Gelex

Personbefordringsreglement (PR) Hovedafsnit VAFT. Lokale rejser i Viborg Amt (* 1)

OphævetVersion 1997-09-28fra 1998-03-15 til 1998-05-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1997/60440@1997-09-28/da

Indhold
  1. Indledning

VAFT 0.1 Det retslige grundlag

Udover det i indledningen anførte, er de følgende bestemmelser udarbejdet med baggrund i »Rejseregler«, udgivet af Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab.

Bestemmelserne gælder for rejser lokalt i Viborg Amt for passagerer, herunder hunde.

VAFT 0.2 Afgrænsning

Viborg Amts Fælleskommunale Trafikselskab's ansvarsområde omfatter den kollektive trafik i Viborg Amt.

VAFT 0.3 Zoneinddeling

Viborg Amt er inddelt i 77 takstzoner.

Man skal have gyldig billet eller kort til alle de zoner bussen eller toget kører i.

Også selv om der ikke standses ved alle stoppesteder/stationer.

VAFT 0.4 Takstberegning

Prisen for en rejse beregnes ud fra antallet af takstzoner i det kortest mulige zoneforløb (ruteforbundne og DSB tog forbundne zoner), uanset hvilken rute eller DSB tog, den enkelte passager vælger.

Hvis passageren undervejs passerer en takstzone i større afstand fra startzonen end slutzonen, bestemmes taksten dog ud fra afstanden til den fjernst liggende zone.

VAFT 1 Billetter

VAFT 1.0 Indledning

Til rejser lokalt i Viborg Amt udstedes billetter til et bestemt antal zoner.

Billetterne er personlige og må ikke overdrages til andre.

Billetter udstedes til mindst 2 zoner, svarende til, at der altid skal betales grundtakst. Ved rejse herudover betales et tillæg pr. ekstra zone. Der betales maksimalt for 12 zoner.

Billetter udstedes i busser og kortsalgssteder. Der findes 3 typer billetter til rejser i Viborg Amt:

MTC-billetter, Almex-E billetter og billetter udstedt på Almex-A maskiner.

VAFT 1.1 Almindelige bestemmelser

For rejser lokalt i Viborg Amt gælder de bestemmelser i hovedafsnit 2, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

VAFT 1.2 Stationsforbindelser

Billetter er gyldige til rejse i zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra startzonen, som påstemples billetten ved udstedelsen.

Der er indenfor tids- og zonegyldigheden fuld omstigningsret på billetter til rejser med bus og DSB tog lokalt i Viborg Amt.

VAFT 1.3 Rejseruter

Billetter er gyldige til alle busser og DSB tog indenfor den gyldige zoneafstand fra startzonen, medmindre man undervejs kommer ud i en zone, der ligger længere væk i afstand end slutzonen.

Der skal altid betales for den fjerneste zone på rejsen.

VAFT 1.5 Togbenyttelse

Billetterne gælder til både bus og DSB tog, der ligger inden for den gyldige zoneafstand fra startzonen.

VAFT 1.6 Pris Antal zoner Voksen Barn / Pensionist 1-2 11,00 5,50 3 16,00 8,00 4 22,00 11,00 5 28,00 14,00 6 33,00 16,50 7 39,00 19,50 8 44,00 22,00 9 50,00 25,00 10 55,00 27,50 11 60,00 30,00 12 el. flere 66,00 33,00

VAFT 1.7 Børn

Børn fra 4-14 år (inkl.) betaler børnetakst.

Voksne kan gratis medtage 2 børn under 4 år. På børnebillet kan gratis medtages 1 barn under 4 år. For børn under 4 år herudover betales børnetakst.

To børn fra 4-14 år (inkl.) kan rejse på voksenbillet. Et barn på 4-14 år (inkl.) kan rejse det dobbelte antal zoner på en voksenbillet.

Billetter til børn kan ikke benyttes af passagerer der er fyldt 15 år på rejsedagen.

VAFT 1.8 Hunde

Ved medbringelse af hunde og andre smådyr i VAFT's busser gælder, at de kan medtages uden betaling, hvis de er anbragt i håndtaske eller lignende, og forbliver i tasken under hele rejsen. Hunde der ikke er i håndtaske kan, bortset fra bybusser og lignende, normalt medtages til børnetakst.

Førerhunde der er forsynet med Røde Kors emblem, medtages dog gratis i alle busser.

VAFT 1.9 Gyldighedstid

Billetter er gyldige til omstigning indenfor tids- og zonegyldigheden. Tidsgyldigheden bestemmes af zoneantallet.

Billet til 2 - 3 zoneområder gælder 1 time. Billet til 4 - 6 zoneområder gælder i 1 1/2 time. Billet til 7 - 9 zoneområder gælder i 2 timer. Billet til 10 - 12 zoneområder gælder i 2 1/2 time.

Tidsgyldigheden regnes fra det tidspunkt, som stemples på billetten ved udstedelsen. På billetter udstedt på elektronisk billetmaskine vil sidste påstig-ningstidspunkt være påstemplet billetten.

Sidste påstigning/omstigning skal være foretaget inden udløbet af tidsgyldigheden. Som påstigningstidspunkt regnes bussens/togets planmæssige afgangstid.

VAFT 1.10 Salg i busser

Billetsalg

Billetter sælges af chauffører i alle busser under VAFT's takstsystem i Viborg Amt.

Salg på stationer

Billetter sælges på alle betjente stationer i Viborg Amt.

Salg fra billetautomater

DSB sælger billetter i billetautomaterne på stationerne på strækningerne Struer-Ulstrup og Thisted-Lyngs, hvor billetautomater er opstillet.

Salg i tog

Billetter sælges af togpersonalet på togstrækninger i Viborg Amt.

VAFT 1.11 Tilkøb

Passagerer kan købe tilkøb til gyldige billetter, der udvider billettens tids- og zonegyldighed, hvis tilkøbet købes inden for den første billets tids- og zonegyldighed.

Ved køb af tilkøbsbillet til 1 zone, betales en grundtakst, der normalt udgør halvdelen af prisen for 2 zoner. Tilkøb på 1 zone til en 3-zoners billet giver f.eks. ret til at rejse i 4 zoner 1 1/2 time.

Ved tilkøb kan passagerer dele en billet til 2 zoner. For at måtte gøre dette, skal der dog være betalt for mindst 2 zoner pr. person.

Tidsgyldigheden ved tilkøb regnes fra den første tidsstempling og i forhold til det samlede zoneantal.

VAFT 1.12 Ombytning/Ændring

Ombytning/ændring af købte billetter kan kun ske på salgsstedet/bussen, og kun lige efter købet.

VAFT 1.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.13.

VAFT 1.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne i afsnit AMT 1.14.

VAFT 1.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvist benyttede billetter og bortkomne billetter erstattes ikke.

VAFT 1.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes, når blot passageren holder sig inden for tidsgyldigheden.

VAFT 2 Klippekort

VAFT 2.0 Indledning

Til rejser lokalt i Viborg Amt sælges klippekort til et bestemt antal zoner: dog mindst til 2 zoner.

Kortene skal stemples i stempelmaskinerne inden rejsen påbegyndes. Stempelmaskiner findes i busser, samt ved adgangsvejen til perroner på DSB stationer.

VAFT 2.1 Almindelige bestemmelser

For klippekort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Kortene må ikke bøjes eller beskadiges, så de ikke kan bruges i stempelmaskinen.

I forbindelse med takstændring kan klippekort til gammel pris benyttes, indtil de er brugt op.

VAFT 2.2 Stationsforbindelser

Klippekort udstedes til et bestemt antal zoner efter passagerens valg.

En passager kan benytte forskellige klippekort sammen på en rejse: f.eks. et 2-zoners og et 3-zoners klippekort til rejse i 5 zoner.

Flere personer kan rejse sammen på samme klippekort. Klippekortet skal stemples så mange gange, at det svarer til det antal zoner, som de tilsammen skal betale for. F.eks. kan et klippekort til 4 zoner ved to samtidige afstemplinger benyttes af fire personer, som rejser sammen i 2 zoner. Der skal dog for hver person altid betales for mindst 2 zoner.

To børn 4-14 år (inkl.) kan rejse sammen på et voksen klippekort. Et barn kan ligeledes rejse i 4 zoner ved et klip på et 2-zoners klippekort til voksne.

Voksne kan ikke rejse på børneklippekort.

VAFT 2.3 Rejseruter

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.3.

VAFT 2.4 Vognklasser

Klippekort sælges kun til Standard.

VAFT 2.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.5.

VAFT 2.6 Pris Antal zoner Voksen Barn Pensionist 1-2 68,00 34,00 55,00 3 98,00 49,00 80,00 4 130,00 65,00 110,00 5 164,00 82,00 140,00 6 196,00 98,00 165,00 7 228,00 114,00 195,00 8 260,00 130,00 220,00 9 294,00 147,00 250,00 10 326,00 163,00 275,00 11 358,00 179,00 300,00 12 el. flere 390,00 195,00 330,00

VAFT 2.7 Børn

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.7.

VAFT 2.8 Hunde

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.8.

VAFT 2.9 Gyldighedstid

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.9.

VAFT 2.10 Kortsalg

Salg i busser

Alle typer klippekort sælges i busser. I bybusserne udstedes dog kun klippekort til 2 zoner. Disse kort har kun 9 klip, idet 1. tur bliver gyldig ved chaufførens afstempling af kortet ved udstedelsen.

Salg i tog

Ikke aktuelt.

Salg på stationer

Alle typer klippekort sælges på betjente DSB stationer.

VAFT's salgssteder og rutebilstationer

Alle typer klippekort sælges på VAFT's salgssteder og rutebilstationer.

VAFT 2.11 Tilkøb

Et gyldigt klippekort kan benyttes i forbindelse med tilkøb.

Derudover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.11.

VAFT 2.12 Ombytning/Ændring

Ombytning/ændring kan kun ske på salgsstedet.

VAFT 2.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.13.

VAFT 2.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.14.

VAFT 2.15 Tilbagebetaling

Ubenyttede eller delvist benyttede klippekort tilbagekøbes. Tilbagebetalingen beregnes som forskellen mellem kortets pris og antallet af benyttede klip, omregnet til kontantpris. Refusionen skal mindst udgøre 25,00 kr.

Beskadigede klippekort tilbagekøbes , hvis man kan tyde maskinafstemplingen og vurdere antallet af benyttede klip.

Bortkomne klippekort erstattes ikke.

VAFT 2.16 Rejseafbrydelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.16.

VAFT 3 Månedskort

VAFT 3.0 Indledning

Et månedskort består at etui, stamkort med et fastsiddende foto og et værdiindlæg.

Numrene på stamkort og værdiindlæg (indstikskort) skal være enslydende.

Kortet er personligt.

VAFT 3.1 Almindelige bestemmelser

For månedskort gælder de bestemmelser for billetter, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

Der udstedes månedskort til voksne, børn og pensionister.

VAFT 3.2 Stationsforbindelser

Månedskort udstedes til rejse i et antal zoner mellem en bestemt start- og slutzone: og evt. via-zone for mindst en måned (30 dage). For dage ud over hele måneder betales 1/30 af taksten for den første måned, og prisen nedrundes til nærmeste hele krone. Der kan udstedes kort til og med 12 måneder.

Månedskort kan købes i ubegrænset forsalg. Månedskort giver ret til fri omstigning inden for kortets zonegyldighed.

VAFT 3.3 Rejseruter

Månedskort er gyldige til rejser med bus og DSB tog i zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzone, og eventuelle via-zoner.

VAFT 3.4 Vognklasser

Kortene udstedes til Standard.

VAFT 3.5 Togbenyttelse

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.5.

VAFT 3.6 Pris Antal zoner Voksen Barn / Pensionist 1-2 230,00 115,00 3 344,00 172,00 4 460,00 230,00 5 574,00 287,00 6 688,00 344,00 7 800,00 400,00 8 918,00 459,00 9 1.030,00 515,00 10 1.148,00 574,00 11 1.260,00 630,00 12 el. flere 1.374,00 687,00

VAFT 3.7 Børn

Ved udstedelse af månedskort til børn under 15 år kan der kræves dokumentation for fødselsdag og -år.

Derudover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.7.

VAFT 3.8 Hunde

Der udstedes ikke månedskort til hunde.

VAFT 3.9 Gyldighedstid

Månedskortet gælder til rejser på alle tider af dagen, inden for den periode, der fremgår af kortet.

VAFT 3.10 Kortsalg

Salg i busser

Månedskort kan købes i busserne. Ved førstegangs udstedelse skal passageren henvende sig på et kortsalgssted.

Salg i tog

Ikke aktuelt.

Salg på stationer

Månedskort sælges på alle betjente DSB stationer.

VAFT's salgssteder og rutebilstationer

Månedskort sælges på VAFT's salgssteder og rutebilstationer.

Ved fornyelse skal stamkortet forevises.

VAFT 3.11 Tilkøb

Gyldighedsområdet ved tilkøb til månedskort er større, end ved tilsvarende tilkøb til billetter og klippekort.

Deruover gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.11 og klippekort i afsnit VAFT 2.11.

VAFT 3.12 Ombytning/Ændring

Ombytning/ændring kan kun ske på salgsstedet.

VAFT 3.13 Billetkontrol

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.13.

VAFT 3.14 Pladsreservering

Der gælder bestemmelserne for billetter i afsnit VAFT 1.14.

VAFT 3.15 Tilbagebetaling

Månedskort kan tilbagekøbes af VAFT eller kortsalgsstederne.

Tilbagebetalingen for månedskort beregnes forholdsmæssigt fra dagen efter henvendelsen. Der beregnes et gebyr ved refusionen: der kan dog ikke refunderes for de første 10 dage af kortets gyldighedsperiode. Gebyret udgør 10% af købsprisen, dog minimum 25,00 kr.

Kort der er så beskadigede, at stamkortnummer og gyldighedsperiode ikke kan tydes, tilbagekøbes ikke.

VAFT 3.16 Rejseafbrydelse

Rejseafbrydelse kan foretages så tit det ønskes.

VAFT 4 Særlige billetter og kort

VAFT 4.0 Generelt

For særlige billetter og kort gælder de bestemmelser for billetter, klippekort og månedskort, som efter deres natur kan komme til anvendelse.

VAFT 4.1 Pensionister - billetter, klippekort og månedskort

Generelt

Personer der er fyldt 65 år, samt til modtagere af social pension (invalide- og førtidspension) kan rejse på 65-billet.

Alder skal på forlangende dokumenteres ved fremvisning af kørekort, ID kort, pas eller lignende. Sociale pensionister skal forevise DSB legitimationskort.

Legitimationskortet kan fås gratis på DSB stationer mod forevisning af gyldig pensionsmeddelelse eller andet gyldigt bevis. Billede medbringes ved førstegangsudstedelse. Kortet skal fornyes hvert kalenderår.

Billetter

Til pensionister udstedes der billetter til børnetakst.

Klippekort

Pensionister kan købe klippekort til en pris svarende til 10 x kontantbilletprisen for pensionister. Dette klippekort sælges i bussen, VAFT's salgssteder, rutebilstationer og DSB stationer.

En pensionist kan ikke, hvis voksenklippekort benyttes, rejse det dobbelte antal zoner. En pensionist kan heller ikke rejse på børneklippekort.

Månedskort

Der udstedes månedskort til pensionister.

Derudover gælder bestemmelserne for månedskort i afsnit VAFT 3.

VAFT 4.2 Dagbilletter

Dagbillet udstedes i busser, bybusser undtaget, samt kortsalgssteder.

Dagbilletten er gyldig til et ubegrænset antal rejser i Viborg Amt i 24 timer fra udstedelsestidspunktet, som er påtrykt billetten.

VAFT 4.3 Ligeud-billet

LIGEUD-BILLET udstedt på Almex-E maskiner har ingen tidsgyldighed, og kan ikke anvendes til omstigning.

Billetten gælder kun til stationen for bybussen og kan ikke anvendes i DSB tog.

VAFT 4.4 Gruppebillet

Gruppebilletter sælges i busserne, kortsalgssteder og på VAFT's sekretariat.

Ved køb hos VAFT skal billetter bestilles senest 5 hverdage før rejsen finder sted, og denne billet vil tillige gælde som pladsgaranti.

Gruppebilletter udstedes til grupper på mindst 8 personer, som rejser samlet.

Prisen på gruppebilletten beregnes ud fra prisen på klippekort.

Gruppen kan godt være blandet, det vil sige bestå både af børn, voksne og pensionister.

VAFT 4.5 Midlertidig rejsehjemmel

Midlertidig rejsehjemmel udstedes kun til folkeskole- og gymnasiale elever, og er kun gyldig i 14 dage. Den midlertidige rejsehjemmel udstedes af VAFT.

VAFT 4.6 Skolekort

Skolekort udstedes af kommunerne og VAFT til folkeskoleelever m.fl.

Et skolekort består af etui, stamkort med foto og værdiindlæg (formular påtrykt skolekort). Skolekortet er personligt og må ikke overdrages til eller benyttes af andre end den det er udstedt til. Skolekort udstedes til voksentakst, hvis barnet fylder 15 år senest 31. december i det pågældende skoleår.

Skolekortet er gyldigt til rejser i de zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzone, samt en eventuel via-zone.

Skolekort er ikke gyldig til befordring på lørdage, søn- og helligdage, samt i perioden 24.-31. december. På fredage skal sidste påstigning ske senest kl. 18.00. Som påstigningstidspunkt regnes bussens planmæssige afgangstid. Afvigelser og indskrænkninger i brugen af skolekortet vil være angivet på selve kortet.

Skolekort kan anvendes i DSB tog .

VAFT 4.7 Uddannelseskort

Uddannelseskort udstedes af Viborg Amt, Undervisnings- og Kulturforvaltningen til gymnasiale elever m.fl. Uddannelseskort kan være udstedt til bus alene (VAFT-kort), til DSB tog alene, eller som en kombination af tog og bus.

Et uddannelseskort består af etui, stamkort med foto og værdiindlæg (giroformular optrykt VAFT uddannelseskort). Uddannelseskortet er personligt, og må ikke overdrages til, eller benyttes af andre end den, det er udstedt til.

Uddannelseskort er gyldigt til rejser i de zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzone, samt en eventuel via-zone. På nogle DSB uddannelseskort er der i busoplysningsfeltet efter til og fra zoner, tilføjet en skråstreg efterfulgt af et zonenummer, hvilket giver eleven ret til at benytte de dubleringsbusser/bybusser til og fra skole i den zone, der er nævnt efter skråstregen.

Uddannelseskort udstedes som kvartalskort, periodekort og helårskort. For alle tre typer uddannelseskort gælder dog, at de ikke er gyldige i juli måned.

Uddannelseskort kan anvendes i DSB tog.

VAFT 4.8 Børnehavekort

Børnehavekort giver grupper fra børnehaver og vuggestuer ret til buskørsel til rejse i alle zoner i Viborg Amt. Kortet giver ret til ubegrænset brug af alle VAFT's ruter, samt fællesruter med naboamter til interne rejser i Viborg Amt i den periode, hvor kortet er gyldigt.

Kortet er udformet som et månedskort med en stamkort- og værdikortdel.

Børnehavekort kan ikke anvendes i DSB tog .

VAFT 4.9 Børnehaver

Grupper af børn fra børnehaver, vuggestuer, dagpleje (ikke børnehaveklasser) kan rejse på en voksenbillet eller klippekort pr. påbegyndt gruppe på 4 børn. For voksne ledsagere betales normal voksentakst. Reglen gælder i givet fald hele gruppen.

VAFT 4.10 Fejlafstemplingskort/billet

Kortet anvendes ved fejlstempling af klippekort i det tilfælde at stempelautomaten ikke skulle være korrekt indstillet på enten dato, klokkeslæt eller zone. Kortet udleveres når fejlafstemplingen er konstateret og kortet afstemples, billet udstedes straks ved udleveringen.

Fejlstemplingskortet/billet skal ved omstigning vises sammen med det fejlstemplede klippekort.

VAFT 4.11 Efterlønskort

Efterlønskort udstedes kun på trafiksekretariatet og på VAFT's kortsalgssteder.

Et efterlønskort består af etui, stamkort med foto og værdiindlæg. Efterlønskortet er personligt og må ikke overdrages til, eller benyttes af andre end den det er udstedt til. Ved udstedelse og fornyelse skal fornøden dokumentation for seneste udbetaling af efterløn forevises.

Efterlønskortet er gyldigt til rejser i de zoner, der ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzonen, samt eventuel via-zone.

Et efterlønskort udstedes for minimum 1 måned (30 dage) og maksimalt 12 måneder.

VAFT 4.12 Studenterkort

Kort til studerende kan kun udstedes på trafiksekretariatet. Kortet kan dog bestilles på VAFT's kortsalgssteder. Ved udstedelse af studenterkort skal fornøden dokumentation for gyldig SU-meddelelse vedr. rabat på transport forevises.

Et studenterkort består af etui, stamkort med foto, samt værdiindlæg (giroformular optrykt VAFT studenterkort). Studenterkortet er personligt og må ikke overdrages til eller benyttes af andre end den kortet er udstedt til.

Studenterkortet er gyldigt til rejser i de zoner, der ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzonen, samt en eventuel via-zone.

Studenterkortet udstedes kun for en måned (30 dage) af gangen.

VAFT 4.13 Ekskursions-/udflugtskort

Ekskursions-/ udflugtskort kan kun købes hos VAFT.

Kortet kan anvendes af skoleklasser, kursusdeltagere og andre, som i forbindelse med undervisning har behov for fælleskort til virksomhedsbesøg, besøg på andre skoler eller andre former for ekskursioner og udflugter.

Kortet udstedes som 1 klipskort, samt til hel takst eller halv takst.

Kortet er kendetegnet med en grøn farve. Til elever fra børnehaveklasser til og med 5. klasse og deres lærere/ledsagere udstedes halvtakst-kort. Fra 6 klasse og opefter, samt til andre skoler/kurser udstedes heltakst-kort.

På et klip kan som hovedregel rejse 28 elever og lærere/ledsagere. Er der mere end to voksne ledsagere reduceres antallet af elever tilsvarende på heltakst-kortet. På halvtakst-kortet reduceres antallet af elever med 2 pr. ekstra voksen.

Kortet er zonegyldigt overalt i Viborg Amt. Til rejser udover amtsgrænsen kan der gøres tilkøb. Kortet er gyldigt hele dagen den dato, der afstemples i Almex-M maskinen ved rejsens begyndelse, og er gyldigt på alle dage og hele året.

Ekskursions-/ udflugtskort kan ikke anvendes i DSB tog .

VAFT 4.14 Kort til værnepligtige

Rejsekort for værnepligtige er gyldige til fri befordring.

Kortet er dog ikke gyldigt til rejse inden for visse spærrezoner. Denne begrænsning vil være påstemplet.

VAFT 4.15 Blinde og stærkt svagsynede

Medlemmer af Dansk Blindesamfund, samt deres ledsagere kan mod forevisning af gyldigt medlemskort købe billet til børnetakst. Ordningen gælder kun rejser med billetter. Blinde og evt. ledsager kan dog benytte det særlige pensionistklippekort.

Førerhunde, der er forsynet med Røde Kors emblem, medtages gratis.

VAFT 4.16 Fritidskort

Fritidskort kan købes på VAFT's kortsalgssteder og hos VAFT.

Fritidskortet kan benyttes af alle unge indtil udgangen af det kalenderår, hvor de fylder 17 år. Fritidskortet består af etui, stamkort med et fastsiddende foto og et værdiindlæg.

Kortet udstedes til interne rejser i Viborg Amt, og kun til et helt år fra en hvilken som helst dato. Fritidskortet er personligt, og må ikke benyttes af andre end den, det er udstedt til. Der må rejses i et ubegrænset antal zoner, som ligger inden for den gyldige zoneafstand fra både start- og slutzone.

Fritidskortet er gyldigt på alle hverdage fra kl. 15.00 til kl. 24.00, samt på lørdage, søn- og helligdage. I skoleferier og på skolefridage er kortet gyldigt hele dagen.

Fritidskort kan ikke anvendes i DSB tog .

VAFT 4.17 Rekvisitioner

Rekvisitioner udfyldes af skoler, børnehaver, sociale institutioner m.v., med angivelse af fra og til zone, antal børn eller voksne, samt med angivelse af, hvortil den efterfølgende faktura skal fremsendes.

En rekvisition kan ikke udstedes som returbillet. Der skal således udfærdiges rekvisition til både hen - og hjemrejse.

Rekvisitioner kan ikke anvendes i DSB tog .

VAFT 4.18 Natbusser

På de specielle natbusruter, samt speciel arrangementskørsel opkræves der nattakst. Ved arrangementskørsel udsendes særskilt chaufførinformation der fastlægger på hvilke afgange/ture der skal opkræves natbillet.

Alle passagerer skal betale for en natbillet, dvs. klippekort, månedskort m.v. kan ikke bruges som delvis betaling.

Børn rejser til halv takst.

Pensionister skal betale almindelig voksentakst.

Natbillet kan ikke anvendes i DSB tog .

VAFT 5 Andre regler

VAFT 5.2 Cykler

Cykler medtages i det omfang, pladsforholdene tillader det. I bybusserne kan cykler dog ikke medtages. Cykler medtages ikke i busser uden bagagerum.

For transport af cykler opkræves betaling, som udgør 20,00 kr. Betalingen gælder for hele rejsen (inkl. omstigninger), hvis passageren har tidsgyldig billet eller kort til hele rejsen.

Versioner

  1. 1997-09-28 · til 1998-05-22