Ikke selve loven: Dom

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/judgment/retsinfo/1992/3321@1992-04-13/da

Indhold

1. Indledning

1. Ved klageskrift af 2. september 1991 har Landsorganisationen i Danmark for Specialarbejderforbundet i Danmark indklaget Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Arbejdsgiverforeninger for Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg, for Arbejdsretten og nedlagt følgende påstande:

Indklagede, Slagteriernes Fællesindkøbsforening, har handlet overenskomststridigt ved med virkning fra 1. januar 1991 at undlade at betale særligt tillæg for håndlæsning af containere.

Indklagede tilpligtes til Specialarbejderforbundet i Danmark at betale en efter rettens skøn fastsat bod.

Spørgsmålet om efterregulering fra 1. januar 1991 henskydes til afgørelse ad sædvanlig fagretlig vej, eventuelt ved faglig voldgift.

De indklagede, der har frafaldet en principal påstand om sagens henvisning til behandling ved faglig voldgift, har påstået frifindelse.

2. Den mellem parterne gældende overenskomst for Slagteriernes Fællesindkøbsforening indeholder i § 3 bestemmelser om aflønning. Det fremgår heraf, at overenskomsten er en normallønsoverenskomst, og at der til normallønnen kan ydes visse tillæg. Under overskriften »Særlige tillæg m.v.« hedder det således:

»Under hensyntagen til f.eks. kvalifikationer og arbejdets art, kan der, for de enkelte virksomheder under overenskomstforhandlingerne, træffes aftaler om tillæg og særlige ydelser.«

Der er mellem parterne enighed om, at det særlige tillæg for håndlæsning af containere, som sagen omhandler, havde eksisteret i de sidste 8-10 år forud for tillæggets bortfald pr. 1. januar 1991 efter opsigelse i slutningen af september måned 1990. Tillægget, som svarede til 2 1/2 times overarbejde, var efter det foreliggende begrundet med, at det ved håndlæsning er muligt at fylde mere i en container end ved anden form for læsning. Nærmere oplysninger om den aftale mellem ledelsen og repræsentanter for medarbejderne, som antages at ligge til grund for udbetalingen af det pågældende tillæg, foreligger ikke. Der er imidlertid enighed om, at der ikke er truffet aftale herom under overenskomstforhandlingerne.

3. Opsigelsen af ordningen med det særlige tillæg for håndlæsning af containere gav anledning til, at der den 5. februar 1991 afholdtes et mæglingsmøde, hvorunder man fra forbundets side foreslog, at »der blev optaget forhandlinger om at sætte noget andet i stedet.« Enighed herom kunne dog ikke opnås.

Sagen blev herefter drøftet ved et organisationsmøde den 3. maj 1991. I referatet fra mødet hedder det bl.a.:

»SID gjorde gældende, at aftalen vedr. aflæsningsakkord er en del af det bestående overenskomstforhold og derfor tidligst kan opsiges til overenskomstsituationen 1993. Iøvrigt er SID af den opfattelse, at anden aftale skal træde i stedet. SID gør endvidere gældende, at der skal udbetales efter hidtidig praksis, da SID ikke betragter aftalen som opsagt.

SA gjorde gældende, at der er tale om en lokalaftale, der kan opsiges med sædvanligt varsel. Det gøres endvidere gældende, at aftalen er opsagt korrekt fra SFK's side, hvorfor der ikke skal udbetales yderligere.

SID forbeholdt sig at videreføre sagen.«

Tilsvarende synspunkter blev anført under fællesmødet den 14. juni 1991, hvorunder arbejdstagersiden yderligere henviste til overenskomstens bestemmelse om særlige tillæg m.v. i § 3.

4. Til støtte for de nedlagte påstande har klagerne anført, at bestemmelsen om særlige tillæg m.v. i overenskomstens § 3 må forstås således, at også lokalaftaler som den her omhandlede er omfattet af bestemmelsen. Aftalen er dermed blevet en del af overenskomsten og kan som følge heraf ikke som andre lokalaftaler opsiges med 3 måneders varsel til ophør i overenskomstperioden, men må dele skæbne med overenskomsten, således at opsigelse kun kan ske til ophør ved overenskomstperiodens udløb. Ordene »under overenskomstforhandlingerne« må sammenholdes med ordene »for de enkelte virksomheder« og således indebære, at man hjemler den enkelte virksomhed og kreds af medarbejdere adgang til at udfylde overenskomsten med lokale ordninger, som skal være gældende i overenskomstperioden.

5. De indklagede har anført, at den opsagte ordning efter det foreliggende hvilede på en mundtlig aftale mellem foreningens daværende leder og medarbejderne og således må betragtes som en ganske almindelig lokalaftale, der fraveg overenskomsten og derfor kunne opsiges med det varsel på 3 måneder, hvormed opsigelsen skete. Aftalen var således ikke omfattet af bestemmelsen i overenskomstens § 3 om de særlige tillæg m.v., hvorom der under overenskomstforhandlingerne kan træffes aftale for de enkelte virksomheder. I givet fald har sagen frembudt en sådan tvivl, at der ikke bør idømmes bod, men alene ske efterregulering af medarbejdernes løn.

6. Arbejdsretten skal udtale:

Bestemmelsen om særlige tillæg m.v. i overenskomstens

§ 3 må efter sin ordlyd antages kun at omfatte de særaftaler, der under overenskomstforhandlingerne indgås som gældende alene for enkelte af de overenskomstdækkede virksomheder, men som for disses vedkommende er bestemt til at være gældende i hele overenskomstperioden. Da aftalen om betaling af et særligt tillæg for håndlæsning af containere herefter ikke var omfattet af bestemmelsen, men må betragtes som en sædvanlig, mod overenskomsten stridende lokalaftale, der behørigt er opsagt med 3 måneders varsel, tager Arbejdsretten de indklagedes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Indklagede, Slagteriernes Fællesindkøbsforening, Viborg, frifindes.

I sagsomkostninger til Arbejdsretten skal klagerne betale 2.000 kr.

Versioner

1. 1992-04-13