Skrivelse fra Justitsministeriet til N. N.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1948/215@1948-08-18/da
Indhold
I Anledning af en Besværing over, at en Auktionsleder under en af ham afholdt Løsøreauktion havde meddelt en ved Auktionen assisterende Person Hammerslag paa en Dyne, uanset at Klageren forinden havde budt samme Beløb, og at den paagældende Auktionsleder havde meddelt en anden ved Auktionen assisterende Person Hammerslag paa en Dyne, som vedkommende umiddelbart efter videresolgte med betydelig Fortjeneste, udtalte Justitsministeriet i Skrivelse af 18. August 1948, at Afgørelse af Tvistigheder, der opstaar vedrørende Fremgangsmaaden under en frivillig Auktion, i Henhold til § 16, Stk. 1, i Lov Nr. 132 af 16. April 1935 om offentlig Auktion ved Auktionsleder er henlagt til Auktionslederen, der ifølge de under Auktionen fremlagte Konditioner havde Ret til at vælge mellem de bydende. Justitsministeriet anmodede dog den paagældende Auktionsleder om at paase, at de ududte Varer ikke sælges til de ved Auktionen assisterende Personer, saafremt disse maa antages at ville videresælge dem.