Gelex

Tekstanmærkninger til Finansloven for 1999

OphævetVersion 1998-12-23fra 1999-06-08 til 1999-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1998/9735@1998-12-23/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget bemyndiges til at opkræve et gebyr på indtil 50 kr. ved for

sen betaling af opkrævning fra Folketingets Lovbutik.

Udenrigsministeren bemyndiges til at yde garanti for lån ydet af banker og

sparekasser til udenrigstjenstlige medarbejdere m.fl. til dækning af de ved

en udsendelse til tjeneste i udlandet opståede finansieringsbehov.

Stk. 2. Garantien begrænses til lån, som afdrages over en periode på højst

3 år, og som i det enkelte tilfælde ikke overstiger 120.000 kr. med eventuelt

tillægslån på indtil 100.000 kr. til anskaffelse af motorkøretøj.

Udenrigsministeren bemyndiges til inden for de givne bevillinger på hver

af de anførte hovedkonti at afgive tilsagn, herunder også med udgiftsvirkning

i efterfølgende finansår.

- Tilsagnsrammen for § 06.11.18 udgør i 1999 65 mill. kr.

- Tilsagnsrammen for § 06.11.22 udgør i 1999 95 mill. kr.

Af bevillingen afholdes tillige udgifter til Nordisk Fond for Teknologi og

Industriel Udvikling.

Fondens styrelse er af Nordisk Ministerråd bemyndiget til at påtage sig

flerårige forpligtelser, som i kalenderårene 1999 og 2000 kan medføre

udbetalinger på højest henholdsvis 50 og 20 mill. norske kr.

Erhvervsministeren bemyndiges til at give fondens styrelse tilsagn om

afholdelse af de nævnte beløb, som forskudsvis vil blive udredt af de

bevillinger, der ydes fonden for de nævnte år.

Udenrigsministeren bemyndiges til overfor Europarådets sociale

udviklingsfond at påtage sig garantiforpligtelser på 20,7 mill. EURO i 1999.

Ministeren for udviklingsbistand bemyndiges til indenfor de bevilgede

tilsagnsrammer under § 06.11.16 at yde tilsagn til miljøindsatser i

udviklingslande, herunder også med virkning for efterfølgende finansår, efter

samme regler som for udviklingsbistanden.

- Tilsagnsrammen for § 06.11.16 udgør i 1999 406,7 mill. kr.

I henhold til § 4 i L 297 1971 om internationalt udviklingssamarbejde

bemyndiges ministeren for udviklingsbistand til inden for de samlede

bevillinger til udviklingssamarbejde i 1999 at yde tilsagn, herunder også med

virkning for efterfølgende finansår, som følger:

- bilaterale projekter under 20 mill.kr., herunder efterfølgende

vedligeholdelse af disse,

- udsendelse af rådgivere og frivillige,

- modtagelse af stipendiater,

- forundersøgelser og evalueringer,

- multi-bi projekter under 20 mill.kr.,

- bidrag under 8 mill.kr. til internationale organisationer, befolknings-

og sundhedsprogrammer, humanitær bistand og international udviklings-

forskning.

Som led i Danmarks deltagelse i den 7. genopfyldning af Den Asiatiske

Udviklingsfond bemyndiges ministeren for udviklingsbistand til i finansåret

1999 at udstede en statsforskrivning på 34,1 mill.kr. til Fonden.

Ministeren for udviklingsbistand bemyndiges til i finansåret 1999 indenfor

en beløbsramme på 20 mill.kr. at stille de midler til rådighed for

organisationen Mellemfolkeligt Samvirke, som er nødvendige for finansieringen

af beholdninger, udlån m.v. i forbindelse med organisationens administration

af statslige bistandsaktiviteter.

Udenrigsministeren bemyndiges til, som en del af betalingsordningen for

eksportfremme, at indgå individuelle aftaler med lokalt ansatte

eksportfremmemedarbejdere, der indebærer, at op til 25 % af faktureringen kan

anvendes direkte som provisionsbestemt aflønning.

Af bevillingen kan der udbetales honorarer til forfattere, undervisere og

translatører, selv om disse skulle blive valgt blandt ministeriets ansatte.

Udenrigsministeren bemyndiges til at etablere en pensionsordning

for medfølgende ægtefæller/samlevere til udsendte medarbejdere, der er varigt

ansat i Udenrigsministeriet.

Den maksimale restgæld på de lån, som Kongeriget Danmarks Hypotekbank og

Finansforvaltning kan optage efter LB 631 1993 udgør 35 mia.kr., jf. lovens §

2, stk. 3.

Finansministeren bemyndiges til på Danmarks vegne at påtage sig Danmarks

del af en forhøjelse af Den Europæiske Investeringsbanks grundkapital fra

62.013.000.000 euro til 100.000.000.000 euro. Danmarks del af forhøjelsen vil

være 947.214.000 euro, hvoraf 34.066.000 euro indbetales ved, at beløbet pr.

1. januar 1999 overføres fra bankens reserver til egenkapitalkontoen for

indbetalt kapital.

Stk. 2. Resten af forhøjelsen henstår som garantikapital.

Finansministeren kan afgive garanti som fastsat i L 1072 1995 for

erstatningskrav i anledning af fejlregistreringer i Værdipapircentralen og

for statskassens bidrag til Værdipapircentralens samlede kapitalberedskab.

Finansministeren kan afgive garanti for tidligere statsgaranterede

studielån, der er overtaget som direkte udlån af statskassen efter lov om

statsgaranterede studielån, men som af låntager ønskes tilbageført til et

privat pengeinstitut. Finansministeren kan fastsætte nærmere regler for

vilkårene i forbindelse med en sådan tilbageførsel.

Tipsfonden bemyndiges til at kunne udbetale tilskud efter lov om visse

spil, lotterier og væddemål (tips- og lottoloven) forskudsmæssigt.

Vedkommende minister kan, hvor andet ikke er fastsat ved eller i henhold

til lov, fastsætte, at der skal betales gebyr for erindringsskrivelser

vedrørende for sen betaling.

Finansministeren bemyndiges til at bestemme, at der som indtægt for

statskassen skal foretages indbetaling til de enkelte ministerier i tilfælde,

hvor ikke-statslige myndigheder yder betaling (honorarer, vederlag og

lignende) for statsansattes varetagelse af hverv, hvor de repræsenterer

staten.

Finansministeren kan, når et pantsat aktiv er afhændet ved tvangsauktion,

uden at statskassens tilgodehavende er blevet dækket, afskrive restgælden mod

regnskabsmæssig forklaring, såfremt det godtgøres, at skyldneren hverken er

eller vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist.

Stk. 2. Kan der ved tvangsrealisation af et pant ikke forventes dækning

for statskassens tilgodehavende, kan finansministeren mod regnskabsmæssig

forklaring, og når omstændighederne i øvrigt taler for det, træffe en aftale

om gældsforholdets afgørelse uden tvangsauktion.

Stk. 3. Er der som led i en betalingsordning truffet aftale om hel eller

delvis indefrysning af statskassens tilgodehavende kan finansministeren ud

fra en vurdering af skyldnerens nuværende og kommende økonomiske forhold

tillade, at det indefrosne beløb afgøres ved betaling af et mindre beløb, der

svarer til en kurs, der afspejler fordringens aktuelle værdi.

Stk. 4. Usikrede fordringer kan, selv om forældelse ikke er indtrådt, udgå

af regnskabet som uerholdelige efter en periode på 20 år, hvis det

godtgøres, at skyldneren ikke er eller vil blive i stand til at betale nogen

del af det skyldige beløb. Finansministeren kan ligeledes inden udløbet af

den nævnte 20-års periode træffe aftale med skyldneren om afgørelse af

sådanne fordringer mod betaling af et mindre beløb. Begge dele kan kun finde

sted mod regnskabsmæssig forklaring.

Stk. 5. Som led i inddrivelsen af skyldige beløb hos skyldnere, der er

bosat i udlandet, kan finansministeren bemyndige et inkassobureau til på

statskassens vegne at indgå de betalingsaftaler med skyldnerne, som er nævnt

under stk. 1-4.

Finansministeren fastsætter gebyr og provision for etablering og

administration af statslige aktiver, statslige garantiordninger samt i

forbindelse med udførelse af andre finansforvaltningsopgaver, der henlægges

til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Økonomiministeren bemyndiges i medfør af Nordisk Ministerråds beslutninger

til at påtage sig Danmarks andel af forpligtelsen for de nordiske lande til

at dække 90 pct. af Den Nordiske Investeringsbanks tab på de enkelte

projektinvesteringslån og -garantier i forbindelse med, at låntager ikke

aftalemæssigt har erlagt renter og afdrag på projektinvesteringslån,

respektivt at indestå for bankens udbetalinger vedrørende

projektinvesteringsgarantier.

Stk. 2. Overgrænsen for Danmarks forpligtelse i henhold til ordningen er

21,7 pct. af den samlede garantiramme, svarende til 391,225 mill. euro.

Økonomiministeren bemyndiges til i finansåret 1999 om afgive tilsagn om

støtte inden for et beløb på 7,0 mill. kr. til et sektorprogram vedrørende

den finansielle sektor i Baltikum.

Stk. 2. Den del af tilsagnsgivningen, der ikke udnyttes i et finansår, kan

overføres til følgende finansår og anvendes til afgivelse af tilsagn.

Stk. 3. Annullerede tilsagnbeløb og tilbagebetalte tilsagn kan

genanvendes.

Danmarks Nationalbank bemyndiges til at fordele overskuddet ved udstedelse

af følgende erindringsmønter med halvdelen til Hendes Majestæt Dronningen og

halvdelen til velgørende formål efter økonomiministerens nærmere bestemmelse:

1) Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50 års

fødselsdag den 16. april 1990.

2) Erindringsmønt i anledning af 1000-året for det danske møntvæsen i 1995.

3) Erindringsmønt i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Joakims bryllup

den 18. november 1995.

4) Erindringsmønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 25-års

regeringsjubilæum.

Skatteministeren bemyndiges til på edb-området at indgå flerårige aftaler

for levering af databehandlingsydelser m.v.

I forbindelse med det teknisk-administrative sektorprogram i Baltikum og

Polen bemyndiges skatteministeren til at disponere over 8,0 mill. kr. af

støtten til landene i Central- og Østeuropa og til at afgive tilsagn til

projekter over en tre-årig periode (1997-99) inden for denne beløbsramme.

Merudgifter udover 10 mill. kr. til gennemførelse af sagerne om

selskabstømning kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling,

dog således at merudgifter mellem 10 og 20 mill. kr. kun optages med

halvdelen.

Merudgifter til løn og øvrig drift, herunder udgifter til

fratrædelsesgodtgørelser og rådighedsløn, vedr. konto 09.21.01.60 (Told og

Skat. Afvikling af kontrollørkorps) udover det i finanslovens anmærkninger

budgetterede kan optages på forslag til lov om tillægsbevilling.

Skatteministeren bemyndiges til at afholde udgifter til projekter, der

understøtter opbygningen og udviklingen af effektive told-, skatte- og

afgiftsadministrationer i de øst- og centraleuropæiske lande samt Baltikum.

Stk. 2. Endvidere kan etableres og drives et flerårigt center for

uddannelse i skatteadministration mv. for embedsmænd fra de øst- og

centraleuropæiske lande samt de baltiske stater.

Af bevillingen afholdes udgifter til retssager m.v., Kammeradvokaturen, og

andre advokater. Beløb udover bevillingen optages på forslag til lov om

tillægsbevilling.

Skatteministeren, eller den han bemyndiger dertil, træffer bestemmelse efter

denne tekstanmærkning.

Stk. 2. I forbindelse med kommunal varetagelse af selskabsligningsopgaver på

statens vegne bemyndiges skatteministeren til at udbetale vederlag herfor i

henhold til aftaler med kommunerne.

Stk. 3. Vederlaget fastsættes ud fra antal selskaber m.v., som

ligningsopgaven omfatter samt disses momsomsætning og lønsum, samt via et

grundtillæg til en kommune, for at forbedre muligheden for at opbygge et

fagligt miljø.

Stk. 4. Vederlag vedrørende afsluttede finansår kan efterreguleres eller

eftergives, hvis aftalen er misligholdt eller der sker opsigelse af aftalen.

Af bevillingen kan afholdes udgifter til mobilitetsfremmende

foranstaltninger, herunder fratrædelsesordninger, ekstraordinære

pensionsindbetalinger m.v., rådgivning samt uddannelses- og

kursusaktiviteter, der ikke er relevante for udførelsen af arbejdsopgaver i

Told og Skat.

Stk. 2. Sådanne udgifter kan afholdes til såvel nuværende som tidligere

medarbejdere, dog alene for så vidt angår medarbejdere, der fratræder efter

1. januar 1999.

Stk. 3. Til de anførte mobilitetsfremmende foranstaltninger er under

09.21.01.60. Afvikling af kontrollørkorps afsat 15,0 mill. kr. for 1999 og

10,0 mill. kr. for 2000. Af det samlede beløb på 25,0 mill. kr. kan der

overføres maksimalt 10,0 mill. kr. til 09.21.01.10. Almindelig virksomhed til

anvendelse ved tilsvarende aktiviteter.

Stk. 4. For denne del af bevillingen er der videreførselsadgang til og med år

2002.

Der kan ydes særskilt vederlæggelse til vurderingsmænd, vurderingsformænd

og skyldrådsformænd.

Stk. 2 . Til vurderingsmænd ydes særskilt vederlæggelse med et grundbeløb

på 15.700,00 kr. Til vurderingsformænd og skyldrådsformænd ydes særskilt

vederlæggelse med et grundbeløb på 74.700,00 kr. Herudover ydes til

skyldrådsformænd et tillæg afhængig af antallet af vurderingskredse under den

pågældende skyldkreds, dog mindst for 4 og højst for 10 vurderingskredse. Det

samlede grundbeløb til skyldrådsformænd udgør herefter:

102.700,00 kr. for under 5 vurderingskredse,

109.300,00 kr. for 5 vurderingskredse,

116.700,00 kr. for 6 vurderingskredse,

123.300,00 kr. for 7 vurderingskredse,

129.900,00 kr. for 8 vurderingskredse,

137.300,00 kr. for 9 vurderingskredse,

143.900,00 kr. over 9 vurderingskredse.

Alle grundbeløb er i afrundede grundbeløb pr. 1. oktober 1984.

Stk. 3 . For hver vurdering foretaget i henhold til §§ 4, 4A og 33A i lov

om vurdering af landets faste ejendomme (særlige vurderinger) tilkommer der

vurderingsformanden og/eller vurderingsmanden et vederlag på 133,69 kr. i

grundbeløb. For vurdering af ejendomme, der er udstykket fra samme

hovedejendom, og som ikke tidligere har været selvstændigt vurderet, udgør

grundbeløbet 200,27 kr. for de første 2 udstykninger og 33,40 kr. for hver

yderligere udstykning fra hovedejendommen. Hvor vurderingssummen for den

vurderede ejendom overstiger 2,5 mill. kr., eller hvor vurderingsforretningen

for en ejendom varer mere end en dag, fastsættes vederlaget af ministeren.

Grundbeløbene er i prisniveau 1. oktober 1984 ekskl. regulering.

Stk. 4 . For hver vurdering foretaget i henhold til § 4B i lov om vurdering

af landets faste ejendomme tilkommer der vurderingsformanden og/eller

vurderingsmanden et vederlag på 300 kr., såfremt vurderingssummen er 6,0

mill. kr. eller derunder, og 500 kr., såfremt vurderingssummen er over 6,0

mill. kr.

Skatteministeren bemyndiges til at afholde udgifter til pension og en

årlig supplerende ydelse i forbindelse med en fratrædelsesordning for

personer, der er fyldt 55 år. I forbindelse hermed kan der tillægges

tjenestemænd op til 7 års pensionsalder, hvorved egenpension og

ægtefællepension efter tjenestemandspensionsloven beregnes efter denne højere

pensionsalder.

Af bevillingen kan der ydes betaling for lærer- og censorvirksomhed m.v.

Betalingen kan ydes til både tjenestemænd og overenskomstansatte.

Af bevillingen kan der ydes vederlag til kommuner for løsning af opgaver,

som andre steder udføres af de statslige told- og skatteregioner, eller som

udføres under de statslige told- og skattemyndigheders ansvar. I finansåret

foretages den endelige afregning vedrørende de opgaver, der er udført det

foregående år.

Til medlemmer af vurderingsråd og skyldråd kan der ydes dagpenge for

deltagelse i møder m.v. i hvervets medfør, når opholdet uden for hjemmet har

en varighed af mere end 4 timer, med et grundbeløb på 18,50 kr. (niveau 1.

april 1975). Beløbet reguleres efter de til enhver tid gældende regler for

time- og dagpenge til tjenestemænd.

Stk.2. Der kan endvidere under uddannelse udbetales godtgørelse for tabt

arbejdsfortjeneste, efter de regler der gælder for

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Merudgifter i forbindelse med kommissionsdomstole, særlige

dommerundersøgelser, undersøgelseskommissioner samt retssager af principiel

betydning for regeringen kan optages direkte på forslag til lov om

tillægsbevilling.

Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte priser for abonnementer på

Lov- og Ministerialtidende, således at det samlede indtægtsprovenu ikke

medfører fuld omkostningsdækning.

Justitsministeriet bemyndiges til at bestemme, at kapitaler på indtil

5.000 kr indbetales i statskassen i tilfælde, hvor kapitalen i henhold til §

24 i L 397 1946 om borteblevne har været bestyret for en bortebleven i mindst

20 år, og om hvilken der ikke er anlagt sag til dødsformodningsdom. Hvis det

senere godtgøres, at nogen var berettiget til kapitalen, kan

Justitsministeriet udbetale denne.

Uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 4, stk. 2, kan Justitsministeriet

udnævne yderligere 2 landsdommere ved Vestre Landsret og 6 landsdommere ved

Østre Landsret.

Stk. 2. I forbindelse med varetagelse af opgaver i Flygtningenævnet samt

kommunale børn- og ungeudvalg kan Justitsministeriet yderligere udnævne 1

landsdommer ved Vestre Landsret, 1 landsdommer ved Østre Landsret og 1 dommer

ved Københavns Byret, således at disse stillinger i givet fald bortfalder ved

første ledighed i en fast stilling.

Stk. 3. I forbindelse med en højesteretsdommers varetagelse af hvervet som

dommer ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan Justitsministeriet

yderligere udnævne 1 højesteretsdommer. Stillingen bortfalder ved første

ledighed i en fast stilling efter, at den pågældende højesteretsdommer er

vendt tilbage.

Justitsministeriet kan i Østre Landsret og Vestre Landsret konstituere

indtil 11 landsdommere.

Stk. 2. Til løsning af særlige opgaver kan Justitsministeriet ved de

kollegiale retter endvidere for 1 år ad gangen beskikke indtil 7 dommere.

Stk. 3. Sker beskikkelse som nævnt i stk. 2 ved Højesteret, bortfalder

stillingen ved første ledighed i en fast stilling som højesteretsdommer.

Der kan indtil videre af statskassen afholdes udgifter som nævnt i stk.

2-5, der indtil den 1. oktober 1963 er afholdt af de ved L 242 1963 ophævede

politikasser.

Stk. 2. Til polititjenestemænd, som i henhold til bestemmelser truffet før

den 1. oktober 1963, har erhvervet ret til af politikasserne at oppebære

regnskabsfrie tilskud til dækning af repræsentationsudgifter, kan der af

statskassen udbetales tilsvarende tilskud på de før den nævnte dato fastsatte

vilkår.

Stk. 3. Til medlemmerne af personaleforeninger under justits- og

politivæsenet kan der i samme omfang som før den 1. oktober 1963 ydes tilskud

til rejser i anledning af foreningsmøder i overensstemmelse med reglerne om

time- og dagpenge og rejsegodtgørelse under tjenesterejser.

Stk. 4. Der kan til polititjenestemænd udbetales gratialer som

anerkendelse for særlig god tjeneste.

Stk. 5. Der kan ydes polititjenestemænd vederlag for foredrag i

forbindelse med brandpræventiv oplysningsvirksomhed i skoler, foreninger m.v.

og for færdselsforedrag, holdt uden for tjenestetiden.

Polititjenestemænd, der afskediges med pension efter det fyldte 60. år, og

hvis helbredstilstand er tilfredsstillende, kan indtil det fyldte 67. år af

Rigspolitichefen ansættes i politiets reserve.

Der kan ydes tjenestemænd, der er lærere ved politiskolen eller anvendes

ved politiskolens eksaminer, særlig betaling for dette arbejde.

Tjenestemænd m.fl., der af Rigspolitichefen udsendes til tjeneste i

udlandet, vil i forbindelse med nævnte tjeneste kunne oppebære et passende

tillæg til deres løn efter nærmere forhandling med det i

klassificeringslovens (L 5 1958) § 9 omhandlede nævn.

Rigspolitichefen bemyndiges til at yde godtgørelse til polititjenestemænd

under tjeneste i udlandet for tab og beskadigelse af personlige ejendele som

følge af tilstedeværelsen i krigs- og krigslignende områder.

Hvis en ansat i politiet invalideres eller omkommer under behandlingen af

sager vedrørende fund m.v. af ammunition, sprængstoffer og lignende eller

under udførelse af sikkerhedstjeneste til personlig beskyttelse af særlige,

højtstående personer (VIP) eller under indsats for at befri personer, der er

taget til fange eller på lignende måde holdes tilbage som gidsler, ydes der

den pågældende, respektive dennes enke og/eller uforsørgede børn en

erstatning således:

a. Ved død:

Forsørgere 872.000 kr.

Ikke-forsørgere 436.000 kr.

b. Ved varigt mén:

Méngrad på 100% 1.308.000 kr.

Ved delvis invaliditet fastsættes erstatningen i forhold til méngraden.

Stk. 2. Efter tilsvarende regler kan erstatning endvidere ydes til

polititjenestemænd, der er udsendt til hjælp for internationale

organisationer, og som invalideres eller omkommer under udførelsen af

tjenesten.

Justitsministeren bemyndiges til efter indstilling fra Rigspolitichefen i

finansårene 1996-1999 at uddele en årlig kriminalpræventiv pris på 25.000 kr.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte pris uddeles til en person eller en gruppe

(institution, forening, ungdomsklub eller lignende) som påskønnelse for en

særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i

det forløbne år. Prisen vil også kunne uddeles til offentligt ansatte og

samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det

projekt, der danner grundlag for prisen.

Der kan ydes tjenestemænd m.v., der deltager i undervisning af indsatte

eller virker som lærere eller censorer ved kriminalforsorgens personaleskole,

særlig betaling for dette arbejde.

Stk. 2. Der kan til fængselstjenestemænd udbetales gratialer som

anerkendelse for særlig god tjeneste.

Af kriminalforsorgens driftsbevilling kan der foretages udlæg for klientel

til nødvendige udgifter, som de sociale myndigheder eller kriminalforsorgen

ikke er forpligtede til at afholde, men hvor særlige behandlingsmæssige eller

pædagogiske grunde taler for behandlingens eller foranstaltningens

iværksættelse, herunder særligt ikke-akut tandlægebehandling og anskaffelse

af briller.

Kriminalforsorgen kan yde erstatning for skade forvoldt af personer, der

er idømt betinget straf med vilkår om samfundstjeneste. Til sådanne personer

kan ydes erstatning i overensstemmelse med de regler, der i medfør af § 45 i

borgerlig straffelov fastsættes for indsatte.

Forsvarsministeren bemyndiges til i forbindelse med uansøgt forflyttelse

at yde personel under Forsvarsministeriet lån på maksimalt 10.000 kr. til

boligindskud eller forudbetalt leje ved overtagelse af lejlighed på det ny

tjenestested.

Stk. 2. Såfremt den uansøgte forflyttelse sker i forbindelse med

udflytning m.v. af hidtidigt tjenestested, kan der endvidere ydes en særlig

forstrækning i form af lån.

Stk. 3. De ovennævnte lån og forstrækninger ydes efter de for tjenestemænd

gældende regler for lønforskud.

Stk. 4. Forsvarsministeren bemyndiges til at yde garanti for lån ydet af

banker og sparekasser til tjenestemænd m.fl., der af Forsvarsministeriet

udsendes til tjeneste ved internationale stabe m.v., til dækning af de ved en

udsendelse til tjeneste i udlandet opståede finansieringsbehov. Garantien

begrænses til lån, som afdrages over en periode på højst 3 år, og som i det

enkelte tilfælde ikke overstiger 20.000 kr.

Inden for Forsvarsministeriets område kan der foretages videreførsel af

mer- /mindreforbrug af bevillinger til det efterfølgende finansår.

Videreførsel af bevillinger ud over en størrelse på 2 pct. af

bevillingsrammen kan kun foretages med tilslutning fra Finansudvalget.

Udgifterne til mønstringer kan dog videreføres frit fra år til år.

Stk. 2. Forsvarsministeriet kan udover den i stk. 1 nævnte

videreførselsadgang i forhold til et nettobeløb på 572 mio. kr. (prisniveau

1999) årligt videreføre mer-/mindreforbrug til efterfølgende år for så vidt

angår udgifter til brug for løsningen af opgaver i internationalt regi.

Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå flerårige aftaler, der

indebærer indgåelse af forpligtelse eller skabelse af fordring med udgifts-

eller indtægtsvirkning i et senere finansår samt til at yde

forskudsbetalinger i forbindelse hermed mod umiddelbar optagelse af

forskudsbetalingen i bevillingsregnskabet.

Forsvarsministeren bemyndiges til, under konto 12.22.11. Bidrag til

internationalt finansieret NATO-investeringsprogram, at indgå flerårige

aftaler, der indebærer indgåelse af forpligtelse eller skabelse af fordring

med udgifts- eller indtægtsvirkning i et senere finansår i tilslutning til

dansk deltagelse i NATO's fællesfinansieret investeringsprogram. De årlige

bidrag fastsættes på grundlag af udgiftslofter, tiltrådt af Det

Nordatlantiske Råd. Det danske bidrag til programmet vil blive forelagt

Finansudvalget til godkendelse.

Stk. 2. Udgifterne i forbindelse med gennemførelse af NATO's

investeringsprogram i Danmark optages på de årlige bevillingslove, jf.

kontiene 12.22.13. og 12.22.15.

Forsvaret kan samarbejde med dansk industri om udvikling, salg og

markedsføring m.v. af dansk forsvarsmateriel mod som minimum at få dækket

forsvarets meromkostninger. Industriens betaling fastsættes efter forhandling

og under hensyntagen til forsvarets udbytte af aktiviteten samt til

markedsvilkårene, så der ikke herved påføres private danske virksomheder

ubillig konkurrence.

Forsvarsministeren bemyndiges til at afholde såvel alle fornødne udgifter

vedrørende isbrydernes drift, herunder vederlag til tjenestemænd for tjeneste

under isbrydningsvæsenet, som de efterfølgende udgifter til de

værftsarbejder, der har været en direkte følge af isbrydernes indsats i

afvigte vinterperiode.

Stk. 2. Forsvarsministeren bemyndiges endvidere til at afholde udgifter i

forbindelse med isbrydning på Limfjorden vest for Ålborg under forudsætning

af, at havnene i området betaler 1/3 af udgifterne.

Stk. 3. Forsvarsministeren bemyndiges til at afholde alle udgifter i

forbindelse med isbrydernes klassesyn.

I henhold til lov om forsvarets personel § 11 a, stk. 5, fastsættes

størrelsen af erstatninger og godtgørelse for varigt mén til

a. Ved tab af:

Forsørger 872.000 kr.

Ikke-forsørger,

erstatning til boet 436.000 kr.

b. Godtgørelse for varigt

mén på 100% eller mere 1.308.000 kr.

Stk. 2. Beløbene reguleres årligt efter reguleringsordningen i lov om

erstatningsansvar § 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986.

Forsvarsministeren bemyndiges til at give det i forsvaret ansatte civile

personale, der afskediges som følge af forsvarsforlig/-aftaler,

rationaliseringer, garnisoneringsændringer eller lignende, og som ved

afskedigelsen har været ansat i 10 år og dermed har opnået ret til

egenpension efter lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt

personel mv. i forsvaret, adgang til at erhverve yderligere indtil 10 års

pensionsalder efter afskedigelsens ikrafttræden, dog ikke ud over det 60. år

eller det tidspunkt, hvor de forinden opnår ret til at oppebære

svagelighedspension eller afgår ved døden.

Stk. 2. For ansatte, der ved afskedigelsen er over 50 år, men ikke fyldt

60 år, forhøjes pensionsalderen, når udbetalingen af deres egenpension

påbegyndes ved det fyldte 60. år, således at de pågældende i alt har fået

deres pensionsalder forøget med 10 år, dog højst til det 67. år.

Stk. 3. For ansatte, der ved afskedigelsen er fyldt 60 år, fastsættes

pensionen på grundlag af den pensionsalder, den pågældende ville have opnået

ved tjeneste indtil 67 års alderen.

Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå aftale med koncessionshavere

m.fl. om gensidig fraskrivelse af eventuelle erstatningskrav, som måtte opstå

i forbindelse med forsvarets deltagelse i redningsøvelser ved Off-Shore

installationer i Nordsøen, således at ingen af parterne kan rette noget

erstatningskrav mod den anden part i anledning af tab eller skade af enhver

art og omfang (herunder skade eller tab af ejendom, materiel og

produktionstab), som en af parterne eller dennes medarbejdere måtte forvolde

den anden part eller i øvrigt måtte være ansvarlig for under udførelse af

redningsøvelserne.

Personel, såvel civilt som militært, der ansættes på tjenestemandslignende

vilkår med henblik på tjenestemandsansættelse, er, medmindre andet er aftalt,

omfattet af lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel

m.v. i forsvaret med senere ændringer.

Forsvarsministeren bemyndiges til at udbetale kulancemæssig godtgørelse

til danske, færøske og grønlandske fiskere for opfiskning af gasholdig

ammunition samt ikke-gasholdige, men sprængfarlige militære

krigsefterladenskaber i danske farvande.

Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå aftale med andre stater om

gensidige erstatningsbestemmelser for tjenstligt underordnet eller tilknyttet

personel i forbindelse med det internationale forsvarsmaterielsamarbejde, der

som beskrevet af Forsvarskommissionen af 1988 finder sted inden for rammerne

af NATO's Conference of National Armaments Directors (CNAD), Western European

Armaments Group (WEAG) (tidligere benævnt Independent European Programme

Group (IEPG)) og bi-/multilaterale aftaler.

Stk. 2. I de i stk. 1 omtalte aftaler kan der i lighed med principperne i

overenskomsten mellem deltagerne i Den Nordatlantiske Traktat vedrørende

status for deres styrker fastsættes bestemmelser om og eventuelt ydes

betaling for gensidig erstatningsfriholdelse eller undladelse af at kræve

erstatning.

Stk. 3. De i stk. 1 og stk. 2 omtalte aftaler kan dog ikke omfatte

erstatningsansvar, der ifaldes på baggrund af skadevoldende handlinger eller

undladelser, der forsætligt eller groft uagtsomt kan tilregnes en

medunderskrivende stats myndigheder eller repræsentanter herfor.

Forsvarsministeren bemyndiges til i forbindelse med indgåelse af bi-/

multilaterale aftaler at indgå aftale om gensidig fraskrivelse af

erstatningskrav vedrørende skade på eller tab af ejendom og materiel og

aftale om gensidig erstatningsfriholdelse og undladelse af at kræve

erstatning i forbindelse med personskade eller død, som en af parterne eller

dennes personel måtte forvolde en anden part eller dennes personel under

udøvelse af tjeneste. Erstatningsfraskrivelsen og erstatningsfriholdelsen

forudsættes indeholdt i aftaler, som Danmark indgår med andre lande i

forbindelse med samarbejde i NATO-, FN- eller OSCE-regi eller i forbindelse

med samarbejde uden for dette regi, og omfatter skader opstået såvel under

uddannelse, øvelser som udsendelse m.v.

Stk. 2. Erstatningsfraskrivelsen og erstatningsfriholdelsen omfatter ikke

erstatningsansvar opstået som følge af skadevoldende handlinger eller

undladelser, der forsætligt eller groft uagtsomt kan tilregnes en part eller

dennes personel.

Stk. 3. Stk. 2 gælder dog ikke for de aftaler om gensidig fraskrivelse af

retten til at kræve erstatning fra andre af de troppebidragsydende nationer,

som forsvarsministeren indgår i forbindelse med udsendelsen af en

multinational militær fredsstyrke under NATO-kommando til implementering af

fredsaftalen for Bosnien-Hercegovina.

Forsvarsministeren bemyndiges til at indgå aftale med olie- og

mineralselskabet Nunaoil A/S om gensidig fraskrivelse af erstatningskrav

vedrørende skade på eller tab af ejendom og materiel og aftale om gensidig

erstatningsfriholdelse og undladelse af at kræve erstatning i forbindelse med

personskade eller død, som en af parterne eller dennes personel måtte

forvolde den anden part eller dennes personel i forbindelse med opgaver under

KANUMAS-aftalen samt tillægsaftalen hertil. Forsvarsministeren bemyndiges

endvidere til at indgå aftale med olie- og mineralselskabet Nunaoil A/S om

gensidig erstatningsfriholdelse og undladelse af at kræve erstatning i

forbindelse med skade på eller tab af ejendom og materiel, som en af parterne

eller dennes personel måtte forvolde den anden parts entreprenører, rådgivere

eller øvrige medkontrahenter, og aftale om gensidig erstatningsfriholdelse og

undladelse af at kræve erstatning i forbindelse med personskade eller død,

som en af parterne eller dennes personel måtte forvolde personel tilhørende

den anden parts entreprenører, rådgivere eller øvrige medkontrahenter i

forbindelse med opgaver under KANUMAS-aftalen samt tillægsaftalen hertil.

Stk. 2. Erstatningsfraskrivelsen, erstatningsfriholdelsen og undladelsen

af at kræve erstatning omfatter ikke erstatningsansvar opstået som følge af

skadevoldende handlinger eller undladelser, der er begået med forsæt.

Indenrigsministeren bemyndiges til at afgive tilsagn til de i

anmærkningerne anførte formål. Tilsagnsrammer fremgår af anmærkningerne.

Stk. 2. Den del af tilsagnsrammer, der ikke udnyttes i et finansår, kan

overføres til følgende finansår.

Stk. 3. Annullerede tilsagnsbeløb og tilbagebetalte tilskud i henhold til

gældende tilbagebetalingsbestemmelser kan genanvendes.

Indenrigsministeren bemyndiges til inden for en samlet ramme på 15 mill.

kr. og frem til udgangen af 2001 at kunne afgive tilsagn om tilskud m.v. i

forbindelse med gennemførelsen af det teknisk-administrative sektorprogram

for Central- og Østeuropa: "Kommunalt-administrativt sektorprogram", således

at der i perioden 1999-2001 i alt anvendes 15 mill.kr. til sektorprogrammet.

Stk. 2. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til

gældende bestemmelser, giver i følgende år adgang til afgivelse af nye

tilsagn og udbetaling heraf inden for hele sektorprogrammet til og med

udgangen af 2001.

Stk. 3. Der kan afholdes driftsudgifter til administration af programmet

på indtil 2,5 pct. af bevillingsrammen. Endvidere kan der afholdes udgifter

til projektforberedelse og evaluering inden for den afsatte bevillingsramme.

Indenrigsministeren bemyndiges til frem til udgangen af 1999 at kunne

afgive tilsagn om tilskud m.v. i forbindelse med gennemførelsen af det

miljørelaterede sektorprogram for Central- og Østeuropa: "Udbygning af

atomberedskabet, strålingsbeskyttelse samt teknisk bistand i forbindelse med

nukleare installationer i Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland", inden

for et beløb på 15 mill. kr.

Stk. 2. En ikke udnyttet del af tilsagnsrammen kan overføres til

efterfølgende finansår og frem til og med udgangen af 1999. Annullerede

tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser,

giver i følgende år adgang til afgivelse af nye tilsagn og udbetaling heraf

inden for hele sektorprogrammet til og med udgangen af 1999. Der kan afholdes

driftsudgifter til administration af programmet på indtil 2,5 pct. af

bevillingsrammen. Endvidere kan der afholdes udgifter til projektforberedelse

og evaluering inden for den afsatte bevillingsramme.

Indenrigsministeren bemyndiges til at kunne afgive tilsagn om tilskud m.v.

i forbindelse med gennemførelse af det miljørelaterede program for Central-

og Østeuropa: "Nuklear sikkerhed samt videreudbygning af atomberedskabet i

Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland", inden for et beløb på 14 mill.

kr. til programmet.

Stk. 2. En ikke udnyttet del af tilsagnsrammen kan overføres til

efterfølgende finansår og frem til og med udgangen af 2000. Annullerede

tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser,

giver i følgende år adgang til afgivelse af nye tilsagn og udbetaling heraf

inden for hele sektorprogrammet til og med udgangen af 2000. Der kan afholdes

driftsudgifter til administration af programmet på indtil 2,5 pct. af

bevillingsrammen. Endvidere kan der afholdes udgifter til projektforberedelse

og evaluering inden for den afsatte bevillingsramme.

Indenrigsministeren bemyndiges til at indgå aftale om levering af materiel

inden for udgiftsrammer, der for hvert af finansårene 2000, 2001 og 2002

omfatter et forbrug på 50 mill. kr.

Indenrigsministeren bemyndiges til frem til og med udgangen af 2001 at

give tilsagn om tilskud m.v. i forbindelse med gennemførelsen af det

miljørelaterede program for Central- og Østeuropa "Nuklear sikkerhed,

udbygning af varslingssystem i Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland".

Stk. 2. En ikke udnyttet del af tilsagnsrammen kan overføres til

efterfølgende finansår og frem til og med udgangen af 2001. Annullerede

tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser,

giver i følgende år adgang til afgivelse af nye tilsagn og udbetaling heraf

inden for hele sektorprogrammet til og med udgangen af 2001.

Indenrigsministeren bemyndiges til i begrænset omfang, og hvor det findes

formålstjenlig, at udbetale godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste,

godtgørelse af rejseudgifter m.v. til medlemmer af nævn, råd og udvalg, der

ikke på anden måde kan få dækket de omhandlede omkostninger.

Indenrigsministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling af

tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor

det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.

Indenrigsministeren bemyndiges til at lade Beredskabsstyrelsen udlåne

personel og beredskabsmateriel m.v. til nationale og internationale

hjælpeorganisationer i katastrofetilfælde på betingelse af, at de nationale

og internationale hjælpeorganisationer refunderer de hermed forbundne

udgifter i overensstemmelse med de med hjælpeorganisationerne indgåede

aftaler/kontrakter.

Stk. 2. Merudgifter, herunder lønudgifter, og merindtægter i forbindelse

med udlån kan optages direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Indenrigsministeren bemyndiges til i alle tilfælde af ulykker i

forbindelse med radioaktive stoffer at afholde alle fornødne udgifter til

bekæmpelse heraf, herunder også alle udgifter ved ydelse af bistand til andre

lande, jf. konventionen om bistand i tilfælde af en atomulykke eller

radiologisk krisesituation.

Stk. 2. Merudgifter i forbindelse med ovenstående indsatser kan optages

direkte på forslag til lov om tillægsbevilling.

Indtægter på op til 20 mill. kr. fra salg af nogle af redningsberedskabets

ejendomme kan i 1999 genanvendes på § 13.21.01. Redningsberedskabet og §

13.21.03. Anlægsprogram.

Indtægter på op til 40 mio. kr. fra salg af nogle af Beredskabsstyrelsens

ejendomme kan i perioden 1999 til 2001 genanvendes på § 13.21.03.

Anlægsprogram i forbindelse med rationaliseringer inden for det statslige

redningsberedskab.

Indenrigsministeren bemyndiges til i særlige tilfælde at forudbetale

advokathonorar, husleje m.v. i forbindelse med sagsbehandling af

asylansøgninger.

Regulering af satserne dagløn og hjemsendelsespenge til civile

værnepligtige svarer til den årlige procentuelle regulering af

værnepligtslønnen fra 1. april til 1. april.

Stk. 2. Satserne for tabt arbejdsfortjeneste reguleres svarende til den

ordning, der gælder for forsvarets værnepligtige.

Stk. 3. Øvrige ydelser reguleres svarende til ændringen i de respektive

månedsprisindeks.

Hvis en person i det statslige redningsberedskab under udsendelse til

udlandet i forbindelse med ydelse af humanitært hjælpearbejde eller

katastrofebistand invalideres eller omkommer under tjenesten, kan der ydes

den pågældende, respektive den efterladte ægtefælle, samlever og/eller børn

under 21 år erstatning således:

a. Ved død:

Forsørgere 872.000 kr.

Ikke-forsørgere 456.000 kr.

b. Ved invaliditet:

Méngrad 100 pct. 1.308.000 kr.

Stk. 2. Ved delvis invaliditet fastsættes erstatningen i forhold til

invaliditetsgraden.

Stk. 3. Fuld eller supplerende erstatning i henhold til denne bestemmelse

kan ydes i det omfang, der ikke kan opnås tilsvarende erstatning efter en af

Beredskabsstyrelsen tegnet særlig forsikring.

Stk. 4. Med tilsvarende erstatningssummer kan der til en person i det

statslige redningsberedskab, respektive den efterladte ægtefælle, samlever

og/eller børn under 21 år ydes erstatning, såfremt den pågældende person i

det statslige redningsberedskab invalideres eller omkommer i tjenesten under

indsats i forbindelse med ulykker eller katastrofer i fredstid som følge af

uheld med radioaktive stoffer, kemiske stoffer eller farlige stoffer i

øvrigt, eller under indsats i forbindelse med redning af personer eller

ejendom.

Indenrigsministeren bemyndiges til efter nærmere undersøgelse i hvert

enkelt tilfælde at yde lån til tjenestemænd inden for statens

redningsberedskab, der i forbindelse med uansøgt forflyttelse skal udrede

boligindskud eller forudbetalt leje ved overtagelse af lejlighed ved det nye

tjenestested. Det nævnte lån, der i det enkelte tilfælde ikke kan overstige

10.000 kr., ydes på tilsvarende betingelser som de for ydelse af

lønningsforskud til tjenestemænd gældende.

Stk. 2. Indenrigsministeren bemyndiges endvidere til i tilfælde, hvor en

tjenestemand ikke kan tilbagebetale et resterende lån med den del af

boligindskuddet eller den forudbetalte leje, der frigives ved lejlighedens

opgivelse, at eftergive den resterende del af lånet helt eller delvis,

såfremt forholdene i øvrigt i særlig grad måtte tale derfor.

Stk. 3. Ovenstående regler kan også bringes i anvendelse over for ikke

tjenestemandsansat personel inden for statens redningsberedskab, for så vidt

dette efter de for vedkommende personalegrupper gældende ansættelsesvilkår er

pligtig til at lade sig forflytte uden ansøgning.

Finansministeren bemyndiges til at foretage en permanent regulering af

statstilskuddet til amtskommuner for udviklingen i sygesikringsudgifter til

kolesterolsænkende medicin fra 1996 til 1998. Reguleringen opgøres som

forskellen mellem sygesikringens udgifter til kolesterolsænkende medicin i

1998 (ATC-gruppe C10) og den procentvise vækst i sygesikringens samlede

medicinudgifter ganget med udgifterne til kolesterolsænkede medicin i 1996.

Indenrigsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, som i

forbindelse med vejaftalen, jf. L 466 af 10. juni 1997, har overtaget

statsveje.

Stk. 2. Tilskuddet svarer til den af Trafikministeriet beregnede andel af

den samlede kompensation for vejaftalen, som udmeldt til de pågældende

kommuner.

Stk. 3. Summen af de ydede tilskud fragår det samlede amtskommunale

tilskud, jf. § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner og amtskommuner.

Kommuner og amtskommuner, der for 1999 har fastsat en udskrivningsprocent,

der er lavere end udskrivningsprocenten for 1998, modtager i 1999 et tilskud

fra staten. Tilskuddet beregnes som 25 procent af den kommunale henholdsvis

den amtskommunale provenuændring som følge af ændringen af

udskrivningsprocenten.

Stk. 2. Den provenuændring, som er nævnt i stk. 1, opgøres som kommunens

henholdsvis amtskommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for 1999 ganget

med ændringen i kommunens henholdsvis amtskommunens udskrivningsprocent fra

1998 til 1999.

Stk. 3. Kommuner, der for 1999 har fastsat en udskrivningsprocent, der er

højere end udskrivningsprocenten for 1998, indbetaler i 1999 et beløb til

statskassen. Beløbet opgøres som det beløb, som kommunen i 1998 endeligt har

indbetalt til staten til medfinansiering af det skrå skatteloft efter de

regler, der var gældende til og med indkomståret 1998, fremskrevet til

1999-niveau med reguleringsprocenten efter personskattelovens § 20.

Stk. 4. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af stk. 3.

Stk. 5. Det efter reglerne i § 10, i lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne beregnede tilskud til

kommunerne reguleres alene med virkning for tilskudsåret 2000 med et beløb,

der opgøres som statens udgift til tilskud til kommuner i henhold til stk. 1,

fratrukket kommunernes betaling til staten i henhold til stk. 3.

Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for revisionen

af tilskuddet til Dansk Flygtningehjælp.

By- og boligministeren bemyndiges til i 1999 at meddele tilsagn om

statsstøtte til gennemførelse af saneringsplaner m.v. i henhold til

saneringsloven og til byfornyelsesbeslutninger m.v. i henhold til

byfornyelsesloven inden for en samlet investeringsramme på 2.000 mill. kr.

Stk. 2. De dele af investeringsrammen, som tildeles kommunerne som

dispositionsrammer med henblik på tilsagn om støtte i saneringsplaner, kan i

den enkelte kommune i det omfang, de ikke udnyttes i den enkelte kommune i

1999, overføres til finansåret 2000.

Stk. 3. Af den samlede investeringsramme kan by- og boligministeren inden

for et beløb på 125 mill. kr. meddele tilsagn til helhedsorienteret

byfornyelse.

Stk. 4. Inden for den samlede investeringsramme kan by- og boligministeren

Afholde indtil 10 mill. kr. til forskning, udredning og forsøg.

Stk. 5. Inden for den samlede investeringsramme kan by- og boligministeren

afholde indtil 5 mill. kr. til oplysning og vejledning.

Stk. 6. Uudnyttet tilsagnsramme ved udgangen af 1999 overføres til 2000.

By- og boligministeren bemyndiges til i finansåret 1999 inden for et

samlet beløb på 25 mill. kr. at yde statsgaranti til opførelse af danske

demonstrationsbyggerier i udlandet.

By- og boligministeren bemyndiges til fra 1995 at yde tilsagn om refusion

af kommunernes udgifter til erhvervelse af anvisningsret i private

udlejningsejendomme inden for en ramme på 18 mill. kr. Der kan højest

udbetales refusion til kommunerne i en 5-årig periode.

Stk. 2. Tilsagn om refusion, der er meddelt kommunerne, men som ikke er

kommet til udbetaling i 1998, kan overføres til efterfølgende finansår. De

dele af tilsagnsrammen, der ikke disponeres i 1999, kan overføres til 2000.

By- og boligministeren bemyndiges til i 1999 at meddele tilsagn om støtte

til gennemførelsen af aftalt boligforbedring inden for en samlet

investeringsramme på 400 mill. kr. For kommuner, som tildeles mere end 0,5

mill. kr. i samlet årlig investeringsramme, sker der en opdeling af rammen,

så det sikres, at den samlede investeringsramme til disse kommuner under et

fordeles med 3/4 til private udlejningsboliger og 1/4 til private

andelsboliger. For kommuner, som maksimalt tildeles 0,5 mill. kr. i samlet

årlig investeringsramme, sker der ingen opdeling på delrammer til henholdsvis

private udlejningsboliger og private andelsboliger.

Stk. 2. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af 1999 overføres til

2000.

Stk. 3. By- og boligministeren bemyndiges til i 1999 at afholde indtil 1,5

mill. kr. til lønsum i forbindelse med administration af privat

byfornyelse/aftalt boligforbedring mod en reduktion i 1999 af den afsatte

investeringsramme på 3 mill. kr.

By- og boligministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 10,0

mill. kr. i perioden 1997-1999 at give tilsagn om tilskud til et

miljørelateret sektorprogram i Estland, Letland og Litauen. Inden for

beløbsrammen afholdes udgifter til administration og evaluering. Udgifter til

administration, herunder lønsum, kan maksimalt udgøre 2,5 % af beløbsrammen.

Stk. 2. By- og boligministeren bemyndiges til inden for sektorprogrammet

at afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede

tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

sektorprogrammet fastsatte tidsramme.

By- og boligministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 8,0

mill. kr. i perioden 1998-2000 at give tilsagn om tilskud til en

sektorintegreret miljøindsats i Litauen. Inden for beløbsrammen afholdes

udgifter til administration, projektforberedelse og evaluering. Udgifter til

administration, herunder lønsum, kan maksimalt udgøre 2,5% af beløbsrammen.

Stk. 2. By- og boligministeren bemyndiges til inden for den

sektorintegrerede miljøindsats at afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud,

annullerede tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

indsatsen fastsatte tidsramme.

By- og boligministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 3,0

mill. kr. i perioden 1998-2000 at give tilsagn om tilskud til initiativer til

styrkelse af den private sektor i de baltiske lande. Inden for beløbsrammen

afholdes udgifter til administration, projektforberedelse og evaluering.

Udgifter til administration, kan maksimalt udgøre 2,5% af beløbsrammen.

Stk. 2. By- og boligministeren bemyndiges til inden for initiativer til

styrkelse af den private sektor at afgive tilsagn for beløb svarende til

tilbagebetalte tilskud, annullerede tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede

tilsagn inden for den for indsatsen fastsatte tidsramme.

By- og boligministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 12,0

mill. kr. i perioden 1999-2001 at give tilsagn om tilskud til en

sektorintegreret miljøindsats i Baltikum. Inden for beløbsrammen afholdes

udgifter til administration, projektforberedelse og evaluering. Udgifter til

administration, herunder lønsum, kan maksimalt udgøre 2,5% af beløbsrammen.

Stk. 2. By- og boligministeren bemyndiges til inden for den

sektorintegrerede miljøindsats at afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud,

annullerede tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

indsatsen fastsatte tidsramme.

By- og boligministeren bemyndiges til at give tilsagn om statslig refusion

eller tilskud til lokale bæredygtige samarbejdsprojekter om integreret

byudvikling inden for et beløb på 96 mill. kr.

By- og boligministeren bemyndiges til at give tilsagn om tilskud i

forbindelse med etablering af anderledes boliger til særligt udsatte grupper

inden for et beløb på 30 mill. kr.

By- og boligministeren bemyndiges på kort- og geodataområdet til at indgå

flerårige rammeaftaler, som omfatter køb og salg af kort- og geodataydelser

med eksterne producenter og brugere.

Uanset Søkortarkivets nedlæggelse som selvstændig institution og

sammenlægning med andre institutioner i Farvandsdirektoratet samt senere overførsel til By- og

Boligministeriets ressort er civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, der den 31.3.1973

var ansat i Søkortarkivet i pensionsberettigede stillinger, og som stadig er

ansat ved Kort- og Matrikelstyrelsen under By- og Boligministeret, uden at ansættelsen ved

Farvandsdirektoratet, søkortlægningen og Kort- og Matrikelstyrelsen har været afbrudt, fortsat

omfattet af L 82 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret,

som ændret ved L 138 26/4 1972.

Stk. 2. Uanset Geodætisk Instituts nedlæggelse som selvstændig institution

og tidligere overførsel til By- og Boligministeriets ressort, er civile funktionærer,

håndværkere og arbejdere, der den 31. december 1988 var ansat på Geodætisk Institut i

pensionsberettigede stillinger, og som stadig er ansat i Kort- og

Matrikelstyrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt, fortsat omfattet af

L 82 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, som ændret ved

L 138 26/4 1972.

By- og boligministeren bemyndiges til i 1999 i henhold til

stærkstrømsloven (L 251, 1993 § 25) at opkræve en afgift fra elværkerne på 35,0 mill. kr. til dækning

af Elektricitetsrådets udgifter, i det omfang disse ikke dækkes på anden

måde.

By- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende

regnskab og revision for Fonden Dansk Center for Byøkologi.

Socialministeriet kan stille garanti således, at lejemålet, der er indgået

af Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale med Dronninglund Slot

Kursuscenter A/S, kan fortsætte. Garantien kan højst gælde i to år og højst

udgøre 350.000 kr. pr. år.

Socialministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på i alt 3,0

mill. kr. i 1996 og 1997, hvoraf de 1,04 mill. kr. forventes udbetalt i 1996,

at give tilsagn om tilskud til et socialt sektorprogram i Polen.

Stk. 2. De dele af tilsagnsrammen for 1996, som ikke disponeres i 1996,

kan overføres til senere finansår.

Socialministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på i alt 9,0

mill. kr. i 1996, 1997 og 1998, hvoraf de 5,0 mill. kr. forventes udbetalt i

1996, at give tilsagn om tilskud til et socialt sektorprogram i Estland.

Stk. 2. De dele af tilsagnsrammen, som ikke disponeres i 1996, kan

overføres til senere finansår.

Socialministeren bemyndiges til at give tilsagn om tilskud til initiativer

på det sociale område i Baltikum. Tilsagn gives inden for en beløbsramme på i

alt 3,5 mill. kr. i 1998 til udbetaling i perioden 1998 til 2000.

Stk.2. De dele af tilsagnsrammen, som ikke disponeres i 1998, kan

overføres til senere år.

Socialministeren bemyndiges til at give tilsagn om tilskud til

sektorprogram for Litauen 1997. Tilsagn gives indenfor en beløbsramme på i

alt 2,5 mill. kr. i 1997 og 1998 til udbetaling i perioden 1997-1999.

Stk. 2. De dele af tilsagnsrammen, som ikke disponeres i de nævnte år, kan

overføres til senere år.

Socialministeren bemyndiges til at give tilsagn om tilskud til

sektorprogram Letland 1997. Tilsagn gives inden for en beløbsramme på 2,5

mill. kr. i 1998 til udbetaling i 1998 og 1999.

Stk. 2. De dele af tilskudsrammen, der ikke disponeres i 1998, kan

overføres til senere finansår.

Via kontoen foretages mellemkommunal afregning for ikke-forskudsvis

udlagte børnebidrag, der indbetales til en anden kommune end den, der

foretager udbetalingen.

Efter udlægningen af særforsorgen på Færøerne pr. 1. januar 1988, jf. lov

nr. 719 af 18. november 1987, opretholder de statstjenestemænd, der pr. 1.

august 1976 gjorde tjeneste ved Færøernes Specialskole, og som opretholdt

deres hidtidige ansættelsesforhold til staten ved skolens overgang til

selvejende institution, jf. Akt 551 af 30. juni 1976, fortsat dette

ansættelsesforhold.

Stk. 2. Statens udgifter til løn m.v. refunderes af Færøernes hjemmestyre.

Socialministeren bemyndiges til at afholde udgifter til betaling af

Kofoeds Skoles elevers deltagerbetaling til den i henhold til lov om støtte

til folkeoplysning af Københavns Kursus- og Aftenskole eller anden

tilsvarende folkeoplysningskreds drevne undervisning på skolen.

Den kulancemæssige godtgørelse på 50.000 kr. til civile arbejdere og

grønlændere m.fl., som opholdt sig på eller i umiddelbar nærhed af Thulebasen

inden for perioden fra og med den 21. januar 1968 til og med den 17.

september 1968, eller til deres efterlevende ægtefælle, registrerede partner,

samlever eller børn, medfører ikke nedsættelse af ydelser, som måtte tilkomme

de pågældende efter lovgivningen inden for Socialministeriets område, jf. lov

om social pension, lov om social bistand og lov om kommunal aktivering.

Sundhedsministeren bemyndiges til at påtage sig det økonomiske ansvar for

patientskader ved behandling med lægemidlet Thalidomid over for producenten

af lægemidlet Thalidomid, såfremt anvendelsen i det konkrete tilfælde er

godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er en forudsætning for

Sundhedsministeriets afgivelse af de enkelte garantierklæringer, at den

sygehuskommune/Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvori den behandlingskrævende

patient er hjemmehørende, har forpligtet sig til at dække

Sundhedsministeriets udgifter til garantiforpligtelsen.

Sundhedsministeren bemyndiges til med Finansministeriets tilslutning at

lade Statens Serum Institut optage lån i kontraktperioden 1999 - 2002 i et

anerkendt finansieringsinstitut til finansiering af anlægsinvesteringer,

kapitalinvesteringer, samt erhvervelse og realisering af materielle og

immaterielle anlægsaktiver inden for en beløbsramme på 637,3 mill. kr. for så vidt angår anlægsinvesteringer og 170 mill. kr. for så vidt angår

kapitalinvesteringer, samt erhvervelse og realisering af materielle og

immaterielle anlægsaktiver.

Stk. 2. Lån og lånevilkår godkendes af Nationalbanken i henhold til de

gældende regler for statsgaranterede virksomheder.

Stk. 3. Summen af de lån, der optages på underkonto 10 i finansåret, kan

maksimalt svare til summen af de afholdte udgifter på underkonto 20 i

finansåret 1999.

Stk. 4. Statens Serum Institut hjemtager de optagne lån via en

beholdningskonto. Overførsel af lånebeløb fra beholdningskontoen til

bevillingsregnskabet for 1999 foretages i takt med Instituttets afholdelse af

udgifter til anlægsinvesteringer og kapitalinvesteringer.

Stk. 5. Saldoen på beholdningskontoen må maksimalt udgøre 50 mill. kr.

ultimo finansåret 1999 og må ikke være negativ.

Sundhedsministeren bemyndiges til at optage merbevilling direkte på

tillægsbevillingsloven med henblik på at lade Sundhedsstyrelsen afholde

udgifter til vaccine m.v. i forbindelse med gennemførelse af vaccination til

forebyggelse af meningitisepidemier m.m., når sådanne vaccinationer

iværksættes på foranledning af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsministeren bemyndiges indenfor en ramme på 50,0 mill. kr. til, i

medfør af § 71 i lov om apotekervirksomhed, at yde en garanti for lån til

apotekere til etablering m.v. samt i særlige tilfælde til drift.

Sundhedsministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 7,0 mill.

kr. i perioden 1995-98 at give tilsagn om tilskud til et sektorprogram for

sundhedssektoren i Estland.

Stk. 2. Sundhedsministeren bemyndiges til inden for sektorprogrammet at

afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede

tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

sektorprogrammet fastsatte tidsramme.

Sundhedsministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 18 mill. kr.

i perioden 1994-1997 at give tilsagn om tilskud til et sektorprogram for

sundhedssektoren i Litauen.

Stk. 2. Sundhedsministeren bemyndiges til inden for sektorprogrammet at

afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede

tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

sektorprogrammet fastsatte tidsramme.

Sundhedsministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 2 mill. kr.

i perioden 1998-2000 at give tilsagn om tilskud til et sektorprogram for

sundhedssektoren i Litauen.

Stk. 2. Sundhedsministeren bemyndiges til inden for sektorprogrammet at

afgive tilsagn for beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede

tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn inden for den for

sektorprogrammet fastsatte tidsramme.

Sundhedsministeren bemyndiges til inden for en beløbsramme på 5 mill. kr.

i perioden 1996-1999 at give tilsagn om tilskud til et teknisk administrativt

bistandsprogram for sundhedssektoren i Litauen.

Stk 2. Sundhedsministeren bemyndiges til inden for programmet at afgive

tilsagn for et beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede tilsagn

eller ikke fuldt udnyttede tilsagn inden for den for sektorprogrammet

fastsatte tidsramme.

Sundhedsministeren bemyndiges til inden for en tilsagnsramme på 3,5

mill.kr. i perioden 1998-2000 at give tilsagn om tilskud til et sektorprogram

vedr. initiativer i Østersøregionen.

Stk.2. Sundhedsministeren bemyndiges til inden for programmet at afgive

tilsagn for et beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede tilsagn

eller ikke fuldt udnyttede tilsagn inden for den for sektorprogrammet

fastsatte tidsramme.

Sundhedsministeren bemyndiges til at godkende, at Statens Serum Institut

inden for en samlet ramme på 70 mill. kr. i kontraktperioden 1999 - 2002

erhverver og afhænder aktier i danske selskaber, foretager kapitalindskud i

indenlandske selskaber, stifter egne datterselskaber i Danmark o.l., samt

erhverver og realiserer materielle og immaterielle anlægsaktiver.

Sundhedsministeren bemyndiges til at lade Statens Serum Institut indgå

aftaler med andre virksomheder, institutioner o.l., herunder aftaler om

samarbejde, der indebærer økonomiske forpligtelser i efterfølgende finansår,

forudsat at Instituttet i henhold til den enkelte aftale ikke påtager sig en

økonomisk hæftelse (netto), som overstiger 50 mill. kr.

Sundhedsministeren bemyndiges til at godkende, at Statens Serum Institut

uden særskilt forelæggelse for de bevilgende myndigheder kan erhverve og

afhænde aktier i andre selskaber, foretage kapitalindskud i selskaber, stifte

egne datterselskaber, foretage kapitalinvesteringer sammen med inden- eller

udenlandske samarbejdspartnere, foretage apport-indskud o.l. for et beløb,

der maksimalt udgør 15 mill. kr. i det enkelte tilfælde. Den samlede ramme

for udenlandske kapitalinvesteringer, samt erhvervelse og realisering af

materielle og immaterielle anlægsaktiver er i kontraktperioden 1999 - 2002

fastsat til 100 mill. kr.

Sundhedsministeren bemyndiges til at lade Sundhedsstyrelsen opkræve

autorisationsgebyrer, der ikke er fuldt omkostningsdækkende for

sundhedspersonale uddannet i udlandet inden for følgende

autorisationskategorier: Tilladelse til selvstændigt virke som læge,

tilladelse til at udøve virksomhed som tandlæge, autorisation som

kiropraktor, optiker, kontaktlinseoptiker, sygeplejerske, jordemoder, klinisk

tandtekniker, klinisk diætist, tandplejer, fodterapeut og terapiassistent.

Sundhedsministeren bemyndiges til, under iagttagelse af Finansministeriets

bestemmelser om særskilt vederlæggelse m.v., at udbetale særskilt vederlag

til medlemmer af Det Etiske Råd, som ikke er statsansatte eller ikke

varetager organisationsinteresser eller lignende.

Sundhedsministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling af

tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projekter, og hvor det

forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt. Udbetalte

støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et givet projekt ikke

gennemføres eller kun gennemføres delvis. Sundhedsministeren bemyndiges til

at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministrationen, herunder udbetaling

og regnskabsaflæggelse.

Sundhedsministeren bemyndiges til at lade Sundhedsstyrelsen opkræve

gebyrer for levering af kopier af dødsattester og anmeldelser til

Cancerregistret fra styrelsens medicinalstatistiske kontor.

Sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling af gebyr

ved Lægemiddelstyrelsens registrering, dispensations- og klagesagsbehandling,

behandling af ansøgninger om kliniske afprøvninger, kontrol og tilsyn m.v.

vedrørende medicinsk udstyr.

Sundhedsministeren bemyndiges til at lade Lægemiddelstyrelsen opkræve et

gebyr på 850 kr. for udstedelse af importcertifikater og

omdestinationscertifikater i henhold til bekendtgørelse nr. 559 af 9.

november 1984 om euforiserende stoffer som senest ændret ved bekendtgørelse

nr. 698 af 31. august 1993.

Efter udlægning af regionalafdelinger fra Statens Serum Institut til

sygehuskommunerne henholdsvis 1. januar 1986 og 1. januar 1987 udbetales

fortsat løn til 1 statstjenestemand, som ønsker at opretholde

ansættelsesforholdet til staten. Lønudgiften refunderes af den

sygehuskommune, hvori den pågældende er ansat. Ansættelsesforholdet til

staten opretholdes således, at den pågældende ikke har krav på ventepenge,

rådighedsløn eller pension som følge af opgaveomlægning.

Stk. 2. Udgiften til pension m.v. til ovennævnte statstjenestemand samt

til 2 tjenestemænd, som ved udlægning af regionalafdelingerne er overgået til

ansættelse ved de respektive sygehuskommuner, afholdes ved deling af

pensionsudgifter m.v. mellem stat og sygehuskommuner svarende til reglerne i

Finansministeriets cirkulære af 30. november 1977 om deling og refusion af

udgifter til efterindtægt og pension m.v. til tjenestemænd i staten og

Mødrehjælpen samt til efterløn til medlemmer af Børneforsorgens

Pensionskasse, der i forbindelse med opgaveomlægninger mellem stat og

kommuner er blevet ansat eller overført til tjeneste ved amtskommuner m.v.

Sundhedsministeren bemyndiges fortsat til at udbetale de før den l. april

1964 pensionerede hjemmesygeplejersker en understøttelse svarende til den

supplementsunderstøttelse, staten yder sit løst ansatte personale med fuld

beskæftigelse, 540 kr. årligt + tillæg, og til at udbetale en gruppe af ældre

hjemmesygeplejersker, som var i virksomhed pr. 1. april 1964, en gradueret

understøttelse, når de pensioneres.

Sundhedsministeren bemyndiges til af statskassen at yde nyre- og

knoglemarvsdonorer fuld godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste og udgifter i

forbindelse med nyre- og knoglemarvsafgivelse eller nødvendig forundersøgelse

med henblik på afgørelse af den pågældendes egnethed som donor.

Sundhedsministeren bemyndiges til af statskassen at yde erstatning til

bloddonorer efter reglerne i lov om erstatning til skadelidte værnepligtige

m.fl., jfr. L 80 1978, for følger af ulykkestilfælde eller sygdom, der med

rimelighed kan henføres til afgivelse af blod til blodtransfusion m.v. før 1.

juli 1992 eller de forhold, hvorunder afgivelsen er foregået. Medfører

ulykkestilfældet eller sygdommen døden, er sundhedsministeren på samme måde

bemyndiget til at udrede erstatning til de efterladte efter nævnte loves

bestemmelser herom.

Sundhedsministeren bemyndiges til af statskassen at yde kulancemæssig

godtgørelse til de hæmofilipatienter (blødere), der efter behandling med

blodprodukter ved danske sygehuse er konstateret HIV-smittede, eller til HIV-

positive personer, som med overvejende sandsynlighed er blevet smittet gennem

blodtransfusioner ved danske sygehuse, og ikke tidligere har modtaget

godtgørelse til HIV-smittede. Såfremt ovennævnte er afgået ved døden og ikke

har fået udbetalt godtgørelsen, ydes godtgørelsen til de efterladte, d.v.s.

ægtefæller eller samlevere, hvor samlivet har bestået mindst 2 år, og børn,

hvorved forstås såvel de børn, hvor forældrene var gift med hinanden ved

barnets fødsel eller senere har indgået ægteskab med hinanden, samt de børn,

hvor forældrene ikke var gift. I sidstnævnte tilfælde forudsættes faderskabet

at være anerkendt eller fastslået ved dom. Adoptivbørn er ligeledes omfattet.

Fordelingen mellem de efterladte foregår efter følgende retningslinier:

1) Hvis afdøde alene efterlader sig ægtefælle eller samlever, udbetales det

fulde godtgørelsesbeløb til den pågældende.

2) Hvis afdøde alene efterlader sig børn fordeles godtgørelsen ligeligt

mellem dem.

3) Efterlader afdøde sig både ægtefælle og børn eller samlever og børn,

fordeles beløbet med 2/3 til ægtefællen henholdsvis samleveren og 1/3 til

børnene.

Stk. 2. Godtgørelsen udgør et fast beløb på 750.000 kr.

Stk. 3. Anmodning om godtgørelse skal fremsættes af den HIV-smittede eller

dennes efterladte ægtefælle, samlever eller børn over for Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan, når særlige forhold taler herfor, se bort

fra kravet om 2 års samliv, for så vidt angår en efterladt samlever.

Stk. 5. Sundhedsministeren bemyndiges til at yde kulancemæssig godtgørelse

på 750.000 kr. til ægtefæller eller samlevere til en person, der er omfattet

af ovenstående bestemmelser om godtgørelse for HIV-smitte, og som selv med

overvejende sandsynlighed er blevet HIV-smittede af en af de pågældende

blødere eller transfusionsbehandlede. Såfremt ægtefællen eller samleveren er

afgået ved døden og ikke har fået udbetalt godtgørelsen, ydes godtgørelse til

efterladte børn.

Stk. 6. HIV-smittede blødere, HIV-positive transfusionssmittede eller

disses efterladte, samt HIV-smittede ægtefæller eller samlevere eller disses

børn, som tidligere har modtaget 250.000 kr. i godtgørelse, ydes yderligere

500.000 kr. i godtgørelse.

Stk. 7. Godtgørelse efter ovenstående medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloven. Godtgørelsen og

afkastet af godtgørelsen indgår ikke i modtagerens husstandsindkomst, jf. § 7

i lov om individuel boligstøtte. Godtgørelsen og afkastet af godtgørelsen

medfører ikke reduktion i ydelser, som måtte tilkomme den eller de pågældende

efter lovgivningen inden for Socialministeriets område, jf. lov om social

pension og lov om social bistand.

Arbejdsministeren bemyndiges til at give den selvejende institution

Lønmodtagernes Garantifonds bestyrelse tilsagn om, at tilskud fra staten ydet

i et finansår kan anvendes til dækning af fondens udgifter i det følgende

finansår.

Arbejdsministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om tilskud med virkning

for efterfølgende finansår.

Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdstilsynet til at indgå

forpligtigende aftale om levering af et nyt edb-system vedrørende Nye Faglige

Systemer. Aftalen indebærer indgåelse af forpligtelser med udgiftsvirkning i

1998-2001. Udgifter afholdes af den afsatte bevilling på konto 17.21.01. i

F-året og BO-perioden.

Arbejdsministeren bemyndiges til i forbindelse med gennemførelsen af et

sektorprogram i Polen til udvikling af arbejdsmarkedssystemet i perioden

1994-99 at afholde udgifter på op til 11,9 mill. kr.

Arbejdsministeren bemyndiges til i forbindelse med gennemførelsen af et

sektorprogram for udvikling af arbejdsmiljøet ved brugen af kemikalier og

pesticider i Tjekkiet og Slovakiet i perioden 1995-99 at afholde udgifter på

op til 5 mill. kr.

Arbejdsministeren bemyndiges til i forbindelse med gennemførelsen af et

sektorprogram i Litauen til videreudvikling af arbejdsmarkedssystemet i

perioden 1997-99 at afholde udgifter på op til 6,1 mill. kr.

Arbejdsministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling at

overføre op til 100 mill. kr. til kontiene 17.42.14. Tilskud til

fællesudgifter på AMU-området og 17.42.23. Undervisningsudgifter for

arbejdsmarkedsuddannelser til finansiering af uforudsete stigninger i

udgifterne til forsikrede ledige, der som led i en individuel handlingsplan

deltager i arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsmiljørådets Service Center kan give tilsagn om støtte til

forsknings-, udviklings- og forsøgsprojekter for efterfølgende finansår inden

for en tilsagnsramme på 10 mill. kr. i 1999.

Arbejdsministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling at

optage merudgifter for op til 50 mill. kr. på de pågældende konti til

finansiering af uforudsete stigninger i udgifter til deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelser bortset fra forsikrede ledige, der som led i en

individuel handlingsplan deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, jf. konto

17.19.79.40.

Stk. 2. Ved reguleringen af bevillingen anvendes de i anmærkningerne

forudsatte takster.

Stk. 3. Hvis de løbende aktivitetsindberetninger fra uddannelsesstederne

indikerer, at de samlede merudgifter overstiger 50 mill. kr., forelægges

snarest muligt for Finansudvalget et aktstykke om forslag til finansiering

heraf.

Arbejdsministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling af

tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor

det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.

Arbejdsministeren bemyndiges til indenfor ministerområdet af reserven at

fremme initiativer, herunder teknologianskaffelser, som ønskes iværksat i

finansårets løb, og som ikke kan rummes indenfor de givne bevillinger, eller

som har et særligt akut finansieringsbehov.

De selvejende AMU-centre kan udføre indtægtsdækket virksomhed efter

reglerne fastsat i Finansministeriets budgetvejledning, dog således at

resultatopgørelser forelægges særskilt for Finansministeriet. Reglen i

vejledningen om budgettering på særskilt underkonto på finansloven finder

ikke anvendelse.

Arbejdsministeren bemyndiges til at udbetale tilskud til

Branchearbejdsmiljørådenes virksomhed forskudsvis og kvartalsvis.

Arbejdsministeren bemyndiges til inden for den ramme, der opføres på

bevillingslovene, at afgive tilsagn om udlån til centerformål m.v. jf. §§

14-15 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre. En ikke udnyttet del af

udlånsrammen kan overføres til efterfølgende finansår.

Stk. 2. Arbejdsministeren bemyndiges til på forslag til

tillægsbevillingslov at forhøje den i stk. 1 nævnte ramme med et beløb, der

svarer til indbetalte afdrag.

Arbejdsministeren bemyndiges til at yde tilskud til uddannelse af

instruktører, der skal undervise sikkerhedsorganisationens medlemmer.

Af kontoen kan ydes vederlag til tjenestemænd for foredragsvirksomhed og

for varetagelse af hvervet som kursusleder og kursussekretær ved de af

Arbejdsmarkedsstyrelsen foranstaltede kurser.

Arbejdsministeren bemyndiges til af statskassen at udrede erstatning efter

arbejdsskadeforsikringslovens regler og de almindelige erstatningsretlige

regler til skoleelever og andre vejlednings- og uddannelsessøgende ved

tilskadekomst i forbindelse med ophold i erhvervs- og uddannelsespraktik

under særlige forløb og andre arrangementer, hvor erhvervsorientering

og/eller uddannelsespraktik er et væsentligt formål samt at yde erstatning

for skader, som de vejlednings- og uddannelsessøgende måtte forvolde under

praktikophold eller i forbindelse med tilsvarende arrangementer, og som de

efter almindelige erstatningsregler kan drages til ansvar for.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen,

herunder om administration samt om at realitetsbehandlingen af sager i

henhold til denne ordning mod betaling kan henlægges til

Arbejdsskadestyrelsen efter eventuel visitation i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ved fastsættelse af tilskuddene til de selvejende uddannelsesinstitutioner

indgår den enkelte institutions udgifter til energiforbrug. Arbejdsministeren

kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at tilbageholde en del af

tilskuddet til fællesudgifter til de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Tjenestemænd ved den statslige arbejdsformidling ansættes efter

tjenestemandsloven og tjenestemandspensionslovgivningens bestemmelser om

statstjenestemænd.

Arbejdsministeren bemyndiges til med virkning fra 1. januar 1998 at

pålægge selvejende AMU-centre en afgift på 20 pct. af de i 1999 afholdte

udgifter til bygge- og anlægsprojekter svarende til den for statslige

institutioner fastsatte afgift, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 100 af

27. juni 1997 om afgift på anlægsprojekter i staten. Arbejdsministeren

fastsætter nærmere regler om afgiftens beregning.

Stk. 2. Afgiften optages på FTB 1999 med efterregulering på FTB 2000 på

grundlag af regnskabstal for 1999. Afgiften udmøntes ved at modregne i

tilskuddet til den enkelte institution. Arbejdsministeren fastsætter efter

forhandling med finansministeren nærmere regler om modregning af tilskuddet

til den enkelte institution.

Stk. 3. Der foretages ikke modregning for udgifter til bygge- og

anlægsprojekter, hvor der inden 1. januar 1998 er gennemført

udbudsforretninger og indgået kontrakt, bindende aftaler o.l. med entreprenør

mv. Bygge- og anlægsprojekter, hvor der alene er indgået aftaler som led i

projektforberedelsen, er omfattet af modregningen.

Stk. 4. Udgifter til køb af eksisterende ejendomme er ikke omfattet af

grundlaget for opgørelse af beløb til modregning.

Stk. 5. Arbejdsministeren bemyndiges til med finansministerens tilslutning

at dispensere fra kravet om modregning, når særlige forhold taler herfor.

Arbejdsministeren bemyndiges til af kontoen at yde kursusgodtgørelse til

deltagelse i kursusforløb iværksat efter de administrative retningslinier for

puljen til projekter for personer med arbejdsbetinget nedslidning.

Kursusgodtgørelse ydes efter de i Lov om Arbejdsmarkedsuddannelser fastsatte

retningslinier herom.

Arbejdsmiljørådets Service Center bemyndiges til at yde vederlag til

Arbejdstilsynets medarbejdere, der varetager rundvisnings- og

undervisningsopgaver i forbindelse med "Udstillingen for Arbejdsbeskyttelse".

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for

anvendelsen af puljen.

Der kan ydes ansatte ved Arbejdsformidlingen, der medvirker ved

personalets uddannelse som lærere, foredragsholdere eller lignende, betaling

for dette arbejde.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier om

anvendelse af puljen for initiativer rettet mod mindre faggrupper og til at

yde kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deltagere i kursusforløb

iværksat efter reglerne herom. Deltagerstøtten ydes efter de i Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser fastsatte retningslinier herom.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for

indsatsen for ledige, der har mistet retten til dagpenge.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for

særligt tilrettelagte kursusforløb for kvinder, samt til at yde

kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deltagere i kvindekurser iværksat

efter reglerne herom. Deltagerstøtten ydes efter de i Lov om

arbejdsmarkedsuddannelser fastsatte retningslinier herom.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for

bevillingens anvendelse.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

udbetaling af tilskud, herunder forskud til overheadudgifter ved ansættelse

af ledige.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

forsøgsordningen i AF-regionen i Vejle Amt med en øget grøn

beskæftigelsesindsats.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

fleksibilitetsfremmende ydelser til ledige, ledighedstruede og beskæftigede,

der ikke er truet af ledighed, hvis Arbejdsformidlingen kan formidle ledig

kvalificeret arbejdskraft til den virksomhed, som den beskæftigede ønsker at

forlade, samt medflyttende ægtefæller.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

bevillingens anvendelse.

Arbejdsministeren bemyndiges til, efter forhandling med

undervisningsministeren, at fastsætte nærmere retningslinier for anvendelsen

af puljen.

Personale, der pr. 31. december 1995 var ansat ved et af statens

AMU-centre og omfattet af reglerne om statens understøttelsesordning, jf.

bl.a. Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære 25 26/1 1972 om ændrede regler

om ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens

tjeneste samt § 36.29.01. Understøttelser til ikke-tjenestemænd og

tekstanmærkning nr. 124 ad 36.29.01., bevarer retten til understøttelse efter

de herom gældende regler, herunder om optjening af

understøttelsesanciennitet, under ansættelse ved den selvejende institution,

som pr. 1. januar 1996 har overtaget driften fra det respektive statslige

AMU-center.

Arbejdsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en langsigtet

uddannelses- og aktiveringsindsats på Bornholm med henblik på at forebygge og

afhjælpe problemerne på det bornholmske arbejdsmarked.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet på Bornholm fastlægger nærmere retningslinier

for anvendelsen af midlerne.

Stk. 3. I det omfang, der af bevillingen på kontoen afholdes udgifter til

køb af kurser, der gennemføres i henhold til lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, og som finansieres over denne konto, kan der ydes

deltagerstøtte efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Forskningsministeren bemyndiges til at afgive tilsagn til de i

anmærkningerne anførte formål. Tilsagnsrammer fremgår af anmærkningerne og

kan forhøjes i forbindelse med udmøntningen af bevillinger til nye

forskningsprogrammer på Forslag til Lov om Tillægsbevilling. Uudnyttede

tilsagnsrammer kan overføres fra indeværende finansår til følgende finansår.

Forskningsministeren bemyndiges til at afhænde statens aktier i Tele

Danmark.

Stk. 2. Forskningsministeren bemyndiges til som led i aftalen "Share

Disposition and Purchase Agreement" af 27. oktober 1997 mellem staten, Tele

Danmark A/S og Ameritech Corporation at indestå for, at staten har

ejendomsretten til aktierne, at staten har ret til at sælge aktierne, at

handelens gennemførelse ikke er i strid med lovgivning og anden regulering,

selskabets vedtægter eller aftaler, som staten har indgået, og at staten

opnår de nødvendige godkendelser til gennemførelse af salget (dog undtaget

bevillingsmyndighedernes godkendelse og godkendelse fra konkurrence- og

fusionsmyndighederne i EU og USA), og endvidere at friholde Ameritech

Corporation for 42,4 pct. af ethvert tab, som Tele Danmark måtte lide som

følge af retssagen H. 137/91 ved Sø- og Handelsretten mod KTAS og enhver

anden retssag, som baseres på grundlæggende samme fakta og omstændigheder (i

tilfælde af, at Tele Danmark A/S ikke bliver holdt skadesløs herfor), og at

friholde Ameritech Corporation for tab som følge af, at Tele Danmark A/S ikke

har tilbageholdt og betalt skatter som krævet af danske myndigheder efter

skattelovgivningen.

Forskningsministeren bemyndiges til på statens vegne at yde en garanti rettet

til de pr. 26. oktober 1997 værende medlemmer af KTAS' Pensionskasse, Jydsk

Telefons Pensionskasse og Fyns Telefons Pensionskasse. Garantien skal dække

indbetalingen af de ekstraordinære pensionsbidrag, som Tele Danmark A/S måtte

blive pålagt at indbetale, som følge af at selskabet afskediger sådanne

medarbejdere af dem utilregnelige årsager før den forudsatte

pensioneringsalder.

Stk. 2. Garantien aktualiseres kun, hvis Tele Danmark A/S som følge af

konkurs eller betalingsstandsning bliver ude af stand til at foretage de

nødvendige ekstraordinære indbetalinger. Såfremt garantien aktualiseres,

indtræder staten i kravet mod Tele Danmark A/S' konkursbo.

Stk. 3. Garantien er betinget af, at generalforsamlingerne i de pågældende

pensionskasser vedtager ændring af vedtægt og regulativ således, at

fremtidige ændringer af vedtægt og regulativ kun kan ske efter godkendelse af

forskningsministeren efter forhandling med finansministeren, og at der ikke

optages nye medlemmer i pensionskasserne.

Stk. 4. Garantien ændrer ikke på det forhold, at pensionskasserne er

omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser.

19.23.11., 19.24.01., 19.24.05., 19.24.09.

Forskningsministeren kan bemyndige de videregående

uddannelsesinstitutioner til at indgå forpligtende aftaler om levering af

større apparatur med udgiftsvirkning i et senere finansår.

Forskningsministeren kan desuden bemyndige institutionerne til delvis at

forudbetale for sådanne leverancer. Bemyndigelsen gives, når der er tale om

større apparatur, som skal konstrueres og produceres i overensstemmelse med

den indgåede aftale.

19.23.11., 19.24.01., 19.24.05., 19.24.09.

Forskningsministeren bemyndiges til på forslag til lov om tillægsbevilling

at optage mer- eller mindreudgifter, hvis aktiviteten afviger fra det i

anmærkningerne forudsatte. Ved reguleringen af bevillingen anvendes de i

anmærkningerne fastsatte takster.

Forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte gebyrer for behandling af

klager, som indbringes for Telebrugernævnet og Teleklagenævnet, således at

indtægterne ikke modsvarer de omkostninger, der er forbundet med de to nævns

virksomhed.

Forskningsministeren kan træffe afgørelse om forskudsvis udbetaling af

tilskud, såfremt det skønnes nødvendigt for at sikre projektet, eller hvor

det forekommer administrativt enklere og økonomisk forsvarligt.

Forskningsministeren bemyndiges til at lade biblioteker og

institutionernes biblioteker opkræve gebyr vedrørende hjemkaldelse, for sen

aflevering af bøger og andet lånt materiale samt betaling af gebyr i

forbindelse med erstatningskrav for bortkomst og beskadigelse af sådanne

materialer: 5 kr. ved for sen aflevering, 25 kr. ved første rykker, 50 kr.

ved anden rykker, 50 kr. ved etablering af afdragsordning og 150 kr. i gebyr

ved erstatningskrav.

Forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte priser for indrykninger i

Statstidende og abonnement på Statstidende og Tingbladet, således at

Statstidende økonomisk kan hvile i sig selv.

Forskningsministeren bemyndiges til at foretage regulering på ind til 10

mio. kr. eller 10 % af totaludgiften for givne anlægsbevillinger til konkrete

projekter, hvis udbygningstakten i realiseringen af projekterne ikke svarer

til bevillingsforudsætningerne, eller hvor entrepriskontrakter i øvrigt

nødvendiggør regulering. For projekter, det som følge heraf bliver muligt at

iværksætte i løbet af finansåret og finansiere inden for den samlede

anlægsramme, kan der på forslag til lov om tillægsbevilling oprettes nye

konti.

Stk. 2. Reguleringen sker på forslag til lov om tillægsbevilling på §

19.21.03. Tværgående byggebevillinger, hvorpå der er adgang til at videreføre

en eventuel nettotilførsel.

Institutionens bibliotek (biblioteket) bemyndiges til i sædvanligt omfang

at forudbetale bøger og tidsskrifter, som leveres på et senere tidspunkt,

således at forudbetalingerne konteres på de respektive driftskonti.

Forskningsministeren bemyndiges til at oppebære indtægter og afholde

udgifter gennem forhøjelse af tilsagnsrammerne og udbetalingsbevillingerne

med midler modtaget fra anden side, herunder f.eks. bidrag fra private eller

fonde.

Stk. 2. Annullerede tilsagnsbeløb og tilskud kan genanvendes.

Forskningsministeren bemyndiges til at give tilsagn om støtte til

etablering af hjemmeuddannelsespladser til statsinstitutioner og

statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af

Finansministeriets budgetvejledning, samt til udvalgte folkeskoler og frie

grundskoler, der gennemfører IT-kompetenceløftprojekter i samarbejde med

lærerseminarier, indenfor en ramme på 40,0 mio. kr. Forskningsministeriet

fastsætter de nærmere regler for ansøgning om projektmidler samt tildeling af

projektmidler og kan herunder fastsætte ansøgningsfrister.

Forskningsministeren bemyndiges til at oprette Center for IT-forskning som

selvstændig kontraktstyret institution under Forskningsministeriet. Centret

kan oprettes for perioden 1. januar 1996 til 31. december 1999. Centret ledes

af en bestyrelse bestående af en formand og 8 medlemmer, der beskikkes af

Forskningsministeren. Forskningsministeren fastsætter vedtægter for centrets

drift og virke og kan herunder bestemme, at bestyrelsens afgørelser ikke kan

indbringes for Forskningsministeriet.

Forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, som pålægger

statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af

Finansministeriets budgetvejledning at udarbejde planer for imødegåelse af år

2000-problemet på IT-området samt at rapportere herom til den myndighed, som

varetager det almindelige bevillingsmæssige tilsyn med institutionens

virksomhed.

Telestyrelsen opkræver hos udbydere af telenet og teletjenester

nummerafgifter jf. § 4, stk. 3, i lov om tildeling og anvendelse af

nummerressourcer m.v.:

2,02 kr. for et 8-cifret nummer, 2.020 kr. for et 5-cifret nummer, 20.200 kr.

for et 4-cifret nummer, 202.000 kr. for et 3-cifret nummer og for de dele af

internationale nummerplaner og adresser, der er tildelt Danmark af ITU,

opkræves 20.200 kr. for DNIC-kode, 2.020 kr. for 1/10 DNIC-kode, 20.200 kr.

for MNC-kode og IIN-kode, 2.020 kr. for ADMD-adresse, 20.200 kr. for kode til

intern adressering og 202.000 kr. for ISPC-kode.

Telestyrelsen opkræver hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser

for brug af de tildelte frekvenser følgende frekvensafgifter, jf. § 38, stk.

2, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser:

1) 75 kr. for maritime sendetilladelser, satellitterminaler-Inmarsat+TFTS, 1

Watt anlæg, satellit-nødradiofyr, bærbar UHF/VHF, luftfart, inmarsat

EPIRB, maritime privat kanaler pr. 25KHz, kystradiostationer pr. 25 KHz,

frekvensafgift med basisstation, midlertidig tilladelse, frekvensafgift

uden basisstation, radiofjernstyringsudstyr, telemetri, mikrobølge, udstyr

til transmission af måledata, mikrofonudstyr, personsøgning, forsøgs- og

prøvedrift under 3 GHz pr. 25 KHz, forsøg og prøvedrift laveffekt/delte

frekvenser, radiostedbestemmelsesudstyr pr. 25 KHz, radiobeacon,

radarudstyr, SNG, VSAT, videotransmission, radioamatør sendetilladelse,

midlertidig tilladelse, digipeater- og mailbox-tilladelser, repeater og

beacons under 3 GHz pr. 25 KHz,

2) 30 kr. for kystradiostationer pr.10 KHz,

3) 9 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 1,

4) 19 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 5,

5) 56 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 10,

6) 103 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 15,

7) 150 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 20,

8) 197 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 30,

9) 290 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 50,

10) 478 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 100,

11) 946 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 150,

12) 1.415 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 200,

13) 1.883 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 250,

14) 2.352 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 300,

15) 2.820 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 350,

16) 3.289 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 400,

17) 3.757 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 450,

18) 4.226 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 500,

19) 4.695 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 1000,

20) 9.380 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 1500,

21) 14.065 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 2000,

22) 18.750 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 2500,

23) 23.435 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 3000,

24) 28.120 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 3500,

25) 32.805 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 4000,

26) 37.490 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 4500,

27) 42.176 kr. for mobil/bærbare radioanlæg i grupper, max 5000,

28) 300 kr. for forsøgs- og prøvedrift over 3 GHz pr. MHz,, lokalradio pr.

frekvens,

29) 8.396 kr. for radiokæde pr. 28 MHz, satellitjordstationer pr. 28 MHz,

30) 41.979 kr for radiokæde pr. 28 MHz, landsdækkende,

31) 375 kr. for ATC, NMT pr. 25 KHz, ERMES pr. 25 KHz, OPS pr. 25 KHz,

32) 1.499 kr. for landsdækkende og regional radio pr. frekvens,

33) 119.940 kr. for landsdækkende og regional tv pr. kanal,

34) 23.988 kr. for landsdækkende og regional tv omsættere pr. kanal,

35) 2.998 kr. for DCS 1800 pr. 200 KHz, GSM pr. 200 KHz,

36) 540 kr. for reportageudstyr pr. kanal og

37) 7 kr. for repeater og beacons over 3 GHz pr. 25 KHz.

Finansministeren kan tillade, at statslån forbliver indestående i

bygninger ved salg af disse, såfremt bygningerne fortsat anvendes til

undervisningsformål og på vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

Institutionerne kan medfinansiere opholdsudgifter ved udvekslingsaftaler

med østeuropæiske lande, hvor værtsinstitutionerne gensidigt er forpligtede

til at sørge for omkostningerne ved de studerendes ophold.

Stk. 2. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.

Institutionerne kan afholde udgifter i forbindelse med udtagning af patent

under forudsætning af, at de pågældende medarbejdere overdrager

patentrettighederne til institutionen.

Forskningsministeren kan bemyndige institutioner under § 19.22., 19.23. og

19.24. til at afholde depositum for udenlandske studerendes reservation af

kollegieværelser eller private værelser for at fremme den internationale

studentermobilitet. Udgiften afholdes af institutionens ordinære bevilling.

Undervisningsministeren bemyndiges til at give tilsagn på op til 5,0 mio.

kr. som støtte til gennemførelse af projekter i Central- og Østeuropa i

perioden 1998-2000 inden for rammerne af indsatsen i Østersøregionen

vedrørende opgradering af uddannelsessystemer blandt andet med henblik på

deltagelse i EU's uddannelsesprogrammer.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til i perioden 1998-2001 at

give tilsagn om støtte på op til 8,0 mio. kr. til gennemførelse af dels et

teknisk administrativt sektorprogram for efteruddannelse af lærere og

institutionsledere i Estland, Letland og Lithauen dels et teknisk

administrativt sektorprogram for specialundervisning og efteruddannelse af

lærere i Tjekkiet.

Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til inden for programmerne at

afgive tilsagn for et beløb svarende til tilbagebetalte tilskud, annullerede

tilsagn eller ikke fuldt udnyttede tilsagn inden for sektorprogrammernes

fastsatte tidsrammer.

Undervisningsministeren kan bemyndige de videregående

uddannelsesinstitutioner til at indgå forpligtende aftaler om levering af

større apparatur med udgiftsvirkning i et senere finansår.

Undervisningsministeren kan desuden bemyndige institutionerne til delvis at

forudbetale for sådanne leverancer. Bemyndigelsen gives, når der er tale om

større apparatur, som skal konstrueres og produceres i overensstemmelse med

den indgåede aftale.

Undervisningsministeren bemyndiges til at foretage regulering på ind til

10,0 mio. kr. eller 10 pct. af totaludgiften for givne anlægsbevillinger til

konkrete projekter, hvis udbygningstakten i realiseringen af projekterne ikke

svarer til bevillingsforudsætningerne, eller hvor entreprisekontrakter i

øvrigt nødvendiggør regulering.

Stk. 2. For projekter, der som følge af bestemmelserne i stk. 1, bliver

muligt at iværksætte i løbet af finansåret og finansiere inden for den

samlede anlægsramme, kan der på forslag til lov om tillægsbevilling oprettes

nye konti.

Stk. 3. Reguleringen sker på forslag til lov om tillægsbevilling på §

20.17.01. Tværgående byggebevillinger, hvorpå der er adgang til at videreføre

en eventuel nettotilførsel.

Undervisningsministeren bemyndiges til i visse tilfælde uden beregning at

overdrage lokalt sektornetudstyr (linier og routere) til

uddannelsesinstitutioner, der har været tilsluttet Sektornet i minimum to år

under den forudsætning, at institutionen fortsat har adgang til datanetværk.

Undervisningsministeren bemyndiges til på forslag til lov om

tillægsbevilling at optage mer- og mindreudgifter inden for en samlet

nettomerudgift for de pågældende konti på op til 200,0 mio. kr., hvis

aktiviteten afviger fra det i anmærkningerne forudsatte.

Stk. 2. Ved regulering af bevillingerne anvendes de i anmærkningerne

forudsatte takster.

Stk. 3. Hvis de løbende aktivitetsindberetninger fra institutionerne

indikerer, at de samlede merudgifter vil overstige 200,0 mio. kr., forelægges

snarest muligt for Finansudvalget et aktstykke om forslag til finansiering

heraf.

Undervisningsministeren kan yde forskudsvis udbetaling af tilskud, såfremt

det skønnes nødvendigt for at sikre projekter, eller hvor det forekommer

administrativt enklere og økonomisk forsvarligt. Undervisningsministeren

fastsætter nærmere retningslinier herfor.

Undervisningsministeren bemyndiges til over for Økonomistyrelsen at stille

sikkerhed for selvejelovinstitutionernes inddækning af SCL-udbetalinger og af

Økonomistyrelsens gebyr herfor. Undervisningsministeriet kan foretage

modregning af effektuerede inddækningsbeløb og Økonomistyrelsens gebyr i de

pågældende institutioners kommende tilskudsudbetalinger.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade institutionerne i

sædvanligt omfang forudbetale bøger og tidsskrifter, som leveres på et senere

tidspunkt, således at forudbetalingerne konteres på de respektive

driftskonti.

Undervisningsministeren bemyndiges til at indføre delvis betaling for

uddannelsesinstitutioner, der har været tilsluttet Sektornet i mere end to år

på tilskudsbasis.

Stk. 2. Betalingen omfatter løbende drift og vedligeholdelse af basisnet,

herunder service vedrørende lokalt udstyr. Betalingen omfatter endvidere

service og trafikudgifter vedrørende backbone og international trafik via

NORDUnet.

Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til at lade den delvise

betaling omfatte uddannelsesinstitutioner, der er omfattede af lovhjemlede

krav om brug af fælles administrative systemer via Sektornet.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade institutionerne afholde

udgifter i forbindelse med udtagning af patent under forudsætning af, at de

pågældende medarbejdere overdrager patentrettighederne til institutionen.

I henhold til § 18 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. LB 53 1998,

fastsættes arbejdsgivernes bidrag for 1999 til 1.100 kr.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til personer over 25 år på

uddannelsen til SOSU-assistent, som ikke er berettiget til uddannelsesorlov.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

for udbetaling af tilskuddet.

Undervisningsministeren yder tilskud til dansk pædagogisk og kulturel

virksomhed i Sydslesvig.

Stk. 2. Udvalget vedrørende Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig

forestår fordelingen og administrationen af tilskuddet. Udvalget kan

fastlægge rammer og vilkår for anvendelsen.

Stk. 3. Tilskudsmodtagende foreninger m.fl. kan inden for deres formål og

i overensstemmelse med de af udvalget stillede vilkår m.m., jf. stk. 2, frit

disponere over tilskuddet. De aflægger regnskab over for udvalget for

tilskuddets anvendelse.

Stk. 4. Undervisningsministeren bemyndiges til at fastlægge nærmere regler

om opstilling og revision af regnskaber for tilskuddet.

Stk. 5. Tilskuddet udbetales månedsvis forud, til Flensborg Avis dog

kvartalsvis forud. Anlægstilskud kan udbetales som acontoforskud.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan lade tilskud bortfalde eller eventuelt

kræve tilskud tilbagebetalt, hvis vilkårene for tilskuddene ikke overholdes.

Der kan af kontoen udredes vederlag til tjenestemænd i

Undervisningsministeriet.

Finansministeren kan tillade, at statslån forbliver indestående i

bygninger ved salg af disse, såfremt bygningerne fortsat anvendes til

undervisningsformål og på vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges til i forbindelse med

nedlæggelse af tilskudsberettigede private skoler at give tilladelse til, at

ejere af disse skoler afhænder de med statsstøtte opførte skolebygninger på

vilkår, at statslån, for hvilke der er tinglyst pantebreve, indfries.

Undervisningsministeren bemyndiges til at indgå aftale med Vikarkassen for

de frie grundskoler om, at Vikarkassen inden for det samlede tilskud, som den

administrerer, fordeler tilskud til dækning af udgifter til følgende:

- 1) vikarer for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

- 2) sygeundervisning af elever

- 3) lærernes kursusdeltagelse, herunder et beløb til lærernes

efteruddannelse, der administreres af Institut for videre- og efteruddannelse

af personale ved frie grundskoler eller en skoleorganisation efter aftale med

skoleorganisationerne

- 4) andre særlige lærerlønudgifter o.l., fx frivillige fratrædelsesordninger

for lærere og ledere.

Stk. 2. Vikarkassen skal ved varetagelsen af de nævnte opgaver følge

bestemmelserne i friskolelovens § 24 om regnskab og revision og i § 37 stk.

4, om afgivelse af oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. LB 62 1997

om friskoler og private grundskoler m.v.

Stk. 3. Undervisningsministeren bemyndiges til at tillægge Vikarkassen for

frie grundskoler opgaver i henhold til gældende overenskomst, fx godkendelse

af lønanciennitet, som skal indgå i tilskudsgrundlaget.

Undervisningsministeren bemyndiges til at omdanne det antal

lærerstillinger på overenskomstvilkår eller

tjenestemands/tjenestemandslignende vilkår i lønramme 16/21/29/31 til

lærerstillinger i lønramme 34 med et særligt tillæg, som svarer til det antal

fagkonsulenter, der i det pågældende finansår efter en beskikkelsesperiode på

mere end 3 år genindtræder i deres lærerstillinger.

Statstjenestemandsansatte lærere ved seminariernes hf-kurser tilbydes i

forbindelse med amtskommunal overtagelse af hf-kurset ansættelse ved det

amtskommunale skolevæsen, således at de ansættes i tjenestemandsstillinger

med samme løn-, pensions- og øvrige ansættelsesvilkår som hidtil.

Stk. 2. Såfremt en statstjenestemand ikke ønsker at overgå til ansættelse

inden for gymnasieskolen m.v. ved det amtskommunale skolevæsen, opretholdes

ansættelsesforholdet til staten, men den pågældende har ikke krav på

ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af, at hf-kurset er

overtaget af amtskommunen.

Undervisningsministeren bemyndiges til at iværksætte forsøg med særligt

tilrettelagte hf-uddannelsesforløb for unge, herunder 3-årige forløb, med

mulighed for optagelse efter 9. såvel som 10. klasse og med mulighed for at

opnå en begrænset studiekompetence efter 2 år.

Overtager en amtskommune i løbet af et skoleår driften af et hf-kursus

tilknyttet et seminarium eller overflyttes hf-hold til en amtskommunal

institution, opkræver staten alene bidrag fra hjemamtskommunerne for perioden

fra skoleårets begyndelse til overtagelsesdatoen/overflytningsdatoen.

I henhold til § 5, stk. 3, i lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. LB 1160

1995, fastsættes skoleydelsen i 1999 til 440 kr. pr. uge for elever under 18

år og 1.070 kr. pr. uge for elever, der er fyldt 18 år.

Stk. 2. Skoleydelsen for ledige dagpengeberettigede under 25 år fastsættes

i henhold til § 5, stk. 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse til et beløb

svarende til ydelsen i aktiveringstilbud for denne gruppe.

Undervisningsministeren bemyndiges til fra 1998 at indføre en afgift på 10

pct. af energiforbruget på de selvejende institutioner i overensstemmelse med

Finansministeriets cirkulære nr. 61 af 20/5 1997 om energibesparelser i

staten.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget er den enkelte selvejende institutions

udgifter til energi eksklusiv moms, men inklusiv andre energiafgifter,

herunder CO2-afgift. Ministeren fastsætter nærmere regler om afgiftens

beregning og opkrævning.

Undervisningsministeren bemyndiges til i statstilskuddene til de

pågældende institutioner at modregne et beløb på 20 pct. af de udgifter, som

godkendte erhvervsskoler, Eksportskolen i Herning og institutioner, der er

overgået til selveje i henhold til L 311 1996 om selvejende institutioner for

videregående uddannelser m.v., har afholdt til bygge- og anlægsprojekter.

Ordningen har virkning for bygge- og anlægsprojekter, der påbegyndes fra den

1. januar 1998.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med

finansministeren nærmere regler om afgiftens beregning og attestering.

Stk. 3. Der foretages ikke modregning for udgifter til bygge- og

anlægsprojekter, hvor der inden 1. januar 1998 er gennemført udbudsforretning

og indgået kontrakt, bindende aftale o.l. med entreprenør m.v. Bygge- og

anlægsprojekter, hvor der alene er indgået aftaler som led i

projektforberedelsen, er omfattet af modregningen.

Stk. 4. Udgifter til projekter med bygningsbevarende vedligeholdelse, der

kan afskrives over 10 år eller derunder, er ikke omfattet af grundlaget for

opgørelse af beløb til modregning.

Stk. 5. Udgifter til køb af eksisterende ejendomme er ikke omfattet af

grundlaget for opgørelse af beløb til modregning.

Stk. 6. Modregnede beløb optages i lov om tillægsbevilling og

efterreguleres på grundlag af det endelig regnskab i lov om tillægsbevilling

det efterfølgende år.

Stk. 7. Undervisningsministeren bemyndiges til med finansministerens

tilslutning af dispensere fra kravet om modregning, når særlige forhold gør

sig gældende.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

uddannelsesinstitutionernes betaling for løbende vedligeholdelse af de

administrative edb-systemer og den direkte support af den enkelte skole.

Undervisningsministeren bemyndiges til at kræve tilbagebetaling af en del

af taxametertilskuddet til uddannelsesinstitutionerne, hvis den endelige

opgørelse over institutionernes samlede pensionsbidragsbetalinger til

pensionskasse eller § 36 viser sig at være mindre end forudsat ved

taxameterfastsættelsen, samt tilsvarende udbetale et taksttillæg, hvis de

faktiske samlede pensionsbidragsbetalinger overstiger det forudsatte.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade biblioteker ved

institutioner under § 20.6. Videregående uddannelser opkræve gebyr vedrørende

hjemkaldelse, for sen aflevering af bøger og andet lånt materiale samt

betaling af gebyr i forbindelse med erstatning for bortkomst og beskadigelse

af sådanne materialer.

Undervisningsministeren bemyndiges til at lade institutionerne

medfinansiere opholdsudgifter ved udvekslingsaftaler med østeuropæiske lande,

hvor værtsinstitutionerne gensidigt er forpligtede til at sørge for

omkostningerne ved de studerendes ophold.

Stk. 2. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 3.000 kr. pr. måned.

For at fremme den internationale studentermobilitet bemyndiges

undervisningsministeren til at lade institutioner under § 20.6. Videregående

uddannelser afholde depositum for udenlandske studerendes reservation af

kollegieværelser eller private værelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren bemyndiges endvidere til at lade

institutionerne betale leje for boliger til udvekslingsstuderende, når disse

boliger ikke er lejet ud, og til at stille garanti for

udvekslingsstudenternes forpligtelser over for udlejeren ved fraflytning.

Stk. 3. Udgifterne afholdes af institutionernes ordinære bevilling.

Undervisningsministeren bemyndiges til at anvende

finansieringsprincipperne i lov om åben uddannelse til visse

efteruddannelseskurser for folkeskolelærere, der i følge L 508 1993 om åben

uddannelse på grund af kursernes omfang eller karakter, ellers skulle have

været finansieret efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Undervisningsministeren bemyndiges til fra ansættelsestidspunktet at

tillægge lærere, som ansættes ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus

Universitet, pensionsret efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om honorering

af medlemmerne af opgavekommissionen for de fag, der fører frem til

skriftlige prøver.

Undervisningsministeren kan bemyndige myndigheder omfattet af LB 557 1996

om almen voksenuddannelse til at fordele og administrere tilskud til efter-

og videreuddannelse af ledere og lærere og kan i den forbindelse fastsætte

nærmere regler om ydelse af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v.

samt om administration af ordningen.

Undervisningsministeren yder tilskud til oplysningsaktiviteter om forhold

vedrørende Danmarks medlemskab af den Europæiske Union.

Stk. 2. Nævnet vedrørende EU-oplysning forestår fastsættelse af

retningslinier for og fordeling af bevillingen, samt varetager administration

heraf.

Stk. 3. Nævnets afgørelse om fordeling er endelig og kan ikke indbringes

for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Nævnets honorar og driftsudgifter afholdes af bevillingen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler for regnskab

og revision.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan videreføre uforbrugte tilskud til

senere finansår og lade tilskud bortfalde eller eventuelt kræve tilskud

tilbagebetalt, hvis vilkårene for tilskuddene ikke overholdes.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til

udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker inden for et beløb af 14,0

mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til

teatervirksomhed inden for et beløb på 55,3 mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at udstede en økonomisk garanti på

maksimalt 35 mill. kr. i periode 1991-2001 i mod inflation i forbindelse med

Forlaget Gyldendals udgivelse af et nyt dansk nationalleksikon.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte i henhold til

filmlovens § 2, stk. 1, nr. 1 inden for et beløb på 74,9 mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte med op til 60

pct. af omkostningerne ved spillefilmproduktion inden for et beløb på 24,4

mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til projekter

under Statens Kunstfond inden for et beløb af 72,9 mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til

landsdelsorkestre inden for et beløb på 3,5 mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til produktion

af kort- og dokumentarfilm indenfor et beløb på 28,7 mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til lokal

radio- og tv-produktion mv. indenfor et beløb af 70,0 mill. kr. for

tilskudskonto 21.81.02. og 6,0 mill. kr. for hver af de to øvrige

tilskudskonti.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte i henhold til

filmlovens § 2, stk. 1, nr. 2 samt stk 2 og 3 inden for et beløb på 10,4

mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at afgive tilsagn om støtte til nyskabende

initiativer inden for dansk kunst- og kulturliv indenfor et beløb på 18,6

mill. kr.

Kulturministeren bemyndiges til at yde tilskud til Audiovisuelt EUREKA

svarende til Danmarks relative andel af udgifterne.

Tilskud der bortfalder som følge af at en filmproduktion eller et andet

filmprojekt ikke gennemføres og tilskudsmidler som tilbagebetales i henhold

til den fastlagte tilbagebetalingsforpligtelse kan genanvendes til produktion

af film, respektive til andre filmformål.

Københavns Kommune kan yde tilskud til etablering af Søren Kierkegaards

Plads på Christians Brygge ved Det Kongelige Bibliotek i København.

Kulturministeren bemyndiges til at lade forskningsbibliotekerne opkræve

gebyr vedrørende hjemkaldelse, for sen aflevering af bøger og andet lånt

materiale samt betaling af gebyr i forbindelse med erstatning for bortkomst

og beskadigelse af sådanne materialer. Gebyret fastsættes således: 5 kr. ved

for sen aflevering, 25 kr. ved første rykker, 50 kr. ved anden rykker, 50 kr.

ved etablering af afdragsordning og 150 kr. i gebyr ved erstatning.

Kulturministeren bemyndiges til at lade statens arkiver opkræve vederlag

vedrørende opbevaring af ikke afleveringspligtige arkivalier, der afleveres

til Statens Arkiver.

Kulturministeren bemyndiges endvidere til at lade Statens Arkiver opkræve

gebyr vedrørende udfærdigelse af udskrifter.

Kulturministeren bemyndiges til at yde bidrag til Dansk BiblioteksCenter

a/s for at koordinere DanBib-samarbejdet vedrørende bibliografiske ydelser

til biblioteksvæsenet og til biblioteksbrug af DanBib-basen. Drift af

DanBib-samarbejdet er henlagt som en eneret til DBC a/s, således at

Kulturministeriet ved Statens Bibliotekstjeneste forpligter sig til alene fra

DBC a/s at aftage ydelser vedrørende kopiering af data til genbrug,

lokalisering og lånebestilling, som biblioteksvæsenet aftager.

Kulturministeren bemyndiges til at lade Tøjhusmuseet opkræve gebyr

vedrørende udlån af dekorationsvåben.

Kulturministeren bemyndiges til at lade de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner opkræve betaling for deltagelse i undervisning og

eksamen ved uddannelse af Ph.D. studerende, hvis uddannelse finansieres af

eksterne midler. Betalingen fastsættes til 45.000 kr. årligt.

TV-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter §

44, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, skal i 1999 til

statskassen betale en afgift på 6,70 kr. pr. indbygger i det lokale område,

som tilladelsen omfatter, jf. § 60 a, stk. 1, i lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Kulturministeren bemyndiges til at lade Statens Museum for Kunst opkræve

gebyr for udlån af værker til udstillinger på udenlandske museer og for

uddeponering af museets værker til institutioner i Danmark.

Kulturministeren bemyndiges til at udbetale månedlige tilskud til Danmarks

Designskole, Designskolen Kolding og Glas- og Keramikskolen på Bornholm på

grundlag af de på hovedkontoen opførte bevillinger uanset bestemmelser om

fastsættelse af tilskud i lov nr. 311 af 24/4 1996 om selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. og bekendtgørelse nr. 1173 af

16. december 1996 om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner

for videregående uddannelser m.v. og om udbetalingen af tilskud for 1997.

Kirkeministeren bemyndiges til i finansåret 1999 at afgive tilsagn om

ydelse af statstilskud til istandsættelse af kirker, kirkeinventar og

bevaringsværdige gravminder inden for en ramme af 16,0 mio. kr., jf. LB 537

1997 § 20 stk. 3.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at afgive tilsagn til de i

anmærkningerne anførte formål. Tilsagnsrammer fremgår af anmærkningerne.

Miljø- og Energiministeren bemyndiges til ud over årets bevilling inden

for en ramme på 2,0 mill. kr. at indgå forpligtelser til udbetaling af

erstatninger i senere finansår i forbindelse med fredninger i henhold til lov

om naturbeskyttelse og ved etablering af vildtreservater, jf. lov om jagt og

vildtforvaltning.

Skov- og Naturstyrelsen og Skovskolen bemyndiges til i finansåret at

kontrahere maskiner, herunder skovbrugsmaskiner, med lang leveringstid til

levering i næste finansår.

I forbindelse med etableringen af et fællesnordisk finansieringssystem for

miljøinvesteringer af nordisk interesse i Nordens nærområder bemyndiges

miljø- og energiministeren til at afholde udgifter til dækning af den danske

del af den for ordningen stillede nordiske statsgaranti, jf. Akt 143 22/1 97.

Overgrænsen for Danmarks garantiandel er fastsat til 24 mill. EURO, svarende

til 180,0 mill. kr. ved kurs 7,5.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til i tilfælde af omfattende

forurening af danske og tilstødende farvande samt farvande ved Grønland med

olie og kemikalier at afholde alle fornødne udgifter, herunder udgifter ud

over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige rammer, til

bekæmpelse heraf på havet og de tilgrænsende strande og kyster.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at afholde alle fornødne

udgifter ud over de på bevillingslovene fastlagte bevillingsmæssige rammer

ved ydelse af bistand til olie- og kemikaliebekæmpelse på havet efter

anmodning fra andre lande, med hvilke der måtte være indgået aftale om

gensidig bistand.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges endvidere til i tilfælde af

katastrofer forårsaget af produktion, anvendelse, oplagring og transport af

gifte og andre sundhedsfarlige stoffer at afholde alle fornødne udgifter,

herunder udgifter ud over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige

rammer, ved ydelse af bistand til bekæmpelse af disse katastrofer.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at afholde de fornødne udgifter,

herunder udgifter ud over de på bevillingslovene fastsatte bevillingsmæssige

rammer, ved tilbagetagning af affald i de tilfælde, hvor Danmark er

forpligtet hertil i henhold til Rådets Forordning (EØF) nr. 259/93 af 1.

februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald indenfor,

til og fra Det Europæiske Fællesskab.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at videreføre uudnyttede

tilsagnsrammer fra et finansår til følgende finansår.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at oppebære indtægter og

afholde udgifter gennem forhøjelse af tilsagnsrammer og

udbetalingsbevillinger samt videreførselsbeløb med midler modtaget fra anden

side, herunder f.eks. bidrag fra private eller fonde.

Stk. 3. Endvidere bemyndiges miljø- og energiministeren til at regulere

tilsagnsrammer og udbetalingsbevillinger svarende til regulering af

beholdninger under ordningerne.

Stk. 4. Annullerede tilsagnsbeløb og tilbagebetalte lån og tilskud i

henhold til gældende tilbagebetalingsbestemmelser kan genanvendes inden for

den enkelte konto.

Stk. 5. Udbetalingsbevillingerne vil direkte kunne reguleres på de årlige

tillægsbevillingslove. Sådanne reguleringer modsvares af modsat rettede

reguleringer af udgiftsbevillingerne for de følgende finansår.

Stk. 6. Særlige driftsudgifter til administration af de berørte ordninger

samt projektforberedelse og evaluering, information og øvrige initiativer,

der kan fremme ordningernes formål, kan afholdes inden for ordningernes

bevillingsramme.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at forhøje tilsagnsrammer og

udbetalingsbevillinger samt videreførselsbeløb med beløb svarende til

merindtægter ud over budgetterede indtægter.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at opkræve et gebyr for

meddelelse af bemyndigelse til at udstede typegodkendelser af vindmøller

eller certifikater for anvendelse af kvalitetsstyringssystemer, jfr. §§ 5 og

9 i bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering

af vindmøller.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler vedrørende

regnskab og revision for Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betaling

af renter og gebyrer vedrørende for sen indbetaling af produktionsafgifter

for juletræer og pyntegrønt.

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at kræve betaling hos

bevillingshaverne for Energistyrelsens udgifter forbundet med tilsyn med

gennemførelsen af den integrerede ressourceplanlægning, jfr. lov om

elforsyning.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999 at

kunne indgå forpligtelser med virkning for fremtidige finansår vedrørende

afholdelse af konferencer, kongresser, seminarer m.v., der har et fagligt og

forskningsmæssigt sigte, og som ligger inden for den enkelte institutions

virksomhed.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999 i

forbindelse med indgåelse af aftaler med Europa-Kommissionen at udstede

garantibreve i henhold til de sædvanlige forretningsbetingelser vedrørende

indkøbsaftaler, jf. finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers

almindelige budget, afsnit IV, del I (a), artikel 62 (c) (a).

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til i 1999 at

lade direktorater og institutioner m.v. under ministeriet indgå i

medlemskaber af andelsselskaber med driftstilknytning til erhvervet og i

forbindelse hermed at opfylde almindelige selskabsbetingelser, herunder

foretage sædvanlige indskud og garantier inden for en samlet indskuds- og

garantiramme på 0,8 mill. kr.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til i

overensstemmelse med de af Forskerakademiet udarbejdede retningslinier at

indgå flerårige aftaler om samfinansiering af stipendier.

Grænsen for udlånstilsagn for Kongeriget Danmarks Fiskeribank fastsættes

for finansåret 1999 til 500 mill. kr., opgjort som summen af de afgivne

tilsagn om obligationslån og det til afgivne tilsagn om kontantlån svarende

obligationsbeløb.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

yde en statsgaranti på indtil 150 mill. kr. for et eventuelt tab ved

anvendelse af en kassekredit for Kongeriget Danmarks Fiskeribank.

Statsgarantien gælder for finansåret 1999.

Provenuet ved salg af fast ejendom tillægges årets bevilling til jordkøb,

forudsat at der opnås en tilsvarende forøgelse i forhold til det budgetterede

af den samlede indtægt ved salg af fast ejendom. Beløb, som er afsat til

jordkøb, herunder salgsprovenu, og til anlægsarbejder i medfør af §§ 18 og 27

i LB 754 1994, men som ikke anvendes, kan anvendes i senere finansår .

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til inden for en

beløbsramme på 12,4 mill. kr. i perioden 1999-2001 at give tilsagn om tilskud

til erhvervsrelaterede projekter i Polen, Rusland og de baltiske lande med

henblik på at fremme væksten i landbrugs- og fiskerisektorerne samt

forarbejdningsindustrien under markedsøkonomiske forhold på et bæredygtigt

grundlag.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til inden

for en beløbsramme på 31,5 mill. kr. i perioden 1999-2001 at give tilsagn om

tilskud til miljørelaterede projekter i Polen, Rusland og de baltiske lande

med henblik på at bidrage til, at udviklingen af bl.a. landbrugs- og

fiskerisektorerne sker på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for hvert sektorprogram at afgive tilsagn for beløb svarende til

ikke forbrugte tilsagnsbeløb fra tidligere finansår.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til inden

for hvert sektorprogram at afgive tilsagn for beløb svarende til

tilbagebetalte tilskud, annullerede tilsagn eller ikke fuldt ud udnyttede

tilsagn, inden for den for sektorprogrammet fastsatte tidsramme.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingerne svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 31,5 mill. kr. at give tilsagn om støtte til

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. En ikke udnyttet del af beløbsrammen

kan videreføres til senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for en ramme på 15,0 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

demonstrationsprojekter. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan videreføres

til senere finansår.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for en ramme på 40,0 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med henblik på genopretning af

vådområder. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan videreføres til senere

finansår.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje de i stk. 1, 2 og 3 nævnte rammer med beløb, der svarer til

genanvendelse af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingerne svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 236,0 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

investeringer til gennemførelse af godkendte forbedringsplaner for

jordbrugsbedrifter.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for en ramme på 0,3 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

administrationsudgifter ved igangsætning af samarbejde mellem jordbrugere med

henblik på en mere rationel udnyttelse af produktionsmidlerne, en fælles

drift m.v.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 43,4 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til projekter

til forbedring af produktions-, forarbejdnings- og afsætningsstrukturen inden

for jordbruget. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan videreføres til

senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 nævnte ramme med et beløb, der svarer til merindtægter

som følge af indeksering og kursudsving vedrørende refusionen fra EUs

Landbrugsfond inkl. det tilhørende nationale tilskud, samt til at forhøje

rammen med et beløb, der svarer til tilbagebetalte tilskud og genanvendelse

af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingen svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 58,2 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til fremme af

udviklingen i særlige landdistrikter vedrørende omstilling af produktionen,

herunder virksomhedsudvikling og udvikling af nye produkter eller

produktionsmetoder, samt landboturisme. En ikke udnyttet del af beløbsrammen

kan videreføres til senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for en ramme på 7,6 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

udviklingen i særlige landdistrikter vedrørende erhvervelse af kompetence,

fornyelser i landdistrikter og tværnationalt samarbejde svarende til ikke

forbrugte tilsagnsbeløb fra tidligere finansår. En ikke udnyttet del af

beløbsrammen kan videreføres til senere finansår.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje de i stk. 1 og 2 nævnte rammer med beløb, der svarer til merindtægter

som følge af indeksering og kursudsving vedrørende refusionen fra EUs

Landbrugsfond inkl. det tilhørende nationale tilskud, samt at forhøje

rammerne med beløb, der svarer til tilbagebetalte tilskud og genanvendelse af

annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingerne svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 154,0 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter. En ikke udnyttet del af

beløbsrammen kan videreføres til senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 nævnte ramme med et beløb, der svarer til merindtægter

af tilbagebetalte tilskud i medfør af reglerne i §§ 16 og 20 i LB 617 1995,

samt i medfør af reglerne i § 7 i L 364 1987 og §§ 7 og 11 i L 365 1987, samt

at forhøje rammen med et beløb, der svarer til genanvendelse af annullerede

eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges endvidere

til på forslag til lov om tillægsbevilling at forhøje udbetalingsbevillingen

mod en tilsvarende nedsættelse af bevillingerne de følgende finansår.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingen svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 368,0 mill. kr. at give tilsagn om støtte til fremme af

økologiske arealtilskud og demonstrationsprojekter. En ikke udnyttet del af

beløbsrammen kan videreføres til senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 inden for en ramme på 66,2 mill. kr. at give tilsagn om støtte til

økologiske udviklingsprojekter. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan

videreføres til senere finansår.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

omflytte eventuelle uudnyttede dele af rammerne inden for de i stk. 1 og 2

nævnte rammer.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 og 2 nævnte rammer med et beløb, der svarer til

genanvendelse af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje de i stk. 1 og 2 nævnte rammer samt udbetalingsbevillingerne svarende

til merindtægter fra tilbagebetalte tilskud.

Nr. 27. ad 24.23.41.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 36,5 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til fremme af

læplantning. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan videreføres til senere

finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 nævnte ramme med et beløb, der svarer til genanvendelse

af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingen svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999 at

yde tilsagn om ophørsstøtte til jordbrugere, svarende til ikke forbrugte

tilsagnsbeløb fra tidligere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingen svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 1,0 mill. kr. at yde lån til yngre jordbrugere, der har

modtaget lån med statsgaranti og ydelsestilskud efter L 150 1985, L 416 1990

og L 397 1995, og over for hvem der er krævet tilbagebetaling til staten af

de modtagne ydelsestilskud som følge af manglende opfyldelse af

udbetalingsbetingelserne.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

fastsætte regler for ydelse af lånet og lånets afvikling herunder løbetid og

rentefod.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at regulere

tilskudsrammerne til promilleafgiftsfondene med mer-/mindreindtægter i

foregående finansår fra § 38. Skatter og afgifter i forhold til den i det

pågældende år optagne indtægtsbevilling.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til i 1999 inden

for en ramme på 4,3 mill. kr. at afgive tilsagn om tilskud til yngre fiskeres

førstegangsetablering. En ikke udnyttet del af tilsagnsrammen kan videreføres

til senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til i

1999 at afgive garanti for lån i Kongeriget Danmarks Fiskeribank til yngre

fiskeres førstegangsetablering inden for en ramme på 14,8 mill. kr. svarende

til den samlede restgæld ultimo året, som staten garanterer for.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 nævnte ramme med et beløb, der svarer til genanvendelse

af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingen svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud,jf. stk.1.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en ramme på 275,1 mill. kr. at give tilsagn om tilskud til

foranstaltninger til omstrukturering og fornyelse af fiskerisektoren, til

tilpasning af fiskerikapacitet og fiskeriindsats samt vedrørende rådgivning,

undersøgelser og afsætningsfremme inden for strukturfondenes mål

5a-fiskeriprogram. En ikke udnyttet del af beløbsrammen kan videreføres til

senere finansår.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for

1999 at give tilsagn om tilskud til den fiskerirelaterede del af det nye

initiativ vedrørende omstrukturering af fiskerisektoren (PESCA) svarende til

ikke udnyttede tilsagnsrammer fra tidligere finansår.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til i

finansåret 1999 at give tilsagn om tilskud til supplerende ophørsstøtte til

erhvervsfiskere svarende til ikke udnyttede tilsagnsrammer fra tidligere

finansår.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til inden

for den i stk. 1 nævnte tilsagnsramme at yde tilsagn om tilskud til fælles

foretagender og blandede selskaber, som medfinansieres af EU-midler i

forbindelse med EUs fiskeriaftaler med 3. lande.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje den i stk. 1 nævnte ramme, samt de i stk. 2 og 3 nævnte ikke

udnyttede rammer fra tidligere finansår med et beløb, der svarer til

merindtægter som følge af indeksering og kursudsving vedrørende

medfinansieringen fra EU inkl. det tilhørende nationale tilskud, samt at

forhøje rammerne med beløb, der svarer til tilbagebetalte tilskud og

genanvendelse af annullerede eller ikke fuldt ud udnyttede tilsagn.

Stk. 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje udbetalingsbevillingerne svarende til merindtægter fra tilbagebetalte

tilskud.

Stk. 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at

forhøje de i stk. 2 nævnte ikke udnyttede rammer fra tidligere finansår med

et beløb, der svarer til merindtægter som følge af, at der er yderligere

EU-midler til rådighed og den nationale medfinansiering kan tilvejebringes

ved tilsagn herom fra andre offentlige myndigheder.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til for 1999

inden for en nettoramme på 20.000 kr. at indestå over for voldgiftsnævnene

for de af parterne pålagte sagsomkostninger ved voldgiftssager om erstatning

701 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

  1. 1998-12-23 · til 1999-12-31