Ikke selve loven: Dom

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/judgment/retsinfo/1990/60602@1990-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark nedlagt følgende påstande mod Danske Vognmænd for vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen:

Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen tilpligtes for brud på gældende overenskomsts bestemmelser om løn til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod indeholdende manglende betaling for de seneste 5 år.

Danske Vognmænd tilpligtes for delagtighed i overenskomstbruddet til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

De indklagede har, for så vidt angår vognmand Peter Corneliussen ApS, nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået, i sagen mod vognmand Peter Corneliussen nedlagt påstand om frifindelse, og endelig nedlagt påstand om frifindelse, for så vidt angår påstanden om organisationsansvar for Danske Vognmænd.

Sagens omstændigheder er følgende:

I begyndelsen af 1980 udliciterede Tårnby kommunes Renholdningsselskab opsamling og kørsel med dagrenovation til private vognmænd. Sammen med en anden vognmand oprettede Peter Corneliussen et anpartsselskab. Indskudskapitalen var 80.009,65 kr., der blev delt i to anparter. Selskabets formål var tømning og bortkørsel af affaldsposer i Tårnby kommune ifølge kommunens retningslinier. Anpartsselskabet indgik aftale med Tårnby kommunes Renholdningsselskab. For dette arbejde gjaldt Regulativ for opsamling og bortkørsel af dag- og natrenovation m.v. i Tårnby kommune af 30. oktober 1978. Ifølge dette regulativ kunne affald fra haver m.v. i et vist omfang anbringes i sække for dagrenovation og bortkøres uden særlig betaling, medens større haveaffald og affald fra fabrikker m.v. kun kunne bortkøres efter særlig aftale. De nærmere vilkår og datoen for aftalen med renholdningsselskabet er ikke oplyst. Under sagen er der fremlagt en faktura fra anpartsselskabet vedrørende januar 1980. Anpartsselskabet er tilmeldt SE-registret med første indbetalingsdato den 1. februar 1980.

Nogle måneder efter døde medstifteren af anpartsselskabet. Peter Corneliussen overtog samtlige anparter og overtog hvervet som direktør i anpartsselskabet.

Opsamling og kørsel med dagrenovation i Tårnby kommune er omfattet af overenskomst mellem Danske Vognmænd og Specialarbejderforbundet i Danmark. Af overenskomstens § 5, stk. 1, og § 7, stk. 2 og 3, fremgår, at aflønningen for afhentning og kørsel med dagrenovation er sat i forhold til et fast antal udbæringer af sække pr. mand pr. uge. Ud over denne bestemmelse indeholder overenskomsten særlige bestemmelser om afhentning af haveaffald og storskrald i § 8, stk. 1 og stk. 2. Efter disse bestemmelser er aflønningen for afhentning og kørsel med haveaffald, der er opsamlet i papirposer, skarnkasser eller bundtet på nærmere angivet måde, sat i forhold til antallet af bundter, poser eller kasser, medens aflønningen for afhentning af stort affald betales med timeløn med et nærmere angivet tillæg.

Af en skrivelse af 11. april 1990 fra Direktoratet for Vejtransport fremgår det, at vognmand Peter Corneliussen ApS med ansvarlig leder Peter Corneliussen i januar 1982 fik tilsagn om overtagelse af 3 vognmandstilladelser fra Peter Corneliussen personlig. Tilladelserne var kun gyldige til renovationskørsel i Tårnby kommune. I februar 1981 overdrog selskabet en af disse tilladelser til en anden vognmand i Kastrup og i maj 1984 en af tilladelserne til Peter Corneliussen personlig. Selskabets sidste tilladelse blev tilbagekaldt den 23. januar 1986, idet der på grund af manglende udnyttelse ikke var grundlag for fornyelse. Peter Corneliussen har personlig været indehaver af vognmandstilladelser siden 1974. Efter overtagelsen af tilladelsen fra selskabet i maj 1984 har han haft 3 tilladelser. I april 1988 blev der givet tilsagn om overdragelse af en vognmandstilladelse til M.M.P.S. Renovations ApS ved ansvarlig leder Peter Corneliussen. Dette anpartsselskab var ejet af Peter Corneliussen og 2 chauffører, og det var oplyst, at selskabet skulle udføre renovationskørsel i Tårnby kommune.

Under sagen er der fremlagt hovedtal for anpartsselskabets regnskaber for regnskabsåret 1980-1981 til og med 1987-1988. Årstal Omsætning Lønninger

1980-1981 2.160.368 kr. 1.651.973 kr.

1981-1982 1.652.772 kr. 1.211.139 kr.

1982-1983 1.787.908 kr. 1.349.220 kr.

1983-1984 1.492.055 kr. 1.200.556 kr.

1984-1985 1.151.484 kr. 875.799 kr.

1985-1986 1.215.916 kr. 878.345 kr.

1986-1987 1.306.021 kr. 966.836 kr.

1987-1988 624.401 kr. 509.178 kr.

Af en resultatopgørelse fra perioden 1. juni 1986 til 30. juni 1987 fremgår det, at der i regnskabsåret har været beskæftiget i gennemsnit 6 personer. Den skattepligtige indkomst var negativ. Egenkapitalen udgjorde 41.391 kr.

Pr. 1. december 1987 ophørte selskabet med at køre renovationskørsel i Tårnby kommune.

I 1987 opstod der spørgsmål om efterbetaling, idet det fra Specialarbejderforbundet i Danmark blev gjort gældende, at arbejdet var blevet udført af 3 til 4 mand på timeløn for en fast arbejdsuge på 40 timer uanset overenskomstens bestemmelser om betaling for arbejdet.

Der afholdtes mæglingsmøde den 27. august 1987 mellem Danske Vognmænd og Specialarbejderforbundet i Danmark. I referatet vedrørende mødet hedder det:

»Sagen drøftedes og enighed opnåedes om, at da de lokale parter ikke har afholdt lokalt mæglingsmøde i sagen, tilbagevises sagen til lokal forhandling. Såfremt enighed ikke opnås, videreføres sagen på et fællesmøde forud for indbringelse for Arbejdsretten, idet der med nærværende har været afholdt mæglingsmøde i sagen, samtidig pålægges vognmanden at efterleve overenskomstens bestemmelser.«

Den 10. september 1987 afholdtes der lokalt mæglingsmøde. Der kunne ikke opnås enighed. Peter Corneliussen fastholdt, at afhentning af haveaffald/storskrald kunne aflønnes med timeløn, medens man fra arbejdstagerside fastholdt, at dette skulle aflønnes pr. bundt i medfør af overenskomstens § 8, stk. 1.

Der afholdtes nyt mæglingsmøde den 25. november 1987. Af referatet vedrørende dette møde fremgår følgende:

»Sagen drøftedes. Enighed kunne ikke opnås.

SiD kunne konstatere, at DV ikke ønskede at løse sagen ud fra det af forbundet fremlagte dokumentation om overenskomstbrud, og hvor kravet om efterbetaling er opgjort til kr. 154.148,25, hvortil skal lægges ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse, alt i henhold til forbundets skrivelse af 23. oktober 1987. Grundet DVs holdning på mæglingsmødet oplyste SiD, at man agter at gøre organisationsansvar gældende over for DV og forbeholdt sig uopholdeligt at videreføre sagen for Arbejdsretten.

DV er enig med SiD i, at der foreligger et overenskomstbrud fra firmaets side, men DV kan ikke umiddelbart på grundlag af den fremlagte dokumentation anerkende det rejste efterbetalingskrav på kr. 154.148,25 + ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse.

SiD bestred DVs påstand.«

Endelig afholdtes der fællesmøde den 15. marts 1988. Af referatet vedrørende dette fællesmøde fremgår bl.a. følgende:

»Fra arbejderside fastholdt med, hvad DV har erkendt på et mæglingsmøde den 25. november 1987, at virksomheden har begået brud på overenskomstens bestemmelser.

Fra DVs side bestred man ovennævnte.

DV erkendte, at firmaet havde aflønnet dagrenovationen overenskomststridig, idet man her havde betalt timeløn.

På et mæglingsmøde i DV den 19. januar 1988, hvor SID dog nægtede at underskrive et referat fra mødet, var parterne dog enige om, at der vedrørende dagrenovation ikke forelå nogen underbetaling, når den udbetalte løn blev omregnet til det som retteligt skulle have været betalt i henhold til overenskomsten.

Den principielle uoverensstemmelse mellem parterne består i en forskellig opfattelse af hvorledes der skal aflønnes ved bortkørsel/afhentning af storskrald.

Efter DVs opfattelse skal dette aflønnes i henhold til § 8, stk. 2 i renovationnsoverenskomsten.

Det er endvidere DVs opfattelse, at sagen ikke hører hjemme i Arbejdsretten, men drejer sig om en fortolkning af § 8 i renovationsoverenskomsten, hvoraf sagen skulle afgøres ved en faglig voldgift.

DV henviste på fællesmødet endvidere til det kommunale regulativ og til skrivelse af 18. januar 1988 fra renholdningsselskabet i Tårnby kommune, hvoraf det klart fremgår, at der ved afhentninger ikke kan skelnes mellem haveaffald og storskrald.

Dette skal derfor aflønnes i henhold til § 8, stk. 2.

Fra arbejderside afviste man og bestred det af DV anførte og da DV ikke vil pålægge vognmanden, at aflønning skal ske efter den indgåede renovationsoverenskomst forbeholder arbejdersiden sig at indbringe sagen for Arbejdsretten med krav om efterbetaling i henhold til overenskomstens bestemmelser, herunder at kræve bod af vognmanden for brud på overenskomsten, ligesom arbejdersiden idet hele forbeholder sig sin stilling, herunder at gøre organisationsansvar gældende.«

Den 5. december 1988 blev sagen indbragt for Arbejdsretten, og i et retsmøde den 12. januar 1989 var parterne enige om, at sagen blev udsat på afholdelse af en faglig voldgift, som skulle tage stilling til, om arbejdet med bortkørsel af haveaffald og stort affald skulle aflønnes efter § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, i overenskomsten mellem Danske Vognmænd og Specialarbejderforbundet i Danmark. Parterne var endvidere enige om, at den faglige voldgift skulle tage stilling til størrelsen af en eventuel underbetaling.

Den 12. maj 1989 tilkendegav voldgiftsretten efter procedure og votering, »at der ikke kunne gives indklagede medhold i, at afhentning af haveaffald og storskrald i sin helhed skal aflønnes efter overenskomstens § 8, stk. 2.« Da der var enighed mellem parterne om, at en del af afhentningen - nemlig andet end haveaffald - skal aflønnes efter § 8, stk. 2, henstillede voldgiftsretten til parterne, at man på ny forhandlede spørgsmålet om fordeling af arbejdet på henholdsvis § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2, -arbejde.

Den 12. juni 1989 var der opnået enighed mellem parterne om et efterbetalingskrav på 317.576,82 kr. Forliget er formuleret således: »Af forligsmæssige hensyn opnåedes der enighed om, at vognmandsfirmaet Peter Corneliussen ApS v/Peter Corneliussen til SiD inden 14 dage betaler kr. 317.576,82. Vedrørende øvrige forhold i sagen er parterne enige om at henvise disse til Arbejdsretten«.

Til støtte for påstandene har klagerne navnlig anført, at det er fastslået, at der foreligger et klart overenskomstbrud. Peter Corneliussen var eneindehaver af anpartsselskabet og direktør i dette, og det var også ham, der i en meget stor del af perioden var indehaver af vognmandstilladelserne. Anpartsselskabet var en ren formalitet, og det er drevet nærmest som en »pengemaskine«, idet en væsentlig del af indtægterne er taget ud - formentlig kamufleret som lønindtægt for Peter Corneliussen. I sådanne situationer er der arbejdsretlig praksis for at statuere solidarisk ansvar for de ansvarlige, og i Arbejdsrettens dom af 13. februar 1990 i sag nr. 89.372 vedrørende Hejse Kro er det statueret, at der intet er til hinder for, at det lægges til grund, at der er identitet mellem en eneaktionær og aktieselskabet. På denne baggrund må Peter Corneliussen hæfte solidarisk med anpartsselskabet, såvel for efterbetalingskravet som for den bod, der er forskyldt. Med hensyn til bodens størrelse har klagerne henvist til, at der for en periode, der alene dækker 2 1/2 år, er konstateret et efterbetalingskrav på godt 300.000 kr. For hele perioden tilbage til 1980 vil det derfor være rimeligt at fastsætte en bod, der omfatter efterbetaling, i størrelsesordenen 650.000 kr. Der er også organisationsansvar for Danske Vognmænd. Denne organisation har på intet tidspunkt under sagens behandling klart givet udtryk for, at der forelå et overenskomstbrud, og har ikke på behørig måde medvirket til en løsning af konflikten. Et bodsansvar må i hvert fald foreligge, hvis det må lægges til grund, at organisationen har trukket sagens behandling i langdrag.

De indklagede har navnlig henvist til, at der ikke foreligger nogen dokumentation for et efterbetalingkrav, som er større end det, der er anerkendt ved forliget. Forliget er udtryk for en ren forhandlingsløsning, og der er ikke fra klagernes side i forbindelse med forliget taget noget forbehold om yderligere efterbetalingskrav. Et sådant efterbetalingskrav måtte i øvrigt forudsætte næsten en daglig opgørelse af, i hvilket omfang der var tale om afhentning af haveaffald i modsætning til storskrald. Problemet i sagen er ganske enkelt, at kommunens regulativ er overordentlig vanskelig at indpasse i den foreliggende overenskomst. Dette har givet anledning til den fortolkningstvivl, der blev afgjort ved den faglige voldgift. Såfremt der bliver tale om bod, bør denne derfor være beskeden. Der er intet grundlag for nogen solidarisk hæftelse for Peter Corneliussen personlig. Der er intet odiøst i oprettelsen af anpartsselskabet, der er sket i henhold til de gældende bestemmelser herom. Anpartsselskabet blev oprettet med 2 anpartshavere, og Peter Corneliussen blev eneanpartshaver, efter at den anden anpartshaver afgik ved døden. Statuerer man et personligt ansvar for Peter Corneliussen, vil dette være i strid med dansk rets almindelige regler om anpartsselskaber som selvstændige retssubjekter. Der er heller ikke noget odiøst i, at Peter Corneliussen har været betragtet som ansat i anpartsselskabet, og som sådan har fået løn. Det er muligt, at formalia i forbindelse med vognmandstilladelserne ikke har været i orden, men dette forhold kan ikke have nogen betydning ved vurderingen af denne sag. I det hele taget kan det ikke være Arbejdsrettens opgave at tilsidesætte gældende selskabsretlige bestemmelser om anpartsselskabers hæftelse. Med hensyn til et eventuelt organisationsansvar for Danske Vognmænd har de indklagede henvist til, at organisationen fra først af har erkendt, at der forelå et overenskomststridigt forhold, og organisationen har loyalt medvirket til en fagretlig løsning af dette problem. Der er derfor intet grundlag for at pålægge Danske Vognmænd noget organisationsansvar.

Arbejdsretten skal udtale:

Det må lægges til grund, at vognmand Peter Corneliussen ApS har aflønnet sine medarbejdere for afhentning af haveaffald og storskrald i sin helhed efter overenskomstens § 8, stk. 2, uanset at der efter overenskomsten skulle ske en fordeling af arbejdet efter henholdsvis § 8, stk. 1, og § 8, stk. 2. Der er herefter opstået et betydeligt efterbetalingskrav. Dette må anses for et klart overenskomstbrud. Der er dog ikke grundlag for at fastslå, at efterbetalingskravet er større end det, der er anerkendt i forbindelse med den faglige voldgiftsbehandling, nemlig 317.576,82 kr.

Vognmand Peter Corneliussen var fra 1980 eneindehaver af anpartsselskabet. Han var direktør i selskabet, og i den væsentligste del af perioden er kørslen sket på grundlag af vognmandstilladelser til ham personlig. Anpartsselskabet har ikke oparbejdet nogen egenkapital af betydning, og det må lægges til grund, at der af anpartsselskabet er udbetalt Peter Corneliussen betydelige beløb i løn. Under disse omstændigheder finder Arbejdsretten det ubetænkeligt at fastslå, at Peter Corneliussen personlig hæfter for det efterbetalingskrav, der er opgjort, og den bod der er forskyldt.

Bodens størrelse findes efter omstændighederne passende at kunne fastsættes til 35.000 kr.

Med hensyn til spørgsmålet om eventuelt organisationsansvar for Danske Vognmænd, finder Arbejdsretten, at denne organisation, der straks anerkendte, at der forelå et overenskomststridigt forhold, og har medvirket til en fagretlig løsning af efterbetalingskravet, ikke har pådraget sig organisationsansvar.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Vognmand Peter Corneliussen bør solidarisk med vognmand Peter Corneliussen ApS betale 317.576,82 kr. til Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vognmand Peter Corneliussen ApS og vognmand Peter Corneliussen bør en for begge og begge for en betale en bod på 35.000 kr., der tilfalder Specialarbejderforbundet i Danmark.

Danske Vognmænd, Hovedorganisationen af 1985, frifindes.

Indklagede betaler 2.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Versioner

1. 1990-06-21