Skrivelse fra Justitsministeriet til Civildommeren i N. N. Købstad.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1928/30@1928-02-06/da
Indhold
I et hertil indsendt Andragende har Sagfører P. P. udbedt sig en Udtalelse fra Justitsministeriet om, hvorvidt Bestemmelsen i Tinglysningslovens § 16, 4. Stk., hvorefter Prøvelsen af et til Tinglysning indleveret Dokument og dets endelige eller foreløbige Indførelse eller Afvisning skal ske snarest muligt og senest 10 Dage efter dets Anmeldelse til Dagbogen, er at forstaa saaledes, at de tinglyste Dokumenter skal være færdige til Udlevering 10de Dagen efter Anmeldelsen eller i benægtende Fald, hvor lang Tid et Dommerkontor har til Ekspedition af et Tinglysningsdokument.
I en over Sagen afgiven Erklæring af 14. December 1927 har Hr. Civildommeren udtalt, at den ovennævnte Bestemmelse i Tinglysningslovens § 16, 4. Stk., vel betyder, at de til Tinglysning indleverede Dokumenter skal være prøvede og indførte (eller afviste) inden den foreskrevne Frist af 10 Dage, hvorved man - ligesom ved Beregningen af den i Tinglysningslovens § 44, 2. Stk., foreskrevne Frist af 3 Dage for Indførelsen af Dokumenter i Personbogen - maa forstaa 10 Søgnedage. Derimod kan det efter Deres Formening ikke kræves, at de til Tinglysning indleverede Dokumenter skal være færdigekspederede til Udlevering senest 10 Dage efter Anmeldelsen, idet der hertil udkræves en Række yderligere Ekspeditioner, navnlig Konference, Underskrift og Henlæggelse af Genparterne i Akterne, hvortil der normalt vil hengaa et Par Dage.
Foranlediget heraf skal man meddele, at Justitsministeriet er enigt med Hr. Dommeren i, at de i Tinglysningslovens § 16, 4. Stk. og § 44, 2. Stk., foreskrevne Frister af 10 og 3 Dage naturligst maa forstaas som henholdsvis 10 og 3 Søgnedage, men at Justitsministeriet under Hensyn til Bestemmelserne i Tinglysningslovens § 16, 4. Stk. og i Anordning Nr. 298 af 26. November 1926 § 2, 3. Stk., hvorefter Kontoret, forsaavidt de indleverede Dokumenter ikke afhentes, skal tilbagesende dem straks efter deres Indførelse i Tingbogen, maa formene, at de til Tinglysning indleverede Dokumenter bør være færdigekspederede i saa god Tid, at deres Udlevering eller Tilbagesendelse kan ske ved Udløbet af de i Loven foreskrevne Frister af 10 og 3 Dage efter Anmeldelsen til Dagbogen.