emblem, medtages gratis.
RA. 5.10 Klippekort til pensionister
Der udstedes klippekort til pensionister, prisen beregnes som 10 x prisen på billetter (kontantprisen på barn/65).
RA 5.10 Gruppebillet
Grupper på 8 personer og derover der rejser sammen, kan senest 5 hverdage før rejsens begyndelse træffe aftale om rejsetidspunkt med Ringkjøbing Amts kortsalgssted i Ringkjøbing.
Anmeldelse skal ske, hvis gruppen skal sikres plads.
I enkelte tilfælde bliver gruppebilletter ikke maskinstemplet ved udstedelsen, da kunden først ønsker at betale, når rejsen foretages. I disse tilfælde maskin-stemples gruppebilletten i bussen og der tages betaling for billetten i overens-stemmelse med den påførte pris.
Grupper af børn fra børnehaver, vuggestuer, dagpleje (ikke børnehaveklasser) kan rejse på en voksenbillet eller klippekort pr. påbegyndt gruppe på 4 børn.
For voksne ledsagere betales normal voksentakst. Reglen gælder i givet fald hele gruppen.
RA 6 Andre regler
RA 6.2 Cykler
Cykler medtages i det omfang, pladsforholdene tillader det. I bybusserne kan cykler dog ikke medtages. Cykler medtages ikke i busser uden bagagerum.
For transport af cykler opkræves betaling, som udgør 20,00 kr. Betalingen gælder for hele rejsen (inkl. omstigninger), hvis passageren har tidsgyldig billet eller kort til hele rejsen.
RA 6.3 Natbus
Natbusser i Ringkjøbing Amt kører udelukkende de sidste 3-4 weekender op til jul.
Der køres efter de gældende rejsebestemmelser for de regionale ruter i Ringkjøbing Amt, dog sker natbuskørsel til dobbelt takst. Dette forhold gør sig ligeledes gældende, hvis natbussen benyttes som tilslutningsbus.
Samtlige Ringkjøbing Amts billetter og kort er gældende i natbusserne.