Ikke selve loven: Vejledning

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1949/232@1949-09-12/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I denne gengivelse er udstreget bestemmelser, som ikke længere har nogen betydning, uden at de dog formelt er ophævet.

I.

Overenskomstens ikrafttrædelse, dens område og almindelige principper.

Ved den mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater (i det følgende betegnet: U.S.A.) den 6. maj 1948 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat er der fastsat en række bestemmelser, der i visse tilfælde, nemlig hvor en skattepligtig trues af en, dobbeltbeskatning på grund af sammenstødende skattekrav både fra dansk og amerikansk side, medfører afvigelser fra skattelovgivningens almindelige regler med hensyn til opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Overenskomsten kommer for Danmarks vedkommende første gang til anvendelse på skatteansættelserne for skatteåret 1948-49, jfr. art. XXIII. I modsætning til de af Danmark tidligere indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kommer overenskomsten ikke alene til anvendelse på danske og amerikanske statsborgere, men på alle skattepligtige, der er hjemmehørende enten i Danmark eller U.S.A., samt på aktieselskaber eller andre sammenslutninger, der er hjemmehørende enten i Danmark eller U.S.A.

De skatter, der for Danmarks vedkommende omfattes af overenskomsten, er:

1) Indkomstskat til staten

2) den fælleskommunale indkomstskat samt

3) den kommunale indkomstskat.

Overenskomsten kommer derhos i henhold til art. I (2) til anvendelse på enhver anden dansk skat af væsentlig lignende karakter, der efter aftalens indgåelse bliver udskrevet. Af skatter af denne art forekommer for tiden kun de for skatteåret 1948 - 49 i henhold til lov nr. 318 af 24. maj 1948 udskrevne tillægsindkomstskatter.

Det bemærkes, at overenskomsten ikke kommer til anvendelse på formueskatterne til staten og den fælleskommunale udligningsfond, hvilket skyldes, at U.S.A. ikke har en til de danske formueskatter svarende beskatning.

Til overenskomsten er ikke - således som ellers ved aftaler af lignende art - knyttet en slutprotokol, der indeholder alle fornødne definitioner og eventuelle detailbestemmelser vedrørende aftalens gennemførelse, men sådanne definitioner m.v. er samlet i selve overenskomstens tekst; således er specielt definitionerne indsat i en særlig artikel, nemlig art. II.

Overenskomsten falder iøvrigt i to hovedafsnit, nemlig dels artiklerne III-XVI indeholdende aftalens hovedprincipper og dels artiklerne XVII, XVIII og XIX, der indeholder en række bestemmelser, hvorved de to lande med det formål at forhindre beskatningsunddragelse forpligter sig til at yde hinanden hjælp og støtte.

Den dansk-amerikanske aftale går ud fra det synspunkt, at dobbeltbeskatning foreligger, når en skattepligtig beskattes i begge lande af indkomst fra samme kilde, og overenskomsten søger at afbøde en sådan dobbeltbeskatning ved bestemmelser, der fastslår, hvilket af de to lande der i tilfælde af sådan sammenstødende beskatning skal bevare beskatningsretten, og hvilket der skal lade sit på dets interne lovgivning grundede krav vige. Derimod er det i modsætning til bl.a. de med Sverige og Norge indgåede aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning uden betydning for spørgsmålet, om beskatning af den pågældende indkomst sker i samme tidsrum i begge landene.

Den nævnte fordeling af beskatningsretten sker gennem en række specialbestemmelser, der for hver enkelt indkomstart fastsætter, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser beskatningsretten skal tilkomme henholdsvis det land, hvor den skattepligtige er bosat eller hjemmehørende (bopælsstaten) eller det land, hvorfra indkomsten flyder (kildestaten). Uden at dette har fået direkte udtryk i aftalen, kan det siges, at denne følger det almindelige princip, at beskatningsretten, hvor ikke udtrykkelige regler fastslår det modsatte, tilkommer bopælsstaten.

Udenfor aftalens fordeling af beskatningsretten falder indkomst, der opnås ved salg eller bytte af formuegenstande. En bestemmelse, der tilsigter at fordele beskatningsretten for så vidt angår indkomster af denne art, er ganske vist optaget i overenskomstens artikel XII, men denne bestemmelse er hverken fra dansk eller amerikansk side ratificeret og er således ikke trådt i kraft. Begge lande forbeholder sig derfor på dette punkt den beskatningsret, som deres respektive lovgivninger hver især hjemler, såfremt indkomster af denne art flyder fra det ene land til personer (selskaber) i det andet.

II.

Bemærkninger vedrørende overenskomstens regler angående fordelingen af beskatningsretten.

Indtægt ved industri- og handelsvirksomhed.

Artikel III (1) omhandler fortjeneste ved industri og handel. Hovedreglen er, at indkomst ved sådan virksomhed kun beskattes i det land, hvor det virksomheden udøvende foretagende hjemmehørende, d.v.s. hvis udøveren er en fysisk person, der, hvor han er bosat, og hvor det drejer sig om et selskab, der, hvor selskabet er stiftet og organiseret (indregistreret), jfr. definitionerne i artikel II (1) (d) til (g).

Fast driftssted.

En undtagelse fra denne hovedregel gælder, såfremt et i det ene land hjemmehørende foretagende udøver virksomhed af nævnte art fra et "fast driftssted", i det andet land, idet beskatningsretten med hensyn til indkomsten ved sådan filialvirksomhed i så fald tilkommer dette andet land. Med hensyn til hvad der skal forstås ved "fast driftssted" henvises til definitionen i artikel II (1) (c).

Disse regler ligger ganske på linie med de bestemmelser, der på dette område er fastsat i de af Danmark tidligere indgåede dobbeltbeskatningsaftaler. Særegen for den dansk-amerikanske aftale er imidlertid tilføjelsen om, at det land, hvori en filialvirksomhed af ovennævnte karakter udøves, skal være berettiget til at beskatte ikke blot fortjenesten ved denne virksomhed, men hele foretagendets samlede indkomst fra kilder i dette land, altså også sådan indkomst som f.eks. aktieudbytte, renter og patentafgifter, med hensyn til hvilken beskatningsretten ved aftalen iøvrigt principielt tilkommer bopælsstaten. Denne bestemmelse som skyldes et i den amerikanske skattelovgivning bestående princip, der i almindelighed ikke kan fraviges, går igen i en række af de regler i aftalen, der tillægger bopælsstaten beskatningsretten med hensyn til visse indkomstarter, i form af reservationer af kildestatens beskatningsret, nemlig hvis indtægtsnyderen har et fast driftssted i dette land. Dette gælder således med hensyn til artikel VI-VIII, og i tilfælde, hvor denne reservation fra amerikansk side bliver aktuel, og hvor indtægter af den i artikel VI-VIII omhandlede art, der flyder fra U.S.A., således bliver beskattet i U.S.A., vil disse indtægter følgelig være undtaget fra beskatning i Danmark.

Opgørelsen af filialens indtægt.

I artikel III (2) og (3) fastsættes retningslinierne for, hvorledes indtægten, af filialvirksomheden vil være at opgøre, og det princip fastslås, at filialens indtægt skal opgøres, som om den var oppebåret af et selvstændigt foretagende, uden hensyn til eventuelle mellem hovedforretningen og filialen trufne aftaler, der, eventuelt af skattemæssige hensyn, tilstræber en vilkårlig regnskabsmæssig omplacering af den henholdsvis gennem hovedforetagendet og filialen indvundne fortjeneste.

Opgørelsen af datterselskabs indtægt.

Lignende regler gives i artikel IV for så vidt angår opgørelsen af indkomsten for et datterselskab af et i den anden stat hjemmehørende moderselskab.

Indtægt ved skibs- og luftfartsvirksomhed.

Artikel V omhandler indkomst ved udøvelse af skibs- og luftfartsvirksomhed og bestemmer, at beskatningsretten med hensyn til sådan indkomst tilkommer det land, i hvilket de pågældende skibe eller luftfartøjer er indregistrerede. Dette princip er i overensstemmelse med den specialaftale, der ved noteveksling i 1922 blev truffet med De Forenede Stater vedrørende skibsfartsindkomst alene. Når det i artiklens stk. (2) bestemmes, at reglen i stk. (1) ikke skal berøre den ved noteudvekslingen trufne aftale, har det derfor kun den betydning, at opsigelse af hovedoverendkomsten ikke medfører bortfald af specialaftalen om skibsfartsindtægter.

Aktieudbytte.

Ved artikel VI (1) er som hovedprincip fastslået, at udbytte af aktier alene skal beskattes i aktionærens bopælsstat. Kildestaten har dog i henhold til artiklens stk.(2) ret til af aktieudbytte at opkræve og tilbageholde den skat, som ifølge dette lands indkomstskattelovgivning kan opkræves ved kilden, hvilken skat dog, når vedkommende aktionær ikke har et fast driftssted i kildestaten, ikke må overstige 15 pct., og som yderligere skal nedsættes til 5 pct., når det drejer sig om udbytte fra et datterselskab til et moderselskab, som direkte eller indirekte behersker mindst 95 pct. af samtlige stemmer i datterselskabet. Nedsættelse til 5 pct. kommer dog ikke til anvendelse, såfremt vedkommende datterselskabs bruttoindtægt for mere end 25 pct. består i rente- og udbyttebeløb fra andre end dets egne datterselskaber, og ej heller, hvis forbindelsen mellem de to selskaber i første række er arrangeret eller opretholdes med henblik på opnåelsen af en sådan skattenedsættelse.

Da U.S.A. for tiden af aktieudbytter opkræver en kildeskat, som overstiger 15 pct. af udbyttet, vil aktieudbytter, der fra amerikanske selskaber tilfalder her i landet hjemmehørende personer og selskaber, i henhold til artiklens stk. (2) blive underkastet en beskatning i U.S.A. med 15 pct., respektive 5 pct. Når derefter aktieudbyttet efter fradrag af den amerikanske kildeskat indgår under beskatning her i landet, ville der opstå en dobbeltbeskatning af denne indkomst. Denne dobbeltbeskatning bortelimineres imidlertid fuldstændigt ved bestemmelsen i artikel XV (b), hvorved Danmark forpligter sig til i disse tilfælde at give et nedslag i den aktionæren her i landet pålignede indkomstskat, svarende til 15 pct., respektive 5 pct. af aktieudbyttet efter fradrag af skatten til U.S.A.

Med hensyn til den nærmere praktisering af denne bestemmelse henvises til nærværende vejlednings afsnit IV og V.

Obligations- renter og lign.

Artikel VII bestemmer, at renter af obligationer og gæld af enhver art kun skal beskattes i rentemodtagerens bopælsstat. Reglen er ubetinget, bortset fra den foran under bemærkningerne til artikel III omtalte reservation med hensyn til rentemodtagere, der har fast driftssted i udbetalingslandet.

Licensafgifter.

Artikel VIII omhandler royalty og andre vederlag for udnyttelsen af patentret, forfatterret og lignende rettigheder, med hensyn til hvilke indtægter beskatningsretten henlægges til modtagerens bopælsstat, ligeledes med den sædvanlige reservation af kildestatens beskatningsret i de tilfælde, hvor modtageren har et fast driftssted i sidstnævnte land.

Indtægt af fast ejendom, gruber og lign.

Artikel IX henlægger beskatningsretten med hensyn til indtægt af fast ejendom (prioritetsrenter dog undtaget) samt royalty for udnyttelsen af gruber, stenbrud og andre naturkilder til det land, hvori ejendommen eller vedkommende naturkilde er beliggende. Artiklens stk. (2) forudsætter, at beskatningen, når indtægtsnyderen bor i det andet land, principalt sker som en kildebeskatning, (hvilket kun er tilfældet i U.S.A:), men giver ham ret til for hvert enkelt skatteår ad gangen i stedet for at vælge en beskatning på grundlag af nettoindtægten efter reglerne for personer, der driver erhvervsvirksomhed fra fast driftssted. Dette kan være fordelagtigt, hvis det drejer sig om indtægt ved driften af fast ejendom, men det vil medføre, at den pågældende vil blive beskattet af ejendommens nettoindtægt under sammenlægning med hans øvrige indtægter fra kilder i samme land (U.S.A.) og dette vil kunne berøve ham fordelen af den fritagelse for kildebeskatning med hensyn til f.eks. renter, patentafgifter og aktieudbytte, som ellers måtte tilkomme ham i kraft af aftalens øvrige bestemmelser.

Offentlig lønning og pension samt privat pension og livrente.

Artikel X omhandler dels lønninger og pensioner, der udbetales af staten eller anden offentlig myndighed, dels private pensioner og livrenter. Med hensyn til indtægter af den første kategori bestemmes det, at beskatningsretten skal tilkomme udbetalingslandet, hvorimod beskatningsretten med hensyn til private pensioner og livrenter tillægges indtægtsnyderens bopælsstat uden nogen art af reservation. Med private pensioner må i denne forbindelse sidestilles kontraktlig fastsatte, løbende underholdsydelser af enhver art.

Vederlag for personligt arbejde.

Artikel XI fastsætter som hovedregel, at vederlag for personligt arbejde (bortset fra løn fra det offentlige, jfr. artikel X), hvorunder indbefattes indtægt ved udøvelse af frie erhverv, alene skal beskattes i det land, hvor arbejdet udføres.

Herfra gøres dog følgende undtagelser med hensyn til personer, der er bosatte i det ene land, men midlertidigt opholder sig og arbejder i det andet land:

a) Uanset hvem der er den pågældendes arbejdsgiver, eller hvad arbejdet består i, skal han være fritaget for beskatning af sin arbejdsfortjeneste i det midlertidige opholdsland, når opholdet ikke udstrækkes over mere end ialt 90 dage indenfor beskatningsåret (indkomståret), og arbejdsfortjenesten ikke overstiger dollar 3000.

b) Er arbejdsgiveren en person eller et selskab, hjemmehørende i hans bopælsstat, skal den pågældende være fritaget for beskatning af sin arbejdsfortjeneste i opholdslandet uden hensyn til fortjenestens størrelse, såfremt opholdet ikke udstrækkes over mere end ialt 180 dage indenfor beskatningsåret (indkomståret).

Salg og bytte af formuegenstande. Bestemmelsen ikke ikraft.

Artikel XII, der omhandler fortjeneste ved salg og bytte af formuegenstande, er som foran anført ikke ratificeret af de to lande og er derfor ikke trådt i kraft. Hver af Staterne er derfor berettiget til at beskatte fortjeneste af denne art i det omfang, deres interne lovgivning hjemler det.

Studerendes skattepligt under studieophold.

Artikel XIII hjemler en begrænset skattefrihed i opholdslandet for statsborgere i det ene land, som i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i det andet land. Skattefriheden omfatter kun beløb, der udefra, d.v.s. i almindelighed fra hjemlandet, ydes den pågældende til bestridelse af hans studier og ophold, men ikke eventuel arbejdsindtægt i opholdslandet eller udbytte af formue eller andre egne indtægter.

Professorers og læreres skattepligt under midlertidige forelæsningsophold.

Artikel XIV hjemler skattefrihed i opholdslandet for professorer eller lærere, der er bosat i det ene land, men midlertidigt opholder sig og underviser ved et universitet eller anden læreanstalt i det andet land. Skattefriheden omfatter kun vederlag for sådan undervisning og gælder kun for et tidsrum af ikke over to år.

Aftalens praktiseringsmåde.

Artikel XV omhandler måden, hvorpå de i de forudgående artikler trufne aftaler om fordeling af beskatningsretten skal praktiseres. Man er herved gået ud fra det almindelige og også i Danmarks andre dobbeltbeskatningsaftaler fulgte princip, at fordelingen af beskatningsretten med hensyn til en skatteyders indkomst mellem henholdsvis hans bopælsstat og det land, hvorfra indkomsten eller en del af denne hidrører, ikke må føre til en lavere beskatning af den pågældende end den, han ville være blevet undergivet ved en samlet beskatning i bopælsstaten af hele sin indkomst.

Bestemmelserne i artikel XV giver bopælsstaten ret til i første omgang at ansætte skatteyderen af hans samlede indkomst, hvorefter der i den på dette grundlag beregnede skat fradrages den i kildestaten med hjemmel i overenskomsten pålignede skat, dog ikke med et større beløb end, hvad der svarer til den del af bopælsstatens samlede skat, der forholdsmæssigt falder på den i kildestaten beskattede indkomst. Dette princip er for U.S.A's vedkommende angivet i artiklens stk. (a) ved henvisning til section 131 i Internal Revenue Code, hvilken bestemmelse netop fastslår dette princip.

Denne fremgangsmåde skal de danske skattemyndigheder følge, når der overensstemmende med bestemmelserne i artikel III, IX, X(1), XIII og XIV samt bestemmelserne om lønindtægt indtjent i U.S.A. er svaret skat i U.S.A., medens der med hensyn til beskatningen af aktieudbytte henvises til bemærkningerne herom foran under omtalen af artikel VI.

Med hensyn til den nærmere praktisering af reglerne i artikel XV henvises til nærværende vejlednings afsnit IV.

Tilsagn fra bopælsstaten om en ensartet beskatning af egne statsborgere og den medkontraherende stats statsborgere.

Artikel XVI indeholder en almindelig bestemmelse om, at statsborgere i den ene af de kontraherende stater, der har fast ophold i den anden stat, ikke i denne skal kunne gøres til genstand for en anden eller mere byrdefuld beskatning end opholdslandets egne statsborgere. Bestemmelsen omfatter enhver form for beskatning. Den danske indkomst- og formueskattelovgivning afgiver ikke hjemmel for en forskelsbehandling af her bosatte fremmede statsborgere og danske statsborgere.

Artiklens stk. (2) indeholder et afkald fra dansk side på praktiseringen af regler §25, stk. 5, i lov nr. 391 af 12 juli 1946, når den pågældende udenlandske aktionær er en person, der er bosat, eller et selskab, der er hjemmehørende i U.S.A., jfr. iøvrigt §2 i lov nr. 385 af 30.september 1947.

Bestemmelser om gensidig oplysningspligt og gensidig hjælp til skatteinddrivelse.

Artikel XVII-XIX indeholder regler, der tager sigte på at forhindre beskatningsunddragelse, nærmere bestemt regler om gensidig oplysningspligt i skattesager og gensidig hjælp til skatteinddrivelse. Som det fremgår af bestemmelsen i artikel XXII kan de to landes kompetente myndigheder fastsætte nærmere regler vedrørende fremgangsmåden i så henseende, herunder regler om formen for sådanne henvendelser, om omregning af valuta, om anbringelsen af inddrevne beløb samt om mindstebeløb, der kan forlanges inddrevet, og om lignende forhold. Når en sådan supplerende aftale til sin tid er indgået med de amerikanske myndigheder, vil en nærmere redegørelse herfor blive udsendt af skattedepartementet. Indtil da bør henvendelser til de amerikanske myndigheder om oplysninger i skattesager eller om inddrivelse af her i landet pålignede skatter kun undtagelsesvis finde sted, og henvendelser af denne art må i alle tilfælde ske gennem skattedepartementet.

Fremgangsmåde ved klage over foreliggende dobbeltbeskatning.

Artikel XX indeholder den for aftaler af denne art sædvanlige anvisning på den fremgangsmåde, den skattepligtige skal følge, såfremt han mener sig udsat for en dobbeltbeskatning, der strider mod aftalens bestemmelser.

Opretholdelse af nugældende fritagelses- eller lempelsesregler i begge staters skattelovgivninger.

Artikel XXI indeholder et forbehold med hensyn til uforandret opretholdelse af alle (eventuelt videregående) fradrag eller lempelser vedrørende skattepåligningen, som måtte være hjemlet ved de kontraherende staters lovgivning, og navnlig med hensyn til de skattemæssige fritagelser, som diplomatiske eller konsulære embedsmænd nu nyder, eller som i fremtiden måtte blive indrømmet dem. For amerikanske diplomatiske og konsulære tjenestemænds vedkommende vil dette sige, at de her i landet vil være at behandle ganske efter de hidtil gældende regler, således som disse i praksis er fortolket.

III.

Beskatningen ved til- og fraflytning.

Der er ikke i overenskomsten givet specielle regler om løsning af de dobbeltbeskatningsproblemer, der kan opstå i forbindelse med flytning mellem de to stater.

I tilfælde af til- og fraflytning vil der derfor med hensyn til skattepligtens indtræden og ophør være at forholde overensstemmende med de almindelige herom gældende regler under hensyntagen til de indskrænkninger i beskatningsretten, som overenskomsten fastsætter.

a. Ved flytning fra Danmark til U.S.A. vil skattepligten her i landet således vedvare til skatteårets udgang, og der vil ikke i almindelighed kunne opstå spørgsmål om regulering af skatteansættelsen, da sådanne eventuelle reguleringer, hvorved Danmark ifølge overenskomstens regler skal frafalde beskatningen af amerikanske indtægter i det til grund for ansættelsen liggende regnskabsår, må forudsættes at være foretaget allerede ved de skattelignende myndigheders ansættelse af den skattepligtige indkomst for det pågældende skatteår.

b. Ved flytning fra U.S.A. til Danmark må tilflytteren skatteansættes her i landet på sædvanlig måde fra begyndelsen af førstkommende skattehalvår efter tilflytningen. Ansættelsen foretages på grundlag af den pågældendes indkomst i det regnskabsår, der skulle være lagt til grund ved beskatning i hele skatteåret, men under hensyntagen til den U.S.A. i henhold til overenskomstens tilkommende beskatningsret. Sædvanligvis vil samtlige en sådan tilflytters indtægter allerede være beskattet ved kilden i U.S.A. og beskatningsretten ifølge overenskomsten være forbeholdt U.S.A., og i så fald må beskatning af disse indtægter frafaldes her i landet, idet dog opmærksomheden henledes på den ovenfor nævnte betemmelse i artikel XV, om hvis praktisering der henvises til nærværende vejlednings afsnit IV.

IV.

Overenskomstens praktisering.

Overenskomstens regler vil være at praktisere ved selve skatteligningen. Da overenskomsten som nævnt i indledningen har virkning allerede for ligningen for skatteåret 1948-49, vil der, når ansættelser for dette og for skatteåret 1949-50 er foretaget i strid med overenskomstens bestemmelser, blive spørgsmål om genoptagelse af vedkommende ansættelser. For så vidt begæring om en regulering af skatteansættelser for skatteårene 1948-49 og 1949-50 i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser fremsættes af vedkommende skattepligtige inden udgangen af 1949, bemyndiges skatterådene herved til at genoptage vedkommende ansættelser uden forud indhentet bemyndigelse fra statens ligningsdirektorat. Fremkommer begæringen først efter udløbet af nævnte år, vil bemyndigelse til ansættelsernes genoptagelse være at indhente på sædvanlig måde.

Overenskomstens artikel XV hjemler bopælsstaten ret til ved skatteansættelsen at medregne enhver art af indkomst, der efter bopælsstatens skattelovgivning er undergivet beskatning, uanset hvad der iøvrigt er fastsat i overenskomstens enkelte artikler. For at ophæve den herved opståede dobbeltbeskatning skal der imidlertid i de på grundlag af en sådan ansættelse beregnede skatter, hvis Danmark er bopælsstaten, gives et fradrag svarende til den skat, der er erlagt i U.S.A. af indkomst, der omfattes af bestemmelserne i overenskomstens artikler III, IX, X(1), XIII og XIV, samt lønindtægt indtjent i U.S.A. Dette fradrag skal dog aldrig gives med et større beløb end den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt svarer til, hvad indkomsterne af fornævnte art udgør af den samlede i Danmark skattepligtige indkomst. Såfremt U.S.A. af særlige grunde måtte undlade beskatning, f.eks. af visse ydelser, der udbetales af staten eller andre offentlige myndigheder, vil der desuagtet i den beregnede danske skat være at indrømme fradrag med et beløb lig den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt svarer til, hvad de pågældende ydelser udgør af den samlede, her skattepligtige indkomst.

Det fradrag, der skal foretages i overensstemmelse med foranstående, vil være at fordele forholdsmæssigt på indkomstskatten til staten, den fælleskommunale udligningsfond og kommunen. Angående fremgangsmåden ved beregningen i de tilfælde, hvor fradraget begrænses ved den ovennævnte maksimumsregel, henvises til fremstillingen i afsnit IV i skattedepartementets vejledning af 23. februar 1939 til den dansk-tyske aftale af 16. december 1938.

Om den særlige foran side 4 anførte fremgangsmåde til undgåelse af dobbeltbeskatning af aktieudbytte bemærkes følgende:

For at opnå det i artikel XV (b) sidste pkt. omhandlede fradrag i den danske indkomstskat må den skattepligtige rette skriftlig henvendelse til vedkommende skatteråd, i København til direktoratet for Københavns skattevæsen. Henvendelsen må være bilagt med dokumentation for, at aktieudbyttet har været undergivet beskatning i U.S.A., samt for denne beskatnings størrelse, og må, såfremt det ikke allerede fremgår af den indgivne selvangivelse, tillige indeholde oplysning om, til hvilken kurs aktieudbyttet er medregnet i den skattepligtige indkomst.

Fradraget beregnes til 15 pct., respektive 5 pct., jfr. bestemmelsen i art. VI (3), af aktieudbyttet efter fradrag af den amerikanske kildeskat, og fradraget fordeles forholdsmæssigt på indkomstskatten til staten, den fælleskommunale udligningsfond og kommunen. Ved beregningen, der foretages af skatterådet, i København af direktoratet for Københavns skattevæsen, lægges samme dollarkurs til grund som den, hvortil aktieudbyttet er medregnet ved indkomstansættelsen. Ved kendelse af skatterådet afgangsføres herefter fradragsbeløbet, der dog ikke kan overstige de pålignede indkomstskatter. Om den skete afgangsførelse vil der være at give fornøden underretning til vedkommende kommunalbestyrelse og amtstue.

Tvivlsspørgsmål med hensyn til overenskomstens praktisering vil iøvrigt være at forelægge skattedepartementet.

V.

Forholdsregler, der vil være at iagttage for at opnå frigivelse af amerikansk kildeskat.

Uanset at der i henhold til overenskomstens bestemmelser ikke skal ske beskatning i U.S.A. af visse indtægter, der fra dette land tilflyder her i landet hjemmehørende skattepligtige, vil det dog efter de af de amerikanske myndigheder fastsatte regler i visse tilfælde være nødvendigt, at der af den skattepligtige foretages en henvendelse til de amerikanske myndigheder for at opnå frigivelse af allerede indeholdt kildeskat.

I det følgende skal derfor omtales de fra amerikansk side fastsatte bestemmelser vedrørende frigivelse af indeholdt kildeskat af aktieudbytte, renter, royalties og private pensioner eller livrenter, jfr. overenskomstens artikel VI, VII, VIII og X (2).

Aktieudbytte.

A. Aktieudbytte. Enhver i U.S.A. ikke bosat person med adresse i Danmark skal af den, der i U.S.A. skal foretage skatteindeholdelsen, sålænge anden afgørelse ikke er truffet af de amerikanske skattemyndigheder, betragtes som en i Danmark hjemmehørende person, der ikke har fast driftssted i U.S.A., og ethvert selskab med adresse i Danmark skal under samme forudsætning ligeledes af den indeholdelsespligtige betragtes som et dansk selskab, der ikke har fast driftssted i U.S.A. Som følge heraf vil der fra amerikansk side for ovennævnte kategorier af skattepligtige kun blive indeholdt skat af aktieudbytte med 15 pct. (om indeholdelse af skat af udbytte fra et amerikansk datterselskab, der falder ind under reglen i artikel VI (3), se det side 10 anførte). Nedsættelsen af kildeskatten til 15 pct. sker altså automatisk, og henvendelse fra den i Danmark hjemmehørende aktionær til de amerikanske myndigheder er derfor ufornøden.

Foranstående bestemmelser angående i Danmark hjemmehørende personer og danske selskaber er baseret på den antagelse, at modtageren af aktieudbyttet er den virkelige ejer af de aktier hvoraf aktieudbyttet oppebæres, og følgelig er den, der er skattepligtig af aktieudbyttet.

Såfremt modtageren ikke er den virkelige ejer af aktieudbyttet, må følgende fremgangsmåde iagttages:

1. Hvis den, der i Danmark modtager aktieudbyttet fra kilder indenfor U.S.A., kun er den nominelle ejer ("nominee") eller en repræsentant for den virkelige ejer, og udbyttet gennem den danske adressat tilflyder en person, der ikke er berettiget til den nedsatte sats på 15 pct., skal den danske adressat indeholde et yderligere skattebeløb til U.S.A., svarende til forskellen mellem den skat i U.S.A., som ville være blevet indeholdt, hvis overenskomsten ikke var gældende, for tiden 30 pct., og de 15 pct., der er indeholdt ved kilden af udbyttet i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.

2. Hvis iøvrigt en herværende formuebestyrer eller et herværende interessentskab modtager aktieudbytte fra et selskab i U.S.A., skal vedkommende formuebestyrer eller interessentskab, såfremt en af formuenyderne eller en af interessenterne ikke er berettiget til nedsættelse af den amerikanske skattesats, indeholde et efter reglerne under pkt. 1 beregnet tillæg til den amerikanske kildeskat af den del af udbyttet, der forholdsmæssigt svarer til den pågældende nyders eller deltagers nettoanpart i henholdsvis den forvaltede formues eller interessentskabets indtægter.

Udtrykket formuebestyrer kan eksempelvis omfatte fideikommis'er, administrationer af konkursboer, executorer i dødsboer, værger og overformynderiet.

De beløb, der således i henhold til det ovenfor under 1. og 2. anførte skal indeholdes af den umiddelbare modtager af udbyttet her i landet, skal senest 15 dage efter udgangen af det kvartal, hvori indeholdelsen finder sted, deponeres i Danmarks Nationalbank, uden at beløbene omregnes til dollars. Enhver indeholdelsespligtig, der foretager en sådan deponering, skal lade deponeringen ledsage af en formular i 2 eksemplarer, hvilken formular kan fås ved henvendelse til nationalbanken eller skattedepartementet.

Med hensyn til aktieudbytte, der udbetales fra et i U.S.A. hjemmehørende datterselskab til et herværende moderselskab, er der fra amerikansk side fastsat følgende bestemmelser:

Ethvert sådant datterselskab, som vil gøre gældende, at udbytte, som det udbetaler eller vil udbetale efter den 1. januar 1948, kun er undergivet en skat på 5 pct., må snarest til "The Commissioner of Internal Revenue" indsende oplysning om:

1) Dato og sted for selskabets stiftelse, 2)antallet af selskabets på fremmede hænder værende stemmeberettigede aktier og hvor mange stemmer disse aktier repræsenterer, 3) den eller de personer, der personligt ejer disse aktier, og disse aktionærers tilknytning til det danske selskab, 4) størrelsen af det udbyttebetalende selskabs årlige bruttoindkomst i den treårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det skatteår, i hvilket udbyttet udbetales, 5) størrelsen af den årlige rente- og udbytteindtægt, der er indbefattet i selskabets bruttoindtægt og størrelsen af den årlige rente- og udbytteindtægt, der af selskabet er modtaget fra dets eventuelle datterselskaber samt 6) forbindelsen mellem det i U.S.A. hjemmehørende selskab og det danske selskab, til hvilket udbyttet betales.

Efter modtagelsen af disse oplysninger meddeler "The Commissioner of Internal Revenue" datterselskabet i U.S.A., hvorvidt de pågældende aktieudbytter falder indenfor bestemmelserne i overenskomstens artikel VI (3). I hvert tilfælde, hvor "The Commissioner of Internal Revenue" har meddelt datterselskabet, at aktieudbytterne falder ind under denne bestemmelse, skal skattesatsen 5 pct. anvendes på alle udbytter, der derefter udbetales af selskabet til det danske selskab, medmindre ejendomsforholdet med hensyn til aktiekapitalen i datterselskabet eller karakteren af dettes indtægter væsentligt ændres. Indtræder der sådanne forandringer, skal datterselskabet øjeblikkeligt give meddelelse til "The Commissioner of Internal Revenue" om de nu foreliggende forhold vedrørende ejendomsretten til aktiekapitalen eller vedrørende indkomsten.

Renter.

B. Renter. 1. For at undgå indeholdelse af skat i U.S.A. af renter af obligationer må den i Danmark hjemmehørende skattepligtige ved enhver præsentation af rentekuponer til indfrielse indsende en erklæring (formular nr.1001-D) i 2 eksemplarer til den, der skal foretage indeholdelsen af kildeskat i U.S.A. Denne formular kan fås ved henvendelse til skattedepartementets 2. ekspeditionskontor, Christiansborg Slotsplads 1, København. Erklæringen skal underskrives enten af den renteberettigede selv eller af hans værge eller befuldmægtigede og skal indeholde navn og adresse såvel for den, der er berettiget til renten, som for den, der skal erlægge den, samt angivelse af rentebeløbet. Endvidere skal formularen indeholde en erklæring om, at den renteberettigede er hjemmehørende i Danmark, og at han ikke har fast driftssted i U.S.A.

2. For at undgå indeholdelse af kildeskat i U.S.A. af andre renter end sådanne, der udbetales på grundlag af kuponer, må den i Danmark hjemmehørende skattepligtige indsende en erklæring (formular nr. 1001 A-D) i 2 eksemplarer til den, der skal foretage indeholdelsen af skat i U.S.A.

Denne formular, der ligeledes kan fås ved henvendelse til skattedepartementets 2. ekspeditionskontor, skal udfyldes på ganske tilsvarende måde som angivet foran under 1. med hensyn til formular nr. 1001-D.

Formular nr. 1001 A-D skal afgives hvert tredie kalenderår, og første gang formularen tilstilles den, der skal foretage indeholdelsen af skat i U.S.A., bør tilstillelsen finde sted senest 20 dage før den første renteudbetaling i den omhandlede treårsperiode. Når en sådan formular er tilstillet den indeholdelsespligtige, er det i almindelighed ikke nødvenigt, at den skattepligtige indsender yderligere formularer før efter udløbet af de 2 kalenderår, der følger umiddelbart efter det kalenderår, hvori formularen blev fremsendt, medmindre et udtrykkeligt forlangende herom fremkommer fra de amerikanske skattemyndigheder.

Royalties.

C. Royalties. For at undgå indeholdelse af kildeskat i U.S.A. må den i Danmark hjemmehørende skattepligtige indsende en erklæring (formular nr. 1001 A-D) i 2 eksemplarer til den, der skal foretage indeholdelse af skat i U.S.A. Erklæringen skal underskrives enten af den berettigede selv eller af hans værge eller befuldmægtigede, og den skal iøvrigt forsynes med de samme erklæringer, som kræves med hensyn til formularerne vedrørende renter, jfr. ovenfor under afsnit B. Også denne formular fås i skattedepartementets 2. ekspeditionskontor.

Hvad der er anført foran under afsnit B, 2. med hensyn til formularens gyldighedsperiode finder ligeledes anvendelse på den i nærværende afsnit omhandlede formular.

Private pensioner eller livrenter.

D. Private pensioner eller livrenter. For at undgå indeholdelse af skat i U.S.A. må den i Danmark hjemmehørende skattepligtige skriftligt underrette den, der udbetaler den omhandlede indtægt, om, at indtægten i henhold til bestemmelsen i overenskomstens art. X (2) er fritaget for beskatning i U.S.A. Denne skriftlige meddelelse skal endvidere indeholde oplysning om den berettigedes adresse og en erklæring om, at den pågældende har fast bopæl i Danmark.

Efter modtagelsen af en sådan meddelelse udbetales den pågældendes indtægt fremtidig uden fradrag af skat til U.S.A.

Når de under B og C nævnte erklæringer samt den under D nævnte henvendelse behørigt er tilstillet den, der i U.S.A. forestår udbetalingen af de her omhandlede indtægter, vil dette ikke alene medføre, at disse indtægter fremtidig fritages for den amerikanske kildeskat, men vil tillige medføre en refusion af kildeskat, som måtte være opkrævet af sådanne indtægter, der er kommet til udbetaling før disse formularers indgivelse, men efter tidspunktet for overenskomstens ikrafttrædelse den 1. januar 1948.

Med hensyn til indtægter, der tilflyder her hjemmehørende skattepligtige fra formuer under særskilt bestyrelse i U.S.A. som f.eks. trusts og dødsboer, må den skattepligtige, såfremt der i disse indtægter indgår renter eller royalties, for at undgå beskatning i U.S.A. af disse arter af indtægter, udfylde den foran under afsnit B og C omhandlede formular nr. 1001 A-D og fremsende den til vedkommende formuebestyrer i U.S.A.

Underskrift 1

Skattedepartementet, den 12. september 1949. P.G.V. Victor Nielsen.

Versioner

1. 1949-09-12