Ikke selve loven: Dom

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/judgment/retsinfo/1995/3902@1995-10-30/da

Indhold

1. Indledning

Under denne sag har Københavns Kommune ved klageskrift af 4. november 1993 indklaget Landsorganisationen i Danmark for Forbundet af Offentligt Ansatte for et antal medlemmer beskæftiget ved Københavns Kommune og nedlagt følgende påstand:

Det pålægges de i arbejdsnedlæggelsen deltagende specialarbejdere at betale en efter Arbejdsrettens skøn fastsat bod til Københavns Kommune.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mild bod.

Sagens omstændigheder er følgende:

Fredag den 29. oktober 1993 blev en tjenestemandsansat parkomatkontrollør suspenderet og en overenskomstansat parkomatkontrollør bortvist, begge som mistænkt for tyveri fra parkometre. Dette udløste en arbejdsnedlæggelse, der omfattede tre overenskomstansatte og seks tjenestemandsansatte parkomatkontrollører. Arbejdsnedlæggelsen varede fra mandag den 1. november til tirsdag den 16. november 1993. Arbejdsnedlæggelsen blandt de tjenestemandsansatte parkomatkontrollører er indbragt for Den Kommunale Tjenestemandsret, hvor sagen er sat i bero på udfaldet af denne sag.

Sagen blev den 2. november 1993 behandlet på et fælles møde. Referatet herfra er sålydende:

»Sagen forhandledes.

På mødet erkendte man fra arbejdersiden, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og gav tilsagn om at pålægge de involverede arbejdere straks at bringe arbejdsstandsningen til ophør.

Arbejdstagersiden påberåbte sig, at der forelå formildende omstændigheder, jf. arbejdsretslovens § 12, stk. 2, da de kontrolforanstaltninger Stadsingeniørens Direktorat havde anvendt var af en æreskrænkende karakter, og da Stadsingeniørens Direktorat ikke ville afvise fremtidigt at anvende kontrolforanstaltninger af den nævnte karakter, ligesom tillidsmanden ikke var blevet inddraget i overvejelserne.

Arbejdstagersiden opfordrede til, at der optoges drøftelser om indførelsen af kontrolforanstaltninger.

Arbejdstagersiden tog forbehold for lovligheden af de anvendte kontrolforanstaltninger.

Stadsingeniørens Direktorat fastholdt, at de anvendte kontrolforanstaltninger var rimelige.

Fra Løndirektoratets side tilkendegav man, at arbejdsnedlæggelsen vil blive indbragt for arbejdsretten med krav om bod, såfremt arbejdet ikke genoptages umiddelbart efter fællesmødets afholdelse.«

Sagen blev første gang behandlet af Arbejdsretten den 11. november 1993. Indklagede erkendte da påny, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, og organisationen ville påny pålægge de strejkende straks at genoptage arbejdet. Retsformanden opfordrede derefter indtrængende de strejkende arbejdere til at følge organisationens pålæg om straks at genoptage arbejdet.

Politimesteren for København rejste ved anklageskrift af 16. marts 1994 tiltale mod Dennis Bjerring Qvistgaard og Jan Richard Hedegaard Jensen for tyveri efter straffelovens § 276 ved den 27. oktober 1993 mellem kl. 12.30 og kl. 15.00 og den 28. oktober 1993 kl. ca. 12.20 i forening og i deres egenskab af parkomatkontrollører fra parkomaterne nr. 84353 på Gasværksvej og nr. 1282 på Frederiksgade at have stjålet henholdsvis kr. 50,00 og kr. 68,00 i alt kr. 118,00.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om bødestraf.

Sagen blev domsforhandlet i Københavns Byret den 11. august 1994, hvor de tiltalte nægtede sig skyldige. Der blev afgivet forklaring af de tiltalte og tre vidner.

Tiltalte Jensen forklarede, at han var ansat som parkomat kontrollør, og at han i den anledning foretog tømning af parkomater eller udførte service på fejlmeldte parkomater efter en fast turnus. Tiltalte var på gerningstidspunkterne på serviceholdet og kørte sammen med medtiltalte. Den 27. oktober 1993 havde de fået en fejlmelding via telefaxen i servicevognen og var kørt til Vester Søgade, hvor de var i færd med at reparere en parkomat, da en kvinde henvendte sig. Tiltalte stod ved parkomaten, mens medtiltalte stod 5- 10 meter fra ham. Kvinden fortalte, at automaten på Gasværksvej var gået i stykker. Der findes 3 parkomater på Gasværksvej, men tiltalte fandt ikke anledning til at spørge om, hvilken automat, der var fejl ved. Tiltalte mener, at han og medtiltalte kørte til Gasværksvej, hvor de så på den første automat, de mødte. Der var tilsyneladende ingen fejl ved denne, men da tiltalte åbnede den, lå der 17 kr. i automaten. Dette burde ikke være muligt. Tiltalte samlede de 17 kr. op, lukkede parkomaten og medtog testbilletten. De så ikke på de 2 øvrige automater på Gasværksvej, idet tiltalte gik ud fra, at det var den fejlmeldte parkomat, som han netop havde efterset. Den følgende dag var tiltalte chauffør på servicevognen, mens medtiltalte var reparatør. De fik en fejlmelding via bilens telefax vedrørende parkomaten 1282 på Frederiksgade og kørte til stedet. Medtiltalte gik hen til parkomaten. Tiltalte så, at han åbnede den. Herefter gik tiltalte derhen. Tiltalte så en vaskemønt falde på jorden, som han derefter samlede op og lagde oven på parkomaten. Medtiltalte havde afmonteret selektoren og rystet nogen mønter ud af den, som han lagde oven på parkomaten. Herefter gik tiltalte tilbage til bilen og har ikke bemærket yderligere vedrørende reparationen. Tiltalte har aldrig fået påtale vedrørende sit arbejde med hensyn til tømning af automater for penge, men har fået en påmindelse om, at han skulle huske testbilletter. Der har efter tiltaltes opfattelse været nogen uro på arbejdspladsen, idet formanden Anker Petersen efter tiltaltes opfattelse kunne være temmelig grov. Han har været efter flere ansatte, herunder tiltalte. Han har i den forbindelse sagt, at han nok skulle få skovlen under tiltalte.

Tiltalte Qvistgaard forklarede, at han sammen med medtiltalte den 27. oktober 1993 var på Vester Søgade først på eftermiddagen, hvor medtiltalte reparerede en parkomat, mens tiltalte ryddede op i bilen. Han så på et tidspunkt medtiltalte tale med en person. Bagefter fortalte medtiltalte i bilen, at den pågældende havde fortalt, at der var noget galt med en parkomat på Gasværksvej. De standsede ved den første parkomat på Gasværksvej. Medtiltalte steg ud og gik hen til automaten. Tiltalte husker ikke, om han selv steg ud. Han husker derimod, at medtiltalte fortalte, at der tilsyneladende ikke var noget galt med maskinen, men at der havde ligget mønter i den. Tiltalte talte mønterne op til 17 kr. og skrev reparationssedlen. Tiltalte har ikke kontrolleret hvor mange mønter, der lå i parkomaten, men han stolede på medtiltalte. Den følgende dag kørte de efter en fejlmelding til parkomaten på Frederiksgade. Tiltalte så på parkomaten, der tilsyneladende virkede normalt, når man så på den udefra. Tiltalte åbnede den og gennemgik den herefter uden at finde fejl, før han afmonterede selektoren. Han åbnede splitten og kunne herefter se ned i selektoren. Han kunne da både se og høre mønter i selektoren. Da han afmonterede kablet og tog selektoren ud, faldt der nogle mønter ud. De faldt dels ned på fortovet og dels ned i automaten. Han bankede herefter oven på parkomaten flere mønter ud af selektoren, ligesom han med fingeren løsnede de sidste mønter. Han havde forinden tilkaldt medtiltalte for at hjælpe med at samle mønter op fra gaden. Tiltalte har ikke bemærket om selektoren sad unormalt, før han begyndte at afmontere den. Han talte mønterne op til 54 kr. samt en vaskemønt. Han skrev herefter en reparationsseddel, hvorefter de forlod stedet og fortsatte deres tur. Tiltalte har ikke modtaget advarsler på sin arbejdsplads, men har dog fået en påmindelse om at huske testbilletter, ligesom hans sygefravær er blevet påtalt af formanden. Tiltalte fandt i øvrigt ikke, at arbejdspladsen var rar at være på under Anker Pedersens ledelse.

Tiltalte forklarede supplerende, at møntindkastet på parkomat 1282 så normalt ud ved tiltaltes ankomst, ligesom re turknappen må antages at have virket normalt.

Søren Leif Grell Raavig forklarede, at han er ansat som specialarbejder på samme arbejdsplads, som de tiltalte. Den 27. oktober 1993 havde han været ude at køre sammen med John Løff, hvor de havde foretaget reparationer af parkomater. De kom tilbage til pladsen kl. 12.50, hvor Anker Pedersen var til stede. Vidnet har ikke været på Gasværksvej den 27. oktober 1993.

Anker Pedersen forklarede, at han på gerningstidspunktet var leder af parkeringsservicekontoret og dermed de tiltaltes umiddelbare foresatte. Der var konstateret uregelmæssigheder ved flere lejligheder i forbindelse med tømning af parkomater, idet indholdet af møntboksen ikke stemte med kontrolbillettens udvisende. Vidnet var blevet pålagt at finde årsagen og befandt sig i den anledning på Rådhuspladsen den 27. oktober 1993, kl. ca. 11.05. Han havde indtil da kontrolleret en parkomat og kørte derfra til Gasværksvej. Han ankom kl. ca. 11.15 og indskød 1 kr. i automaten. Det havde ingen virkning. Vidnet åbnede herefter automaten og så, at lågen til selektoren stod åben og at der lå 67 kr. i mønter i skabsbunden. Vidnet lukkede herefter skabet og satte sig hen og afventede om der skete noget. Det var ikke tilfældet. Han tog herefter en billet kl. 12.14 og kørte tilbage mod kontoret, hvortil han ankom kl. 12.35. På vej tilbage så han servicevognen med de tiltalte på vej ud i byen. Efter at han var kommet tilbage, ankom 2 andre medarbejdere til pladsen. Det var ikke Raavig og Løff, som enten var sygemeldte eller var på pladsen, da vidnet kom tilbage. Vidnet fortalte afdelingsleder Poul Lauritsen om sagen og fik dagen efter at vide, at der kun var afleveret 17 kr. af de tiltalte i forbindelse med eftersyn af parkomaten, som ikke har været telefonisk fejlmeldt til kontoret. Den følgende dag blev det herefter besluttet at lave en kontrol af automat 1282. Vidnet og Flemming Bjerrum Jensen samt Poul Lauritsen kørte til stedet. De trak den nederste del af selektoren ud af indgrebet, således at mønter fra selektoren herefter ville falde ned på en plads oven på mellemboksen, i stedet for at ramme hullerne i denne. De indkastede i alt 122 kr. via møntindkastet. De sidste mønter var synlige i møntindkastet og maskinen viste fejlkode 90, fordi møntindkastet var blokeret. Det er efter vidnets opfattelse ikke muligt ved slag på maskinen eller på anden måde, at få selektoren til at komme i indgreb således, at mønterne ville kunne falde ned i returboksen. Vidnet og Bjerrum Jensen satte sig i en bil 75 meter væk. Der kom 5-6 kunder, indtil de tiltalte ankom efter en fejlmelding af automaten. I forbindelse med en af kundernes forsøg på møntindkast, ophørte maskinen med at vise fejlkode 90. Vidnet kunne ikke se, hvad de tiltalte foretog sig. De var der i alt ca. 4 minutter. Herefter gik vidnet og Bjerrum Jensen til maskinen. Det lykkedes senere på eftermiddagen at få møntboksen tømt. I denne lå der 76 kr., hvilket stemte med kontrolbilletten. Der lå ikke mønter på fortovet omkring automaten, idet vidnet dog ikke har kigget efter under parkerede biler. De tiltalte afleverede kun 54 kr. ud af de i alt 122 kr.

Flemming Bjerrum Jensen forklarede, at han er chef for parkeringskontoret. I juni 1993 har han givet de tiltalte en skriftlig advarsel i forbindelse med, at de tiltalte ikke havde afleveret testbilletter vedrørende en automat, hvor der var en manko på 1.800 kr.

Vidnet har om kontrolforanstaltningerne den 28. oktober 1993 forklaret som forrige vidne, idet vidnet dog er uden større teknisk indsigt i parkomatens virkemåde. Anker Pedersen forestod derfor placeringen af selektoren. Vidnet har ikke set kunder slå på automaten, før de tiltalte ankom, og har ikke kunnet se, hvad de foretog sig under deres ophold, som varede ca. 2-3 min. Vidnet har ikke kontrolleret, om der var mønter på gaden ved automaten. Der har tidligere været tyveri af nøgler til parkomaternes overskabe. Vidnet erindre ikke, om låsene er blevet skiftet i den forbindelse.

Ved Københavns Byrets dom af 12. august 1994 blev de tiltalte frifundet.

Byrettens præmisser er sålydende:

»Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der den 27. oktober 1993 på gerningstidspunktet udover de tiltalte var to hold serviceteknikere i tjeneste, som kan have skaffet sig adgang til den pågældende parkomat. Herudover kan andre personer med nøgle til overskabet have skaffet sig adgang. Der er efter det oplyste stjålet sådanne nøgler fra Parkeringservicekontoret. Alene vidnet Anker Pedersen har set og optalt mønterne til en værdi af 67 kr. i automaten.

For så vidt angår tyveriet den 28. oktober 1993 lægges det til grund, at der i tiden mellem placeringen af 122 kr. i parkometerets selectordel og de tiltaltes ankomst til stedet har været 5-6 kunder var parkomaten, hvoraf ihvert fald en har slået på denne. Vidnerne Jensen og Pedersen har ikke kontrolleret, om der lå mønter på fortovet eller gadearealet, da de efterså automaten.

Uanset sammenhængen mellem de to tyverier og de tiltaltes erkendte tilstedeværelse finder retten det navnlig på grund af de fremhævede forhold overvejende betænkeligt at anse de tiltalte skyldige i den rejste tiltale. Som følge heraf frifindes de tiltalte.«

Byrettens dom af 12. august 1994 er ikke blevet anket og er således endelig. De tiltalte er herefter genindtrådt i tjenesten uden løntab.

Der er under domsforhandlingen i Arbejdsretten den 27. september 1995 afgivet forklaring af Flemming Bjerrum Jensen og Dennis Kristensen.

Flemming Bjerrum Jensen har forklaret, at han siden den 1. december 1991 har været chef for parkeringsservicekontoret. Inden da var han ansat i skattevæsenet. I parkomaterne registreres, hvad der er kommet i, og hvad der derfor skal afregnes med. Der føres en løbende kontrol med, om der er overensstemmelse mellem hvad der er registreret og hvad der er afleveret. I 1993 var det et svind på mellem 80.000 og 100.000 kroner. Der kommer knapt 90 millioner kroner i parkomaterne i løbet af et år. I juni 1993 fik de to, der i oktober 1993 blev mistænkt for tyveri, hver en skriftlig advarsel for at have smidt fire testbilletter ud. Forbundet gjorde indsigelse mod advarslerne, der blev fastholdt. Kontoret blev bebrejdet, at der alene var mundtlige instrukser. Der blev derfor midt i juli 1993 udsendt skriftlige instrukser. Der havde indtil juni 1993 ikke været uro på arbejdspladsen. Advarslerne gav imidlertid anledning til nogen uro. Efter den 5. november 1993 lavede en psykolog en trivselsundersøgelse. Tre af de fire forslag, psykologen stillede, er blevet fulgt. Der var under arbejdsnedlæggelsen og i første halvdel af 1994 intet svind. Der blev den 28. oktober 1993 iværksat en målrettet kontrol. Personalechefen blev på grund af svindet inddraget, før kontrollen blev iværksat. Det er første gang, den form for kontrol blev iværksat, og det var ikke overvejet at inddrage personaleorganisationerne i overvejelserne af spørgsmålet om, hvilke kontrolforanstaltninger der skulle iværksættes.

Dennis Kristensen har forklaret, at han siden 1986 har været fagforeningsformand i Foreningen af Offentligt Ansatte, Specialarbejdernes Organisation. Medlemmerne henvendte sig til ham den 29. oktober 1993, da der dagen i forvejen var etableret en »fælde« for to ansatte. De ansatte var den 1. november 1993 ikke sikre på, at der var hjemmel for at etablere »fælder«. Arbejdet blev nedlagt i harme over fjernelsen af de to kollegaer, og da man frygtede at ville blive udsat for tilsvarende kontrolforanstaltninger. Det blev i løbet af den første uge af arbejdsnedlæggelsen klart, at parkomaten på Gasværksvej den 28. oktober 1993 kun viste kode 90 fra kl. 11.50 til kl. 11.58, og at de to medarbejdere, der blev mistænkt for tyveri, først kom til stedet kl. 12.10. Han havde den 5. november 1993 et møde med borgmesteren, der lovede genansættelse uden løntab, hvis de mistænkte blev frifundet for tyveri. Borgmesteren gav endvidere tilsagn om en teknisk undersøgelse af parkomaterne, en trivselsundersøgelse og en sikkerhedsundersøgelse. Lokale forhandlinger med parkeringsservicekontoret begyndte den 8. november 1993 kl. 6.00, men var ikke afsluttet kl. 7.30, da medarbejderne fik pålæg om at genoptage arbejdet. Ved et nyt møde i direktoratet den 15. november 1993 blev der opnået enighed, og arbejdet blev genoptaget den 16. november 1993 kl. 9.00.

Klageren har gjort gældende, at der er tale om en langvarig arbejdsnedlæggelse, der fortsatte efter mæglingsmødet den 2. november 1993 og mødet i Arbejdsretten den 11. november 1993. De kontrolforanstaltninger, der blev iværksat den 28. oktober 1993, havde som baggrund det betydelige svind, advarslerne i juni 1993, og at der den 27. oktober 1993 blev manipuleret med parkomaten. Det er helt sædvanligt at iværksætte kontrolforanstaltninger overfor personer, der i kraft af deres ansættelsesforhold kommer i besiddelse af penge. Den omstændighed, at kommunen undlod at love i fremtiden at iværksætte tilsvarende kontrolforanstaltninger giver ikke en trivselsmæssig begrundelse for arbejdsnedlæggelsen, der kan medføre bortfald eller nedsættelse af den normale bod.

Indklagede har gjort gældende, at der foreligger tre formildende omstændigheder i sagen. To kollegaer var blevet fjernet fra arbejdspladsen. Arbejdsgiveren havde uden at forhandle med organisationerne iværksat en helt ny målrettet kontrol eller »fælde« overfor de to kollegaer. Arbejdsgiveren havde ved at undlade at love ikke igen at iværksætte den nye målrettede kontrol selv forlænget arbejdsnedlæggelsen.

ARBEJDSRETTEN SKAL UDTALE

De, der nedlagde arbejdet, kunne ikke vide, om de fjernede kollegaer var skyldige i tyveri eller ej. Den omstændighed, at en arbejdsgiver i en situation, hvor der er en manko på mellem 80.000 kroner og 100.000 kroner om året, iværksætter nye kontrolforanstaltninger overfor de ansatte, der kommer i besiddelse af penge, kan ikke anses som ærekrænkende. Noget sådant må arbejdsgiveren have ret til uden forudgående forhandling med personaleorganisationerne. Der foreligger herefter ikke formildende omstændigheder ved den pågældende arbejdsnedlæggelse. De på bilag 2 anførte specialarbejdere idømmes herefter sædvanlig bod som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

De på bilag 2 anførte specialarbejdere skal hver især betale en bod på 27 kroner for hver time, de har deltaget i arbejdsnedlæggelsen fra den 1. til og med den 11. november 1993, og derefter 47 kroner pr. time, indtil den 16. november 1993.

Indklagede, Landsorganisationen i Danmark for Forbundet af Offentligt Ansatte for et antal medlemmer beskæftiget ved Københavns Kommune, skal betale 2.000 kroner i sagsomkostninger til Arbejdsretten.

Versioner

1. 1995-10-30