Vejledning til bistands- og tilsynsværger.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Vejledning
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/manual/mt/1977/353@1977-06-21/da
Indhold
Efter lovgivningen skal der i en række situationer beskikkes bistandsværger og tilsynsværger for personer, som enten ifølge dom eller ved administrativ bestemmelse er frihedsberøvede.
Bistandsværger beskikkes for personer, der tiltales eller dømmes for en strafbar handling, men som på grund af deres psykiske tilstand ikke idømmes almindelig straf.
Tilsynsværger beskikkes for personer, som er administrativt frihedsberøvede på hospital for sindslidende eller tvangsinddraget under åndsvageforsorgen.
Bistandsværger og tilsynsværger søges normalt udpeget blandt den pågældendes nærmeste pårørende.
Bistandsværgens og tilsynsværgens funktioner er i det væsentlige de samme, og den forskellige betegnelse skyldes udelukkende lovgivningens sprogbrug.
1. Bistandsværger.
Efter straffelovens § 71 KAN retten beskikke en bistandsværge for en person, der er tiltalt for en strafbar handling, hvis der kan blive tale om, at den pågældende dømmes til anbringelse i hospital for sindslidende, i institution for åndsvage eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Det samme gælder, hvis der kan blive tale om dom til anbringelse i forvaring.
Bliver resultatet, at dommen lyder på anbringelse i en af de nævnte institutioner, eller giver dommen mulighed for, at den domfældte anbringes i en sådan institution, SKAL retten beskikke en bistandsværge for den dømte.
En bistandsværge, som beskikkes under straffesagens behandling, har i første række til OPGAVE sammen med den beskikkede forsvarer at bistå den tiltalte under sagens behandling. Efter dommen er det bistandsværgens opgave at holde sig underrettet om den dømtes tilstand og at drage omsorg for, at opholdet på institutionen eller anstalten og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Når der ved dom er truffet bestemmelse om, at en person skal anbringes i en af de nævnte institutioner eller anstalter, kan foranstaltningen kun ændres ved en ny domstolsafgørelse. En anmodning om at få foranstaltningen ændret, f.eks. til en friere form for anbringelse eller til ophævelse af foranstaltningen, kan blandt andet fremsættes af bistandsværgen. Anmodningen fremsættes over for anklagemyndigheden, der herefter snarest muligt skal indbringe spørgsmålet for retten. Retten tager herefter stilling til spørgsmålet om ændring af foranstaltningen. Hvis retten ikke tager bistandsværgens begæring til følge, kan en ny begæring om ændring af foranstaltningen først fremsættes, når der er gået et halvt år fra den sidste afgørelse.
2. Tilsynsværger.
Efter loven om sindsyge personers hospitalsophold skal der i visse tilfælde beskikkes en tilsynsværge for den, der er indlagt på et hospital for sindslidende. Det samme gælder for personer, over for hvem der i medfør af loven om forsorgen for åndsvage og andre særlig svagt begavede er truffet bestemmelse om hjælpeforanstaltninger.
For begge disse tilsynsværgemåls vedkommende gælder det, at værgen i første række skal holde sig underrettet om patientens tilstand og drage omsorg for, at opholdet i hospitalet eller hjælpeforanstaltningerne ikke udstrækkes længere end nødvendigt.
En tilsynsværge, der er beskikket for en person, som er indlagt på et HOSPITAL FOR SINDSLIDENDE, kan fremsætte begæring over for den pågældende overlæge om udskrivning af patienten. Hvis en sådan begæring afslås, skal lægen på tilsynsværgens anmodning forelægge sagen for justitsministeriet, som derefter træffer bestemmelse om, hvorvidt udskrivning skal finde sted. Hvis justitsministeriet tiltræder overlægens afgørelse, kan tilsynsværgen eller patienten fremsætte begæring om, at afgørelsen prøves ved retten. Begæring om domstolafprøvelse fremsættes over for justitsministeriet, som derefter fremsender sagen til underretten på det sted, hvor patienten har bopæl. Er en begæring om udskrivning afslået af justitsministeriet, kan ny begæring om udskrivning fra hospitalet ikke fremsættes, før der er gået 4 måneder fra ministeriets afgørelse.
Også en tilsynsværge, der er beskikket efter ÅNDSVAGEFORSORGSLOVEN, kan fremsætte begæring om ophør af de iværksatte hjælpeforanstaltninger. Begæringen fremsættes over for vedkommende overlæge. Hvis begæringen ikke tages til følge, kan overlægens afgørelse forelægges for Den sociale Ankestyrelse ( adresse: Amaliegade 23, 1256 København K.). Hvis Den sociale Ankestyrelse tiltræder overlægens afgørelse, kan sagen ikke rejses på ny over for Ankestyrelsen, før der er gået 1 år fra afgørelsens dato, medmindre Ankestyrelsen selv fastsætter en kortere frist. Den sociale Ankestyrelses afgørelse kan inden 1 måned begæres forelagt retten til afgørelse. Hvis Ankestyrelsens afgørelse stadfæstes ved retten, kan begæring om fornyet prøvelse ved retten ikke fremsættes, før der er gået 1 år fra dommens afsigelse, medmindre retten har fastsat en kortere frist.
Reglerne i dette afsnit gælder ikke for de tilfælde, hvor den pågældende er indlagt på hospital eller inddraget under åndsvageforsorg på grundlag af en dom for en strafbar handling. I dette tilfælde gælder de regler, der er gengivet ovenfor under 1.
3. Bistands- og tilsynsværgers opgaver.
Som det fremgår er bistandsværgens og tilsynsværgens opgave i første række at føre kontrol med, at opholdet på institutionen ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Herudover bør værgen naturligvis også på andre områder søge at holde en rimelig kontakt med den anbragte i det omfang, dette efter omstændighederne er muligt.
Værgen bør i videst muligt omfang bistå den anbragte med problemer, som kan opstå under opholdet. Bliver værgen selv opmærksom på problemer, eller opstår der spørgsmål, som værgen ønsker nærmere oplysninger om, kan han henvende sig til personalet.
4. Refusion af udgifter m.v.
Bistandsværger og tilsynsværger kan mod fornøden dokumentation normalt få godtgjort udgiften til indtil to besøgsrejser årligt. Refusion af sådanne rejseudgifter kan ske ved henvendelse til institutionen eller hospitalet.
Bistandsværger, der er beskikket for personer, som er dømt til anbringelse på hospital eller institution, kan endvidere få godtgjort rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i retsmøder. Henvendelse herom sker til politiet.
Tilsynsværger, der er beskikket for en person, som er anbragt på hospital eller institution, kan få godtgjort rejseudgifter til deltagelse i retsmøder. Henvendelse herom sker til retten.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 21. juni 1977. Orla Møller. / Lundbæk Andersen.